SIDE 1 AF 18 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sdr Fælledvej 4 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113051 Energikonsulent: Per Mortensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix & Kamp A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 781529 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1052 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/06/08-31/05/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Bygning 002: Montering af bevægelsesmeldere og dagslysregulering samt udskiftning af glødepære. 2 Udskiftning af glødepære samt montering af bevægelsesmeldere. 3 Udskiftning af belysningsanlæg i klasselokaler. -4130 kwh Fjernvarme, 9638 kwh el -1660 kwh Fjernvarme, 3504 kwh el -18090 kwh Fjernvarme, 37526 kwh el 17420 kr. 99285 kr. 5.7 år 6260 kr. 37480 kr. 6 år 66910 kr. 486400 kr. 7.3 år 4 Alle bygninger: Udskiftning af toiletter. 370 m³ vand 12950 kr. 110750 kr. 8.6 år 5 Bygning 001: Udskiftning af glødepære, montering af dagslysstyring og bevægelsesmeldere samt udskiftning af enkelte belysningsanlæg. 6 Bygning 002: Udskiftning af ventilationsanlæg i gymnastikhallen. -2870 kwh Fjernvarme, 6912 kwh el 19940 kwh Fjernvarme, 2373 kwh el 12540 kr. 124700 kr. 9.9 år 13720 kr. 210000 kr. 15.3 år
SIDE 2 AF 18 7 Isolering af gulv mod kælder og krybekælder. 130430 kwh Fjernvarme 58690 kr. 1036500 kr. 17.7 år 8 Bygning 002: Isolering dæk mod kælder. 113100 kwh Fjernvarme 50900 kr. 907125 kr. 17.8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 106800 kr./år Samlet besparelse på el: 119900 kr./år Samlet besparelse på vand: 13000 kr./år Besparelser i alt: 239700 kr./år Investeringsbehov: 3012240 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde.
SIDE 3 AF 18 Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 9 Bygning 002: Udskiftning af enkelte belysningsanlæg samt montering af bevægelsesmeldere. -2500 kwh Fjernvarme, 5724 kwh el 10320 kr. 10 Bygning 001: Efterisolering af skunkrum, skråvægge og tagrum. 4630 kwh Fjernvarme 2080 kr. 11 Bygning 002: Udskiftning af cirkulationspumper. 711 kwh el 1420 kr. 12 Udskiftning af cirkulationspumper. 122 kwh el 240 kr. 13 Efterisolering af tagrum og fladt tag. 11750 kwh Fjernvarme 5290 kr. 14 Bygning 002: Efterisolering af skunkrum, skråvægge og tagrum samt fladt tag på toiletbygningen. 9650 kwh Fjernvarme 4340 kr. 15 Udskiftning af vinduer og døre. 33550 kwh Fjernvarme, 54 kwh el 15210 kr. 16 Bygning 001: Ny gulvkonstruktion ved krybekælder. 9940 kwh Fjernvarme 4470 kr. 17 Bygning 002: Udskiftning af vinduer og døre. 43950 kwh Fjernvarme 19780 kr. 18 Udskiftning af vinduer og døre. 23540 kwh Fjernvarme 10590 kr. 19 Udskiftning af cirkulationspumper. 140 kwh el 280 kr. 20 Bygning 001: Udskiftning af vinduer og døre. 8960 kwh Fjernvarme 4030 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Ejendommens beregnede energimærke, skønnes rimeligt i forhold til bygningens og installationernes alder og stand. Energioptimerende forslag nævnt i afsnittet "Besparelsesforslag", er rentable og bør gennemføres. Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at udskifte vinduer og døre eller renovere belysningsanlægget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. Vedr. jordvarme er forslaget ikke rentabelt, da tilbagebetalingstiden er for lang. Ligeledes kræver det et stort
SIDE 4 AF 18 jordareal for nedgravning af jordvarmeslanger samt flere anlæg i bygningerne. Vedr. solvarme er forslaget ligeledes ikke rentabelt pga. høj tilbagebetalingstid. Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse, der følger med installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er Auning Skole i Norddjurs Kommune. Bygningens samlede opmålte opvarmede areal er på ialt 8076 kvm. og der er kælder under dele af bygningerne på ialt 907 kvm. Kælderarealerne er ikke opvarmet. Bygningerne er opdelt som følgende: Hovedbygningen, opført i 1907. Benævnt bygning 001. Udvidelse i 1950, 1960 (fløj mod øst og vest), 1988 (barak), 2003 (musiklokale), 2004 (nye klasselokaler og udvidelse mod syd, i fløj mod øst) og 2005 (pavillon). Benævnt bygning 002. Udvidelse i 1970. Benævnt bygning 003. Udvidelse i 1977 og tilbygning fra 2002. Benævnt bygning 004. Brugstiden er sat til 70 timer pr. uge da skolen også anvendes til aftenskole m.m. Bygningerne vurderes normal tæt. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. Ligeledes er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen, samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret / tilbygget. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var ikke adgang til køkkenet i bygningen fra 1976 ved besigtigelsen. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: Fjernvarme: 1052 MWh. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: Fjernvarme: 1174 MWh. Der er forskel på det beregnede forbrug og det faktiske forbrug, med forbehold for de faktiske oplysninger. Det vurderes forskellen bl.a. skyldes, at der ikke regnes med natsænkning på varmefordelingsanlægget i energimærket. Da denne funktion iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3, er brugerdefineret regnes funktionen ikke med i energimærket. Vand: Oplyst forbrug: Vand: 1621 m3/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,20 m3/m2/år, hvilket er under de 0,26 m3/m2/år, der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3.
