Benchmarking STATISTIK 2010/11

Benchmarking STATISTIK 2010/11

Årets statistik er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra 265 værker, ud af Dansk Fjernvarmes 407 medlemmer. Dette svarer til indberetning fra 65 procent af medlemmerne, der leverer 81 procent af den samlede fjernvarme produktion. STATISTIK 52. årgang ISSN 2245-1110 UDGIVER Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold Tryk ClausenGrafisk Cikorievej 20 5220 Odense SØ OPLAG 4.200

Velkommen til Benchmarking 2010/2011 Det er en løbende proces at udvikle redskaber, der gør det lettere for fjernvarmeværkerne at arbejde med benchmarking. Både erfa-gruppen for benchmarking og Dansk Fjernvarmes sekretariat arbejder meget engageret med denne proces. Det seneste tiltag har været en opdeling af indberetningstidspunktet til årsstatistikken, som danner grundlaget for nøgletal til benchmarking. Afhængigt af hvornår værket har regnskabsafslutning, er indberetningen delt op på to tidspunkter, så den følger tidspunktet for indberetning til Energitilsynets priseftervisning. Denne ændring er sket uden store problemer. Der har kun været enkelte tvivlsspørgsmål blandt medlemmerne, som hurtigt er blevet afklaret. Antallet af indberetninger til dette års statistik viser også, at denne opdeling af indberetningstidspunktet er blevet godt modtaget blandt værkerne - se figur 1. Indberetningen til årsstatistikken 08/09 havde den hidtil laveste indberetningsprocent i de seneste 10 år. De sidste par år er antallet af indberetninger dog steget, hvilket giver forhåbning om, at endnu flere vil indberette fremover. Indberetningerne er ikke kun vigtige i forhold til benchmarking, men også i forhold til at give et billede af udviklingstendenserne i branchen. Vi har ændret en del på dette års udgave af benchmarkingstatistikken, da flere medlemmer har udtrykt ønske om, at den bliver mere vejledende for de værker, der gerne vil i gang med en benchmarking proces, men mangler erfaringer i forhold til at starte den op. Det ønske prøver vi at imødekomme ved at bringe tekster, som er mere informative for de værker, som enten ønsker at starte på benchmarking eller som står i en relativ nystartet benchmarkingproces. Som noget nyt udgives der i år endnu en folder samtidig med benchmarkingstatistikken: Udviklingstendenser i dansk fjernvarme er et nyt tiltag, der skal beskrive nogle af de tendenser, som kan observeres for branchen på baggrund af forskellige statistiske kilder. Vi opfordrer medlemmerne til at læse videre i Benchmarking 2010/2011 og orientere sig om nogle af de nye tiltag, der er på vej inden for Dansk Fjernvarmes benchmarking samt få gode idéer til at starte en benchmarking proces op. Dansk Fjernvarmes sekretariat modtager meget gerne tilbagemeldinger og gode forslag til indholdet i fremtidige benchmarkingstatistikker og årsstatistikker. Figur 1: Kilde: Dansk Fjernvarme 80,00 Antal indberetninger i procent 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 3

