EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Handelsgymnasium Grenaa/Rønde H1. år 2012
Indholdsfortegnelse: Forord side 2 Diverse praktiske oplysninger side 3 Eksamensreglement side 4 Øvrige regler ved mundtlig eksamen side 5 Vilkår for anvendelse af IT ved skriftlig eksamen side 6 1
Forord Med denne Eksamensguide vil vi på forhånd prøve at afhjælpe nogle af de spørgsmål vedrørende eksamen, som du sikkert allerede nu går og spekulerer på. Når vi planlægger eksamen, prøver vi at tage hensyn til, at du mellem hvert fag får tid til at forberede dig så vidt muligt med mindst én dag imellem hver prøve. De skriftlige eksamensdatoer har Undervisningsministeriet fastsat. Vi forsøger at adskille de skriftlige og mundtlige prøver tidsmæssigt, og ved de mundtlige prøver at lade klassen komme til eksamen i sammenhængende dage. Under hele prøveforløbet er det vigtigt, at du får hensigtsmæssige arbejdsforhold, bl.a. at der ved de skriftlige prøver er ro omkring dig. Af hensyn til dig selv og alle andre vil vi derfor bede dig udvise rolig adfærd på gange og eksamenslokaler. Husk, du kan også selv i den afgørende situation have brug for RO. Ønsker du at fejre veloverstået eksamen skal det ske på Torvet ikke på eksamensgangen. Har du spørgsmål i forbindelse med den kommende eksamen, er du altid velkommen til at kontakte administrationen. Held og lykke med eksamen. Venlig hilsen Handelsgymnasium Grenaa/Rønde - Videndjurs Mette Brinch Thomsen rektor 2
Diverse praktiske oplysninger Offentliggørelse af eksamensplanen 16. maj 2012 vil eksamensplanen blive offentliggjort på elevplan for de prøver der ligger før den 1.6 2012 samt alle de skriftlige prøver. 23. maj 2012 vil den fulde eksamensplan blive offentliggjort på elevplan. Her finder du en samlet oversigt over de fag, du skal til eksamen i med angivelse af dato og tidspunkt. Sidste undervisningsdag h1. år fredag den 15. juni 2012 h2. år fredag den 25. maj 2012 h3. år tirsdag den 22. maj 2012 Efter denne dato starter prøveperioden. Dette betyder, at den almindelige undervisning slutter, og i stedet kan du komme op til et antal mundtlige og skriftlige interne og eksterne prøver. Prøverne afholdes i følgende tidsrum: 18. juni 27. juni 2012 En ekstern prøve er en officiel eksamen. Det betyder, at der kommer en censor udefra for at vurdere din præstation. Karakteren for din præstation kommer til at stå på dig eksamensbevis. Ved de interne prøver bruger vi vores egne lærere som censorer, og disse prøver skal ses som en træning i det at gå til prøve og resultatet er medtællende i fagenes karakterer, næste gang, der afgives karakter. For alle elever gælder, at hvis man hæver niveauet i et fag (f.eks. ved at vælge mat. B som valgfag), så skal der ikke aflægges mundtlig eller skriftlig eksamen på et lavere niveau. Du skal i alt aflægge 8 eksamener + studieretningsprojektet i løbet af de 3 år. Standpunkts-terminskarakterer Dagen før udleveringen af eksamensplanerne vil du få offentliggjort dine årskarakterer i de fag du afslutter på elevplan. Dine standpunktskarakterer i de fag, du ikke afslutter, vil du få mulighed for at se sidste skoledag. Karaktererne udtrykker graden af din opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i det pågældende fag i forhold til tidspunktet, hvor karakteren gives. Indstilling til eksamen Du skal have afleveret alle skriftlige opgaver og projekter og deltaget i undervisningen i tilstrækkelig omfang, med mindre andet er aftalt med skolens rektor. Antal prøver På h1. år kan du komme til eksamen i: Mundtlig eksamen i matematik C og/eller mundtligt samfundsfag C, med mindre du fortsætter faget på et højere niveau. Endvidere kommer du til intern mundtlig prøve i studieområdet del 1 og eventuelle skriftlige årsprøver. 3
