Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående inden for 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på alle 98 kommuner (bopæl i niende klasse). Tabel 2 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms eller mindst en ungdoms i løbet seks år efter afsluttet niende klasse fordelt på alle 98 kommuner (bopæl i niende klasse). Hovedresultaterne baseret på tabellen er beskrevet i det tilhørende notat Profilmodel 2012 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau 2. Der kan findes flere kommuneresultater i profilfiguren 2 og i databanken 2. Det bemærkes, at profilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Ishøj ligger formentlig særligt lavt på grund af manglende indberetninger af antal elever til de gymnasiale r i 2012. Det kan også have påvirket resultatet for andre kommuner, som har unge, som går i gymnasiet i Ishøj. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. I dette notat er der af samme årsag kun anvendt andelene afrundet til nærmeste heltal. 1 Ungdomsrne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsr samt Særlig Tilrettelagt Ungdoms (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uden en registreret ungdoms, idet nogle r har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdoms. Andre kan optages på en videregående på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag (fx på pædagogeller sygeplejersken) eller får merit for en ungdoms, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdoms. 2 Link hertil findes på http://www.uvm.dk/profilmodel

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 2 af 9 Tabel 1 Andel af ungdomsårgang 2012, som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms, mindst en ungdoms, en videregående og en lang videregående i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Ungdoms Videregående Lang videregående Albertslund 84% 89% 58% 25% Allerød 93% 96% 74% 43% Assens 88% 92% 59% 27% Ballerup 89% 93% 61% 28% Billund 89% 93% 58% 26% Bornholm 89% 94% 55% 21% Brøndby 84% 88% 54% 22% Brønderslev 90% 94% 62% 28% Dragør 92% 94% 66% 34% Egedal 91% 95% 64% 29% Esbjerg 88% 93% 61% 24% Fanø 83% 88% 56% 18% Favrskov 92% 95% 62% 29% Faxe 89% 92% 54% 22% Fredensborg 89% 93% 69% 36% Fredericia 90% 93% 63% 28% Frederiksberg 88% 93% 68% 36% Frederikshavn 89% 93% 57% 23% Frederikssund 90% 93% 58% 27% Furesø 91% 95% 73% 43% Faaborg Midtfyn 88% 92% 58% 29% Gentofte 94% 97% 79% 53% Gladsaxe 89% 93% 65% 33% Glostrup 88% 93% 59% 27% Greve 91% 93% 56% 25% Gribskov 89% 93% 59% 26% Guldborgsund 88% 92% 57% 22% Haderslev 91% 94% 62% 24% Halsnæs 86% 90% 53% 23% Maj 2013 Side 2 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 3 af 9 Ungdoms Videregående Lang videregående Hedensted 91% 94% 57% 23% Helsingør 90% 93% 63% 31% Herlev 88% 92% 60% 30% Herning 91% 94% 64% 27% Hillerød 93% 95% 70% 37% Hjørring 90% 94% 62% 26% Holbæk 88% 92% 59% 26% Holstebro 90% 94% 65% 29% Horsens 89% 92% 58% 24% Hvidovre 88% 91% 53% 23% Høje Taastrup 86% 90% 57% 24% Hørsholm 95% 96% 77% 50% Ikast Brande 90% 94% 59% 24% Ishøj 2 79% 83% 45% 18% Jammerbugt 90% 93% 60% 28% Kalundborg 87% 90% 52% 21% Kerteminde 88% 92% 59% 25% Kolding 91% 94% 61% 30% København 84% 89% 57% 28% Køge 89% 92% 57% 26% Langeland 86% 90% 54% 22% Lejre 91% 94% 62% 28% Lemvig 92% 96% 63% 25% Lolland 84% 89% 53% 18% Lyngby Taarbæk 94% 96% 78% 50% Læsø 80% 87% 41% 13% Mariagerfjord 90% 94% 60% 28% Middelfart 91% 95% 62% 29% Morsø 89% 92% 56% 19% Norddjurs 88% 91% 55% 21% Nordfyn 89% 92% 57% 24% Nyborg 87% 90% 57% 24% Maj 2013 Side 3 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 4 af 9 Ungdoms Videregående Lang videregående Næstved 88% 92% 60% 27% Odder 90% 94% 63% 29% Odense 87% 92% 65% 33% Odsherred 85% 89% 49% 18% Randers 90% 94% 58% 24% Rebild 90% 93% 63% 29% Ringkøbing Skjern 93% 96% 64% 27% Ringsted 88% 92% 58% 24% Roskilde 91% 94% 68% 36% Rudersdal 93% 96% 78% 49% Rødovre 89% 92% 57% 26% Samsø 85% 89% 47% 16% Silkeborg 92% 96% 67% 33% Skanderborg 91% 95% 65% 31% Skive 90% 94% 62% 25% Slagelse 88% 92% 59% 24% Solrød 92% 94% 64% 30% Sorø 88% 93% 60% 27% Stevns 88% 92% 50% 23% Struer 89% 94% 60% 27% Svendborg 87% 92% 62% 30% Syddjurs 91% 94% 60% 28% Sønderborg 88% 92% 60% 