Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen Politikontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON: 7268 9000 FAX: 7268 9004 E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 11. oktober 2017 JOURNAL NR. RA-2017-3200506-1 SAGSBEHANDLER: MKF/MKF Sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn 1. Ved brev af 9. november 2016 anmodede Folketingets Ombudsmand Rigsadvokaten om en udtalelse om sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn. Rigsadvokaten foretog i den anledning via de regionale statsadvokater en høring af politikredsene og afgav den 16. januar 2017 en udtalelse til Folketingets Ombudsmand. Rigsadvokaten tilkendegav samtidig efter drøftelse med de regionale statsadvokater - at statsadvokaterne vil følge området for videoafhøring af børn i forbindelse med statsadvokaternes tilsyn med politikredsene i 2017, herunder sagsbehandlingstiden i sagerne. Justitsministeriet har efterfølgende anmodet om at blive orienteret om resultatet af statsadvokaternes tilsyn. 2. Retsgrundlaget Reglerne om videoafhøring af børn mv. findes i retsplejelovens kapitel 67. Det fremgår således af bestemmelsen i retsplejelovens 745 e, at der kan ske videoafhøring af børn under 13 år i alle sager, børn under 15 år i sager om overtrædelse af straffelovens 210 (incest), kapitel 24 (seksualforbrydelser) og i drabs- eller voldssager, hvor barnet eller dets nærmeste er forurettet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der kan ske videoafhøring af unge under 18 år, når særlige omstændigheder taler for videoafhøring, og at der kan ske videoafhøring af voksne, der har en alvorlig psykisk lidelse eller 1 Page 1 of 8
væsentlig funktionsnedsættelse, og hvor særlige omstændigheder taler for videoafhøring. Der er ikke i loven fastsat nærmere frister for, hvornår der skal foretages videoafhøring af barnet/den unge. Det fremgår dog af forarbejderne til den seneste ændring af retsplejelovens 745 e 1, at videoafhøring af barnet/den unge skal gennemføres hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen. Formålet med at afhøre barnet på et tidligt tidspunkt er at sikre barnets hukommelse om forholdet og at skåne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske risikoen for påvirkning af barnet fra familien eller andre. Det fremgår videre af forarbejderne til loven, at det for så vidt angår de større børn og unge (fra 13 år), der nu er blevet omfattet af adgangen til at foretage videoafhøring, efter omstændighederne af hensyn til efterforskningen og sagens oplysning kan være hensigtsmæssigt, at videoafhøringen først gennemføres på et lidt senere tidspunkt, når der gennem den indledende efterforskning er skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Dette vil i øvrigt kunne give den mistænkte og forsvareren bedre muligheder for i forbindelse med videoafhøringen at få stillet de nødvendige spørgsmål til barnet eller den unge. Det er dog en forudsætning, at hensynet til at beskytte barnet eller den unge ikke er til hinder for, at videoafhøringen først foretages på dette senere tidspunkt. 3. Statsadvokaternes redegørelse 3.1. Som anført ovenfor er sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn indgået i statsadvokaternes tilsyn med politikredsene i 2017. Statsadvokaterne har således anmodet politikredsene om i perioden fra 1. januar 2017 til 1. august 2017 (for nogle kredse til 1. juli 2017) at registrere sagsbehandlingstiden i hver enkelt sag, herunder redegøre for årsagerne til eventuelle fristoverskridelser. Statsadvokaterne har efterfølgende på baggrund af indberetningerne fra politikredsene udarbejdet redegørelser, som er sendt til Rigsadvokaten. 3.2. Rigsadvokaten kan på baggrund af statsadvokaternes redegørelser om sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring oplyse følgende: 1 Lov nr. 167 af 27. februar 2016. 2 Page 2 of 8
