Markedsrapport USA UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund USA er som verdens største økonomi og Danmarks tredjestørste eksportmarked et meget interessant marked for danske virksomheder. Samtidig er der forholdsvis gode vækstudsigter og et særdeles godt kommercielt klima. Siden Donald Trumps indsættelse som præsident i januar 2017 er det blevet tydeligt, at Trump har haft svært ved at komme igennem med større politiske tiltag til trods for det republikanske flertal i begge kamre i Kongressen. Derfor er det også vanskeligt at vurdere, hvilken betydning Trumps politik vil få for danske eksportører. Trump meddelte i juni 2017, at han vil trække USA ud af Paris-klimaaftalen, hvilket understreger præsidentens nedprioritering af den grønne dagsorden. Trumps aftryk på den grønne omstilling ventes dog at blive begrænset, da den grønne omstilling i USA primært foregår på by- og delstatsniveau, og mange steder i USA er den grønne omstilling allerede godt på vej. Det kan danske eksportører af grønne løsninger profitere på. Økonomiske nøgletal for USA 2013 2014 2015 2016 2017 (skøn) 2018 (skøn) 2019 (skøn) Real BNP-vækst 1,7 2,6 2,9 1,5 2,2 2,2 2,2 BNP pr. indbygger (USD) 52.762 54.661 56.391 57.503 59.335 61.454 63.083 Inflation 1,5 0,7 0,7 2,1 1,8 2,1 1,7 Offentlig budgetbalance / BNP -4,1-2,8-2,4-3,2-3,4-3,7-4,1 Offentlig gæld (brutto) / BNP 72,6 74,1 72,9 76,5 77,4 77,9 79,8 Betalingsbalancens løb. poster / BNP -2,1-2,1-2,4-2,4-2,8-2,6-2,9 Arbejdsløshed 7,4 6,2 5,3 4,9 4,3 4,1 3,9 Valutakurs USD:EUR 1,36 1,25 1,09 1,08 1,13 1,13 - Kilde: Economist Intelligence Unit Økonomi Det forventes, at USA vil få en økonomisk vækst på 2,2 pct. i år, og væksten ventes også at ligge på dette niveau i 2018 og 2019. USA har gennem flere år haft højere vækstrater end Europa, og landet kom sig hurtigere oven på finanskrisen i 2008-9 end Europa. Arbejdsløsheden har været støt faldende og ventes at lande på 4,3 pct. i 2017.
USA s offentlige gæld er mere end fordoblet i de seneste 10 år, men niveauet har stabiliseret sig de seneste år. Gælden ventes dog at stige yderligere under Trumps præsidentskab som følge af lovede skattelettelser kombineret med forventede øgede offentlige investeringer i blandt andet infrastrukturprojekter. USA har i en række år haft underskud på de offentlige finanser. Underskuddet forventes at blive godt 3 pct. i år. USA s underskud på betalingsbalancens løbende poster er aftaget i det seneste årti som følge af USA s øgede produktion af skifergas og olie, som har mindsket behovet for import af energi. I 2017 forventes et underskud på 2,8 pct. på betalingsbalancens løbende poster. Ratingbureauerne Fitch, Moody s og Standard & Poor s vurderer staten USA s kreditværdighed som meget høj og rater USA henholdsvis AAA, Aaa og AA+. Dollaren er faldet over for euroen og danske kroner i 2017, hvilket bl.a. skyldes, at investorerne har søgt efter højere afkast i Europa, hvor væksten endelig har taget til. Den øgede appetit på Europa hos investorerne skyldes også, at aktiepriserne generelt set er lavere i Europa end i USA. Den svækkede dollar har styrket den amerikanske konkurrenceevne, idet europæiske varer er blevet dyrere for amerikanerne. Det kan hæmme eksporten til USA. Dollarens fald i 2017 er dog moderat i forhold til den styrkelse, som dollaren oplevede i perioden 2014-2016. Inflationen i USA var 2,1 pct. i 2016 og ventes at udgøre 1,8 pct. i år. I september 2017 fremlagde Trump en skattereform, som sænker person- og virksomhedsskatterne. Hvis planen gennemføres, kan det få