Omfanget af transnational utdanning i de nordiske lande, oversigt 2011-2012

Omfanget af transnational utdanning i de nordiske lande, oversigt 2011 2012 Opdrag for arbejdet: På direktørmødet under den nordiske konference på Island 31. maj 2. juni 2010 besluttedes det i direktørkredsen, at en arbejdsgruppe skulle: bevaka frågan om transnationella studier vilket bland annat innefatter distansstudier, utlandsförlagda utbildningar och gemensamma examina (så kaldte joint degrees). Arbejdsgruppens opdrag er yderligere præciseret i 4 i protokollen fra ASINmøde i Oslo den 11. 12. november 2010: Under denna punkt diskuterades Transnationella studier som i detta sammanhang innefattar distansstudier, nätstudier, utlandsförlagda nationella utbildningar samt gemensamma examina (joint degrees). Varje land och självstyrande område redovisade hur utvecklingen ser ut och vilka problemområden som finns i respektive land. Transnationella studier är ett område som blir allt viktigare och formerna för utbildningarna tycks stadigt förnyas och förändras. Detta ställer krav på att regelverket i respektive land anpassas till de nya förhållandena. Mötet konstaterade att det största problemet är nätstudier i utlandet (distansstudier), medan joint degrees och transnationella studier är ett mindre problem. På förslag från Färöarna beslutades att tillsätta en underarbetsgrupp för att bland annat dokumentera de olikheter och likheter som finns mellan länderna. I underarbetsgruppen för transnationella studier ingår Sverige, Färöarna, Danmark och Norge. Sverige är sammankallande. Prelimärt hålls ett möte i Stockholm i februari 2011 eller något senare, i samband med att den svenska utredningen om utlandsstudier blivit klar "Ett rättvisare och enklare studiemedelssystem för utlandsstudier i en globaliserad värld" (Dir 2009:124). På møde i Departementsgruppen den 26. og 27. marts 2012 blev der under punkt 8 udviklingsbehov for støtten til utdanning i udlandet noteret følgende: Dokument med sammenstilling ble gjennomgått. Terji gjorde oppmerksom på rapporten i ASINregi som skal ferdigstilles i løpet av mai eller juni. Her vil ASIN peke på noen problemstillinger som kan løftes til politisk nivå. ASINarbeidet vil kunne fungere som et godt utgangspunkt for det videre arbeidet med. Maria, Mia og Terji forbereder et forslag til hvordan gruppen kan arbeide med utviklingsbehov til det neste møtet i gruppen. HØGUT er interessert i å diskutere dette med oss, og ser spørsmålene i lys av generelle utfordringer med kvalitetssikring av utdanning. ASINarbejdsgruppens medlemmer består af: Kirsten Fischer og Mette Bakke (NO), Terji á Lakjuni (FO), Henrik Strömberg (SE), Mads Kragholm Nielsen og Charlotte Rohlin (DK) Indledning Arbejdsgruppen om transnationale uddannelser har belyst de skitserede problemstillinger i indeværende rapport, men da studiestøtteforvaltningerne ikke godkender uddannelser i udlandet til studiestøtte (dette er kun tilfældet i Danmark), ligger det ikke inden for studiestøtteforvaltningernes kompetence at iværksætte tiltag, der minimerer eller strammer op om eventuelle uhensigtsmæssigheder. Dermed skal rapportens anbefalinger og de beskrevne problemstillinger 1

løftes op på departementalt niveau i de enkelte lande eller f.eks. via Nordisk Ministerråds departementsgruppe, hvis man ønsker at forfølge feltet yderligere. Problemstillingerne er (i varierende omfang) voksende for studiestøtteforvaltningerne og udfordringen er at sikre, at man sender folk af sted til og yder uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, hvor kvaliteten er i orden. Samtidig er der også gode takter i muligheden for at uddanne sig på tværs af landegrænser og med nye studieformer. Beskrivelse af regelværk, fakta, udfordringer og muligheder/potentiale I det følgende ses arbejdsgruppens definitioner og beskrivelser af distansstudier, joint degrees, utlandsforlagt undervisning og satelit campus. Landene har bidraget med input hvor det var relevant. Afslutningsvis følger et sammendrag af de fire områder, samt anbefalinger til hvordan arbejdet kan komme videre. 1. Distansstudier (Definition: Uddannelse, hvor undervisere og studerende hovedsagelig er adskilt i tid og/eller rum og kan have form af både netbaseret undervisning eller mere traditionelle fjernstudier/distancestudier. Kaldes også: netstudier, online studies, fjernundervisning mv.). Der skelnes mellem fjernstudier som studieophold, der er led i hele og fjernstudier som en hel uddannelse i udlandet. Danmark: 1.1 Regelverk Der skelnes mellem fjernstudier som studieophold, der er led i hele danske uddannelser på videregående niveau og fjernstudier som en hel uddannelse i udlandet. Danske uddannelser: Det ressortansvarlige uddannelsesministerium (FIVU og KUM) fastsætter i lovgivningen for de enkelte uddannelser om uddannelser i Danmark kan udbydes som fjernundervisning. Studieophold i udlandet som led i en dansk uddannelse kan udbydes som fjernundervisning, hvis den danske uddannelsesinstitution godkender det. Hele udenlandske uddannelser: Lovgivning: Det fremgår af bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009 om statens uddannelsesstøtte, 54, stk. 1, at en uddannelse i udlandet ikke må være tilrettelagt som fjernundervisning. Baggrunden for at denne regel blev tilføjet fra og med bekendtgørelse nr. 1408 af 7. december 2007 med ikrafttræden 1. januar 2008 er, at DK ikke ønsker at give støtte til uddannelser i udlandet, der reelt ikke foregår i udlandet og det derfor ikke fremmer internationaliseringshensynet, at det ikke er muligt at sikre uddannelsens kvalitet, og at det dermed heller ikke er muligt at sikre den reelle studieaktivitet Administrativ praksis: DK har, siden bekendtgørelsen trådte i kraft givet afslag til alle uddannelser i udlandet, der er tilrettelagt som fjernstudium. Det vil sige, vi har krævet, at selve uddannelsen er tilrettelagt som en ordinær uddannelse. Vi har (mere eller mindre bevidst) godkendt uddannelser, der har rummet ubetydelige elementer af fjernstudium, herunder fx online moduler, der i mindre omfang har suppleret et studieophold eller en praktikperiode, 2

