SEVILLA, CÓRDOBA & GRANADA

SEVILLA, CÓRDOBA & GRANADA Rejseleder: Professor, dr. phil. Jørgen Bæk Simonsen Påskerundrejse i Andalusien til bl.a. Gra nada med kongekapellet og Alhambra, til Córdoba med moskeen og den gam le jødiske bydel samt til Sevilla med Domkirketårnet og Alcázar. 28. marts - 6. april 2015 (10 dage) Løvegården i Alcázar, Granada. Hans Christian Andersen skriver juledag 1861 til Ingemann: Mine Juledrømme ere Reiseliv og min Lyst er i det nye Aar at flyve til Spanien. I september måned året efter sidder Andersen i toget på vej til Spanien og finder denne nye rejseform ganske fortryllende. Vi flyver nu med Dampens Vinger, og foran os og rundt os følger Billed paa Billed i rig Afvexling... over Tyskland, gennem Schweiz og Frankrig naar vi Maalet, de blaanende Pyrenæer - er det ikke som Trylleri?. Vor rejse til Andalusien skal foregå med et endnu mere forunderligt transportmiddel, som givet ville have begejstret H. C. Andersen: jet-flyet. Men selvom vor rejse frem og tilbage vil gå hurtigere, er det et ligeså fascinerende mål, vi skal besøge, som det Andalusien, der begejstrede den danske digter. Spanien betyder oprindeligt det fjerne. Romerne brugte betegnelsen Hispania eller Iberia, den sidste efter de indbyggere, de traf, da de koloniserede Spanien. De kaldtes iberere og var blandet med indvandrede keltere. Vi ved ikke meget om ibererne, heller ikke om de er baskernes forfædre. Det, vi ved, er, at romernes sprog, latinen, sejrede over he le Den Iberiske Halvø med undtagelse netop af Baskerlandet. Romerne var ikke de første højt-civiliserede fremmede, der kom til Spanien. Langs hele Andalusiens kyst, fra Almeria i øst til Cádiz i vest, langs Guadalquivir forbi Sevilla og Córdoba, finder vi ruinerne af gamle fønikiske og græske bosættelser fra år 700 til 200 f.kr. Hvis vi skal tro, hvad historikeren Herodot skrev år 450 f.kr., så fandt grækerne Andalusien ved et rent tilfælde. Et græsk skib på vej til Egypten blev slået ud af kurs, og drevet af østenvinden sejlede det gennem hele Middelhavet, passerede Herakles støtter (Gibraltarklip pen og det overfor liggende afrikanske forbjerg) og nåede til sidst ved guddommelig styrelse til Tartessos (området omkring Guadalquivir)... Da de kom hjem igen, fik de større fortjeneste på deres last end nogen anden græker. 1

Den spanske rigdom på sølv kom til at danne baggrunden for grækernes forestilling om, at på den anden side af Herakles støtter lå det umådeligt rige sølvland, Tartessos. De første fremme de til at underlægge sig denne rigdom var dog ikke romerne, men Karthago. Denne fønikiske stat i det nuværende Tunesien, som var Roms alvorligste rival, underlagde sig i 200- tallet f.kr. store dele af Spanien - for hurtigt at miste områderne til romerne. Disse kom ikke mindst til at præge det centrale Andalusien, den romerske provins Baetica. De byggede veje og broer, indførte kunstvanding og gjorde Andalusien til et af Roms kornkamre. På Gua dalquivirs skråninger dyrkede de romerske veteraner vin og oliven. Korn, vin og oliven betød købmænd, og købmænd betød byer. Et godt eksempel på en by fra denne periode er Italica nord for Sevilla. Der er i Italica, som i alle romer ske byer, adgang til frisk drikkevand, der er naturligvis også brolagte gader og et stort amfiteater med plads til 25.000 tilskuere. Spaniens betydning i Romerriget ses bl.a. af, at flere af de mest betydelige kejsere kom derfra, deriblandt Trajan (98-117) og Theo dosius I (379-395). Først i 400-tallet hærges Spanien af indvandrende germanere, der slår sig ned som herrer på