inflationen til at stige, men centralbanken ventes samtidig at hæve renten løbende, hvilken vil have en inflationsdæmpende effekt. USA s handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Frihandelsaftale med EU/Danmark Amerikanske investeringer i Danmark (beholdning 1. kvartal 2017) Danske investeringer i USA (beholdning 1. kvartal 2017) Dansk vare- og serviceeksport til USA 2016 Dansk vareeksport til USA 2016 Dansk serviceeksport til USA 2016 Dansk vare- og serviceimport fra USA 2016 Dansk vareimport fra USA 2016 Dansk serviceimport fra USA 2016 Gennemsnitlig anvendt amerikansk MFN-toldsats på industrivarer (2016) Gennemsnitlig anvendt amerikansk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2016) Danske datterselskaber i USA 2015 Ja Nej 83,4 mia. DKK 155,5 mia. DKK 93,2 mia. DKK 52,4 mia. DKK 40,8 mia. DKK 57,9 mia. DKK 17,2 mia. DKK 40,7 mia. DKK 5,2 pct. 3,2 pct. 733 (70.153 ansatte i alt) Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO MARKEDSRAPPORT USA 2
Politik Ved valget i november 2016 vandt republikanerne præsidentposten og fik flertal i begge kamre i Kongressen Senatet og Repræsentanternes Hus. Mange ventede, at det republikanske flertal ville give præsident Trump gode muligheder for at gennemføre sin politik, fordi Demokraterne ikke kan blokere hans udspil i Kongressen. Det er imidlertid blevet klart, at Trump har svært ved at komme igennem med sin politik, og at der i store dele af det republikanske parti er modstand mod de reformer, som Trump har søgt at gennemføre. Det er for eksempel ikke lykkedes at ændre Obamas sundhedsforsikring kendt som Obamacare, som var et af Trump centrale valgløfter. Det skyldtes, at flere republikanske senatorer gik imod deres eget parti ved afstemningen. Trump har blødt nogle af sine udmeldinger fra valgkampen op, mens han på andre områder har fortsat retorikken fra valgkampen. Det gælder ikke mindst på klimapolitikken, hvor Trump har taget et opgør med den tidligere administration ved at bekendtgøre, at USA trækker sig ud af Paris-klimaaftalen. Trump har også trukket USA ud af TPP-handelsaftalen med en række Stillehavslande og har udmeldt, at han vil genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA. Trumps fokus på øget protektionisme og indskrænkning af frihandel er i modstrid med holdningen hos store dele af det republikanske parti. Trumps løfte om at bygge en mur mod Mexico møder ligeledes modstand i hans eget parti. Det ventes derfor at blive svært for Trump at skaffe flertal til en finansiering af muren. USA på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. 9 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index1 4 (ud af 127) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 8 (ud af 190) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed Adgang til kredit Beskyttelse af mindretalsaktionærer Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import Kontrakthåndhævelse 51 (ud af 190) 2 (ud af 190) 41 (ud af 190) 35 (ud af 190) 20 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 3 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 18 (ud af 176) Trump har fastholdt sit krav om, at de europæiske NATO-allierede skal leve op til deres forpligtelser og bruge minimum 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter. Han har dog opblødt sin retorik fra valgkampen, hvor han stillede spørgsmålstegn ved USA s overholdelse af NATO s musketéred (artikel 5), så længe de europæiske allierede ikke bidrager med 2 pct. af BNP til det fælles forsvarsbudget. I løbet af efteråret er retorikken mellem USA og Nordkorea blevet skærpet, og Trump har kritiseret verdenssamfundet for at være for MARKEDSRAPPORT USA 3