SIDE 5 AF 18 6. Kommentar til BBR oplysningerne: Bygning 001 fra 1900: Det samlede areal ifgl. BBR-meddelsen er på 544 kvm + 16 kvm. kælder. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Det samlede opvarmet areal for bygning 001 er på 544 kvm. Bygning 002 fra 1950 og 1960 (Incl. barakbygninger mod vest): Det samlede areal ifgl. BBR-meddelsen er på 757 kvm., i stueplan, 452 kvm. på 1. sal og 230 kvm i kælderen. (Ialt 1439 kvm.) Det opvarmede areal udgør 757 kvm., i stueplan, 318 kvm. på 1. sal. De resterende 134 kvm. på 1. salen og de 230 kvm. i kælderen er ikke opvarmet, og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Den største barakbygning mod vest er på 279 kvm. Alle arealer er opvarmet. Den nyere barakbygning mod vest, er ikke noteret på BBR-meddelsen. Barakken er på 136 kvm. Alle arealer er opvarmet. Bygning fra 1960: Det samlede areal er på 1782 kvm. Der er uopvarmet kælder på 294 kvm. under bygningen. Den er ikke medregnet i dette energimærke. Det samlede opvarmet areal for bygning 002 er på 2978 kvm. Bygning 003 fra 1970: Det samlede areal er på 1737 kvm. Der uopvarmet kælder under bygningen på 323 kvm. Den er ikke medregnet i dette energimærke. Det samlede opvarmet areal for bygning 003 er på 1414 kvm. Bygning 004 fra 1976 samt 2002: Det samlede areal er på 3140 kvm. Der uopvarmet kælder under bygningen på 60 kvm. Den er ikke medregnet i dette energimærke. Det samlede opvarmet areal for bygning 004 er på 3140 kvm. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Bygning 001: Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1900, er opbygget som skiffertag på taglægter og hanebåndsspær. Lofter og skunkvægge er opbygget som pudslag / beklædning på spredt forskalling. Det vandrette loft er isoleret med 200 mm isolering, de lodrette og vandrette skunkrum samt skråvæggene, er isoleret med 150 mm isolering. Bygning 002: Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1950, er opbygget som teglsten på taglægter og spær. Lofter og skunkvægge er opbygget som pudslag / beklædning på spredt forskalling. Det vandrette loft er isoleret med 200 mm isolering, de lodrette og vandrette skunkrum samt skråvæggene, er isoleret med 150 mm isolering. Tagkonstruktionen på musiklokalet er opbygget som præfabrikerede tagelementer med tagpap.