hvor den studerendes tilknytning til stamstedet har været mere løs. I december 2010 blev det i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte besluttet, at tillade, at en mindre betydende del af en uddannelse i udlandet, der i øvrigt er tilrettelagt som en ordinær uddannelse, foregår som fjernstudium, max. svarende til 2530%. Et af hovedhensynene for at tildele støtte til uddannelser i udlandet bør fortsat være den internationale erfaring og kulturelle udveksling, de studerende opnår ved reelt at opholde sig i det pågældende studieland. 1.2 Fakta (fx omfang) og eksempler I Udlandsenheden er vi i årenes løb stødt på forskellige eksempler, nogle præsenteres her: En del masteruddannelser er tilrettelagt uden mødepligt og med specialeskrivning som hovedindhold. Den studerende kan derfor lige så godt sidde i et sommerhus i Vestjylland som i London, være i kontakt med vejlederen via mailen og stadig være indskrevet på en ordinær uddannelse. Et andet eksempel er den musikstuderende på solistniveau, hvor en stor del er selvstudium med et par ganges undervisning pr. måned hos en professor i udlandet. Det vil være vanskeligt at forsvare godkendelsen af disse, mens fjernstudier ikke kan godkendes som støtteberettigende. Der er også forskel på fjernstudier, der udbydes af et anerkendt universitet i fx Europa under offentligt tilsyn og et fjernstudium, udbudt i fx Sydøstasien via en server på Bahamas, valideret af Middlesex University, offentligt anerkendt i det pågældende studieland, men uden reelt tilsyn. Samtidig sidder den studerende i en kælder i Brønshøj og får således ikke megen international erfaring ud af studiet. Vi har heller ikke de store muligheder for at vurdere kvalitet eller studieaktivitet. 1.3 Utfordringer/problemer En af udfordringerne ved fjernundervisning, er at der med tiden er kommet mange versioner og måder at udbyde fjernundervisning på, hvilket gør det sværere og sværere at lave en kategorisk afvisning. Der er således tale om et kontinuum med varierende grader af fjernundervisning: 1. Hele uddannelsen er tilrettelagt som fjernundervisning. Man kan således bo og opholde sig i Danmark, mens man gennemfører en uddannelse i udlandet. 2. Uddannelsen er tilrettelagt som en blanding af konfrontationstimer og onlinemoduler/elæring. 3. De første år af en uddannelse er tilrettelagt som almindelig konfrontationsundervisning med eller uden mødepligt. Sideløbende med fx et praktikår er der enkelte fjernundervisningsmoduler. For at vise, hvordan vi har valgt at tilgå problemstillingen, se figur 1. Kontinuum for fjernundervisning nedenfor. 3

Figur 1. Kontinuum for fjernundervisning 0 % 30 % 31 % 100 % Godkendt Godkendt Afslag Afslag 1.4 Muligheter/potensiale På kort sigt skal Uddannelsesministeriet / Udlandsenheden overvåge, om udlandsstipendieordningen og stigningen i ansøgninger om SU til uddannelser i udlandet også medfører markant flere ansøgninger om godkendelse af fjernundervisning i udlandet. Uddannelsesministeriet / Udlandsenheden lægger op til, at der bør foretages en intern undersøgelse af dette område i 2012. Færøerne: 1.1 Regelverk Det er ikke muligt at få studiestøtte til distansstudier. Det er dog muligt at få støtte til en rejse til studielandet, hvis uddannelsen er minimum et studieår og der er talen om fuldtidsstudier. Derudover er det muligt at få støtte til uddannelser på Færøerne, hvor en del af undervisningen er fjernundervisning og den er godkendt af de færøske skolemyndigheder. 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Eksempel på dette er samarbejdet som det færøske universitet Fróðskaparsetur Føroya har med Mittuniversitetet i Sverige om en bacheloruddannelse i IT, hvor Mittuniversitetet via nettet udbyder 25% af undervisningen. 1.3 Utfordringer/problemer Udfordringen er at udvikle en støtteordning til distansstudier og at finansiere denne ordning. I en ny betænkning er der blevet foreslået en model hvor den studerende efter beståede eksamener får studiestøtte udbetalt. 1.4 Muligheter/potensiale For Færøerne ligger der et stort potentiale i distansstudier. Det er en kendsgerning at ca. 60% af alle færinger som tager en højere uddannelse studerer i udlandet. Kun ca. halvdelen af disse vender tilbage til øerne, d.v.s. at omkring 30% af de færinger der tager en højere uddannelse bliver boende i udlandet. Dette betyder at Færøerne, hvert år mister omkring 150 personer med en højere uddannelse. Med en befolkning på omkring 50.000 mennesker, og dermed et begrænset udbud af uddannelser og med en geografisk placering midt i Atlanterhavet, er udbudet af distansstudier fra omverdenen en uvurderelig ressource for øerne. Muligheden for at 4

