Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Andersen Nordbo og Dorte Pedersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Peder Nielsen Brock & Johanne -datter Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Keldbylille Ane nr. 2642/2643 1320/1321 Jens Andersen Nordbo Pollerup 660 Anders Jensen Pollerup 330 Margrethe Andersdatter Elmelunde 165 Laurs Jensen Speilsby 82 Maren K. Larsdatter Svensmarke 41 Peder Hansen Tøvelde 20 Lars Pedersen Hjelm 10 Dora Pedersen Hjelm 5 Leo Sørensen Åbyhøj 2 Grete A./Emil H. Sørensen Lind/Værløse 1 anerf4\01320/sep.2011 Side 0
anerf4\01320/sep.2011 Side 1
ANDERS ANDERSEN NORDBO & DORTE PEDERSDATTER Anders Andersen Nordbo er født omkring 1635. Hans forældre og fødested er det endnu ikke lykkedes at opspore. Dorte Pedersdatter er født omkring 1636 som datter af Peder Nielsen Brock og Johanne -datter i Busene. Anders Andersen Nordbo og Dorte Pedersdatter bliver gift omkring 1655. De bosætter sig i Keldbylille. Her får de 11 børn mellem ca. 1655 og 1680. Dorte Pedersdatter dør i 1707 i Keldbylille, Anders Andersen Nordbo samme sted i 1712. anerf4\01320/sep.2011 Side 2
Tidsbillede Underskrifterne på Rigsrådets kapitulation af 13.okt. 1660 Da Frederik III besteg tronen efter sin far Christian IV s død i 1648, måtte han underskrive en streng håndfæstning, som øgede Rigsrådets magt betydeligt. Frederik III overholdt de næste 12 år samvittighedsfuldt håndfæstningen. Men da der i 1660 opstod intern uenighed i Rigsrådet mellem en del af de adelige medlemmer, repræsenteret ved Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt, og det øvrige råd, stillede kongen sig på det øvrige råds side mod disse adelige. Dette bidrog til at stække adelens magt. Mens kongen ved svenskernes belejring af København forblev i byen og erklærede Jeg vil dø i min rede, flygtede mange af de adelige ud af byen. Dette gjorde ham populær i befolkningen og har sikkert medvirket til, at et stændermøde i oktober 1660 vedtog arvekongedømmet og indførte den enevældige kongemagt. I kapitulationsdokumentet fra 13. oktober tilslutter Eders Majestæts underdanigste tro Raad sig indførelsen af arvekongedømmet. Kilde: Gyldendal & Politiken s Danmarkshistorien, bind 8. anerf4\01320/sep.2011 Side 3
Anders Andersen Nordbo og Dorte Pedersdatter Anders Andersen Nordbo og Dorte Pedersdatter bliver formentlig gift omkring 1655. De bosætter sig i Keldbylille, hvor Anders bliver fæster af gård nr. 5 på lidt over 5 tønder hartkorn. Her får de følgende børn: l. - Anders Andersen Nordbo 2. 1669 ca. - Jens Andersen Nordbo 3. - Peder Andersen Nordbo 4. - Hans Andersen Nordbo 5. - Inger Andersdatter Nordbo 6. - Bodil Andersdatter Nordbo 7. - Kirsten Andersdatter Nordbo 8. - Anne Andersdatter Nordbo 9. - Margrethe Andersdatter Nordbo 10. - Karen Andersdatter Nordbo Efter Hestgardens afgang fra Møn i 1697 er Anders medunderskriver af klagemål og besværing fra Mads Larsens treding (trediedel sogn, for hvilket han var foged). Klagen over Hestgardens overgreb indeholder 52 klagepunkter. Samme år opgøres gårdens besætning til 5 heste, 6 køer, 2 stk. ungkvæg og 8 får. Den nordre længe angives at være på 22 fag. Anders bliver forstrakt med ca. 2 tønder rug, 4 