halvøen. Andalusien bliver en del af vestgoternes rige, som i sin storhedstid strækker sig fra Midtfrankrig til Gibraltarstrædet. Men den østromerske kejser, Justinian, forsøgte i 500-tallet at genskabe det gamle romerrige, herunder herredømmet over Andalusien. I 534 havde hans tropper 2 besat dette område, med Córdoba som den vigtigste by, og vestgoterne måtte i en længere periode finde sig i at være spærret ude fra Gibraltarstrædet. I 600-tallet lykkedes det dem dog helt at genvinde Andalusien, men de østromerske tropper forblev i Ceuta på den afrikanske side. I 711 indtog muslimer Ceuta, gik over strædet og tog Gibraltar-klippen i besiddelse - Gibraltar er den spanske udtale af det arabiske Djebel al-tarik, Tariks bjerg, og berberen Tarik var muslimernes leder. Det vestgotiske kongerige blev erobret på få år, og de muslimske tropper - arabere og berbere - trængte langt op i Frankrig, hvor de først blev standset i 732. I mange århundreder fremover skulle Andalusien - også dette er et arabisk ord - forblive under arabisk herredømme. Og selvom araberne altid udgjorde et befolkningsmæssigt mindretal og aldrig, som romerne, formåede at give befolkningsflertallet deres sprog, blev Spanien - på grund af muslimernes kulturelle overlegenhed - alligevel i vid udstrækning arabiseret. Inden for landbruget skete store forbedringer. På de kunstvandede arealer gav de nyindførte kulturplanter - ris, bomuld, sukkerrør, kaffe, morbær, sydfrugter samt farve- og parfumeplanter - et rigt udbytte. Der blev skabt en arabisk bykultur, hvor håndværkere og handlende havde bestemte gader og kvarterer for hver vare. En bykultur hvor der var hospitaler for de fattige - stiftet og betalt af kaliffer og rigmænd - badeanstalter, rent drikkevand, overdækkede basarer og store gæst giverier. Medens man i det øvrige Vesteuropa kunne finde enkelte byer med 10.000 mennesker, hvis man altså talte kvinder og børn med, levede der i de spanske storbyer over 100.000. Som et eksempel kan nævnes Córdoba, der skal have haft henved 500.000 indbyggere, 200 offentlige badeanstalter, 7 biblioteker, brolagte gader og gadelys. Det kan derfor ikke overraske, at den arabiske rejsende, der i begyndelsen af 900-tallet besøgte Hedeby, u-landet Danmarks eneste store handelsby, ikke var særlig imponeret over, hvad han så. I de spanske byer blomstrede ikke kun håndværk, industri, handel og videnskab, men også åndelig tolerance. De kristne kunne frit dyrke deres tro og besøge deres valfartsbyer, og jøderne beskriver stadig tiden under araberne som deres spanske guldalderperiode. Eller sagt med andre ord, medens Vesteuropa endnu kun langsomt var ved at blive påvirket af Middelhavsområdets højkultur, blomstrede denne i det arabiske Spanien, og araberne gjorde nye landvindinger inden for matematikken. De spanske muslimers indflydelse har været enorm, alene i vort sprog har vi over 600 arabiske låneord. Her er nogle eksempler: admiral, benzin, check, elek sir, gamache, lak, magasin, natron, risiko, sofa, sukker, taburet, trafik, zenit, zero, foruden mange stjernenavne. Også tegnet X for en ubekendt størrelse er hentet fra arabisk. Maurernes tilstedeværelse i Andalusien manifesterer sig intet sted stærkere end i de tre byer: Gra nada, Córdoba og Sevilla, som vi alle skal besøge på vor rundrejse. Det er også i disse tre byer, jødedommen og kristendommen møder