SIDE 6 AF 18 Isoleringstykkelsen er ifgl. tegningsmaterialet på 250 mm. Sammenbygningen mellem bygningen fra 1950 og det nye musiklokale, er ifgl. tegninsmaterialet isoleret med 350 mm isolering. Tagkonstruktionen, på toiletbygningen mod øst, er opbygget som en fladtagskonstruktion - built up-. Konstruktionen består af tagpap på brædder el. plader og bjælkespær. Loftet er udført i akustikgips på spredt forskalling. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 100 mm. Tagkonstruktionen, på den gamle barakbygning mod vest, er opbygget som bølgeeternitplader på taglægter og gitterspær. Lofter er opbygget som gipsplader på spredt forskalling. Der er isoleret med 200 mm isolering i den oprindelige, og 250 mm på vinkelbygningen. Tagkonstruktionen, på den nye barakbygning, er opbygget som fladt tag med en opbygning af tagkasetter. Der er isoleret med 200 mm isolering. Tagkonstruktionen på fløjene fra 1960 vurderes opbygget som tagpap på plader eller brædder og bjælkespær. Loftet vurderes isoleret med 150 mm mineraluld. Tagkonstruktionen på klasselokalerne og udvidelsen mod syd i fløj mod vest, er opbygget som tagpap på krydsfiner og bjælkespær. Loftet er opbygget som beklædning på spredt forskalling. Der er isoleret med 150 mm mineraluld i klasselokalerne og 200 mm i gangarealerne. Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1970, er opbygget som bølgeeternitplader på taglægter og spær. Loftet er opbygget som nedhængte lofter under betondæk. Der er isoleret med 250 mm isolering. Tagkonstruktionen på glasgangen er opbygget som en fladtagskonstruktion med tagpap på plader og bjælkespær. Der er isoleret med 150 mm isolering. Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1976, er opbygget som en flad tagskonstruktion med tagpap / taggummi på trapezplader og spær. Det er ifgl. tegningsmaterialet isoleret med 150 mm + 50 mm i en nedstroppet loftkonstruktion. Tagkonstruktionen på bygningen fra 2002, er opbygget som præfab. træelementer med listetækning. Der er isoleret med 250 + 45 mm isolering. De flade tage er opbygget som tagpap på 250 mm isolering, vandfast krydsfiner og bjælkespær. Forslag 10: Bygning 001: Lodrette skunke i bygningen fra 1900, efterisoleres med 100 mm mineraluld og tagrummet efterisoleres med 100 mm mineraluld. Skråvæggene efterisoleres med yderligere 150 mm mineraluld. Der afsluttes med dampspærre på isoleringens varme side og 13 mm gipsplader. Inden efterisoleringsarbejder igangsættes, skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder, skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af konstruktionerne. Forslag 13: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag på glasgangen i bygningen fra 1970 med 100 mm isolering. Der udlægges trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt
SIDE 7 AF 18 tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt, at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Tagrummet i bygningen fra 1970, efterisoleres med 100 mm mineraluld. Inden efterisoleringsarbejder igangsættes, skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder, skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af konstruktionerne. Forslag 14: Bygning 002: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag på toiletbygningen mod øst med 200 mm isolering. Der udlægges trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt, at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Lodrette skunke i bygningen fra 1950, efterisoleres med 200 mm mineraluld og tagrummet efterisoleres med 150 mm mineraluld. Tagrummet på den store barakbygning efterisoleres med 100 mm mineraluld. Skråvæggene i bygningen fra 1950 efterisoleres med yderligere 150 mm mineraluld. Der afsluttes med dampspærre på isoleringens varme side og 13 mm gipsplader. Inden efterisoleringsarbejder igangsættes, skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder, skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af konstruktionerne. Ydervægge Status: Bygning 001 og 002: Ydervæggene, på bygningen fra 1900, 1950 og 1960, er opført som 360 mm hulmur med teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er efterisoleret med indblæst granulat. Ydervæggene i klasselokalerne og udvidelsen mod syd, er opført som 348 mm hulmur med teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervæggene, på toiletbygningen mod øst, er opført som 300 mm hulmur med teglsten som for- og bagmur. Hulrummet vurderes efterisoleret med indblæst granulat. Ydervæggene på musiklokalet er opbygget som 408 mm hulmur med teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er isoleret med 192 mm mineraluld. Ydervæggene, på den gamle barakbygning mod vest, vurderes opbygget som en træskeletkonstruktion med udvendig beklædning med 1 på 2 brædder. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 150 mm isolering. Ydervæggene, på den nye barakbygning, er opbygget som lette ydervægge opbygget som træskelet med udvendig beklædning i klink. Væggene er isoleret med 200 mm isolering. Ydervæggen, på bygningen fra 1970, er opbygget som 350 mm hulmur med teglsten som for-