25% Thisted 86% 92% 60% 26% Tønder 89% 93% 57% 23% Tårnby 88% 91% 51% 23% Vallensbæk 91% 94% 62% 28% Varde 92% 95% 61% 24% Vejen 90% 93% 58% 25% Vejle 91% 94% 65% 31% Vesthimmerland 91% 93% 54% 23% Viborg 92% 95% 64% 31% Maj 2013 Side 4 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 5 af 9 Ungdoms Videregående Lang videregående Vordingborg 88% 92% 58% 23% Ærø 88% 92% 56% 18% Aabenraa 86% 90% 57% 24% Aalborg 90% 93% 65% 35% Aarhus 90% 93% 68% 37% Note 1: Ungdomsrne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsr samt Særlig Tilrettelagt Ungdoms (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uden en registreret ungdoms, idet nogle r har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdoms. Andre kan optages på en videregående på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag (fx på pædagogeller sygeplejersken) eller får merit for en ungdoms, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdoms. Note 2: Ishøj ligger formentlig særligt lavt på grund af manglende indberetninger af antal elever til de gymnasiale r i 2012. Det kan også have påvirket resultatet for andre kommuner, som har unge, som går i gymnasiet i Ishøj. Kilde: UNI Cs beregninger på Danmarks Statistiks registre Maj 2013 Side 5 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 6 af 9 Tabel 2 Andel af ungdomsårgang 2012, som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms og mindst en ungdoms i løbet af 6 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Ungdoms Albertslund 69% 70% Allerød 85% 86% Assens 74% 75% Ballerup 75% 77% Billund 77% 79% Bornholm 76% 77% Brøndby 69% 70% Brønderslev 77% 78% Dragør 84% 85% Egedal 81% 82% Esbjerg 74% 75% Fanø 68% 69% Favrskov 79% 80% Faxe 75% 76% Fredensborg 79% 80% Fredericia 76% 77% Frederiksberg 77% 78% Frederikshavn 75% 76% Frederikssund 77% 77% Furesø 80% 81% Faaborg Midtfyn 72% 73% Gentofte 88% 88% Gladsaxe 77% 78% Glostrup 75% 76% Greve 78% 79% Gribskov 74% 75% Guldborgsund 73% 74% Haderslev 80% 81% Maj 2013 Side 6 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 7 af 9 Ungdoms Halsnæs 72% 73% Hedensted 77% 78% Helsingør 77% 78% Herlev 74% 75% Herning 80% 81% Hillerød 83% 84% Hjørring 77% 78% Holbæk 73% 74% Holstebro 78% 79% Horsens 76% 77% Hvidovre 72% 73% Høje Taastrup 72% 73% Hørsholm 89% 89% Ikast Brande 77% 78% Ishøj 2 59% 60% Jammerbugt 78% 79% Kalundborg 72% 73% Kerteminde 73% 74% Kolding 77% 78% København 69% 70% Køge 75% 76% Langeland 69% 70% Lejre 81% 82% Lemvig 81% 82% Lolland 67% 68% Lyngby Taarbæk 87% 87% Læsø 60% 62% Mariagerfjord 77% 78% Middelfart 79% 80% Morsø 75% 76% Norddjurs 74% 75% Nordfyn 74% 75% Maj 2013 Side 7 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 8 af 9 Ungdoms Nyborg 72% 73% Næstved 74% 75% Odder 76% 77% Odense 74% 75% Odsherred 66% 67% Randers 77% 78% Rebild 78% 79% Ringkøbing Skjern 82% 83% Ringsted 74% 75% Roskilde 82% 82% Rudersdal 86% 87% Rødovre 76% 77% Samsø 66% 67% Silkeborg 82% 82% Skanderborg 79% 80% Skive 77% 78% Slagelse 72% 73% Solrød 82% 83% Sorø 74% 76% Stevns 72% 73% Struer 77% 79% Svendborg 74% 75% Syddjurs 78% 79% Sønderborg 76% 77% Thisted 73% 74% Tønder 77% 78% Tårnby 73% 74% Vallensbæk 77% 78% Varde 81% 81% Vejen 78% 79% Vejle 79% 80% Vesthimmerland 77% 78% Maj 2013 Side 8 af 9

UNI C Styrelsen for IT og Læring, april 2014 Side 9 af 9 Ungdoms Viborg 80% 81% Vordingborg 72% 73% Ærø 74% 74% Aabenraa 74% 75% Aalborg 78% 79% Aarhus 77% 78% Note 1: Ungdomsrne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsr samt Særlig Tilrettelagt Ungdoms (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uden en registreret ungdoms, idet nogle r har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdoms. Andre kan optages på en videregående på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag (fx på pædagogeller sygeplejersken) eller får merit for en ungdoms, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdoms. Note 2: Ishøj ligger formentlig særligt lavt på grund af manglende indberetninger af antal elever til de gymnasiale r i 2012. Det kan også have påvirket resultatet for andre kommuner, som har unge, som går i gymnasiet i Ishøj. Kilde: UNI Cs beregninger på Danmarks Statistiks registre Maj 2013 Side 9 af 9