eftergivende over for Nordkorea. Det nordkoreanske regime har henover sommeren og efteråret foretaget en række affyringer af testmissiler. Markedsmuligheder USA har et befolkningstal på over 320 mio. og er et af verdens rigeste lande, hvorfor der er et enormt potentiale for dansk eksport. Sundhedssektoren. USA har nogle af verdens største sundhedsudgifter pr. indbygger og er verdens største marked for medicinalvarer. USA er derfor et meget vigtigt marked for danske virksomheder i sundhedssektoren. USA har også verdens højeste medicinudgifter pr. indbygger, hvilket bl.a. skyldes et stort medicinforbrug og en stærk præference for innovative mærkevareprodukter. Patenterede medicinalvarer udgør 73 pct. af markedet i USA, mens generiske lægemidler ( kopimedicin ) står for resten. Business Monitor International forventer, at salget af medicinalvarer vil stige til USD 470 mia. i 2025, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,8 pct. Energi. Med udsigt til et stigende elforbrug og øgede investeringer i vedvarende energikilder i USA i de kommende år er der gode eksportmuligheder for danske virksomheder inden for fx vindenergi og biomasse. EKF er involveret i flere biomassesager i USA. Trump har bebudet, at han vil satse på fossile brændstoffer, hvilket kan dæmpe den grønne omstilling, men de amerikanske byer og delstater allerede er i gang med den grønne omstilling. Prisudviklingen på vedvarende energi har gjort disse energiformer konkurrencedygtige sammenlignet med fossile brændsler. Forbrugsvarer. Som verdens største økonomi er USA et kæmpe marked for forbrugsvarer, hvilket danske virksomheder kan nyde godt af. 10 største danske eksportvarer til USA 2016 Overkategorier 1. Medicinske og pharmaceutiske produkter 25,1 mia. kr. 2. Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 3,1 mia. kr. 3. Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 2,9 mia. kr. 4. Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 2,4 mia. kr. 5. Specialmaskiner til forskellige industrier 2,4 mia. kr. 6. Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 1,9 mia. kr. 7. Kraftmaskiner og motorer 1,9 mia. kr. 8. Organiske kemikalier 1,2 mia. kr. 9. App. Til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse 979 mio. kr. 10. Kød og kødvarer 970 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT USA 4
Underkategorier 1. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 4,2 mia. kr. 2. Høreapparater (undtagen dele og tilbehør) 1,8 mia. kr. 3. Enzymer og tilberedte enzymer, i.a.n. 992 mio. kr. 4. Nåle, katetre, kanyler og lignende, til medicinsk brug 672 mio. kr. 5. Kam og stykker deraf, af tamsvin, frosset 533 mio. kr. 6. Dele og tilbehør til høreapparater, i.a.n. 503 mio. kr. 7. Næringsmidler, tilberedte, i.a.n. 487 mio. kr. 8. Dele til flyvemaskiner eller helikoptere, i.a.n. 487 mio. kr. 9. Dele til ikke elektriske kraftmaskiner og motorer, i.a.n. 467 mio. kr. 10. Vinddrevne elektriske generatorer 431 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima og finansiering USA har et glimrende kommercielt klima, der får en samlet score på 0 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. USA s banker er velregulerede. EKF kan tage risiko på kreditværdige virksomheder og banker i USA, og EKF har stillet garanti i forbindelse med dansk eksport til en række sektorer i USA. Danske eksportvirksomheder kan med fordel kontakte EKF for at høre, hvordan EKF kan hjælpe med finansiering i forbindelse dansk eksport til USA. 10 største modtagere af dansk vareeksport 2016 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 4. Storbritannien 40,5 mia. kr. 5. Norge 40,3 mia. kr. 6. Holland 30,9 mia. kr. 7. Kina 28,4 mia. kr. 8. Frankrig 21,5 mia. kr. 9. Polen 18,3 mia. kr. 10. Italien 17,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT USA 5