SIDE 8 AF 18 og bagmur. Hulrummet vurderes isoleret. Fyldningerne under vinduerne vurderes opbygget som en let konstruktion med 100 mm isolering. Ydervæggene er opbygget som en let træskeletkonstruktion med udvendig og indvendig træbeklædning. Der er ifgl. tegnngsmaterialet isoleret med 150 mm isolering. Ydervæggene på bygningen fra 2002, er opbygget som 408 mm hulmur med en bagmur af elementer og en formur af teglsten. Der er isoleret med 150 mm mineraluld. Den lette ydervæg mod vest er opbygget som eternitplader på en trækonstruktion. Der er isoleret med 150 mm mineraluld. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Bygning 001: Alle vinduer og døre, i bygningen fra 1900, er udført som plastelementer med termoruder. Dog er ovenlys vinduerne udført som træelementer med termoruder. Bygning 002: Vinduerne i bygningen fra 1950, er udført som plastelementer med termoruder. Dog er ovenlys vinduerne udført som træelementer med termoruder. Vinduer og døre, i musiklokalet (tilbygning fra 2003) samt vinduer mod øst i gymnastiksalen, er udført som træ / alu elementer med energiruder. Vinduerne, i toiletbygningen mod øst, er udført som træelementer med 1 lag glas. Dørene er udført som isoleret aludøre. Vinduerne, i den gamle barakbygning mod vest, er udført som træelementer med termoruder. Dog er vinduerne og døren i vinkelbygningen udført som plastelementer med termoruder. Vinduerne og døren, i den nye barakbygning, er udført som træelementer med energiruder. Vinduerne og dørerne, i bygningen fra 1960 er udført som plastelementer med termoruder. I det nyere klasselokale samt tilbygningen mod syd i fløjen mod vest, er udført som træ / alu elementer med energiruder. Vinduerne og dørene, i bygningen fra 1970 er udført som træelementer med termoruder. En enkelt dør mod nord, er udført som plastelement med energirude. De to døre i gavlene mod øst og vest, er udført som plastelementer med termoruder. Vinduerne mod øst, vest og enkelte mod nord, er udført i træelementer med termoruder. Der er udført fyldninger med eternitbeklædning. Indgangen mod øst er dog udført som træ / alu elementer med energiruder. I den resterende del af bygningen er vinduerne udført som træ / alu elementer med energiruder og nyere fyldninger. Alle vinduer og døre i bygningen fra 2002, er udført i træ / aluelementer med energiruder.
SIDE 9 AF 18 Forslag 15: Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 17: Bygning 002: Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 18: Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 20: Bygning 001: Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser Gulve og terrændæk Status: Bygning 001: Gulvkonstruktionen, i bygningen fra 1900, er opbygget som belægning på brædder og bjælkelag. Der er krybekælder på ca. 300 mm i højden. Langs facaden mod syd, er der udført en rørkanal. I gangarealet og wc rum er terrændækket udført som terrasso på beton og sandlag. Bygning 002: Gulvkonstruktionen, i bygningen fra 1950 over kælderen, er opbygget som pladsstøbt betondæk med jernarmering. Gulvkonstruktionen i gymnastikhallen er opbygget som parketgulv (gymnastikgulv) på strøer og betonlag. I de resterende områder er gulvkonstruktionen opbygget som beton på afrettet sandlag. Gulvkonstruktionen i musiklokalet er opbygget som belægning på betonlag, 150 mm polystyrenplader og afrettet sandlag. Gulvkonstruktionen, i toiletbygningen med øst, vurderes opbygget som terrasso på betonunderlag og sandlag. Gulvkonstruktionen, i den gamle barakbygning mod vest, vurderes opbygget som en trækonstruktion med 150 mm isolering. Gulvkonstruktionen i wc-rummene og depotrummet vurderes opbygget som flisebelægning på 120 mm betonlag, 225 mm polystyrenplader og afrettet sandlag. Gulvkonstruktionen, i den nye barakbygning, er opbygget som en træskeletkonstruktion med belægning af linolium. Der er isoleret med 200 mm isolering. Gulvkonstruktionen i bygningen fra 1960 er opbygget som beton mod krybekælder. Krybekælderen er høj og tør. Gulvkonstruktionen i de nyere klasselokaler samt tilbygning mod syd i fløj mod vest, er