Det er generelt statsadvokaternes opfattelse, at der er et stort fokus på området i politikredsene, og at samtlige politikredse har iværksat initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring. Herudover er der i hovedparten af politikredsene ikke tale om sagsophobninger. Statsadvokaten i København har endvidere anført, at der efter statsadvokatens opfattelse kan spores en positiv udvikling i arbejdet med sagerne om videoafhøring af børn. Der spores således ved starten af august 2017 en forbedring i sagsbehandlingstiderne, ligesom der ikke er ophobning af sager bortset fra en enkelt kreds. Statsadvokaten i Viborg har dog oplyst, at det overordnet set er indtrykket, at sagsbehandlingstiden ikke er faldet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for gennemførelse af videoafhøringer er anført i nedenstående skema, idet Rigsadvokaten dog skal gøre opmærksom på, at opgørelsesmetoden varierer betydeligt politikredsene imellem. Politikreds: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra anmeldelse til videoafhøring: Midt- og Vestsjællands Politi 13 dage 2 Nordsjællands Politi 18 dage 3 Bornholms Politi 18 dage 4 Københavns Politi 20 dage 5 Syd- og Sønderjyllands Politi 20 dage 6 Fyns Politi 22 dage 7 2 Opgjort pr. 30. juni 2017. Det fremgår ikke, om sagsbehandlingstiden omfatter genafhøringer. 3 Opgjort pr. 1. august 2017. Det fremgår ikke, om sagsbehandlingstiden omfatter genafhøringer. 4 Opgjort pr. 30. juni 2017. Det fremgår ikke, om sagsbehandlingstiden omfatter genafhøringer. 5 Opgjort pr. 30. juni 2017. Omfatter ikke genafhøringer. 6 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter afhøring af forurettede børn, psykisk handicappede, vidner samt eventuelle genafhøringer. 7 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter ikke genafhøringer af børn og afhøringer af psykisk handicappede voksne. 3 Page 3 of 8
Nordjyllands Politi Voldssager 30 dage, sædelighedssager 22 dage 8 Østjyllands Politi 31 dage 9 Sydøstjyllands Politi Voldssager 35 dage, sædelighedssager 32 dage 10 Københavns Vestegns Politi 43 dage 11 /30 dage 12 Midt- og Vestjyllands Politi 44/29 dage 13 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 48 dage 14 Statsadvokaten i København har i øvrigt oplyst, at der er meget stor spredning i sagsbehandlingstiderne. I alle kredse er der således enkelte sager med meget lang sagsbehandlingstid, der bevirker en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid for 1. halvår 2017. Statsadvokaten har endvidere anført, at politikredsene har oplyst, at der er en væsentligt kortere sagsbehandlingstid for de sager, der er anmeldt efter indberetningsperioden. 8 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter ikke genafhøringer, afhøringer der foretages for en anden politikreds, afhøringer der foretages efter barnet har været bortført eller en ung har været stukket af fra et bosted, videoafhøring af voksne psykisk handicappede og afhøringer i helt særlige sager, som grundet deres karakter ikke egner sig til at tælle med i statistikken. 9 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter alle sager med videoafhøring, dog har der i den omhandlede periode ikke været sager med videoafhøring af psykisk handicappede voksne. 10 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter alle sager med videoafhøring, herunder to sædelighedssager med henholdsvis 154 og 267 dages sagsbehandlingstid og videoafhøring af psykisk handicappede voksne. 11 Opgjort pr. 30. juni 2017. Omfatter genafhøringer. 12 Københavns Vestegns Politi har over for Rigsadvokaten oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fraregnet genafhøringer er 30 dage. 13 Opgjort pr. 1. august 2017. Omfatter alle sager med videoafhøring, heraf 8 sager fra andre kredse, hvor sagsbehandlingstiden var uden for politikredsens indflydelse, og sager med videoafhøring af psykisk handicappede voksne. Fraregnes disse, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 29 dage. Hvis yderligere faktorer, som politikredsen ikke har indflydelse på, fratrækkes, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 9 dage for sædelighedssager og 17 dage for voldssager. 14 Opgjort pr. 30. juni 2017. Omfatter ikke genafhøringer. 4 Page 4 of 8
3.3. Som mulige årsager til sagsbehandlingstiderne har statsadvokaterne oplyst, at samtlige politikredse har bemærket, at der er sket en generel stigning i antallet af gennemførte videoafhøringer siden ændringen af retsplejeloven den 1. april 2016, hvor området for videoafhøring blev udvidet. Statsadvokaterne har endvidere bemærket, at enkelte politikredse angiver den aktuelle ressourcesituation i politiet - som følge af afgivelse af mandskab til grænsekontrol, terrorbevogtning og bandekonflikt - som en medvirkende årsag til, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til gennemførelse af en videoafhøring overskrider en uge i størstedelen af sagerne. Kapacitetsproblemer i børnehusene anføres også som en udfordring, der har vanskeliggjort overholdelsen af