status på Benchmarking lige nu Erfaringerne og tilbagemeldingerne viser, at der stadig er behov for at gøre det lettere at indberette til årsstatistikken. Overordnet set foregår indberetningerne ganske smertefrit enten via DFF-EDB s forbrugersystem eller via www.fjernvarmeindberetning.dk. Men der er stadig uklarheder om enkelte elementer ved indberetningen, som sekretariatet vil forbedre i det kommende år. Desuden er der stadig for få værker, der er klar over, at der på Dansk fjernvarmes hjemmeside www.danskfjernvarme.dk ligger en vejledning til indberetningen. Vejledningen vil i løbet af det næste års tid blive opdateret for at informere mere om de uklarheder, som har vist sig ved dette års indberetning. Blandt de værker, som forsøger sig med benchmarking, har der været debat om, at det er svært at sammenligne værkerne, da deres konteringspraksis ofte er forskellig. Derfor bad Dansk Fjernvarme i foråret revisionsfirmaet BDO om at undersøge problematikken blandt ti frivillige værker. Det resulterede i en rapport, der blev offentliggjort i september. Med denne rapport har sekretariatet og erfa-gruppen fået et godt redskab til at finde løsninger på de udfordringer, rapporten påpeger. Dette arbejde starter i slutningen af efteråret, og forhåbentlig vil vi kunne se resultaterne allerede i starten af sommeren 2012. En stort tak til de ti frivillige værker, der deltog i undersøgelsen. I forbindelse med offentliggørelsen af BDO s rapport blev der i starten af oktober afholdt en temadag om benchmarking. På temadagen var der besøg fra Patriotisk Selskab, som igennem mange år har lavet benchmarking for deres medlemmer. Mange af deltagerne på temadagen var imponeret af, hvor langt Patriotisk Selskab er nået med deres benchmarking - og ikke mindst hvor detaljerede deres analyser kunne blive. Inspireret af dette indlæg vil Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe arbejde videre med de gode idéer og erfaringer, som blev præsenteret. På samme temadag blev der præsenteret en model for, hvordan man kan gruppere værkerne. Modellen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under erfa-gruppen og formålet med den er, at det skal være nemmere for et værk at finde andre værker, det kan sammenligne sig med. Modellen blev godt modtaget. Arbejdsgruppen vil arbejde videre med de forskellige input til modellen, og herefter er det meningen, at den skal gøres elektronisk tilgængelig i form af en database. Den samme arbejdsgruppe arbejder også på en model for tre fokusområder. Formålet er her ligeledes at gøre det nemmere for nye værker at målrette og strukturere deres benchmarking proces i den indledende fase. Udadtil er der endnu ikke mange værker, som arbejder målrettet med benchmarking. Men når vi hører, hvad der bliver sagt mellem linjerne, er der alligevel en del værker, som ganske uformelt har et større eller mindre samarbejde med et eller flere værker, hvor de via benchmarking forsøger at drage nytte af hinandens erfaringer. Sekretariatet i Dansk Fjernvarme vil gerne have et overblik over, hvor mange værker der forsøger sig med benchmarking. Derfor opfordre vi alle værker, som i en eller anden grad arbejder med benchmarking, til at kontakte os uformelt og uforpligtende. Det er jeres erfaringer, der kan målrette og forbedre redskaberne til benchmarking som for eksempel dette års udgave af Benchmarking Statistik 2010/11. 4

Udviklingstendenser i dansk fjernvarme er en ny publikation, der beskriver den overordnede udvikling i branchen. Benchmarking Statistikken er nøgletal målrettet til sammenligninger værkerne imellem. 5

6 Ved at benytte Dansk Fjernvarmes standardkontoplan bliver det nemmere at foretage indberetninger og benchmarke sig med andre værker.

Hvordan kommer vi i gang? For et værk, som ikke tidligere eller kun sporadisk har beskæftiget sig med benchmarking, kan det være noget uoverskueligt at starte på en benchmarking proces. Hvem skal vi sammenligne os med? Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Hvordan finder vi ud af, hvad der gemmer sig bag tallene? Hvem ligner os? Det siger sig selv, at når man skal benchmarke sit værk med et andet værk, skal man forsøge at finde nogen, som arbejder under de samme betingelser. Et mindre værk i en mindre by vil være meget forskelligt fra et større værk, som leverer varme i en af landets største byer. Men værker, som umiddelbart ligner hinanden i størrelse og placering, kan under overfladen også vise sig at være ganske forskellige. De faktorer, som typisk har størst indflydelse på to værkers sammenlignelighed, er forbrugertætheden, brændselstyperne og om man kun ejer et net og dermed køber varmen, eller om man også er producent af varmen. De forskellige brændselstyper som f.eks. naturgas, solvarme eller flis har stor indflydelse på, hvordan omkostningsstrukturerne i organisationen er bygget op. Alene brændselsprisernes forskellighed har stor indflydelse på de omkostninger, som er bundet på værket. Derfor skal man i sin søgen efter en benchmarkingpartner finde et værk, som har nogenlunde den samme fordeling af brændselstyper, og som forbruger disse i de samme mængder. Et andet vigtigt element for omkostningsstrukturen på et værk er, hvor tæt forbrugerne ligger langs ledningsnettet. I et byområde med mange etageejendomme er forbrugertætheden højere end i et parcelhuskvarter, hvor de enkelte forbrugere er spredt mere ud langs ledningsnettet. Derfor kan man med fordel beregne det gennemsnitlige antal meter hovedledning per måler. Når man efterfølgende forsøger at finde sammenlignelige værker, kan man se på, om de har nogenlunde den samme forbrugertæthed per meter hovedledning som ens eget værk. Det man også skal overveje, når man vil sammenligne sig med et andet værk, er, om man selv producerer varmen eller køber den. Hvis man køber varmen, skal man også finde ud af, om man selv betaler for at få varmen bragt ind i ledningsnettet (dvs. levering ab værk), eller om dette er noget, producenten gør (dvs. levering an net). Ovenstående er nogle af de elementer, som kan være forskellige fra værk til værk, og som man dermed med fordel kan tage højde for, når man skal finde ud af hvor sammenlignelig man er med et andet værk. Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Når to eller flere værker har fundet sammen og efterfølgende vil i gang med at sammenligne deres nøgletal med hinanden, skal man til at finde ud af, hvilke nøgletal man skal starte med. På Dansk Fjernvarmes hjemmeside bliver denne benchmarking statistik offentliggjort i oktober måned. Siden finder man ved at vælge menupunktet Hent materialer og herefter menupunktet Statistikker. Figur 2: Strukturering af nøgletal Konstaterende nøgletal Nøgletal 1 (F.eks. afkøling over nettet) Forklarende nøgletal Nøgletal 1.1 Nøgletal 1.2 Nøgletal 1.3 7