SIDE 10 AF 18 opbygget som 100 mm armeret betonlag på 160 mm polystyrenplader. Gulvkonstruktionen i bygningen fra 1970, er udført som 120 mm beton mod kælder / krybekælder. Krybekælderen er ca. 700 mm høj. Adgang til krybekælder fra teknikrum ved depotet samt fra kælderen. Gulvkonstruktionen vurderes opbygget som beton på 40 mm isolering, singels og afrettet sandlag. Gulvkonstruktionen er opbygget som belægning på beton, 150 mm polystyrenplader og afrettet sandlag. Forslag 7: Gulvet over kælderen og krybekælder i bygning fra 1970 isoleres med 100 mm mineraluld. Arbejdes udføres som en nedstroppet konstruktion, afsluttet med beklædning på spredt forskalling. Krybekælderrummene har højde nok til arbejdet. Forslag 8: Bygning 002: Gulvet over kælderen og krybekælder i bygning fra 1950 og 1960 isoleres med 100 mm mineraluld. Arbejdes udføres som en nedstroppet konstruktion, afsluttet med beklædning på spredt forskalling. Krybekælderrummene har højde nok til arbejdet. Forslag 16: Bygning 001: Der er for lidt plads til at isolere etageadskillelsen over krybekælderen i bygningen fra 1900. Derfor skal eksisterende belægning og bjælkelag opbrydes for at etablere ny gulvkonstruktion med 300 mm polystyren og nyt betongulv. Kælder Status: Bygning 001: Der er kælder på 16 kvm. under bygningen fra 1900, med adgang under trappe til 1. salen. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Bygning 002: Der er kælder under en del af bygningen fra 1950 (fløjen mod øst) på 230 kvm. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Der er kælder under en del af bygningen fra 1960 på 294 kvm. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Der er kælder / krybekælder under bygningen. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Der er krybekælder på 60 kvm. under bygningen fra 1976. Krybekælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. Ventilation
SIDE 11 AF 18 Ventilation Status: Bygning 001: Støttecenterdelen, i bygningen fra 1900, ventileres af et ventilationsanlæg af typen Exhausto Vex 2R, med varmegenvinding og krydsveksler. Anlægget har en effekt på 0,25 kw, og der er monteret el-varmeflade på indblæsningsluften med en max. effekt på 3 kw. Der er monteret betjeningspanel af typen EVR 127. Anlægget var ikke i drift ved besigtigelsen. Det blev oplyst, at anlægget var i drift, da der var tandlage i lokalerne. Tandlægerne er flyttet. I den resterende del af bygningen er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Bygning 002: Toiletbygningen og det meste af bygningen fra 1950 ventileres med naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Der er dog udført ventilation i gymnastikhallen vha. sep. indblæsning og udsugning. Anlægget fungerer ligeledes som opvarmningskilde med tilkoblet vandvarmeflade. Type var ikke mulig at kontrollere ved besigtigelsen, men anlægget vurderes, at være fra opførselstidspunktet. På ventilationsanlægget er der monteret en ældre trinstyret Grundfos cirkulationspumpe. Type kunne ikke kontrolleres, da typeskiltet var malet over. Der skønnes en trinstyret pumpe på 60 Watt. Der er mekanisk ventilation fra omklædningsrummene vha. ventilator monteret udvendigt på bygningen. Type kunne ikke kontrolleres pga. manglende typeskilt. Den gamle barakbygning mod vest, ventileres med en krydsvarmeveksler af mærket Genvex 800S fra 1989. Anlægget har en effekt på 420 Watt. Der er monteret en el-varmeflade af typen 800 EL med en effekt på 3 x 1200 Watt. Ved besigtigelsen blinkede betjeningspanelet med en fejlkode. Drifttiden på anlægget er oplyst til at være fra kl. 8:00 til 16:00, 5 dage om ugen. El-varmefladen blev ikke brugt og termostaten var sat til 0 grader. Wc rummene samt depotrummet ventileres med naturlig ventilation vha. isoleret firkantede kanaler med rist i loftet. Den nye barakbygning ventileres vha. 2 stk. udsugningsventilatore placeret i hver gavl. Type kunne ikke kontrolleres, da der ikke var typeskilt. Ventilatorerne ventilerer de to store lokaler. I den resterende del, er der naturlig ventilation. Fysik og biologilokalerne i bygningen fra 1960, ventileres med et anlæg af typen Exhausto VEX 4.5-5-4-1 MPR med varmegenvinding og vandvarmeflade. Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UPS 25-40 med en max. effekt på 80 Watt. Anlægget er placeret i kælderen. De nyere lokaler ventileres med hver sit mindre ventilationsanlæg. Anlæggene er monteret under lofterne i rummene. Type kunne ikke konstateres ved besigtigelsen pga. manglende type / navneskilte. Anlæggene er med varmegenvinding og vandvarmeflade. Der er udsugning fra områderne vha. 8 stk. boksventilatorer placeret i tagrummet. Ventilatorerne er af ældre dato og monteret med en Thrige Titan motor med en effekt på 0,5 kw. Der er udsugning vha. udvendige tagventilatorer, der aktiveres når lyset tændes. Ventilatorerne er af typen Glent og Co, Type BTV 03 med en effekt på 75 Watt. Køkkenet til skolebodden ventileres vha. et rotationsvarmeveksler af typen Dantherm Vent R2 med en max. effekt på 1,6 kw. anlægget er placeret på taget.