Norge: tage distansuddannelser og at få uddannelsesstøtte fra Studni kan være en medvirkende faktor til at reducere braindrainproblemet på Færøerne. 1.1 Regelverk Det gis ikke støtte til nettstudier eller andre former for fjernundervisning/ samlingsbaserte studier som tilbys av utenlandske læresteder. Regjeringen la våren 2009 frem en stortingsmelding om internasjonalisering av utdanning. Spørsmålet om støtte til nettstudier/fjernundervisning som tilbys av læresteder i utlandet, ble ikke drøftet i meldingen. 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Deler/enkeltmoduler av ordinære (stedbundne) studier i utlandet kan være organisert som nettstudium. Der det fremgår at det bare er liten del av utdanningen som skal tas som nettstudium, og studenten skal oppholde seg på lærestedet hele tiden, gir Lånekassen støtte. Eksempel: Det finnes en del slike opplegg ved amerikanske læresteder. Noen utdanningstilbud er lagt opp som en kombinasjon av online studier og studier ved lærestedet. Lånekassen har fulgt en praksis der vi gir støtte for de semestrene studenten oppholder seg ved lærestedet. Eksempel: Mastergrad ved Universitetet i Innsbruck der deler av studiet er online, mens andre deler er ordinære studier ved lærestedet. 1.3 Utfordringer/problemer Det fremgår ikke alltid av innsendt dokumentasjon at deler av utdanningen er lagt opp som nettstudium, og det kan derfor være vanskelig å oppdage og kontrollere hvor stor del av utdanningen som det gjelder. 1.4 Muligheter/potensiale En undersøkelse foretatt av Jannecke WiersJenssen, Nifu Step, viser at de fleste norske studenter som tar utdanning i utlandet, vender tilbake til Norge. Det er foreløpig ikke noe som tilsier at Norge blir utsatt for noen form for brain drain selv om en relativt stor gruppe studenter tar sin utdanning i utlandet. Sverige: Det må likevel antas at utviklingen med stadig bedre tilbud av nettstudier, etter hvert vil føre til en ny vurdering/utredning av spørsmålet om støtte til nettstudier som tilbys av utenlandske læresteder. Sverige ger stöd för samtliga former av transnationella studier. 1.1 Regelverk Studiestöd ges till distansstudier inom EU/EES och Schweiz. Utanför EU/EES och Schweiz ges studiestöd för distansstudier endast om det finns synnerliga skäl, exempelvis om man inte kan studera i studielandet pga funktionshinder. 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Enligt vår statistik beviljades 25 studerande studiemedel för distansstudier under 2010. Antalet ökade sedan till 77 personer under 2011. 5

1.3 Utfordringer/problemer Vad är distansstudier? Hur ska man definiera distansstudier? Man kan läsa allt ifrån olika delkurser på distans till hela utbildningar. Var går gränsen? Problemet med definition har dock minskat med tiden. Vilken studietid och omfattning ska beviljas? Enligt studiestödslagen ges studiestöd för varje vecka enligt utbildningens kursplan. Den fria studieformen gör det svårt att veta vilka veckor en distansstuderande bedriver studier. Det är också svårt att veta i vilken omfattning studierna bedrivs (heltid/deltid). Hur styrker man att den sökande faktiskt studerar? Vilket belopp ska beviljas? Beloppet beror på var den studerande bor eftersom vi beviljar studiemedel utifrån detta. Vad innebär det att man bor på ett visst ställe? Hur styrker man detta? Parallella studier på distans. Samma problem som ovan för att räkna ut tid, takt och belopp, men här har vi även begränsningar i vårt datasystem (kan inte lägga in SM och SMU i samma ärende) 1.4 Muligheter/potensiale Distansstudier är ur studerandesynpunkt en stor möjlighet som ger flera grupper i samhället tillgång till studier. Däremot kan man ifrågasätta om alla typer av utbildningar lämpar sig som distansstudier. Ska till exempel en sjuksköterskeutbildning få läsas på distans? Hur följer man upp den studerandes "praktiska" färdigheter då? Finland: Distansstudier når nya studerandegrupper, exempelvis vuxenstuderande som nu ges möjlighet att ta en utländsk examen. 1.1 Regelverk Utbetalningen av studiestöd begränsas inte om den studerande bedriver distansstudier vid en finländsk läroanstalt. Studierna måste dock bedrivas på heltid (definition i lagen om studiestöd). Studiestöd beviljas inte för studier som i sin helhet bedrivs på distans vid en utländsk läroanstalt. FPA håller tillsammans med undervisnings och kulturministeriet på att bereda preciseringar av bland annat vad som avses med studier som i sin helhet ordnas i form av distansstudier (till exempel 13 dagar med undervisning som kräver närvaro per år). Vi överväger också huruvida grunderna för vad som ska räknas som heltidsstudier utomlands ska omvärderas. Island: 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler 1.3 Utfordringer/problemer 1.4 Muligheter/potensiale 1.1 Regelverk Der kan gives studielån til distansstudier i Island og udlandet hvis studierne er tilrettelagt som fuldtidsstudier og skolen og studierne er anerkendt i studielandet. Hvis der er tale om distansstudier i udlandet kontroleres det ved starten om studierne udbydes som fuldtidsstudium eller ej. Den studerende skal anskaffe bekræftelse fra skolen derom. Hvis der er tale om distansstudier i Island får LÍN oplysninger direkte fra 6

