UGEBREV nr. 9 uge 41 Årgang 4 Kære alle børn og forældre! Temauge Som I også kan læse nedenfor, har det været en rigtig god temauge. Det har været rigtig fint vejr, og jeg er sikker på, at alle har fået lært en masse. Tak for en fantastisk uge udenfor. Der har været arbejdet flittigt i alle grupper med dansk, engelsk, matematik og billedkunst. I løbet af de første tre dage lykkedes det os at fortære 47 liter mad i form af tomatsuppe med pastaskruer, kalkungryde med ris og kartoffelsuppe med bacon samt 180 flute. Kom ikke og sig at vores elever ikke har en god appetit. Torsdag flyttede vi ind i stenalderen ude ved langdyssen på golfbanen, og oplevede en flok elever der havde det sjovt i deres stammer, fik lært noget om hvor besværligt alting kunne være den gang og som fik smagt på ting de måske ikke lige spiser til hverdag. Fredag var det motionsdagen der prægede vores samvær, men vi nåede da at få skrevet historier til de billeder hver stamme to torsdag, og de små historier ser vi efter ferien Ny elev Mandag den 21. oktober, den første dag efter efterårsferien, starter der en ny dreng, Inzi, på friskolen. Inzi starter i Blå Gruppe. Vi ønsker dig og din familie velkommen på friskolen. Alle ønskes en god efterårsferie. Venlig hilsen Jørgen
Kalender Oktober Uge 42 Uge 43 Uge 44 Efterårsferie, SFO lukket Cafeuge Læseuge, cafeuge 29. 31. Kaffedag SFO Bestyrelsesmøde November Uge 45-46 Uge 47 Uge 48 Læseuge, Cafeuge BKT uge, cafeuge Cafege 15. 20. Markedsdag SFO Informationsmøde om skolen, kommende 0. klasse Rengøring: Uge 43: Sebastian Uge 44: Christoffer, Cathrine, Kanna, Rune og Freja Hilsen Marianne
0. KLASSE (lilla gruppe) Lilla-gruppe har igennem hele ugen arbejdet med stenalderen. Vi har hørt om og set billeder af, hvordan man levede i stenalderen. Både jægerstenalderen og bondestenalderen. Børnene var delt i tre grupper. Grupperne lavede hver sin fine hule inde i skoven. Grupperne kom til at hedde Stengruppen, Knoglegruppen og Pindegruppen. Grupperne har haft forskellige opgaver i løbet af ugen fx har de lavet lerkrukker, været på matematikløb, fundet grankogler og svampe, lavet efterårskroner og selv lavet smør. Drengene har endvidere selv forsøgt at grave efter ler i jorden. Børnene har været meget dygtige til at samarbejde om de fælles opgaver i grupperne og de er nået til enighed uden de store konflikter, der er stor ros til jeres børn. Således var lilla-gruppe godt klædt på til at deltage i vores temadag om stenalderen på tværs af klasserne om torsdagen. Jeg oplever, vi har haft en rigtig dejlig uge med natur og udeliv. Børnene har generelt været meget engagerede og er måske lidt trætte efter alt den friske luft og motion. Billeder af Pinde-, Sten- og Knoglegruppen Rigtig god efterårsferie Hilsen Gunhild
1. og 2. KLASSE (rød gruppe) Denne uge stod i naturens tegn. vi var de første 3 dage i bakkerne. Hvor vi tirsdag og onsdag arbejdede med trolde. Vi hørte historie, lavede natur trolde, ler trolde og trolde historier. Onsdag var vi ved jættestuen og var stenalder mennesker. Lektier: I dansk skal de lave de næste 5 sider i skrivebogen til fredag d. 25/10-13 Grøn bog (1. kl.): s. 6-10 Lilla bog (2. kl.): s. 7-11 Mandag havde vi matematik i Bakkerne. Vi lavede kalaha spil af ting vi kunne finde i naturen. Først regnede vi ud hvor mange 'kugler' vi skulle bruge per spil, samlede sten til at spille med og så fandt vi på forskellige måder at lave et spillebræt ud af ting vi kunne finde derude. Jeg vil gerne minde om at alle dem der har taget deres Rema bøger med hjem i ferien skal huske at have dem med tirsdag i uge 43. OBS! De har alle fået sedler omkring skole/hjem samtaler med hjem. De skal afleveres tilbage igen senest torsdag d. 24/10-13 Rigtig god ferie til alle Hilsen Maria J., Maria R. og Janni 3. og 4. KLASSE (blå gruppe) Sikken uge vi har haft. I har været brandgode at arbejde sammen med. I har brugt 18 store porrer, 4 kilo gulerødder, 8 kilo kartofler, 1 kilo peberfrugt, en stor bladselleri, 6 dåser tomatpasta, 1½ kilo rå pasta, 2 kilo ris, 1 kilo pastinak, 1 kilo persillerod, 3 hele hvidløg, 1 kæmpe hvidkålshoved, 12 pakker bacon og 2½ kilo kalkunbryst samt 180 flute, til at lave i alt 47 liter mad til hele skolen. Godt gået venner og der har været ros til jeres mad hver dag.