islam. Et møde, der gav den jødiske filosofi et løft og kristendommen et nyt indhold. Lige så lidt som de kristne kunne mu s- limerne i længden opretholde enighed indbyrdes. Det blev de kristnes chance. Fra ca. år 1000 går det stærke Córdoba-rige i opløsning, og de muslimske delherskere bliver langsomt, men sikkert én for én besejret af de kristne. 1085 erobrede det kristne Kastiliens konge byen Toledo, 1236 Córdoba, 1248 Sevilla og 1265 Cádiz ved Atlanterhavet. Men så gik fremgangen i stå. I endnu over 200 år var der en muslimsk hersker i det sydøstlige Andalusien, i kongeriget Granada. Året 1492 er præget af tre store begivenheder: den kristne erobring af Grana da, forsøget på at kristne jøderne og op dagelsen af Amerika. Den 2. januar 1492 overgiver den sidste mauriske konge, Boabdil, sig. Granadas nøgler overgives til Ferdinand den Katolske, og 781 års arabisk dominans er til ende. Begejstringen var stor i Spanien, men glæden hos det kongelige ægtepar, kong Ferdinand af Aragonien og dronning Isabella af Kastilien, var ikke udelt. Portugisiske skibe havde fire år tidligere - 1488 - passeret Kap det Gode Håb og var nu på vej til ingefæren og peberet i Indien, kanelen på Ceylon og nellikerne og muskaten på Molukkerne. Spanien havde tilsyneladende tabt kampen om krydderihandelen til Portugal. Men det spanske kongepar havde en sidste mulighed for at vende billedet: Columbus. Christoffer Columbus fra Genova i Italien var overbevist om, at jorden var rund, og at man kunne nå Indien hurtigere vestover end østover. Denne idé havde han uden held forsøgt at sælge til den portugisiske, franske og engelske konge. Men for Isabella og Ferdinand var Columbus plan deres sidste chance for at nå først og hurtigst til krydderierne. For havde Columbus ret, ville et spansk skib - ved at sejle mod vest - kunne nå Indien og tilbage igen, medens et portugisisk skib endnu var på vej syd om Afrika. Men der var et problem, som skulle finde sin løsning, inden Columbus kunne komme ud at sejle: finansieringen. Ferdinand lod kundgøre, at de jøder, der ikke lod sig døbe inden 1. august 1492, ville blive udvist og få alt, hvad de ejede, konfiskeret. Kongen havde ganske vist garanteret araberne, at jøderne fortsat ville have deres trosfrihed under hans styre, men Ferdinand trøstede sig med, at handlingen måtte være Herren velbehagelig, og for øvrigt gik pengene jo til et godt formål. Da Columbus når frem til Amerika, påstår og fastholder han, at det er den indiske østkyst, han har fundet. For ingen var interesseret i nye verdener, kun i en hurtigere vej til Østens krydderier. Erkendte Columbus, at han havde fundet en ny verdensdel, erkendte han samtidig sin fiasko. Den eneste, der åbenbart kunne se, hvilke muligheder opdagelsen indebar, var Columbus landsmand, florentineren Amerigo Vespucci. Han overtalte byrådet i Sevilla til at udruste et skib, og i 1499 foretog Amerigo sin første rejse til Amerika. Fordi Ameri go hele tiden talte om et nyt kontinent, fik den nye verdensdel hans og ikke Columbus navn. Amerigos rejser grundlægger ikke kun Sevillas, men hele Spaniens storhedstid. For i hælene på Ame rigo følger de spanske con quista dorer, som dræner Sydamerika for ædelmetaller. Skib efter skib fragter det amerikanske sølv og guld hjem til Spanien, og disse umådelige rigdomme gør landet til Europas førende magt. Det er ikke uden grund, at spanierne selv kalder denne periode for Det gyldne Århundrede. Men godt hundrede år efter er billedet et andet. Den spanske konge og overklasse brugte deres rigdomme til krig og luksus og ikke som et redskab til at forøge deres formue. Samtidig udviste man de sidste jøder, ja også de til kristendommen omvendte jøder og maure re, og fjernede dermed den købmands klasse, der kunne få kapitalen til at yngle. I begyndelsen af 1600-tallet går den spanske stat bankerot, strømmen af sølv og guld fra Amerika svinder ind, og i 1640'erne må Spanien se sig selv slået under Trediveårskrigen. I 1700-tallet svækkes landet yderligere, og i første del af 1800-tallet mister landet den overvejende del af sit kolonirige. Reaktion og demokratiske bevægelser kæmper mod hinanden, gentagne gange kastes landet ud i borgerkrig - alvorligst i forrige århundrede, 1936-39. Gården i Karl V s palads, Alhambra, Granada. 3

