US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Hamborg Universitet Land: Tyskland Periode: Fra: 01.10.2012 (Oktober) Til: 01.02.2013 (Februar) Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Fordi jeg gerne ville prøve noget nyt, efter bacheloren der er fastlagt fra start til slut. At valget faldt på Tyskland var lidt tilfældigt til at starte med, men det kan varmt anbefales at læse et semester eller to lige syd for grænsen. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Overordnet har jeg været meget tilfreds med mit ophold i Tyskland. Det har været meget lærerigt og jeg kan varmt anbefale andre studerende at tage et udenlandsophold. I Tyskland er de lidt mere formelle i deres omgangstone med fremmede, men det vænner man sig hurtigt til. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja jeg deltog i det informationsarrangement der blev afholdt inden afrejse.
Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Det var god og kompetent vejledning. Jeg var også forbi personligt for at få assistance med at udfylde min ansøgning og her var hjælpen ligeledes god. Hurtig og effektiv. Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Der blev afholdt et velkomst arrangement for de nye Erasmusstuderende på hvert fakultet. Det forløb godt og informationsmængden var tilstrækkelig. Endvidere var der mulighed for at man hver især kunne tilmelde sig ordningen En personlig mentor, og dette benyttede jeg mig af. Min tyske buddy assisterede primært med basis ting såsom: Bank, Telefon og rejsekort. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Vi blev orienteret omkring indskrivning mm., på universitetet og herefter blev vi vist rundt på campus. I løbet af semestret har der været afviklet forskellige udflugter således at man ved at deltage i disse har oplevet en del forskellige ting herunder: Opera, Theater, Museer, Havne rundfart, Fiskemarked, Julemarked og Loppemarked. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Det har været fint. De har været gode til at assistere i forhold til de spørgsmål vi har måtte have. Det har været let at komme i kontakt med dem der skulle hjælpe og hvis det skulle være nødvendigt, så har vi haft en studentermedhjælper som vi kunne kontakte udenfor normal arbejdstid. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej Hvis nej hvordan fandt du bolig? Min kæreste og jeg fandt en bolig via internettet inden vi rejste af sted til Tyskland. Vi har boet i en tysk piges lejlighed imens hun har været af sted i Lille på et Erasmus semester.
Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Lejlighed 2 værelser. Faciliteterne var således at man kunne opholde sig der, men bestemt ikke af dansk standard. Vi havde en del problemer med svamp indendørs når det blev koldt udenfor. Det skyldes nok i høj grad af der hverken var emhætte eller ventilation på badeværelset. For at modvirke dette problem luftede vi ud dagligt, men jeg tror det var hele bygningen den var gal med, idet der også var svamp på hele facaden af huset. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Vi boede i Altona, så der var ca. 5 kilometer til universitetet. Hvis vejret tillod det, så cyklede vi til og fra universitetet ligesom vi gør herhjemme. Da først det begyndte at sne, tillod cykelstierne (de blev ikke ryddet) os ikke længere at cykle og så benyttede vi bus og tog. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Vi var tilfredse med at have en lejlighed, ligesom vi har haft herhjemme. Desværre var indeklimaet ikke så godt, hvilket vi fandt ud af som efteråret skred frem. Vi har heldigvis været gode til at lufte ud og rengøre lejligheden, hvorfor det kunne have været meget værre. Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Overordnet må det være lidt over middel. Kunne du få alle de fag du ønskede? Ja, det var ikke noget problem. Vi blev tilmeldt de fag vi ønskede. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus Meget højt Højt Normalt Lavt Meget lavt Verfassungen in Latinamerika x Europe in a Non-European con. X Sprogkursus i Tysk(B2) x
Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Ingen af de tre fag vi har haft har været særligt læsetunge. Undervisningen har været god, idet vi har været relativt få mennesker på de kurser vi har deltaget i, hvilket har tilladt en høj grad af studenterinddragelse. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Væsentligt mindre end hvad vi har oplevet igennem tre år på AU. Opnåede du merit for de fag du tog? Det regner jeg med, men det er ikke ordnet endnu. Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Internettet: Eduroam fungere i Hamborg hvis man har fået det sat ordentligt op i Danmark. Hvis man kan bruge det på AU, så virker det uden nogen form for ændringer i Hamborg. Computere: Vi havde medbragt vores egne, hvorfor vi ikke på noget tidspunkt benyttede os de opstillede computere på universitetet. Biblioteket: Det eneste sted hvor vi fandt rolige læsesale, så vi opholdt os der hver gang vi var på universitetet for at læse.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt 700 (Til deling) 200 (Til deling) 150 T/R til DK 0 Ved ikke Andre omkostninger i alt Hvilke? Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Ingen udover Erasmus stipendiet. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Der var en del forskellige cafeer osv., der søgte arbejdskraft, men vi søgte ikke noget hvorfor jeg ikke er klar over noget angående særlige tilladelser. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Det har været lærerigt, selvom tyskernes måde at leve på i høj grad minder om den vi har i Danmark. Den største forskel er nok måden hvorpå man er mere formel i mødet med mennesker man ikke kender (Man siger de til folk). Mad og cafee besøg er til gengæld meget billigere i Tyskland, hvorfor vi har gået en del ud for at udnytte dette. I den forbindelse minder det om Danmark, med den enkelte undtagelse at de er vilde med at drikke øl blandet med Sprite. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv
Der blev arrangeret diverse udflugter og ekskursioner som jeg har beskrevet tidligere, endvidere så afholdte de Stammtisch hver tirsdag aften og altid på en ny bar/værtshus.. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Det var svært, men jeg tror vi var yderligere begrænset i dette idet vi havde valgt at rejse af sted sammen. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Der blev afholdt forskellige fester og arrangementer hele tiden, så det var meget let at knytte sig til andre udvekslingsstuderende. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Jeg var selv temmelig rusten hvad angår mit tyske, men generelt var de lokale meget venlige når jeg snakkede tysk med dem. De kan straks høre at man ikke er fra Tyskland, men så sætter de pris på ens forsøg og så lykkedes det hele altid. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? At få et specifikt kendskab til Tyskland og måden hvorpå man lever på. Fremadrettet kan det ikke udelukkes at jeg gerne vil arbejde i Tyskland og derfor har det været rart at få lov at afprøve dette i et halvt år. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Et lille fif vedrørende internettet når man er i udlandet. Vær opmærksom på bruget af torrents og andre tjenester af den karakter, det kan anbefales ikke at benytte disse når man er i Tyskland idet bødestraffen er høj. Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Christian E-mail: chrdietz@hotmail.com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet!
US AARH