SIDE 12 AF 18 Multiværkstedet ventileres vha. en krydsvarmeveksler af typen Genvex. Type kunne ikke konstateres da typeskiltet manglede. Anlægget er placeret på taget. Bygningen fra 2002 ventileres vha. en rotorveksler fra PM-Luft, type BCEA 08. Der er ikke tilkoblet varmeflade på anlægget. Anlægget ventilerer i klasselokalerne, grupperummene og teamrummet. Der er udsugning fra wc-rum og teknikrummet. Anlægget er placeret i loftrum over teknikrummet. Forslag 6: Bygning 002: Udskiftning af eksisterende gammelt ventilationsanlæg til et nyt med indblæsning, udsugning og effektiv varmegenvinding. Anlægget skal være fugt og Co2 styret. Varme Varmeanlæg Status: Bygning 001: Bygningen fra 1900 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret nedenfor trappen i kælderen. Bygning 002: Bygningen fra 1950 og 1960 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret teknikrum i kælderen. Barakbygningen mod vest opvarmes med fjernvarme og forsynes fra teknikrummet i bygningen fra 1950. Bygningen fra 1970, opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret teknikrum ved depotet. Bygningen fra 1976, opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret teknikrum i kælderen i bygningen fra 1970. Bygningen fra 2002 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret teknikrum ved toiletrummene. Varmt vand Status: Bygning 001 og 002: Det varme vand produceres af en veksler. Type kunne ikke konstateres, da isoleringskappen var popnittet sammen. Der er monteret en cirkulationspumpe på det varme brugsvand af mærket Grundfos UP 20-30 N, med en max. effekt på 95 Watt. Veksleren forsyner bygningen fra 1900 samt bygningen fra 1950 og 1960. Installationen er placeret i kælderen mod nord i bygningen fra 1950 og i kælderen i bygningen fra 1960. I den ældste barakbygning produceres det varme vand af 1 stk. 110 l og 1 stk. 60 l elvandvarmer af mærket Metro. El-vandvarmeren på 60 l er fra 2007 og el-vandvarmeren på 110 l er fra 1998.