Port i Córdoba-moskeen. Et af republikanernes mål havde været hjemmestyre for de forskellige dele af Spanien. Diktatoren Franco, der blev bor gerkrigens sejrherre og regerede til sin død i 1975, var imod enhver form for lokalt selvstyre. Under kong Juan Carlos I udviklede Spanien sig til et stabilt demokrati, og de gamle ønsker og krav om lokalt selvstyre er i vid udstrækning blevet imødekommet. Spanien er derfor i dag et land af regioner, og en af disse regioner er Andalusien. Kong Juan Carlos I valgte i juni 2014 at abdicere og blev efterfulgt af sin søn Felipe I. Hans vigtigste opgave de kommende år bliver at øge den brede befolknings støtte til monarkiet. Spaniens politiske leder var en årrække en andalusier, Felipe Gonzáles, der på en meget overbevisende måde tegnede Spanien som et dynamisk lokomotiv i det nye Europa, der har været under etablering siden Berlinmurens fald i 1989. Der er derfor ingen tvivl om, at Andalusien også i fremtiden vil spille en vigtig rolle for den økonomiske, den politiske og den kulturelle udvikling i Spanien. dele af byen blevet renoveret og tilbyder idag sine gæster store oplevelser i mange forskellige bydele, der hver har sine kvaliteter - alt sammen i ganske kort afstand fra hinanden. Vi begynder turen rundt i Malaga i Alcazaba, maurernes smukke og imponerende fæstningsværk fra begyndelsen af 1000-tallet. Efterfølgende besøger vi Det romerske Teater, der ligger ved siden af indgangen til Alcazaba, og som med andre dele af den gamle romerske by er blevet udgravet gennem de seneste år. Vi går videre til et besøg i Malagas domkirke, en smuk renæssance-bygning fra begyndelsen af 1500-tallet. Gennem en del af den renoverede gamle bymidte går vi videre til Picasso-museet, der er beliggende i et renaissance-palads også fra begyndelsen af 1500-tallet. Picassos svigerdatter Christina Ruiz-Picasso har overdraget Picassos fødeby næsten 200 værker af den store kunstner, der på skift udstilles i det smukke museum. Vi går herfra videre over et par af byens smukke pladser ned til Malagas tyrefægterarena, der er en af Spaniens ældste og største. Bagefter kører vi op til Gibralfaro, der ligger på toppen af Gibralfaro-klippen. Fæstningsanlægget daterer sig tilbage til begyndelsen af 1300-tallet og blev med en mur forbundet med Alcazaba nede i byen. Dagens byrundtur sluttes af på cafeen i Parador Castillo de Gibralfaro med en ubeskrivelig smuk udsigt over byen. 3. dag. Mandag 30. marts Efter morgenmaden kører vi mod Granada, et af hele rejsens vigtigste mauriske mål. Byen mistede meget af sin betydning efter den kristne magtovertagelse i 1492, men dens enestående monumenter er bevaret og kan ses den dag i dag. Vi besøger selve Alhambra-paladset med dets enestående smukke gårde og springvand og fantastiske ornamentik. Et uforligneligt højdepunkt er besøget i det mauriske hovedslot i Alham bra. Næppe noget sted i verden findes to så smukke gårde som Løve- og Myrtegården. Fordi der er så megen skønhed i de enkelte rum og gårde, at det er mere end svært at løsrive sig, vil vi også give os god tid