skolene. Studielånesatsene bygger på leveomkostninger i bosætningslandet. Studielån fra LÍN udbetales efter hvert semester, således at den studerende skal fremvise tilstrækkelige studieresultater (min. 18 ECTSmoduler) før lånet udbetales. 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler LÍN har ikke oplysninger om omfang fordi distansstuderende er ikke specielt betegnet i LINs systemer. 1.3 Utfordringer/problemer 1.4 Muligheter/potensiale Grønland: 1.1 Regelverk Det er ikke muligt at få uddannelsesstøtte til fjernstudier. 1.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Der modtages få ansøgere årligt oftest til fjernstudier i Danmark, max. 5, som får afslag. 1.3 Utfordringer/problemer Det største problem med fjernstudier er rejser under forløbet. I Grønland er rejser meget dyre i forhold til øvrige Nordiske lande. 1.4 Muligheter/potensiale 2. Joint degree/double degree (Definition: En joint degree skal forstås som en højere uddannelse (DK: videregående uddannelse), der er udstedt i fællesskab af mindst to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner på grundlag af et studieprogram, der er udviklet af og/eller leveret i fællesskab af de højere uddannelsesinstitutioner, muligvis også i samarbejde med andre institutioner. En joint degree resulterer i et fælles uddannelsesbevis, mens double degree resulterer i 2 separate uddannelsesbeviser fra 2 forskellige uddannelsesinstitutioner parallelt Danmark: 2.1 Regelverk I forhold til studiestøtte til disse typer uddannelser, er der forskel på om en dansk uddannelsesinstitution er involveret i samarbejdet, eller om der er tale om en hel joint degree i udlandet. Årsagen for denne skelnen er det såkaldte gratisprincip, som forhindrer danske uddannelsessteder i at opkræve betaling for danske studerende/ligestillede EUborgere for ordinært tilrettelagte uddannelser op til kandidatniveau. Dansk institution er involveret Reguleres i uddannelseslovgivningen for de danske uddannelser. Joint degree foregår i udlandet 7

2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Udlandsenheden ser en stigning i antallet af uddannelser, som udbydes af flere uddannelsessteder. Primært er der tale om godkendte Erasmus Mundus programmer på kandidatniveau. Der eksisterer dog også en række andre uddannelsessamarbejder på kryds og tværs af lande og verdensdele, som bliver fortsat mere komplicerede og tidskrævende at vurdere med henblik på uddannelsesstøtte. 2.2.1 Erasmus Mundus (EM) http://www.ug.dk/servicemenu/soegemuligheder/freetextsearch.aspx?q=erasmus%20mundus 2.2.2 Kandidatuddannelser i Beijing ved GUCAS (SINO Danish Center) Fra efteråret 2012 kan studerende, som har taget en bacheloruddannelse fra et af de 8 danske universitet blive optaget på en dansk/kinesisk kandidatuddannelse udbudt i Beijing, Kina. Det forventes at der åbnes for optag på fire kandidatuddannelser i foråret 2012. I alt optages maksimalt set 50 danske studerende i efteråret 2012. Læs mere om det dansk/kinesiske samarbejde her: http://www.sinodanishcenter.com/ 2.3 Utfordringer/problemer Udfordringerne på dette område er primært spørgsmål om hvor de studerende optages / indskrives, hvor de studerende modtager deres eksamensbevis fra, osv.? Det er også en udfordring at skulle vurdere flere uddannelsessteder i samarbejdet, for at sikre at samtlige institutioner er i forhold til offentligt anerkendte i studielandet. Udlandsenheden ser også flere eksempler på kandidatuddannelser fordelt på institutioner i op til fire europæiske lande, hvor danske universiteter deltager. Her tildeles SU og udlandsstipendium til det udenlandske uddannelsessted som de optages på i udlandet, men i løbet af uddannelsen udveksles de studerende til et dansk universitet, som er med i samarbejdet. I dette tilfælde giver gratisprincippet de danske institutioner den udfordring, at de samarbejdsaftaler de indgår i på EM, ikke samlet set må overskride den tuition / taxameter, som en dansk studerende kan få i sit uddannelsesforløb, hvis det var et studieophold med udlandsstipendium. Denne udfordring løser de danske institutioner dog ofte selv når de indgår konsortielignende samarbejdsaftaler med deres udenlandske partneruniversiteter. Mere information om dette kan findes her: http://www.su.dk/udland/studieophold/udlandsstipendium/hvilke/sider/default.aspx 2.4 Muligheter/potensiale I Uddannelsesministeriet udarbejdes der i øjeblikket en redegørelse for internationalisering af det danske uddannelsesområde. Arbejdsgruppen forventer at komme med et internt udkast til en strategi for internationalisering i løbet af først halvår 2012. Færøerne: 2.1 Regelverk Det kan gives støtte til joint degree, hvis uddannelsen er godkendt. 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Eneste form for joint degree jeg kender fra Færøerne er det samarbejde som det færøske 8