SIDE 13 AF 18 I den nye barakbygning produceres det varme vand af 1 stk. 60 l el-vandvarmer af typen Metro 6220. Beholderen er placeret i depotrummet. Bygning 003 og 004: I bygningen fra 1970, 1976 og 2002 produceres det varme brugsvand af en 800 l Ajva beholder, type 9 KK. Beholderen er isoleret med 80 mm isolering afsluttet med pap og lærrede. Der er monteret en cirkulationspumpe på det varme brugsvand af mærket Grundfos UP 25-40 180, med en max. effekt på 80 Watt. Fordelingssystem Status: Bygning 001 og 002: Varmen fordeles til rummene i et vandbåret væghængt radiatoranlæg. På varmefordelingsanlægget, til bygning fra 1900, er der monteret en automatisk modulerende pumpe af mærket Grundfos Magna 50-100 F med en max. effekt på 180 W. På varmefordelingsanlægget, til bygning fra 1950, er der monteret en trinstyret cirkulationspumpe af mærket Grundfos UPS 40-60 F06 med en max. effekt på 345 Watt. Der er ligeledes monteret en trinstyret pumpe af mærket Grundfos UMS 36-20 F med en max. effekt på 60 Watt. Pumpen forsyner barakbygningen mod vest. I den nye barakbygning, er der placeret en automatisk cirkulationspumpe af mærket Grundfos UPE 25-40 180, med en max. effekt på 60 Watt. På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1960, er der monteret en trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 40-37 F med en max. effekt på 60 Watt. Pumpen betjener vestfløjen. Østfløjen betjenes af en trinstyret pumpe af samme type. På fordelingsanlægget til østfløjen, er der ligeledes monteret en gammel cirkulationspumpe af typen Smedegaard Perfecta. Pumpen er ikke i drift længere. Isoleringen på rørene er enkelte steder angrebet af mug pga. defekte ventiler. Det anbefales, at udskifte ventiler og isolering. På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1970 er der monteret 2 stk trinstyret cirkulationspumper af typen Grundfos UP 40-37 F med en max. effekt på 60 Watt. Pumperne betjener vest og østfløjen. På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1976 er der monteret 2 stk trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 36-50 F med en max. effekt på 60 Watt samt en automatisk pumpe af typen Grundfos UPE 25-60 180 med en max. effekt på 100 Watt. På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 2002, er der monteret en automatisk cirkulationspumpe af typen Grundfos UPE 25-60 180 med en max. effekt på 100 Watt. Armaturer Status: Alle bygninger: Der er ved besigtigelsen registreret 48 stk. håndvaske med enkelt vandshaner, 91 stk. håndvaske med termostatarmaturer samt 12 stk. brusearmaturer.
SIDE 14 AF 18 Automatik Status: Bygning 001 og 002: Der er monteret automatisk styring af mærket T.A.C 2412 samt termostater på alle radiatorerne. På ventialtionsanlægget, til gymnastikhallen i bygning fra 1950, er der monteret styring af mærket TA 213. Der er monteret 1 stk. automatisk styring af mærket T.A.C 2112 samt termostater på alle radiatorerne. Der er monteret 1 stk. automatisk styring af mærket T.A.C 213 samt termostater på alle radiatorerne. I bygningen fra 2002 er der monteret automatik af mærket Honeywell. Pumper varme Forslag 11: Bygning 002: Montering af nye automatiske modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget. Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye pumper med lavere effekt. De berørte pumper er Grundfos UMS 36 20 F samt Grundfos UPS 40-60 F05 i bygningen fra 1950 samt 2 stk. Grundfos UP 40-37 F i bygningen fra 1960. Forslag 12: Montering af en ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. Der vurderes at pumpen kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt. De berørte pumper er Grundfos UP 36-50 F, i bygningen fra 1976. Forslag 19: Montering af nye automatiske modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget. Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye pumper med lavere effekt. De berørte pumper er Grundfos UP 40-37 F, i bygningen fra 1970. El Belysning Status: Bygning 001: Belysningen i bygningen fra 1900, i basisrummet og projektrummet, består af højfrekvensrør med manuel styring. I den resterende del af stueplan, er belysningen udført som 3 x 18 Watt indbygget lysstofsrør. Enkelte steder er belysningen udført med glødepære. Belysning i ungdomsklubben på 1. sal er udført som indbyggede 20 Watt halogenspot med manuel betjening. Belysningen benyttes i et begrænset tidsrum. Belysningen i den resterende del af 1. salen er udført som 1 x 36 og 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening. Bygning 002: Belysningen, i toiletbygningen mod øst, er udført som 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening.