tønder byg, ca. 2 tønder havre, 2 skæpper ærter og ½ læs hø for at komme på fode efter gardens overgreb. Anders er i en årrække kirkeværge i Keldby kirke. I den egenskab er han blandt andet i 1699 vurderingsmand, da boet efter præstens afdøde hustru skal gøres op. Sønnen Anders Andersen Nordbo gifter sig i 1677 med Agnete Christensdatter og bosætter sig i Tøvelde. Her får de følgende børn: Kirsten -, Anders -, Margrete -, Karen -, Christen og Bodil Andersdatter/Andersen. Sønnen Jens Andersen Nordbo (ane nr. 660) gifter sig i 1693 med Anne Rasmusdatter og bosætter sig i Pollerup. anerf4\01320/sep.2011 Side 4
Sønnen Peder Andersen Nordbo gifter sig i 1704 med Maren Jørgensdatter og bosætter sig i Keldbylille, hvor Peder er skræder. Her får de følgende børn: Karen -, Anders -, Ane -, Dorte -, Jørgen -, Martha -, Bertel -, Jørgen, Bodel og Anders Pedersdatter/Pedersen. Peder Andersen Nordbo dør i 1732. Datteren Inger Andersdatter Nordbo gifter sig i 1685 med Bertel Rasmussen fra Keldby. De bosætter sig i Keldby. Her får de følgende børn: Anders -, Jeppe -, Margrete -, Jørgen -, Rasmus -, Dorthe -, Maren og Margrete Bertelsen/Bertelsdatter. Inger Andersdatter Nordbo dør i1727. Datteren Bodil Andersdatter Nordbo gifter sig i 1704 med Peder Lauridsen i Pollerup. De bosætter sig i Pollerup. Her får de følgende børn: Else -, Karen -, Laurids -, Dorothea -, Margrethe -, Anders -, Jørgen og Jørgen Pedersdatter/Pedersen. Efter Peder Lauridsens død i 1711 gifter Bodil sig med Christen Andersen fra Torpe. De får følgende børn i Pollerup: Peder -, (et barn) og (en søn) Christensen/Christensdatter. Datteren Kirsten Andersdatter Nordbo gifter sig i 1700 med husmand Jens Andersen (Stambo) fra Pollerup. De bosætter sig i Pollerup. Her får de følgende børn: Anders -, Peder -, Anders -, Maria -, Anders -, Dorothea, Niels -, Anders -, Maren -, Inger -, Margrete og Inger Jensen/ Jensdatter. Datteren Anne Andersdatter Nordbo gifter sig i 1701 med Jens Pedersen i Nyborre. De bosætter sig i Nyborre. Her får de følgende børn: Niels -, Maren -, Dorthe -, Anders -, Anders og Anne Jensen/ Jensdatter. Sønnen Hans Andersen Nordbo (ane nr. 736) gifter sig i 1704 med Marie Hansdatter. Han overtager fæstet på gården i Keldbylille efter sin far. Her får de følgende børn: Dorthe -, Maren -, Anders -, Dideric -, (dødfødt barn) -, Dorothea -, Dideric -, Niels -, Mergrete og Marie Hansdatter/ Hansen. Marie Hansdatter dør i 1735, Hans Andersen Nordbo i 1736. anerf4\01320/sep.2011 Side 5
I 1704 får Anders og Hans Svendsen (ane nr. 662) ridefogden til at rejse en sag om nogle af deres sildegarn udsat i Noret, som de af Stege bys borgere, der ernærer sig ved våddragning, har opbragt. Det har de gjort før, og hver gang har bymændene (fæstebønderne) i Keldbylille måttet indløse garnene imod at erlægge et mindre kvantum brændevin. Anders forklarer under sagen, at han i de 44 år, han har boet på sin gård, hvert år har sat sine garn på samme sted i Noret. Sagen ender med, at bymændene får dom for, at de er i deres fulde ret til at sætte deres sildegarn. De skal dels have garnene udleveret, dels have erstatning for den tid, de har været inddraget. Dorte Pedersdatter dør i 1707, ca. 72 år gammel. Ved udbetaling af erstatninger for Hestgardens overgreb i årene fra 1685 til 1697 bliver Anders tildelt lidt over 9 rigsdaler. Han modtager selv det halve, mens de 10 børn modtager resten. I årene indtil 1707 ses datteren Margrethe blandt fadderne ved barnedåb i familien. Hun nævnes endvidere i forbindelse med udbetalingen af de ovennævnte erstatninger i 1708-1709. Anders Andersen Nordbo dør i 1712. anerf4\01320/sep.2011 Side 6