universitet Fróðskaparsetur Føroya har med Mittuniversitetet i Sverige, hvor Mittuniversitetet via nettet udbyder 25% af undervisningen. 2.3 Utfordringer/problemer At finde ud af hvilke uddannelser der skal udbydes og hvilke udenlandske uddannelsesinstitutioner man skal samarbejde med. Norge: 2.4 Muligheter/potensiale En enestående mulighed for at udbyde flere uddannelser på Færøerne i samarbejde med udlandske universiteter og derved reducere braindrainproblemet. 2.1 Regelverk Det kan gis støtte til Joint Degrees forutsatt at begge/ alle lærestedene som utsteder graden er godkjent av NOKUT. 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Lånekassen registrer ikke joint degrees som egne opplegg, men vi registrerer en økning i interessen fra studenter og antall søknader. 2.3 Utfordringer/problemer Utfordring å finne ut av om oppleggene fyller vilkårene for støtte (arbeidskrevende). Utfordring i støtteberegningen når utdanningen foregår ved flere læresteder i forskjellige land. Sverige: 2.4 Muligheter/potensiale Innebærer positiv utvikling i forholdet til mål om internasjonalisering i utdanningen. 2.1 Regelverk Terminer när den studerande läser vid en utländsk läroanstalt gäller bestämmelserna för studier utomlands. Bestämmelserna för studier i Sverige gäller terminer när den studerande läser i Sverige. Dessutom kan en utländsk medborgare få studiemedel för studier utomlands om han eller hon läser en joint degree, dock under högst ett år. 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Vi har ingen statistik på joint degrees. Exempel på joint degrees är Erasmus Mundus. 2.3 Utfordringer/problemer Vi vet inte alltid säkert var den studerande är antagen? Vilket land läser man i och vilket lånebelopp som ska beviljas? Vem är huvudman för utbildningen och vem utfärdar studieresultat och examen? Där är det viktigt att det är tydligt styrkt vart den studerande är antagen för att rätt landbelopp ska kunna beviljas. Vilka belopp ska ges för undervisningsavgifter, när undervisningen i Sverige ska vara avgiftsfri? Problem för utländska medborgare vid studier längre än 1 år utomlands eftersom de inte få studiemedel för studier utomlands för mer än 1 år. 2.4 Muligheter/potensiale Det är en flexibel utbildningsform och den studerande får flera examina för en utbildning. Underlättar internationalisering. 9

Finland: Island: 2.1 Regelverk 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler 2.3 Utfordringer/problemer Detta har inte varit ett särskilt stort problem i Finland. Problemen anknyter till den mera omfattande frågan om hur man ska bedöma vilka utlandsstudier som kan godkännas. Måste utbildningen vara godkänd av studielandets myndigheter (som för närvarande) eller räcker det att utbildningen har godkänts av myndigheterna i det egna landet. Denna fråga omfattar också ett specifikt problem gällande hur man ska gå till väga om utbildningen genomförs i flera länder. FPA, undervisnings och kulturministeriet samt besvärsnämnden för studiestöd tar tillsammans ställning till dessa frågor under det kommande året. 2.4 Muligheter/potensiale 2.1 Regelverk Der kan ydes studielån til joint degree hvis uddannelsen og skolene er godkendt i Island og i studielandet. 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler LIN har ikke oplysninger om omfang men islandske universiteter er i samarbejde med nogle udlandske universiteter om dette. 2.3 Utfordringer/problemer 2.4 Muligheter/potensiale Grønland: 2.1 Regelverk Det kan gives uddannelsesstøtte til joint degree, hvis uddannelsen er godkendt som støtteberettiget. 2.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Ingeniøruddannelse i Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut fortsættes i DTU, Danmarks Tekniske Universitet og efterfølgende kan tages i udlandet. 2.3 Utfordringer/problemer 2.4 Muligheter/potensiale 3. Utlandsforlagt national utdanning (Definition: Studier utomlands som bedrivs vid ett utländskt universitet eller via annan extern aktör, där den studerande är antagen och registrerad vid universitetet i hemlandet som också ansvarar för undervisning och examination) Danmark: 3.1 Regelverk Uddannelsesministeriet har godkendt, at danske intsitutioner under visse betingelser 10