På samme side finder man en detaljeret oversigt over de nøgletal (i form af et regneark), som et værk kan tage udgangspunkt i. Disse nøgletal bliver udarbejdet på baggrund af værkernes årlige indberetninger til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Det er disse tal, man som værk skal tage udgangspunkt i, når man vil benchmarke/ sammenligne sig med et eller flere værker. Regnearket tager et par minutter at få overblik over, men det er delt op i tekniske nøgletal og herefter økonomiske nøgletal, der igen er opdelt efter, om man bruger standardkontoplanen eller den artsopdelte kontoplan. For de økonomiske nøgletal efter standardkontoplanen fordeler nøgletallene sig på: Produktionsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne Distributionsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne Administrationsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne eller per forbrugsmåler Selvom disse nøgletal er summen af mange forskellige konti, hvor det kan være svært at vurdere om konteringen af udgifterne svarer til ens egen, giver det god mening at tage udgangspunkt i disse nøgletal. Udover at se på om f.eks. distributionsomkostningerne ligger over eller under andre sammenlignelige værker, kan man også vælge at se på, hvordan fordelingen mellem disse tre omkostningsgrupper er. Ud fra dette års gennemsnit, baseret på indberetninger fra værkerne, er fordelingen som det fremgår af tabel 1. Selvom nedenstående er et groft gennemsnit fra hele branchen, som det ikke er muligt for det enkelte værk at sammenligne sig med, giver det alligevel et forslag til, hvordan man kunne vælge at sammenligne sig med et par andre udvalgte værker. Det, der også er interessant at undersøge, er, om fordelingen er konstant over tid, eller om den har ændret sig. Man kan også vælge at gå nærmere ind på de tekniske nøgletal, hvor f.eks. returtemperaturen og afkølingen over nettet er et af de områder, hvor man med fordel kan se på, om andre værker, har fundet en mere optimal måde at gøre dette på. På medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes under Erfa-grupper > Benchmarking har erfa-gruppen for benchmarking beskrevet en række af de nøgletal, man som værk kan vælge at kigge nærmere på, når man vil foretage en mere detaljeret undersøgelse af omkostningerne. At analysere på tallene En ting er at finde ud af, hvilke nøgletal, der er forskellige i forhold til et andet værk. Noget helt andet er at finde ud af, hvad der er årsagerne til disse forskelle, da nøgletallene ofte i første omgang kun konstaterer, hvor der er forskelle, men ikke hvorfor. Det er dette arbejde, som er tidskrævende, og hvor man er tilbøjelig til at give op, når svarene ikke ligger lige for. Hemmeligheden ligger bl.a. i at strukturere sin søgning efter svar. Man kan med fordel begynde at identificere de elementer, som påvirker et givent nøgletal og stille dem op i en grafisk oversigt, se figur 2. Når man har identificeret de elementer, som kan påvirke et givent konstaterende nøgletal, og derefter også opstillet disse elementer som sammenlignelige nøgletal, står man med et antal forklarende nøgletal, som man kan sammenligne med det værk, man har valgt at benchmarke sig med. Blandt disse forklarende nøgletal (nøgletal 1.x) vil der være et eller flere, som giver svaret på, hvorfor nøgletal 1 var højere eller lavere i forhold til et andet værk. Med denne måde at strukturere sine nøgletal på, bliver benchmarking processen mere overskuelig frem for en mere vilkårlig søgning efter svar. Igennem en benchmarking proces vil man ofte opleve, at når man f.eks. forsøger at finde ud af, hvordan man kan reducere udgifterne via tekniske eller organisatoriske løsninger, er der forskelle mellem værkernes udgangspunkter. Det kan f.eks. være nyinvestering i produktionen eller forskellige afskrivningsprofiler. I stedet for at bruge dette alene som forklaringer på forskelle i nøgletallene, er det vigtigt, at man ikke stopper benchmarking processen her. Forskelle i afskrivninger kan være en af forklaringerne, men det bør ikke stoppe en videre sammenligning mellem værkerne. Sortér derfor de forskelle fra, som kan forstyrre billedet. Er afskrivningerne forskellige, er de blot en del af forklaringen, og når det er noteret, kan man trække dem fra. Herefter vil man stå med et nyt nøgletal, som man så kan arbejde videre med. Ved en vedholdende benchmarking proces, hvor man strukturerer nøgletallene og får sorteret forstyrrende forskelle fra, vil man stå med et godt redskab til at undersøge, inden for hvilke områder et sammenligneligt værk har fundet lidt smartere løsninger i forhold til ens eget værk. Tabel 1: Fordeling af omkostninger. Kilde: Dansk Fjernvarme Produktionsomkostninger i kr. pr MWh 529 76% Distributionsomkostinger i kr. pr MWh 124 18% Administrationsomkostninger i kr. pr MWh 39 6% Samlet i kr. pr MWh 692 100% 8