anerf4\01320/sep.2011 Side 7
Oversigt over kildemateriale 1. Kirkebøger for Keldby sogn 1685-2. Kirkebøger for Borre sogn 1645-3. Kirkebøger for Stege sogn 1661-4. Matrikler for Møns amt 1664 5. Diverse sager vedr. Møn og dens inddeling til ryttergods 1684-1690 6. Justitsprotokoller, Mønbo Herred 1685-7. Rentekammer I, vejl. arkivregistraturer 1691-1697 8. Skifteprotokoller, kirkelige arkiver 1695-1722 9. Jordebog og matrikel angående Møn og Bogø 1697 10. Opmålingsforretninger og hartkornsberegninger angående Møn og Bogø 1697-1698 11. Landgildejordbøger 1732 12. F. Boysen: Møns historie 1920 I det følgende refererer tallene i ( ) til ovennævnte kildemateriale-numre. anerf4\01320/sep.2011 Side 8
anerf4\01320/sep.2011 Side 9
Kildemateriale (4) Matrikler for Møns amt: 1664. Keldbylille. Anders Norrboes gaard ved magt. (5) Diverse sager vedr. Møn og dens inddeling til ryttergods: 1684. Gaarde i Keldbylille: Anders Norboe. 1686.: Keldbylille, gaard nr. 5: Anders Andersen, forhen Mads Bunde. (7) Rentekammer I, vejl. arkivregistraturer: XII. 472.9. 1697. Almindelig eller generel klagemål og besværing fra hver sogn eller treding på Møn. 1 bd. No. 10, folio 48-52, af Mads Larsens Treding af Svensmarke. Klage med 52 punkter. Dateret Svensmarke, 21.maj 1697. Blandt underskrivere: Hans Jensen, Jens Hansen, Lars Svendsen, Kielbylille, Niels Poulsen, Kielbylille, Svend Larsen, Kielbylille, Niels Rasmussen, Kielbylille, Anders Andersen, Kielbylille. No. 31, folio 513. Højædle og velbårne herrer kongelige Commisarier. Såsom vi to mand ved navn Svend Jensen af Toestrup tillige med Anders Norboe i Kielbylille har fået ordre af de kongelige Commissarier at vi skulle optegne og eftersøge hvad restance som Ole Nielsen, Tosterup, nu siden han fik gård har sig pådraget. (10) Opmålingsforretninger og hartkorns beregninger angående Møn: Keldbylille. Nr.5: Anders Andersen. anerf4\01320/sep.2011 Side 10
(9) Jordebog og matrikel angående Møn og Bogø: 1697. Nr.5 i Keldbylille: Anders Andersen. Hartkorn: 5 td. 4 skp. Besætning: 5 bæster, 6 køer, 2 ungnød, 8 faar. Bygning: Nordre længde - 22 fag. Fattes tømmer til 2 nye fag. Tillægges 8 Rdl. til reparationstømmer. Forstrakt med 2 td. 4 skp. rug, 4 td. byg, 2 td. 4 skp. havre, 2 skp. ærter og 1 læs hø. (8) Skifteprotokoller, kirkelige arkiver: 1699, l.sep. holdt skifte efter Matrone Thale Hansdtr., Hl. Rasmus Giortsen Thræschous, sognepræst i Keldby. Vurderingsmænd: Anders Andersen Norreboe i Keldbylille, kirkeværge til Keldby kirke, og Peder Øster i Speilsby. (12) F. Boysen. Møns historie 1704: Uddrag af justits protokollen, fortalt i Møns Historie. I ældre tid var det almindeligt, at der blev fisket i Noret af de omkringboende bønder. Dette fiskeri var en torn i øjet på de af Stege bys borgere, som ernærede