kan indgå i et samarbejde med udenlandske institutioner om at udbyde uddannelse i udlandet. Et eksempel på dette er fx DanmarkKina samarbejdet, hvor de danske universiteter sammen med et kinsesisk universiet udbyder kandidatuddannelser og forskningssamarbejde på Ph.D. niveau fra efteråret 2012. Læs mere i pkt. 2. 3.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Studerende på danske videregående uddannelser kan tage på studie eller praktikophold i udlandet, hvis de får merit for det pågældende semester i udlandet. Er der tale om et udvekslingsophold imellem den danske institution og et udenlandsk universitet, skal den studerende ikke betale studieafgift. I dette tilfælde vil den studerende have mulighed for at tage sin SU med sig til udlandet. I Danmark var der i 2010 ca. 6.500 studerende på danske videregående uddannelser, som tog et studieophold i udlandet. Langt de fleste af de studerende, som tager på studieophold i udlandet gør dette via en udvekslingsaftale. Udlandsstipendieordningens indførelse i 2008 har været med til at sætte turbo på antallet af studerende, som tog på et selvarrangeret studieophold. Udlandsstipenndieordningen har også været med til at sende studereende til andre uddannelsessteder end hidtil, hvilket har rejst nye problemsstillinger. Der er en del danske studerende, som får forhåndsgodkendt et studieophold i udlandet, fx Högskolen i Vestfold, Norge, af deres danske universitet. De studerende bliver derfra udvekslet til et tredje land, fx Indien eller Vietnam, via virksomheden Kulturstudier. Læs mere om Kulturstudier her: http://www.kulturstudier.dk/udlandsstudierfordiuddannelseermereendstudier Det skal undersøges, om denne konstellation er i overensstemmelse med reglerne for offentlig anerkendelse af det pågældende uddannelsessted i fx Indien eller Vietnam, samt om mulighederne for at føre tilsyn er tilstede i disse uddannelsesforløb. Det kan blandt andet undersøges, om Høgskolen i Vestfold foretager kvalitetssikring af den uddannelse, der tilbydes på Kulturstudiers institutioner. 3.3 Utfordringer/problemer Det er et problem at sikre kvaliteten på den forlagte undervisning og at den forlagte undervisning foregår ved uddannelsesinstitutioner, som de danske uddannelsessteder muligvis ville kunne godkende til SU som studieophold, hvis det uddannelsen blev udbudt af og på Høgskolen i Vestfold. Imidlertid virker det til, at de danske studerende aldrig sætter deres ben i Norge, men sendes direkte til Kulturstudiers uddannelsesinstitutioner i udlandet. Norge: 3.4 Muligheter/potensiale Uddannelsesministeriet bør gå i dialog med de danske universiteter for at undersøge, om den uddannelse, som reelt set udbydes af Kulturstudier også er af en sådan karakter, at den kan træde i stedet for uddannelse i Danmark. 3.1 Regelverk 11

Det kan gis støtte til utdanning som et norsk lærested har lagt til utlandet. Det er et krav at utdanningen er godkjent i Norge og at det norske lærestedet er faglig ansvarlig for utdanningen. Støtten gis etter regler og satser som gjelder for studier i Norge (ikke skolepengestøtte eller reisestøtte til utlandet). 3.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Mange norske høyskoler innleder et samarbeid med private organisasjoner som tilrettelegger utdanningstilbud i utlandet. Stadig økende i omfang. 3.3 Utfordringer/problemer Lånekassen har stilt spørsmål om faglig kvalitet ved en del av oppleggene, men departementet har ikke foretatt seg noe overfor høyskolene. Det er også et problem at de private aktørene i sin markedsføring fremstiller det som om deres studietilbud har en egen godkjenning fra Lånekassen. Dette oppfattes som et slags kvalitetsstempel av potensielle søkere. Sverige: 3.4 Muligheter/potensiale 3.1 Regelverk Samma regler som för studier i Sverige när det gäller svenska utbildningar som förlagts utomlands. Bestämmelserna för utlandsstudier gäller utländska utbildningar som förlagts i tredje land. Då ges grundlånet för det land där huvudlärosätet är förlagt. 3.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Ingen statistik finns. Exempel Sverige: Göteborgs universitet förlägger kurser vid University of Sussex: http://www.sussex.ac.uk/units/gothenburg/welcome.php Exempel utomlands: Högskolor i Norge förlägger utbildningar i tredje land via privata aktörer som exempelvis Gateway College: http://www.gatewaycollege.no 3.3 Utfordringer/problemer Problem att fastställa var de studerande faktisk läser och vilka bestämmelser som ska gälla. Exempelvis vilka landbelopp har den studerande rätt till? 3.4 Muligheter/potensiale Flexibilitet för utbildningsanordnarna och för de studerande. 4. Satellitt campus (Definition: Utdanning der studenten hele eller store deler av tiden befinner seg på et campus i et annet land enn der institusjonen som utsteder graden befinner seg) Danmark: 4.1 Regelverk For at få SU og evt. Udlandsstipendium til hel uddannelse i udlandet, skal den udenlandske uddannelsesinstitution være offentligt anerkendt i studielandet. 12