tidsfristen, men dette er dog i vidt omfang afhjulpet gennem om- og udbygning af flere børnehuse. Endelig peges der på den vanskelige koordineringsopgave ved at samle de relevante parter anklager, forsvarer, bistandsadvokat, bisidderen fra socialforvaltningen samt eventuelt en tryghedsskabende person, en tolk eller en børnesagkyndig og i visse tilfælde retten til videoafhøring på et for barnet egnet og i børnehuset ledigt tidspunkt samt afholde det forudgående hjemmebesøg inden for en uge. Statsadvokaterne har endvidere oplyst, at politikredsene generelt peger på, at den vejledende frist på en uge fra anmeldelse til videoafhøring er vanskelig at efterkomme i mange sager med henvisning til det ovenfor anførte om behovet for indledende efterforskning og koordinering mellem de involverede parter. 3.4. Statsadvokaterne har oplyst, at der allerede er iværksat flere tiltag i politikredsene, der skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om videoafhøring. Flere politikredse har besluttet at opnormere antallet af videoafhørere for at imødegå det øgede behov, men effekten af dette tiltag er endnu ikke slået fuldt igennem, da uddannelsen som videoafhører tager omkring 1 år at gennemføre. Ifølge statsadvokaterne har halvdelen af politikredsene herudover oplyst, at de har tilført videoafhøringsområdet en styrket administrativ bistand med henblik på at friholde videoafhørerne fra administrative opgaver. Flere af politikredsene har endvidere oplyst, at de har gennemført eller planlagt forskellige organisatoriske ændringer i løbet af 2017, som forventes at styrke den indledende visitation og efterfølgende opfølgning på sager med videoafhøring af børn, så de fremmes mest muligt. 5 Page 5 of 8
Enkelte politikredse har endvidere oplyst, at der enten har været afholdt eller er taget initiativ til dialogmøder med kommunerne om den gode anmeldelse, således at behovet for indledende efterforskning minimeres. Politikredsene har samtidig anført, at der foretages en nøje prioritering af de indkomne anmeldelser, sådan at de alvorligste sager prioriteres typisk sædelighedssager mod mindre børn, der er samboende med den mistænkte gerningsmand. Herudover har statsadvokaterne oplyst, at samtlige politikredse har anført, at der foretages en tæt opfølgning på sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn, og flere kredse har taget forskellige styringsværktøjer i brug for at optimere opfølgningen på disse sager. De regionale statsadvokater har endelig anført, at statsadvokaterne fortsat vil følge området som led i deres tilsyn med politikredsene. 4. Rigspolitiets bemærkninger Rigsadvokaten har i lyset af statsadvokaternes redegørelser anmodet om Rigspolitiets bemærkninger til sagsbehandlingstiderne. Rigspolitiet har ligesom statsadvokaternes redegørelse peget på, at politiets sagsbehandling i forbindelse med videoafhøring er udfordret af en række forskellige omstændigheder. Det drejer sig navnlig om den ændrede lovgivning, som har ført til en markant stigning i antallet af videoafhøringer med deraf afledte ventetider i børnehusene samt øgede udfordringer med koordination og planlægning, ligesom politikredsene oplever, at visse kommuner har vanskeligt ved at visitere sagerne, hvilket fører til et øget antal anmeldelser. For så vidt angår sagsbehandlingsfristen på 7 dage kan Rigspolitiet pege på, at et ensidigt fokus på at overholde fristen skaber risiko for, at dette sker på bekostning af fagligheden og kvaliteten i afhøringen. F.eks. er det ofte relationsopbygningen i form af hjemmebesøg forud for videoafhøringen, som må nedprioriteres for at kunne overholde 7-dages fristen. Rigspolitiet vil undersøge muligheden for at etablere et nationalt dialogforum med tværfaglig deltagelse af blandt andet Rigspolitiet, politikredsene, børnehusene, kommunerne (KL) og Socialstyrelsen med henblik på dialog om ventetider og kapacitetsudnyttelse på tværs af børnehusene, kommunernes anmeldelsespraksis mm. 6 Page 6 of 8