Oprykning For at kunne rykke op på h2. år skal du have min. 2,0 i gennemsnit i de afgivne standpunktskarakterer og karakterer for prøver aflagt på h1. år, samt være studieaktiv. Sygdom Hvis du er syg på eksamensdagen, skal du kontakte skolen telefonisk på tlf. 87 58 04 00. Specialpædagogisk støtte Hvis du har brug for hjælp til eksamen fx op kopiering af eksamensopgaver, forlænget eksamenstid m.v., kontakt hurtigst muligt din studievejleder. 4
Eksamensreglement 1. Eksaminanden skal under hele prøveforløbet have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 2. Eksaminanden skal ved skriftlige, mundtlige og praktiske prøver være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. En eksaminand, der gribes i forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave skal straks bortvises fra prøven. 3. Eksaminanden må først gøres bekendt med eksamenstekster og spørgsmål ved eksamens begyndelse. Skriftligt materiale i forbindelse med eksamen må først forlade eksamenslokalet efter eksamens afslutning. 4. Hvor der afleveres skriftligt materiale til bedømmelse skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt (det gælder især kladder). Alle papirer (såvel kladde som renskrift), der anvendes under eksamen skal mærkes med NAVN, KLASSE OG NR. inden eksamen begynder. De papirer, der ønskes bedømt, skal afleveres i det uddelte omslag. Afleveres kladden eller en del af den til bedømmelse, skal den del, der ønskes bedømt, indrammes, og der skal på det afleverede papir udtrykkelig noteres: KLADDE ØNSKES BE- DØMT. 5. Ingen lærere må føre tilsyn med egne eksaminander i prøvefaget. 6. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe tilladte hjælpemidler til eksamen f.eks. skriveredskaber, lommeregner, ordbøger, rapporter, noter. Eksaminanden skal møde senest 10 min. før eksamen. Eleverne må ikke gå ind i eksamenslokalet før tilsynet giver tilladelse dertil. Eksaminander, der kommer for sent, skal henvende sig på kontoret. Adgang til eksamenslokalet kan kun gives af rektor eller dennes stedfortræder. 7. Kommer en eksaminand for sent til skriftlig eksamen kan eksamen påbegyndes efter aftale med rektor eller dennes stedfortræder. Der gives ikke ekstra tid. Kommer en eksaminand for sent til mundtlig eksamen kan eleven puttes ind når eksaminator finder det hensigtsmæssigt. Ved udeblivelse kræves der dokumentation for årsagerne. Ved sygdom kræves lægeattest, som eleven selv betaler. På den baggrund tager skolen stilling til evt. ny eksamen. I forbindelse med sygdom indstilles eleven til sygeeksamen. 8. I forbindelse med skriftlig eksamen kan én eksaminand ad gangen forlade eksamenslokalet, når det sker under behørigt tilsyn. 9. Udviser en elev forstyrrende adfærd under eksamen kan skolen bortvise den pågældende. Eksaminandens præstation kan normalt ikke bedømmes. Med hensyn til anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlig eksamen henvises til den særlige information som skolen giver herom. 5
10. Ønsker eksaminanden at klage over forholdene under eksamen, den mundtlige eksamination eller karakteren for skriftlige prøver, skal det ske skriftligt og begrundet senest 2 uger efter karakterens afgivelse. Skolen afgør i første omgang klagen. Eleven kan anke skolens afgørelse til Undervisningsministeriet. Skolen er eleven behjælpelig med den rette fremgangsmåde. 11. Eksaminanden må ikke aflevere eksamensopgave på eget papir til skriftlige eksamen. 12. Medbringes mobiltelefon skal den afleveres til tilsynet ved både skriftlig og mundtlig eksamen. Brug af mobiltelefon under eksamen medfører bortvisning. Det samme gælder elektroniske enheder der kan kommunikere trådløst eller på anden vis skabe kontakt med andre enheder. 