til dette besøg. Vi besøger også Karl V s palæ, der er tegnet i streng 1500-tals renæssance-stil af Pedro Machuca, elev af Michelangelo. Karl V s interesse for tyrefægtning bliver særdeles synlig i paladsets gård, der er en cirkelrund tyrefægterarena omgivet af en to-etagers søjlegang. Herfra bevæger vi os op til lystslottet Generalife med dets enestående have, som var de mauriske kongers tilflugtssted i den stærke sommerhede. Digteren Federico Garcia Lorca skrev herom: I mit kammer - hører jeg springvandet En vinranke - og en solstråle - peger mod det sted - hvor hjertet sidder. Gennem augustvinden - drager skyerne bort. Og jeg drømmer at jeg ikke drømmer - i springvandets midte. 4. dag. Tirsdag 31. marts Vi begynder med at køre op til det gamle mauriske kvarter Albayzin, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til Granadas paladser. Herefter ser vi Kongekapellet og Domkirken i Granada. 1. dag. Lørdag 28. marts Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvor vort Swiss-fly afgår kl. 9.40. Vi lander i Zürich kl. 11.35 og fortsætter - atter med Swiss - kl. 12.15 vores flyvning mod Malaga. Hertil ankommer vi kl. 15.00. Efter bagageudlevering kører vi i bus til vort hotel for rejsens første overnatning. 2. dag. Søndag 29. martsapril (PALMESØNDAG) Dagen fører os videre rundt i Málaga, der gennem de seneste år har gennemgået en meget stor forandring. Med støtte fra EU er 4 Sevilla-katedralen set fra øst - med Giralda-tårnet.

Kon gekapellet er bygget som kongeligt gravkammer. Her ligger de jordiske rester af de katolske konger Ferdinand og Isabella. I Alcázar i Sevilla skal vi igen møde dette kongepar. I kapellet hviler også Filip den Smukke og Johanne den Vanvittige, forældre til kong Carlos I, eller kejser Karl V, som vi er vant til at kalde ham - han regerede i Spanien fra Ferdinands død 1516 til sin abdikation i 1555. Fra Kongekapellet fortsætter vi til Domkirken, der er sen re næssance (1600-tallet), og er bygget med fire sideskibe, men uden tværskib, hvilket giver kirken en egen, tung ro. I koret finder vi apostelstatuer og nogle dejlige 1600-tals glasmosaikker. Alteret i koret er et flot eksempel på en barokud smykning. Midt på dagen kører vi til Córdoba, en by, som man ikke kan undgå at forelske sig i. I 711 gik araberne i land i Spanien, otte år senere erobrede de Córdoba, som hurtigt blev den vigtigste by i det nyvundne mauriske imperium. Allerede år 925 oprettes et universitet, og fire år derefter udråber Abd al-rahman III sig selv til kalif, overhoved over islam, og gør dermed Córdoba til maurernes åndelige og verdslige centrum. Her levede gennem et par hundrede år islam, jødedom og kristendom fredeligt side om side til gensidig berigelse. I denne kulturåbne by ragede især to store begavelser frem: Maureren Averroes, der var astrolog, matematiker, læge og filosof, og hans samtidige, jøden Maimonides. Vi tager på byvandring og besøger den gamle jødiske bydel med dens små, snævre gader, hvor husenes hvidkalkede vægge er næsten dækkede af blomster. Her skal vi se statuen af den store jødiske tænker, Maimonides, og synagogen, som sammen med den i Toledo er de eneste synagoger fra 1300-tallet, som har overlevet til i dag. Vi fortsætter byvandringen med at gå til den snart 2000 år gamle romerske bro, der er bygget så solidt, at den klarer det daglige slid af busser og lastvogne. Fra den 240 meter lange og 6 meter brede bro går vi videre langs Guadalquivir, forbi det store vandhjul til bymuren. 