Dansk vareeksport til USA fra juni 2016 til juni 2017 med vekselkurs Mia. kr. 7 DKK pr. 1 USD 7,4 6 7,2 5 7,0 4 6,8 3 6,6 2 6,4 1 6,2 0 6,0 Dansk vareeksport til USA (venstre akse) Valutakurs (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com Hovedkomponenter i den danske vareeksport til USA fra januar til juni 2017 13,1% 5,2% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Medicin og andre kemiske produkter 26,3% 52,0% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Maskiner og transportmidler 3,4% Færdigvarer og andre varer Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT USA 6
Dansk vare- og tjenesteeksport til USA fra 2012 til 2018 med vekselkurs Mia. DKK. 120 DKK. pr. 100 USD 800 100 700 600 80 500 60 400 40 300 200 20 100 0 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Dansk vareeksport til USA Dansk tjenesteeksport til USA DKK pr. 100 USD Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for USA & oanda.com Note: Eksporttallene for 2017 og 2018 er foreløbige skøn. Toldprofil Vigtigheden for udenlandske virksomheder af en nem og billig markedsadgang til verdens største økonomi med over 320 mio. købestærke og ikke mindst købelystne forbrugere kan vanskeligt overdrives. De amerikanske toldtariffer spiller en væsentlig rolle for internationale handelsstrømme, og graden af protektionisme kontra handelsliberalisering indgår som et fast element i den politiske debat i Washington. De amerikanske toldsatser er relativt høje på mejeriprodukter, sukker, tobak, spiritus og beklædning, mens der ikke er nævneværdig told på industrivarer, kemiske produkter og kødvarer, jf. tabellen med de gennemsnitlige amerikanske MFN-satser. USA har siden 1994 været en del af NAFTA-handelsaftalen med Canada og Mexico, og såvel republikansk- som demokratisk-ledede regeringer fører generelt en meget aktivistisk handelspolitik. Barrierer USA er en relativt åben økonomi for udenlandske serviceudbydere. Ifølge OECD s indeks over restriktioner i forhold til udenlandske serviceudbydere har USA færre restriktioner end gennemsnittet af OECD s 34 medlemslande indenfor 13 af 22 undersøgte erhvervssektorer. Særligt indenfor juridiske tjenester, revision, telekommunikation og banksektoren er USA ét af de mindst restriktive lande overhovedet i Vesten. MARKEDSRAPPORT USA 7
Omvendt er det især indenfor byggeri, luftfart, maritim transport og logistik, at udenlandske serviceudbydere oplever diskriminerende barrierer på det amerikanske marked ifølge OECD. Der eksisterer endvidere et loft på andelen af udenlandsk ejerskab i servicevirksomheder indenfor luftfart, maritim transport, mobiltelefoni og filmproduktion. Med undtagelse af disse sektorer nyder udenlandske virksomheder og investorer de samme rettigheder og er underlagt den samme offentlige regulering som deres lokale amerikanske konkurrenter. Det er bemærkelsesværdigt, at USA er ét af de lande, hvor de offentlige myndigheder blander sig mindst i økonomien gennem offentligt ejerskab, det være sig på føderalt eller på delstatsniveau. Udover et enkelt stort postfirma er der i de 22 af OECD undersøgte erhvervssektorer ingen store føderalt eller delstatsejede