Når man skal finde et værk at sammenligne sig med, kan man tage udgangspunkt i værker, der har de samme brændselstyper og mængder samt den samme forbrugertæthed langs hovedledningen. 9

Billederne er taget af fotograf Nils Rosenvold i Ebberup ved Assens, september 2011. Fjernvarme til Sønderby/ Ebberup er det største ledningsprojekt i Assens Fjernvarmes historie. Over 300 af områdets 530 huse har indtil nu tegnet kontrakt om fjernvarmeforsyning. Og der er stadig tilgang af kontrakter nu, hvor gaderne er ved at blive gravet op. Det er både olie- og naturgaskunder, der skifter til fjernvarme. 10

11

Fjernvarmeprisen - et vigtigt parameter Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men også med konkurrerende opvarmningsformer. Ved benchmarking med andre fjernvarmeværker spiller brændselspriser og dermed de afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrændsler og affald, generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 3. Når man benchmarker, bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. Figur 3 er et forsøg på at lave en gruppering, som tager højde for brændselstyper og etableringsår (barmarksværker). Udover de forskelle, der foranlediges af brændslerne, er der yderligere en række punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris, se nederst. Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. Figuren viser de prisforskelle, der kan ligge inden for hver gruppering. At der kan være forskel på det dyreste og billigste fjernvarmeværk ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som har sin forklaring i nedennævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. Af figur 3 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. En gennemgang af de relativt set billige barmarkskraftvarmeværker på naturgas viser, at de i et eller andet omfang kendetegnes ved samarbejde med naboværket, dvs. værkerne har større fleksibilitet omkring indkøb, drift og administration. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme med de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 er forsøgt at lave en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september 2011. Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrenceforholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper. Tabel 2: Opvarmningsform. Kilde: Dansk Fjernvarme Opvarmningsform Investering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Vedligehold (anslået) kr./år Årlig omkostning (10 år) kr./år Fjernvarme 35.000 100% 0,72 0 16.577 Olie 40.000 91% 1,08 2.500 27.974 Naturgas 40.000 96% 0,84 2.500 22.256 Elvarme 0 100% 1,81 0 32.695 Luft/vand varmepumpe 60.000 280% 1,81 1.000 18.677 Jordvarmepumpe 125.000 350% 1,81 1.000 22.841 Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer.standardinvesteringsbidrag for fjernvarme. Pris fjernvarme indeholder både fast- og variabel del. El varmtvandsbeholder indeholdt men ikke elradiatorer. Forhold der har indflydelse på prisen Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik Tidligere års over- /underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Elafregningsform 12

Vejledning til indberetningen til årsstatistikken kan hentes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under menupunktet Hent materialer > Statistikker. Figur 3: Varmepriser. Kilde: Dansk Fjernvarme Varmepriser inkl. moms 2011 kr/år 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas 13

14 Under menupunktet Indberetninger på medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes hjemmeside er der flere vejledende sider om de forskellige indberetninger til Dansk Fjernvarme.

Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan AFFALDVARME AARHUS 50.792 22,6 2.870 2,5 399 ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 608 32,9 19 1,9 128 Ja ANNEBERGPARKEN (EON) 95 36,2 9 1,9 251 ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A 480 19,0 15 1,5 273 ANSAGER FJERNVARME 644 14,4 17 1,2 263 ASSENS FJERNVARME 2.763 19,5 86 1,5 159 Ja AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. 1.327 17,0 30 1,4 186 Ja AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.353 19,2 36 1,3 229 Ja BEDSTED FJERNVARME 443 15,8 12 1,6 195 Ja BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.158 91 Ja BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.081 40,6 95 1,0 122 Ja BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A. 1.373 43 Ja BOLIGSELSKABET DANBO 753 47,8 26 0,6 151 Ja BORUP VARMEVÆRK 1.075 15,8 33 1,9 216 BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 558 33,5 17 195 BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 2.479 Ja BRANDE FJERNVARME AMBA 1.056 Ja BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 669 16,4 13 1,2 123 BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK 632 22,2 16 0,9 168 Ja BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 1.042 17,1 25 1,6 152 BROVST FJERNVARME A.M.B.A. 1.276 37,6 56 0,6 311 Ja BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.454 Ja BRØNDBY FJERNVARME A.M.B.A. 3.329 29,3 314 2,5 BRØNDERSLEV FORSYNING A/S 4.100 20,7 146 1,2 274 BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.206 Ja BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 187 10,7 6 175 BØVLING VARMEVÆRK 295 22,0 10 223 CTR I/S 60 5.792 DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.126 22,8 65 3,3 240 DURUP FJERNVARME 404 18,6 11 1,3 150 DYBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A. 326 21,5 10 1,2 210 Ja EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.408 22,0 60 1,9 273 EGTVED VARMEVÆRK 915 18,6 13 0,7 EJBY FJERNVARME A.M.B.A. 19 1,1 177 Ja EJSING FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A. 137 29,2 4 0,8 241 EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK 724 17,2 20 182 ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK 433 13 ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S 11 359 Ja ENERGIMIDT 18.205 19,4 675 1,8 ESBJERG FORSYNING A/S 19.686 22,6 1.142 2,1 313 Ja FARUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.972 15,2 103 3,7 Ja FAXE FJERNVARMESELSKAB 26 1,9 223 FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK 250 23,6 7 1,0 223 Ja FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 890 Ja FJERNVARME FYN A/S 59.379 18,8 2.202 2,2 367 Ja FFV VARME 2.065 10,2 63 2,6 225 Ja FJERRITSLEV FJERNVARME 1.910 Ja FORENEDE KRAFTVARMEVÆRKER A.M.B.A 550 25,5 15 0,8 40 FORSYNING HELSINGØR - VARME A/S 3.340 29,0 238 2,6 277 Ja FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 7.229 23,4 330 2,0 187 FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A. 775 18,7 18 1,1 176 Ja FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S 3.893 23,1 891 10,7 329 FREDERIKSSUND (EON) 235 32,9 4 0,7 127 15

Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan FRØSTRUP FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 255 23,5 8 480 Ja FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA 235 46,8 8 195 GALTEN VARMEVÆRK 0 44 135 Ja GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.789 31,3 75 0,8 184 Ja GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 2.710 19,4 67 1,3 187 Ja GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND 550 25,5 15 0,8 213 GEV VARME A/S 3.583 20,8 125 Ja GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 1.467 15,7 42 1,5 226 Ja Gjerlev Varmeværk a.m.b.a. 237 16,9 7 1,3 GJERN VARMEVÆRK A.M.B.A. 505 25,1 18 1,1 176 GJØL PRIVATE KRAFTVARMEVÆRK 334 11 GLADSAXE KOMMUNE FJERNVARMEFORSYNING 159 113,2 135 GLYNGØRE FJERNVARMEVÆRK 24.092 0,1 6 2,1 258 GRAM FJERNVARME 1.105 19,1 32 1,4 249 Ja GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 5.054 21,2 1,6 Ja GRÆSTED FJERNVARME 751 18,6 23 1,5 278 Ja GRÅSTEN VARME A/S 1.296 36 Ja GULDBORGSUND FORSYNING VARME 6.101 15,9 256 351 GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A. 722 20,1 20 1,5 172 Ja GÅRSLEV FJERNVARME A.M.B.A. 344 25,0 9 1,0 176 Ja HADERSLEV FJERNVARME 4.100 13,5 174 3,2 268 HADERUP KRAFTVARMEVÆRK 232 27,2 8 1,0 281 Ja HADSTEN VARMEVÆRK 2.303 23,2 83 1,3 204 Ja HADSUND BY S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.826 17,4 60 1,8 218 HALS FJERNVARME A.M.B.A. 1.219 20,5 30 1,1 140 Ja HALSNÆS KOMMUNALE VARMEFORSYNING 0 121 167 Ja HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 2.411 18,2 87 1,6 216 HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK 360 21,4 10 1,2 165 Ja HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. 805 32,3 35 0,9 337 HASLEV 1.985 16,1 76 2,4 Ja HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A. 307 45,0 9 0,6 115 HAVNEBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 244 22,2 4 0,9 92 HELSINGE FJERNVARME 1.546 49 Ja HEMMET VARMEVÆRK A.M.B.A. 167 173,7 4 0,1 17 Ja HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.330 20,7 91 1,2 199 HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB 1.593 40 Ja HJORDKÆR FJERNVARME A.M.B.A. 571 19,3 35 185 Ja HJORTEKÆR (EON) 199 13,2 2 0,8 210 HJØRRING VARMEFORSYNING 8.881 17,9 328 1,9 210 Ja HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.476 21,2 59 1,8 197 Ja HOLEBY FJERNVARME 682 18 Ja HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 967 16,3 26 1,7 211 HOLTE FJERNVARME 766 40,5 92 2,9 Ja HORNBÆK FJERNVARME 1.030 Ja HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 1.813 22,1 HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.919 14,6 250 3,6 312 Ja HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 487 18,3 15 1,3 248 HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.680 29,8 52 102 Ja HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.129 19,0 39 1,5 335 Ja HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A. 596 30,2 19 159 HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 1.514 21,0 45 1,0 233 Ja HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSYNING 800 29,4 29 0,7 274 Ja HVIDOVRE MIDT 209 41,6 68 6,5 352 Ja 16

Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan HYLLINGE-MENSTRUP KRAFTVARME HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 5.342 22,8 362 3,1 237 Ja HØJSLEV NR.SØBY FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 537 16,2 16 1,8 247 Ja HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.881 18,6 49 1,2 237 I/S SKIVE FJERNVARME 3.358 20,3 167 2,5 266 Ja IKAST VÆRKERNE VARME A/S 240 JELLING VARMEVÆRK 980 20,9 35 1,7 163 Ja JYDERUP VARMEVÆRK A/S 878 17,3 35 1,6 401 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 1.231 26,8 39 0,8 209 Ja KALUNDBORG FORSYNING A/S 4.912 26,5 286 1,7 257 Ja KE VARME 31.035 19,5 5.876 9,6 615 Ja KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB 1.156 Ja KJELLERUP FJERNVARME 1.662 18,6 54 1,2 177 KORSØR 1.261 17,5 65 274 Ja LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A. 851 16,5 28 1,8 301 LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK 329 21,3 9 0,9 216 LEM VARMEVÆRK 717 27,9 48 2,2 150 Ja LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.986 27,1 102 1,1 183 Ja LENDEMARKE (EON) 282 30,2 9 142 LOLLAND VARME A/S, NAKSKOV FJERNVARME 4.088 34,2 0,9 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.783 18,8 104 1,5 161 LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 670 29,1 17 0,8 139 LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.298 27,9 75 0,9 174 Ja LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A. 1.447 18,0 35 1,3 213 Ja LØNSTRUP VARMEFORSYNING A.M.B.A. 432 50,9 13 185 LØRSLEV FJERNVARMEFORSYNING 112 3 Ja LØSNING FJERNVARME A.M.B.A. 1.018 18,1 29 1,4 173 Ja MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.475 19,7 1,0 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.038 43 MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.183 17,4 87 2,1 184 Ja MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 4.893 15,9 146 1,6 242 MIDTLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A. 2.665 Ja MOSEDE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 197 29,9 9 1,2 221 Ja MØLDRUP VARMEVÆRK 550 21,8 14 1,1 128 MØLHOLM VARMEVÆRK 1.954 17,9 58 1,5 154 MØRKE FJERNVARME A.M.B.A. 503 17,5 13 193 MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A. 440 19,7 12 1,5 222 NEXØ HALMVARMEVÆRK 1.717 14,0 38 1,4 NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.887 24,4 52 0,9 133 Ja NIMTOFTE OG OMEGNS 391 9 NORDBY FJERNVARME A.M.B.A. 895 NR. BROBY VARMEVÆRK 327 19,9 10 1,3 221 NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A. 661 21,2 23 1,4 202 NYBORG FORSYNING OG SERVICE A/S 6.925 20,9 240 1,5 201 Ja NYKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.764 17,5 51 1,3 242 Ja NYSTED VARMEVÆRK A.M.B.A 666 15,8 19 1,6 189 Ja NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 896 25,7 27 1,0 158 NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 626 NØRRESUNDBY FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A. 1.570 13,4 84 4,5 ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.191 25,5 125 1,5 212 Ja OKSBØL VARMEVÆRK 1.179 20,1 33 0,9 179 Ja OUE KRAFT/VARMEVÆRK 147 OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 442 17,6 11 1,3 156 Ja 17

Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan Overlund Fjernvarmeværk a.m.b.a. 546 22,0 15 1,2 137 PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 46 PINDSTRUP VARMEVÆRK 301 26,6 11 1,5 290 PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A. 639 14,9 22 1,5 281 RASK MØLLE VARMEVÆRK 338 29,6 Ja REBILD VARMEVÆRK 215 7 RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 2.090 15,9 85 1,9 300 Ja RINGE FJERNVARMESELSKAB 2.404 15,0 76 1,8 297 Ja RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 3.963 17,7 134 1,6 256 Ja RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSYNING 2.780 44,9 135 1,1 132 RISE FJERNVARME A.M.B.A. 122 82,0 4 145 ROSKILDE FORSYNING A/S 7.155 22,9 Ja RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A. 32 14 0,0 2 RY VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.045 20,9 62 1,4 166 RYE KRAFTVARMEVÆRK 352 Ja RYOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 633 21,2 20 1,4 276 RÆHR FJERNVARME 211 94,8 7 0,6 87 RØDBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.057 16,0 30 1,6 225 RØDDING VARMECENTRAL 1.240 13,7 39 1,8 233 Ja RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 574 21,8 17 1,0 210 Ja RØNNE VARME A/S 5.070 28,4 179 1,3 120 SDR. HERREDS KRAFTVARMEVÆRKER 647 20 SDR. OMME VARMEVÆRK 746 20,1 20 1,2 174 Ja SEVEL KRAFTVARMEVÆRK 198 30,3 6 0,8 242 Ja SIG VARMEVÆRK 301 15,0 7 2,0 183 SILKEBORG FJERNVARME A/S 9.967 22,1 445 1,9 149 Ja SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A. 1.371 18,2 33 136 Ja SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.478 17,6 90 1,8 254 Ja SKALS KRAFTVARMEVÆRK 741 19,8 21 1,4 245 SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 6.286 22,2 210 1,8 187 Ja SKJERN FJERNVARME CENTRAL 3.120 19,5 88 1,3 196 Ja SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 269 23,0 8 210 SKÆVINGE (EON) 626 27,5 9 1,0 139 SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.024 25,4 40 1,1 175 SKÅRUP FJERNVARME 516 19,4 15 1,3 154 SLAGELSE 4.007 18,2 213 280 Ja SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A. 2.523 11,9 50 1,5 255 Ja SNERTINGE-SÆRSLEV-FØLLENSLEV 373 29,5 9 111 SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 1.907 20,5 67 1,6 229 Ja SPJALD FJERNVARME-OG VANDVÆRK A.M.B.A. 573 20,9 16 1,2 203 ST. MERLØSE VARMEVÆRK 380 23,9 13 1,1 STEGE FJERNVARME A.M.B.A. 1.200 20,8 39 1,1 161 Ja STRANDBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 839 17,9 23 1,1 156 STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S 5.065 19,7 159 1,5 190 Ja STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.373 21,0 60 1,2 123 Ja SULDRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 530 14 SVENDBORG FJERNVARME A.M.B.A. 4.716 16,8 196 2,3 251 Ja SYDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.252 33 Ja SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.398 20,6 88 3,2 208 SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 8.522 18,2 338 2,0 254 SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 301 8 TARM VARMEVÆRK 1.765 23,1 56 150 Ja THISTED VARMEFORSYNING A.M.B.A. 4.894 21,7 196 1,6 196 18

Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK 108 29,6 3 0,7 204 THORSØ FJERNVARMEVÆRK 535 18,7 17 1,5 200 Ja THYBORØN FJERNVARME A.M.B.A. 1.019 17,5 31 1,4 223 Tistrup Varmeværk 579 20,7 1,2 TOMMERUP BYS FJERNVARMEF. A.M.B.A. 567 21,6 21 1,1 130 Ja TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.304 19,2 1,0 TRANUM KRAFTVARMEVÆRK 196 5 TRE-FOR 26.488 21,9 1.095 272 Ja TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK 467 30,0 14 0,7 195 Ja TVIS 1.716 TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 2.725 16,3 92 1,9 196 TØRRING KRAFTVARMEVÆRK 989 15,7 26 188 TÅRNBYFORSYNING VARME A/S 113 205,3 218 9,9 209 TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A. 830 15,7 20 1,3 Ja ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 454 Ja ULFBORG FJERNVARME A.M.B.A. 952 22,2 27 1,2 111 ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 478 14,6 11 1,5 147 Ja VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 887 16,9 27 1,8 189 Ja VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.159 17,3 37 1,7 VARDE FORSYNING 5.172 26,1 1,9 VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK 437 22,9 15 1,1 309 VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.100 14,6 110 1,6 192 Ja VEJLE 2.517 22,6 207 4,1 270 Ja VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. 595 21,8 16 4,7 189 VERDO VARME A/S 11.995 23,3 651 2,3 304 Ja VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S 2.638 Ja VESTERVIG FJERNVARME A.M.B.A. 530 28,4 14 98 VESTFORBRÆNDING I/S 685 VESTFORSYNING VARME A/S 12.010 24,6 431 1,4 192 Ja VIBORG FJERNVARME 8.151 21,6 313 1,6 216 Ja VIDEBÆK VARME A/S 1.908 24,6 47 0,9 127 Ja VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A 1.630 21,5 47 1,1 VISSENBJERG FJERNVARME 694 17,3 20 1,6 VIVILD VARMEVÆRK A.M.B.A. 508 31,5 17 240 VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 198 20,2 6 335 VOJENS FJERNVARME A.M.B.A. 1.914 27,2 63 1,2 185 Ja VRÅ VARMEVÆRK 1.073 23,3 23 1,0 13 Ja VÆRUM - ØRUM KRAFTVARMEVÆRK 191 47,1 6 0,4 228 ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 643 15,6 16 ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 1.633 Ja ØRSLEV TERSLEV (EON) 433 28,3 10 0,5 220 ØRSTED FJERNVARMEVÆRK 645 23,3 19 1,0 158 ØRUM VARMEVÆRK 660 19,2 15 1,2 176 ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A. 589 18,7 17 242 Ja ØSTER BRØNDERSLEV FJERNVARMESELSKAB 315 22,2 9 1,1 242 ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 283 21,9 8 1,1 294 ØSTER TOREBY VARMEVÆRK 1.507 27,9 51 1,1 209 Ja ØSTERVRAA VARMEVÆRK 650 17,1 18 1,4 156 ØSTJYDSK HALMVARME AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 7.964 24,0 310 1,7 221 Ja AABYBRO FJERNVARMEVÆRK 1.740 31,0 54 0,8 139 AALBORG KOMMUNE 33.074 25,4 2.098 1,9 332 Ja AARS FJERNVARMEFORSYNING 4.376 14,7 111 1,5 227 Ja 19

Fjernvarmens Hus Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf 76 30 80 00 Fax 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk e-mail: mail@danskfjernvarme.dk