5. dag. Onsdag 1. april Dagen tilbringes i Córdoba og vi ser byens berømteste monument, den store moské Mezquita, en af Europas mest originale bygninger. Moskeen, der stammer fra slutningen af 700-tallet, består af en søjleskov af ca. 850 sort/hvide dobbeltsøjler, og dens bedeniche er udsmykket i den skønneste mosaik. Noget brutalt er en renæssancekirke placeret midt inde i moskeen. Men man skal ikke være blind for, at det er dette genbrug af det religiøse monument, som har reddet en af islams smukkeste bygning er i et land, som efter kristendommens endelige sejr har forholdt sig fjendtligt til den muslimske religion. Formiddagen sluttes af med at besøge det spændende Alcázar og herefter er resten af dagen til egen rådighed. Parti fra floden Darro. 6. dag. Torsdag 2. april (SKÆRTORSDAG) Vi starter dagen med et besøg uden for byen i Omayade-kaliffen Abd al-rahmans sommerslot Me dina Azahara fra 900-tallet, af hvilket imponerende ruiner i dag er udgravet. Vi kører videre mod Sevilla og gør undervejs et lille ophold i Carmona, en befæstet by, der hæver sig 250 meter over den omgivende slette. Vi ser bl.a. Plaza San Fernando, som er omkranset af 1600-1700-tals huse og palæer. Om eftermiddagen når vi frem til Sevilla, Andalusiens moderne hovedstad. Sevillas beliggenhed ved Guadalquivir, samt nogle særdeles fremsynede købmænd, gjorde byen til udgangspunkt for opdagelsesrejserne til Amerika og til anløbshavn for Den nye Verdens rigdomme. Sevillas købmænd, som økonomisk stod bag rejserne, havde også så megen indflydelse ved hoffet, at de skaffede sig monopol på handelen med Amerika. Det er disse initiativrige købmænds for muer, der er baggrunden for de mange barok-palæer, der - mere end i nogen anden spansk by - præger Sevilla. Derfor er det na turligt, at nogle af dagens emner bliver Sevil las be tydning for de store opdagelser og nog le af konsekvenserne for Spanien, kolonierne og de afrikanske slaver. 7. dag. Fredag 3. april (LANGFREDAG) Vi starter dagen med at køre sydpå til Cádiz ved havet, formentlig Spaniens ældste by, grundlagt af fønikerne senest ca. 800 f.kr. under navnet Gadir (i romertiden normalt kendt som Ga des). Byen blev i 711 erobret af araberne, senere hærget af normannerne og i 1262 erobret af kong Alfonso X af Kastilien. Størst betydning fik Cádiz efter opdagelsen af Amerika i 1492, hvor den blomstrede op som havneby og i øvrigt blev Spaniens vigtigste flådebase, som flere gange blev angrebet af englænder ne. 5

Det var også fra Cádiz, at Den store spanske Armada (flåde) stod ud i 1588 med England som mål - et erobringstogt, der endte i en katastrofe. Arkitektonisk er byen præget af sin smukke beliggenhed, af de omgivende mure fra 1600-tallet og bygningerne fra 1700- og 1800- tallet, herunder katedralen, som først stod færdig i 1838 og er et eksempel på spansk klassicisme. Fra Cádiz kører vi til Jerez de la Frontera, Jerez ved grænsen, der er mest kendt for Sher ry en, hvis navn er en engelsk udgave af byens navn. Byens historie går tilbage til romertiden. I 711 var Jerez stedet for arabernes mest afgørende sejr over vestgoterne efter invasionen samme år. Indgangen til Torre de las Infantas. 