4.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Ansøgninger om godkendelse af støtte til uddannelsessteder, som ikke er offentligt anerkendt eller hvor den studerende ikke kan dokumentere dette, bliver flere og flere og samtidig mere belastende for sagsbehabdlerne, da der skal bruges meget arbejde på det. For eksempler, se nedenstående. 4.3 Utfordringer/problemer Der er en tendens til at typisk universiteter i Storbritannien eller USA opretter satelitcampus i Mellemøsten eller Asien. Det er en udfordring for kvalitetssikringsmekanismerne. Fx vil Hult International Business School, som har hovedsæde i USA, være godkendt af den relevante akkrediteringsinstitution i New England, USA. Det satelitcampus, som Hult åbner i Shanghai kan ikke få en akkreditering / offentlig anerkendelse af de pågældende myndigheder i Kina. Derfor kan styrelsen ikke godkende uddannelsen til SU. Dette giver de studerende nogle udfordringer, idet de jo har læst på uddannelsesstedets hjemmeside, at det er akkrediteret bare ikke af de kinesiske myndigheder. Norge: 4.4 Muligheter /potensiale Det overvejes, om styrelsen i højere grad kan bruge den norske model, hvor NOKUT vurderer om uddannelsesstedet i udlandet er offentligt anerkendt, via deres netværk i fx NARIC. Det overvejes også, om der skal gøres forskel på offentlig anerkendelse inden for bestemte geografiske områder, som fx det europæiske uddannelsesområde. 4.1 Regelverk Det kan gis støtte til utdanning ved et satellitt campus dersom utdanningen kan gis godkjenning av NOKUT. 4.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Det ser ut til at antallet satellitt campus er økende. 4.3 Utfordringer/problemer Sakene noe mer arbeidskrevende, men NOKUT er nå ansvarlig for godkjenningen. Sverige: 4.4 Muligheter /potensiale 4.1 Regelverk Inga särskilda regler. Läroanstalten ska anses ha godtagbar standard, dvs vara godkänd i studielandet. 4.2 Fakta (fx. omfang) og eksempler Statistik saknas. Exempel: Monash University har campus i Malaysia och Sydafrika 4.3 Utfordringer/problemer Svårt att veta om de studerar på huvudcampus. Problem med bedömning av godtagbar standard, det är inte säkert att campus är godkänt i studielandet. 4.4 Muligheter /potensiale Möjligheter för universiteten att nå nya studerandegrupper. 13

Sammanfatning (forskjeller og likheter) og anbefalinger: Her følger sammendrag fra arbejdsgruppen på de fire områder i de tilfælde, hvor de forskellige lande har noteret udfordringer osv. Lande som ikke har lavet beskrivelser fremgår ikke i sammendraget for det eller de områder. Afslutningsvis leverer arbejdsgruppen anbefalinger til det videre arbejde. Sammendrag for distansstudier Danmark Der kan i udgangspunktet ikke gives uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, som er tilrettelagt som fjernundervisning. Uddannelser, hvor mindre dele udbydes som fjernundervisning kan dog godkendes i visse tilfælde.kontoret for Udland og Handicaptillæg lægger op til, at problemstillingen kan udfoldes i forbindelse med det lovforslag, som forventes fremsat i Folketinget i november 2012. Færøerne Det er ikke muligt at få studiestøtte til distansstudier. Udfordringen er at udvikle en støtteordning til distansstudier og at finansiere denne ordning. I en ny betænkning er der blevet foreslået en model hvor den studerende efter beståede eksamener får studiestøtte udbetalt. Island Der kan gives studielån til distansstudier i Island og udlandet hvis studierne er tilrettelagt som fuldtidsstudier og skolen og studierne er anerkendt i studielandet. Hvis der er tale om distansstudier i udlandet kontroleres det ved starten om studierne udbydes som fuldtidsstudium eller ej. Norge Det kan ikke gis støtte fra Lånekassen til nettstudier/fjernundervisning som tilbys fra utenlandske læresteder. Utfordringen for Lånekassen er når deler av en utdanning er lagt som nettstudier ettersom det ikke alltid fremgår av dokumentasjonen. Det foreligger ingen rapporter eller lignende som omhandler nettstudier/distansstudier spesielt. Sverige Distansstudier för studier utomlands är positivt eftersom flera då får möjlighet att studera. De problem som finns har att göra med att det är svårt att kontrollera och styrka vilka studier som bedrivs och var man är bosatt. Detta påverkar belopp, tid och omfattning som ska beviljas studiemedel för. Finland Studiestöd beviljas inte för studier som i sin helhet bedrivs på distans vid en utländsk läroanstalt. FPA håller tillsammans med undervisnings och kulturministeriet på att bereda preciseringar av bland annat vad som avses med studier som i sin helhet ordnas i form av distansstudier (till exempel 13 dagar med undervisning som kräver närvaro per år). FPA överväger också huruvida grunderna för vad som ska räknas som heltidsstudier utomlands ska omvärderas. Anbefalinger vedr. distansstudier Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for at få analyseret de beskrevne problemsstillinger vedrørende distansstudier yderligere, da udbuddet af uddannelser i udlandet tilrettelagt som 14