Derudover har Rigspolitiet på baggrund af tidligere tilkendegivelser fra politikredsene til hensigt at etablere en videoafhører-assistanceordning, hvor politikredsene forpligtes til at hjælpe hinanden på tværs i tilfælde af sagspres og mangel på videoafhørere. Endvidere vil Rigspolitiet tage initiativ til etablering af en national ekspertgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, herunder Politiskolen, anklagemyndigheden samt fagansvarlige og fagspecialister fra politikredsene. Arbejdsgruppen skal pege på tiltag, der sikrer en øget grad af videndeling på området, herunder også fra udlandet, ligesom gruppen skal komme med anbefalinger til en ensartet praksis og løbende sikre forbedringer på området. Det er tanken, at ovennævnte dialogforum skal orientere arbejdsgruppen om eventuelle problemstillinger, således at arbejdsgruppen kan iværksætte de nødvendige tiltag. Endelig vil Rigspolitiet som supplement til statsadvokaternes tilsyn med politikredsene udvikle en metode til løbende opfølgning på sagsbehandlingstiden i forhold til videoafhøringer og dermed sikre en ensartet opgørelses- og målemetode på tværs af landets politikredse. 5. Rigsadvokatens bemærkninger Rigsadvokaten skal indledningsvist bemærke, at der ifølge forarbejderne til retsplejelovens 745 e skal ske videoafhøring af børn/unge hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen. For så vidt angår de større børn og unge, der ved lovændringen i 2016 blev omfattet af adgangen til at foretage videoafhøring, kan det i øvrigt efter omstændighederne - af hensyn til efterforskningen og sagens oplysning - være hensigtsmæssigt, at videoafhøringen først gennemføres på et lidt senere tidspunkt, når der gennem den indledende efterforskning er skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Der gælder som anført ikke en absolut sagsbehandlingsfrist på 7 dage fra anmeldelsen modtages, og til der foretages videoafhøring. Rigsadvokaten skal dog samtidig understrege, at politikredsene skal foretage afhøringerne hurtigst muligt under hensyn til omstændighederne i de konkrete sager, og at der skal være stor opmærksomhed på at overholde den vejledende 7-dages frist. Flere politikredse samt Rigspolitiet har peget på, at den vejledende frist på 7 dage fra anmeldelse til videoafhøring kan være vanskelig at efterkomme i mange sager, idet det kan være nødvendigt af hensyn til de involverede parter at foretage en indledende efterforskning forud for afhøringen, ligesom der skal ske koordinering mellem de parter, der skal deltage i afhøringen. 7 Page 7 of 8
Som det fremgår ovenfor, varierer opgørelsesmetoden for sagsbehandlingstiden imellem politikredsene, og det er derfor vanskeligt umiddelbart at sammenligne de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i sager med videoafhøring af børn på tværs af politikredsene. Af samme grund er det heller ikke umiddelbart muligt at sammenholde oplysningerne om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra statsadvokaternes redegørelser med de oplysninger, der fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 31. maj 2017 af spørgsmål nr. 385 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Boligudvalg. Det er dog under alle omstændigheder Rigsadvokatens vurdering, at sagsbehandlingstiden i sager om videoafhøring samlet set ikke har været tilfredsstillende for 1. halvår 2017. Der er - som det fremgår af ovenstående allerede iværksat en række tiltag i politikredsene, som skal bidrage til, at sagsbehandlingstiden nedbringes. Rigsadvokaten har i den forbindelse noteret, at det er statsadvokaternes vurdering, at flere af disse tiltag vil have effekt på lidt længere sigt. Herudover har Rigspolitiet taget initiativ til flere tiltag, der ligeledes skal bidrage til at sagsbehandlingstiden nedbringes, jf. afsnit 4. Rigsadvokaten finder på denne baggrund - i lighed med de regionale statsadvokater - at sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring fortsat skal indgå i statsadvokaternes tilsyn med politikredsenes straffesagsbehandling, herunder sådan at statsadvokaterne løbende følger op på, at de iværksatte initiativer fører til en forbedring af sagsbehandlingstiden i politikredsene. Rigsadvokaten har derfor aftalt med de regionale statsadvokater, at disse vil bede politikredsene om at redegøre nærmere for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for videoafhøring af børn under 15 år, der er forurettede, for perioden fra den 1. august 2017 og til den 31. december 2017. Statsadvokaterne vil i den forbindelse søge at sikre en ensartet opgørelses- og målemetode i politikredsene og vil i den forbindelse gå i dialog med Rigspolitiet, der som nævnt vil udvikle en metode til løbende opfølgning af sagsbehandlingstiden i forhold til videoafhøringer og dermed sikre en ensartet opgørelses- og målemetode på tværs af landets politikredse. Med venlig hilsen Jens Røn Statsadvokat 8 Page 8 of 8