6 Også i 1200- og 1300-tallet var Jerez en omstridt by, indtil den endeligt ero bredes af de kristne tropper. Byen bærer stadig spor af arabertiden, men mest seværdig er arkitekturen fra 1400-1500-tallet, f.eks. den pragtfulde vestfacade på kirken San Miguel. Efter besøget i Jerez og Cádiz vender vi tilbage til Sevilla, hvor man kan se de store religiøse processioner, som er organiseret af de enkelte kvarterers religiøse broderskaber. Intet sted i Spanien afholdes større religiøse fester, og intet andet sted fortsætter optogene natten igennem. Man kan se kirkernes helgener og - især - Mariastatuerne iklædt kostbart tøj, der er dækket af diamanter og andre ædle stene. De største og tungeste Mariafigurer er placeret på en forhøjning og omgivet af blomster. Platformen, hvor Maria er placeret, bliver båret af op til 60 mænd, der er skjult under et blåt fløjlsklæde. Medens de hellige figurer føres gennem gaderne, danser mænd foran statuerne, andre spiller på fløjte eller slår på tromme, medens de synger improviserede, religiøse sange til flamenco-rytmer. Derfor kan denne dag blive uforglemmelig. 8. dag. Lørdag 4. april Vi starter dagen med at køre ud til romerbyen Italica lige nord for det moderne Sevil la. Italica er en af Spaniens vigtigste romerbyer. Den blev grundlagt som romersk koloni i 206 af Scipio Africanus, og både kejser Trajan og kejser Hadrian er født her. Byen havde sit højdepunkt i 2. århundrede e.kr. og forfaldt i 400-tallet. Den blev hærget under folkevandringerne og udkonkurreret af det nærliggende Sevilla, som hentede en del af sine byggematerialer her. Der er gjort betydelige fund i byen, bl.a. et stort amfiteater med plads til 25.000 tilskuere og gulvmo saikker med mytologiske motiver. Efter besøget i Italica kører vi tilbage til centrum, hvor vi ser Sevil las vældige domkirke, som, da den blev byg get i 1400-tallet, afløste Hagia Sofia i Kon stantinopel som kristenhedens største katedral - en position den i 1500-tallet måtte afgive til Peterskirken i Rom. Kirken er bygget på en maurisk moskés plads, og det imponerende kirketårn, Giral da, er simpelthen den gam le moskés minaret, opført i slutningen af 1100-tallet. Tårnet er siden blevet udstyret med klokker. Man kan gå op i tårnet og nyde udsigten over Sevilla. Inde i kirken ses bl.a. kon gekapellet og det imponerende gravmonument over Columbus samt det vældige højalter. Når vi besøger kirken, skal vi også en tur ud i Patio de los Naranjos, appelsingården, der i maurertiden var moskeens forgård. Vi tilbringer frokostpausen i det gamle smukke jødiske kvarter, og fortsætter derfra til den imponerende borg Alcázar, der udvendigt fremtræder som en typisk 1300-tals fæstning. Borgens mange rum og gange har ikke kun bevaret sin mauriske udsmykning, men mange steder også sin originale bemaling. Det første rum vi skal se, er ambassadør salen med det kuplede loft af cedertræ. I den afdeling af Alcázar, som kaldes Admiralens kvarter, skal vi stå i det værelse og foran den stol, hvor Dronning Isabella modtog Columbus. I samme rum er der også en model af hans skib, Santa Maria. Vi går fra værelse til værelse og tror hver gang, at nu har vi set borgens smukkeste rum, men Alcázar er en perlerække af skønne rum og gange - Philip II s salon, de mange gange med deres farvede, udskårne lofter, Isabellas soveværelse og de mauriske kongers sovegemakker med de blå lofter, for nu at nævne nogle få af de rum og gange, vi kommer igennem. Til sidst ender vi i Alcázar s fantastiske have med Karl V s pavillon, de mange og mangefarvede bassiner og - ikke mindst - eksotiske træer og blomster. 9. dag. Søndag 5. april (PÅSKEDAG) Det er søndag og Påskedag, og vi starter tidligt fra Sevilla for at tage til påskeprocession i Ronda. Denne eventyrlige by, som ligger oppe i bjergene på begge sider af en dyb bjergslugt, danner nemlig rammen om