13. En eksaminand, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder ordens- og eksamensreglerne eller udviser forstyrrende adfærd i eller uden for prøvelokalerne, kan af institutionen bortvises fra prøven, og elevens præstation ved prøven kan herefter normalt ikke bedømmes. Eksaminanden kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes, for så vidt angår prøver i en gymnasial uddannelse, i den efterfølgende termin maj-juni. Hvis der under eller efter prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolen. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden af skolen fra den pågældende prøve. Øvrige regler ved mundtlig eksamen De seneste par år har eleverne klaget over, at de føler sig forstyrret af for megen uro på gangen, når de bliver eksamineret, og når de forbereder sig. Vi bliver derfor nødt til at indskærpe følgende enkle regler: 1. Kun de elever, der skal op umiddelbart efter den, der er inde til forberedelse eller eksamination, må opholde sig på gangen ved eksamenslokalet. 2. Når du har fået din karakter, skal du forlade gangen. Du må gerne medbringe din egen pc er, med dine notater på. HUSK dog, at du ikke må kommunikere med nogen, og at det altid er fagenes bestemmelser for hjælpemidler der er gældende. 6
Vilkår for anvendelse af IT ved skriftlig eksamen Anvendelse af IT ved skriftlig eksamen Vi går ud fra, at du vil anvende IT til eksamen, og derfor skal du informeres om nedenstående. Du kan anvende dit eget IT-udstyr eller skolens! Du kan anvende din egen bærbare pc, der eksempelvis via det trådløse net giver dig adgang til drev og printere, som var det skolens udstyr. Du kan også vælge at anvende en stationær pc (med egen printer), men da uden netadgang. Skolen stiller ét strømstik til rådighed, evt. stikdåser skal du selv medbringe. Skolens IT. Hvad stiller skolen til rådighed? Hvis du ikke vil bruge din egen pc stiller skolen de sædvanlige it-arbejdspladser med det sædvanlige software til rådighed. Vi gør alt for, at det hele virker og er opdateret på alle områder, men kan ikke garantere 100 %. Der vil oftest være reservearbejdspladser til rådighed, hvis en maskine ikke virker. Hvem har ansvaret og risikoen? Det har du! Ved et evt. nedbrud af kortere varighed, vil eksamenstiden efter skolens afgørelse blive tilsvarende forlænget. Ved et mere alvorligt nedbrud skal du fortsætte med håndskrevet aflevering. Tekst der mistes kan IKKE erstattes. Hvad gør du, hvis der opstår problemer? Hvis du under eksamen får problemer, kontakter du tilsynet, som derefter vil kontakte en edb-kyndig, der vil være til stede på skolen under hele eksamenen. Du skal dog være klar over, at du ikke kan få hjælp til selve betjeningen af de forskellige programmer, som f.eks.: flytte et afsnit 1½ linies afstand indsætte sidehoved/fod etc. Stave- og grammatikkontrol Hvilke regler skal du overholde? Du skal, hvis ikke andet er angivet, aflevere din besvarelse i 3 print. Skrive med 1½ linje afstand Print afleveres til dig af tilsynet (du skal ikke selv hente det) Du må ikke forlade lokalet de sidste 20 min. af eksamenstiden Hvis du forsøger at få adgang til områder der ikke er tilladte/ kommunikere med andre, dømmes der snyd og du bortvises fra eksamen. Fif/gode råd: Log dig på straks med dit normale login og tjek, at du har adgang til de forskellige programmer du skal anvende, f.eks. ordbøger Lav sidehoved og fod med navn, klasse etc. Gem straks dit dokument Gem ofte, ca. hvert kvarter Print evt. når du er færdig med en delopgave Hvis print udebliver, så lad være med at sende til print igen, fejlmeld i stedet til tilsynet 7
HUSK: Du skal skrive under på følgende inden du kan aflevere din besvarelse: Du bekræfter hermed med din underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af dig. Du har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. VIGTIGT!!!! Du må ikke lukke din maskine ned, før du har fået godkendelse fra tilsynet, da der vil blive udtaget stikprøver af pc er til plagiatkontrol. 8