distannstudier er voksende. I de forskellige studiestøtteorganisationer opleves en større efterspørgsel fra de studerende efter uddannelser tilrettelagt som fjernstudier, hvilket er vanskelig at håndtere, da der opleves væsentlige udfordringer med at kvalitetssikre distansstudier. Sammendrag for joint degrees/double degrees Danmark Udlandsenheden ser en stigning i antallet af uddannelser, som udbydes af flere uddannelsessteder. Primært er der tale om godkendte Erasmus Mundus programmer på kandidatniveau. Der eksisterer dog også en række andre uddannelsessamarbejder på kryds og tværs af lande og verdensdele, som bliver fortsat mere komplicerede og tidskrævende at vurdere med henblik på uddannelsesstøtte. Færøerne Det kan gives støtte til joint degree, hvis uddannelsen er godkendt. Det vurderes som en enestående mulighed for at udbyde flere uddannelser på Færøerne i samarbejde med udenlandske universiteter og derved reducere braindrainproblemet. Island Der kan ydes studielån til joint degree hvis uddannelsen og uddannelsesstederne er godkendt i Island og i studielandet. Norge Lånekassen kan gi støtte til joint degrees / double degrees, og regner med at dette området er økende. Lånekassen ser ingen store problemer eller utfordringer på dette området. Sverige Det är positivt att den studerande kan få flera examina vilket främjar internationalisering. Det är dock svårt att avgöra vilken skola den studerande huvudsakligen studerar vid vilket påverkar vilket belopp hon/han ska beviljas. Finland Detta har inte varit ett särskilt stort problem i Finland. Problemen anknyter till den mera omfattande frågan om hur man ska bedöma vilka utlandsstudier som kan godkännas. Måste utbildningen vara godkänd av studielandets myndigheter (som för närvarande) eller räcker det att utbildningen har godkänts av myndigheterna i det egna landet. Denna fråga omfattar också ett specifikt problem gällande hur man ska gå till väga om utbildningen genomförs i flera länder. FPA, undervisnings och kulturministeriet samt besvärsnämnden för studiestöd tar tillsammans ställning till dessa frågor under det kommande året. Anbefalinger vedr. joint degree/double degree Arbejdsgruppen vurderer, at der ikke er væsentlige problemsstillinger på dette område, men at udviklingen på området bør følges tæt de næste par år, da omfanget af disse typer transnationale samarbejder er voksende. 15

Sammendrag for utenlandsforlagt nasjonal utdanning Danmark Studerende kan modtage SU og evt. udlandsstipendium til studieophold som er tilrettelagt som forlagt undervisning. Det er en udfordring at sikre kvaliteten af undervisningen på studieopholdet, når den studerende udveksles til et andet land fx en norsk högskole, som derefter sender den studerende til et tredje land, oftest en eksotisk destination som Vietnam, hvor kurserne udbydes. Norge Lånekassen kan gi støtte til utdanning som norsk lærested legger til utlandet. Det er en utfordring for lærestedene å sikre at kvaliteten i slik utdanning er god. Sverige Även här är det problem att avgöra vilka bestämmelser som ska gälla (studier i Sverige eller utomlands) vilket påverkar belopp, tid och omfattning. Anbefalinger vedr. utenlandsforlagt nasjonal utdanning Arbejdsgruppen vurderer, at der kan være nogle udfordringer på dette område med at sikre kvaliteten af de studieophold, som de studerende tager i udlandet. Problemsstillingen bør følges tæt de næste par år med henblik på at undersøge om udviklingen fortsættes. Dialog med de natioanle uddannelsessteder om en fremtidig model for kvalitetssikring kan være løsningen. Sammendrag om satelit campus Danmark Der er en stigende tendens til at universiteter i fx Storbritannien eller USA opretter satelitcampus i Mellemøsten eller Asien. Det er en udfordring for kvalitetssikringsmekanismern. Kontoret for Udland og Handicaptillæg overvejer i øjeblikket forskellige muligheder for akkreditering/ offentlig anerkendelse i studielandet i forbindelse med fremsættelse af lovforslag i efteråret 2012. Norge Lånekassen kan gi støtte til utdanning ved et satellitt campus dersom utdanningen kan gis godkjenning av NOKUT. Ettersom det er NOKUT som foretar godkjenningen, har ikke Lånekassen spesielle problemer på dette området. Sverige Det är svårigheter att avgöra vilket campus som är huvudcampus. Det kan även vara problem med att bedöma godtagbar standard. Anbefalinger vedr. satelit campus Arbejdsgruppen vurderer, at der på dette område er nogle væsentlige udfodringer, da flere uddannelsessteder udbyder hele uddannelser i udlandet, uden at studielandets myndigheder har givet en offentlig anerkendelse af den pågældende uddannelse eller uddannelsesstedet. Problemsstillingen bør derfor følges tæt de næste par år. Bilag og links Danmark: Evaluering af udlandsstipendieordningen: http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/udlandsstipendieordningenlokkerflerestuderendetiludlandet 16

Hurtig SU med til udlandet Fast Track: http://www.su.dk/nyheder/sider/fasttrackeraabnet.aspx Færøerne: Bilag: Norge: Bilag: Sverige: Bilag: Finland: Bilag: Island: Bilag: Grønland: Bilag: Åland: Bilag: 17