virksomheder. Tjenesteydelser udgør 30 pct. af USA s bruttoeksport og næsten 60 pct., hvis man fraregner værdien i eksporten af importerede komponenter og råvarer. Det indikerer, at den amerikanske vareeksport i høj grad hviler på importeret serviceinput. Der er ikke tvivl om, at omkostningseffektive tjenesteydelser udefra leverer et væsentligt bidrag til den amerikanske industris konkurrenceevne. Tjenesteydelser udgør omkring 80 pct. af det amerikanske BNP og en endnu højere andel af beskæftigelsen, hvilket igen indebærer, at virksomhedernes indtjening og den indenlandske efterspørgsel i høj grad afhænger af produktiviteten i servicesektorerne og i de industrivirksomheder, der anvender serviceinput i deres produkter. MARKEDSRAPPORT USA 8
USA s toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO World Tariff Profiles 2017 MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct. 2,2 30,8 0,6 21,4 16,6 0,3 0,1 13,5 4,7 21,1 1,5 25,8 3,3 53,5 0,6 76,4 3,1 20,1 0,7 32,8 7,2 25,9 0,4 34,7 16,4 2,7 0,2 6,0 19,1 26,2 1,1 50,6 4,6 38,3 0,0 79,9 1,0 61,0 0,4 67,8 0,8 84,6 0,9 92,0 1,7 60,9 11,3 69,3 6,5 0 6,8 0 2,8 40,5 10,7 67,0 0,5 89,8 4,0 91,6 7,9 15,0 2,1 13,2 11,6 2,8 4,0 0,9 3,8 39,1 2,8 15,0 1,2 65,2 15,0 78,5 1,7 49,0 14,6 68,5 3,1 55,3 14,8 15,7 2,4 44,2 7,5 71,7 MARKEDSRAPPORT USA 9
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til USA Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Kød og kødvarer Diverse næringsmidler i.a.n. Mejeriprodukter of fugleæg Råstoffer, ikke spiselige undt brændsel Animalske og vegetabilske materialer Tekstilfibre (undt. Uldtops) og affald Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Kemikalier og kemiske produkter Medicinske og farmaceutiske produkter Kemiske materialer og prudukter i.a.a. Organiske kemikalier Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Metalvarer, i.a.n. Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer Maskiner og transportmidler Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n. Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellige industrier Færdigvarer og andre varer Diverse forarbejdede varer i.a.n. Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Møbler Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik 2013 2014 2015 2016 2017 Jan- Maj 41.074,6 42.316,1 54.085,6 52.376,8 23.720,7 Vækst mio. År-t-dato -4.152,2 1.241,5 11.738,3-1.708,8 2.343,5 2.343,5-9,2% 3,0% 27,7% -3,2% 11,0% 11,0% 2.692,9 2.641,3 2.805,1 2.749,2 1.181,6 93,6 885,2 966,1 1.038,7 969,7 449,0 4,1 725,3 535,0 578,8 642,6 278,2 14,5 377,5 398,8 359,7 375,2 177,0 8,4 293,5 306,2 366,8 360,4 183,9 39,3 251,7 250,5 293,5 294,9 137,6 11,4 9,7 22,5 42,4 39,8 32,9 27,2 2.067,9 243,3 377,5 399,0 95,9-93,6 19.896,3 21.318,5 27.802,5 27.885,0 12.408,9 454,3 17.125,0 18.612,3 24.803,1 25.132,8 11.031,7 108,2 1.425,0 1.185,5 1.201,7 950,0 544,3 187,3 1.018,8 1.108,2 1.282,0 1.245,9 547,8 74,4 1.276,9 1.507,9 1.854,6 1.911,9 719,8-75,2 464,2 587,2 696,7 755,6 250,9-96,1 236,9 301,3 372,6 371,2 133,1-5,4 176,5 170,3 203,9 206,8 110,5 38,7 8.892,5 10.225,7 13.777,5 11.973,2 6.130,1 1.647,3 945,2 1.327,5 2.457,3 3.057,8 1.488,6 382,8 2.594,0 2.896,7 3.688,3 1.858,0 1.262,2 556,6 1.590,5 1.823,9 2.261,5 2.399,4 1.084,5 233,2 5.930,6 6.038,6 7.057,0 7.013,3 2.969,9 273,0 2.880,9 2.717,6 2.886,3 2.867,8 1.260,6 260,9 1.759,8 1.786,5 2.405,9 2.430,4 998,9-17,5 650,2 687,8 878,4 778,8 334,2 6,2 - MARKEDSRAPPORT USA 10
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg os på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT USA 11