Jeg har godt kunne mærke på antallet af små og større konflikter. at klassen ikke var i de vante rammer. Tålmodigheden og pytgrænserne har været på overarbejde. Det bliver det næste fokuspunkt, at kunne komme uden for vante rammer og stadig finde melodien med hinanden. Ud over at lave mad efter opskrifter, har udeskoleugen budt på matematik, danske og billedkunst. Vi lavede egne tegnekul og har tegnet en gruppe på tre birketræer der står i Bakkerne. Billederne er ophængt på den lange gang over for klassen. Mandag efter efterårsferien starter Inzi i Blå gruppe i en prøveperiode. Vi glæder os alle til det. Gruppen har sendt en mail til Inzi for at fortælle lidt om hvem vi er, og hvad vi skal lave de første dage han er her. Velkommen til Inzi og hans familie. Matematikafleveringen skal være klar til tirsdag 22.oktober. Onsdag efter ferien starter vi på en ny bog af Josefine Ottesen som hedder Drageherren. Der vi som vanligt være lidt at læse, men jeg vil bede om der ikke læses forud i bogen, da det kan ødelægge nogle af de opgaver der er til arbejdet med teksten. Resten af de ti daglige læsesider, læses i selvvalgt materiale. God ferie til jer alle Hilsen Christine og Maria R. 5. og 6. KLASSE (grøn gruppe) Tak for en dejlig uge med jeres børn! Vi har genopfrisket ordklasser og bøjninger i et grammatikløb, vi har optaget en stor del af de udendørs scener til vores filmatisering af Et mærkeligt skib og vi har lavet efterårsbilleder inspireret af naturen i bakkerne. Billederne hænger udstillet på opslagstavlen udenfor Grøn Gruppes klasselokale. Jeres børn har på fornem vis styret vores stenalderdag ved jættestuen ved Lübker, og så har vi selvfølgelig sluttet ugen af med motionsdagen fredag. Ikke nok med det, så har nogle af børnene endda haft overskud til at give deres lærer lektier for! Det kvittererede hun for med høflig brok og helt uden at gøre opmærksom på, hvor meget dansk og geografi, der er i at skrive 20 lande af fra aulaens kort, for derefter at lave en facitliste, hvor de 20 lande står med hovedstad. Ligesom børnene nok også selv lærte lidt om ulve ved at skrive dele af vores plancher fra Naturhistorisk Museum af, så læreren kunne udfylde de ord, der manglede. Lektier (til børnene): Husk den skriftlige aflevering i dansk til fredag efter efterårsferien. Husk at tage billeder af Halloweenpynt i Djurs Sommerland i løbet af ferien, så vi kan sende dem til vores amerikanske venner. De glæder sig allerede til at se dem. De har lagt en video hvor de præsenterer sig selv ind på hjemmesiden og skrevet kommentarer til jeres præsentationer. I må meget gerne gå ind og kigge på det selv i løbet af ferien. https://sites.google.com/site/connectingkidsdenusa/ Hilsen Dorthe, Annika og Maria R.
SFO: Sikke en dejlig uge vi har haft i SFO i denne uge. Vi har været i gymnastiksalen, hvor vi spillede høvdingebold. Og pigerne tæskede drengene hele tre gange. Ikke en succes hos drengene. Vi har haft besøg af Lasse (gammel ansat på friskolen), børnene nød at han lige kom på visit. De børn som har malet med Marianne er også færdige med deres billeder. De er blevet super flotte. Ellers er ugen gået med leg, klippe klister og hygge. HUSK at vi holder lukket i næste uge. Vi skriver det lige igen igen : HUSK skiftetøj på rummet. Der er stadig nogle som mangler strømper, undertøj, bukser og så videre. Fredagsmad : Uge 43: Frederik og Lærke Uge 44: Inge God weekend og god efterårsferie Hilsen Pia, Jørgen, Jytte, Leif og Janni Rigtig god weekend til alle. Jørgen, Pia, Leif, Maria J., Maria R., Janni, Jørgen K., Jytte, Gunhild, Dorthe, Christine og Annika