SIDE 15 AF 18 Belysningen i bygningen fra 1950, i billedekunst, gymnastikhallen, redskabsrum ved gymnastikhallen, omklædningsrum samt gangen består af 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening. Belysningen i det store omklædningsrum ved gymnastikhallen består af 3 x 18 Watt nyere lysstofsrør bygget ind i loftet. Der er manuel betjening. Belysningen i depotrummene ved billedekunstlokalet består af 60 Watt glødepære. Det anbefales at udskifte pærerne til sparepære. Belysningen i musiklokalet består af indbygget lamper på 32, 36 og 42 Watt med kompaktrør. Lamperne er fra 2002. Der er udført dæmpning af lysene. I gangarealet mellem musiklokalet og hovedbygningen er belysningen udført med bevægelsescensor. Belysningen, i sløjd og hjemmekundskab på 1. salen, består af 1 x 36 og 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening. I undervisningslokale er belysningen udført som 3 x 18 Watt rør med manuel betjening. Belysningen i trappeopgangen udført med 60 Watt glødepære. Belysningen i den store barakbygning, består af 55 Watt kompaktrør med manuel betjening. Belysningen i toiletrum og teknikrum er dog udført med 60 Watt glødepære. Belysningen i den nye barakbygning, består af 2 x 58 Watt lysstofsrør med manuel betjening. Belysningen i bygning fra 1960, i natur / teknik, det ene fysiklokale, it-lokale, konferencerum samt lokalerne i østfløjen består af højfrekvensrør med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. Gangarealerne i bygningen fra 1960 belyses med sparepære, der er tilkoblet urstyring. Gangarealerne i bygningen fra 1970, belyses med sparepære. Lokale 24, 25 og 26 belyses med 28 Watt højfrekvensrør med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. Administrationsdelen belyses af 55 Watt kompaktrør med manuel betjening. Kopirummet belyses dog med 2 x 36 Watt lysstofsrør. Pæd. værkstedet og klassesætrummet belyses med 28 og 55 Watt kompaktrør med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. Personalerummet og it-rummet belyses med 2 x 18 og 1 x 18 Watt højfrekvensrør med manuel betjening. Toiletterne belyses med 60 Watt glødepære med manuel betjening. Belysningen i lokalerne nr. 7-19, 21 samt hjemmekundskab, håndarbejde og lille musiklokale, belyses med 2 x 58 og 2 x 18 Watt lysstofsrør med manuel betjening. I lokale nr. 14, er der monteret bevægelsesmelder. Fællesområderne belyses med sparepære.
SIDE 16 AF 18 Klasselokalerne i bygningen fra 2002, belyses med 28 og 54 Watt højfrekvensrør med bevægelsesmelder. Vindfang, gang, legeområde, toiletrum og grupperum belyses med 36 Watt kompaktrør med bevægelsesmelder. Forslag 1: Bygning 002: Udskiftning af glødepære til nye sparepære, i bygningen fra 1950 og 1960 samt i den store barakbygning. Montering af dagslysstyring samt bevægelsesmeldere i den store barakbygning samt den nye barakbygning. Forslag 2: I bygningen fra 1970 udskiftes alle glødepære til nye sparepære. Der ertableres ligeledes dagslysstyring og bevægelsesmeldere i administrationsområdet. Forslag 3: Total udskiftning af belysningsanlæg i klasselokalerne samt hjemmekundskab, håndarbejde, lille billedekunst og multiværkstedet, i bygningen fra 1976, til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 5: Bygning fra 001: Total udskiftning af belysningsanlæg i en del af 1. salen, i bygningen fra 1900, til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Udskiftning af glødepære til nye sparepære. Den anbefales også, at montere bevægelsesmeldere og dagslysregulering i kontorer og lokaler med rørarmaturer Forslag 9: Bygning 002: Total udskiftning af belysningsanlæg i områder med 2 x 36 Watt lysstofsrør - toiletbygning mod øst, billedekunst, gymnastikhallen, omklædningsrum, redskabsrum, hjemmekundskab og sløjdlokalet - til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Hårde hvidevarer Status: Alle bygninger: Der ved besigtigelsen registreret 2 stk. vaskemaskiner. 1 stk. af typen Aeg Öko Lavamat 74630 og 1 stk. af typen Asko Vølund W6461. Der ved besigtigelsen registreret 2 stk. opvaskemaskiner. 1 stk. af typen Bosch og 1 stk. af typen Asko Proffesional. Vand Vand Status: Alle bygninger: Der er ved besigtigelsen registreret 22 stk. toilet med enkeltskyl, 3 stk. nyere toilet med
SIDE 17 AF 18 enkeltskyl og 15 stk. toilet med dobbeltskyl samt 2 stk. urinaler. Forslag 4: Alle bygninger: Udskiftning af toiletter med enkelt skyl, til toiletter med dobbeltskyl. Der gøres opmærksom på, ved udskiftning af toiletter, kan der opstå problemer med kloakledningerne, da vandmængden på skyl nedsættes. Kloakledninger bør undersøges. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1900 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8076 m² Opvarmet areal: 8076 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 0.45 kr./kwh Fast afgift på varme: 223590 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³
SIDE 18 AF 18 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Nørregade 27 9800 Hjørring Telefon: 98 92 28 88 E-mail: pm@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: 02-06-2010 Energikonsulent nr.: 250720 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.