Dommens port - indgangen til Alhambra (1878). nogle af de mest fascinerende påskeoptog i Andalusien, hvor to store statuegrupper, en af Kristus og en af Maria, bæres i procession over ganske store afstande med betragtelige højdeforskelle. Byen rummer også Spaniens ældst bevarede tyrefægterarena, med tilhørende museum. Naturmæssigt er Ronda et højdepunkt på rejsen, og lige meg et hvor i byen man er, er der en storslå et udsigt. Om eftermiddagen kører vi videre gennem bjergene og ned til kysten ved Málaga. Om aftenen samles vi til en hyggelig afskedsmiddag. 10. dag. Mandag 6. april (2. PÅSKEDAG) Formiddag er afsat til tid på egen hånd - til at pakke, handle det sidste ind, opsøge nye dele af byen eller gense nogle af de steder vi besøgte ved rejsens begyndelse. Om eftermiddagen kører vi ud til lufthavnen, hvor vi kl. 16.50 går ombord i vort Lufthansafly og tager retning tilbage mod Nordeuropa. Kl. 19.50 lander vi i Frankfurt Lufthavn og flyver kl. 21.40 videre mod Danmark, hvor vi kl. 22.55 lander i Kastrup Lufthavn. på Gentofte Gymnasium og fra 1981 til 1984 ansat ved Odense Universitet, hvor han var med til at opbygge Center for Mellemøststudier. Fra 1984 til 1986 igen ansat ved Gentofte Gymnasium og fra 1986 til 1988 ansat som stipendiat finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd til at gennemføre et studie af islam og muslimer i Danmark. Blev i 1988 dr. phil. ved Københavns Universitet på en afhandling om det tidligere islamiske beskatningssystems genesis og tidligere udvikling. Fra 1988 til 1991 ansat som stipendiat ved Historisk Institut, Københanvs Universitet og siden 1991 ansat ved Carsten Niebuhr Instituttet, nu Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Fra 1996 til 2001 institutleder og fra 2001 til 2005 direktør for Det Danske Institut i Damaskus i Syrien. Fra januar 2007 leder af Forskerskole for Regionale Studier og fra 1. marts 2007 professor. Jørgen Bæk Simonsen har skrevet et stort Rejseleder: Jørgen Bæk Simonsen - født 1951, student 1972 og cand. mag. et art. fra Københavns Universitet 1979 med fagene historie, Kristendomskundskab og arabisk og islamisk kultur. Fra 1979 til 1981 ansat som gymnasielærer Det gyldne tårn i Sevilla. 7

Torres Bernejas og Generalifet. antal artikler i danske og internationale tidsskrifter og antologier og har desuden skrevet et antal bøger om arabisk historie, om islam og muslimer i Danmark og Europa, om islamisme og om danskernes syn på islam og muslimer. Jørgen Bæk Simonsen var i 1991 rejseleder for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL på rejsen De 4 marokkanske Kongebyer, i 2002 på rejsen til Ægypten og i 2005 og 2006 igen på rejsen De 4 marokkanske Kongebyer. Jørgen Bæk Simonsen var tillige i 2008 rejseleder på rejsen: Sevilla, Cordoba & Granada og i 2009 på rejsen til Syrien. Priser/Oplysninger: Pris: kr. 16.970,- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Zürich-Malaga-Frankfurt-København. Halvpension (bestående af morgenmad samt et hovedmåltid). Dog er dag 2, 5, 8 og 10 med kvartpension. Overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Dragerservice på hotellerne. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk faglig rejseleder (Jørgen Bæk Simonsen). Dansk teknisk rejseleder. Lokalguider. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk og spansk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter. Drikkepenge til lokale guider og chaufører Lokale afgifter og skatter. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.410,- Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort Det med småt. HISTORISKE REJSEMAL PARK ALLÉ 5 DK-8000 AARHUS C TLF. +45 86 20 12 00 EMAIL: EIRBY@EIRBY.DK Teknisk arrangør: IIS A/S (www.iis.dk) - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324) 8