sig ved våddragning, og det hændte gang på gang, at disse opbragte de af bønderne udsatte garn. Bønderne måtte da løse deres garn hjem igen imod erlæggelse af et mindre kvantum brændevin. Denne ydelse var ganske vist ikke stor, men det irriterede dog de gode folk at de ikke kunne få lov til at have deres garn i fred, når de, som de mente, var i deres gode ret til at udsætte dem. Efterhånden blev det da også bønderne for meget, og de besluttede sig til at få en retslig afgørelse i sagen. Lejligheden hertil kom i april 1704, da der forsvandt to sildegarn, som to af Keldbylilles bymænd havde udsat. De to mænd, hvis navne var Hans Svendsen og Anders Andersen Nordbo, henvendte sig til ridefogden Hans Pedersen og fik ham til at rejse sagen for dem. Hans Svendsen havde ganske vist forinden henvendt sig til den ledende inden for våddragerne, Ole Laursen i Stege, og denne indrømmede at have garnene i sin besiddelse. Første retsmøde d. 21.april 1704: Anders Andersen Nordbo fremstod og forklarede, at han for 14 dage siden havde udsat et sildegarn om aftenen i Noret imellem Keldbylille og Keldbymagle rugmarker, østen for Dyrrestenen. Hans garn var 13 á 14 favne langt og stod nærmest Keldbylille mark. Hans Svendsen forklarede, at hans garn var 18 á 20 favne langt og stod nærmest Keldbylille mark, lige for hans gårds tilliggende, som kaldes Østerager. Om morgenen efter røgtede de deres garn og lod dem blive staaende, men søndag eftermiddag, da de kom at ville se til dem igen, var begge garnene ganske borte. Anders Nordboe forklarede, at i de 44 aar han har boet i sin gaard, har han aarligt haft sit garn staaende samme sted. Afstanden blev efter møde i Møns Herreds ret 12.juli samme aar opmaalt. Fra runddelens Stænge til Hans Svendsen er 1000 favne, til Anders Andersen Nordboe 1600 favne. anerf4\01320/sep.2011 Side 11
(12) F. Boysen. Møns historie 1704 fortsat: Dom 11.aug.1704 giver bønderne fuldstændig medhold: Magistratens vaaddragere, som har borttaget og til Stege ført Anders Nordboe og Hans Svendsens sildegarn, og derfor bør igenføre og levere dem, enhver sit garn, lige saa gode og uskadte i alle maader, som de dem borttog, og for bemeldte Nordboe og Svendsens tilbragte skade i deres ophold og conservation ved garnenes borteværelse imedens at fiskeriet varede, at svare og betale bemeldte tvende mænd af hver garn dagligen: l mark danske, som beregnes fra 3.april, da garnene blev borttaget, og til 31.maj - er 47 søgnedag, og beløber sig til 23 Rd. 2 mk., og tilligemed at betale denne sags foraarsagede udgifter, der efter nøjeste beregning udgør 4 Rd. 14 sk. (1) Kirkebøger for Keldby sogn: 1707, 15.jun. begravet Anders Andersen Nordbos hustru i Keldbylille Dorthe, i sit 72. aar: (6) Justitsprotokoller, Mønbo Herred: Plessenske erstatninger, 1708-1709. Gaard nr.5 i Keldbylille. Anders Andersen ved gaard i alle 12 aar. Erstatning 9 Rd. 2 Mk. 6 sk. Hartkorn 5 td. 4 skp. Anders Andersen lever, hustruen Dorthe Pedersdtr. er død. Ham tilkommer det halve, som han modtog. Den anden halvpart tilkommer den salig hustrus med Anders Andersen hafde børn, som er: Anders Nordbo i Tøvelde, Jens Nordboe i Pollerup, Peder Andersen i Keldbylille, Hans Andersen samme sted, Inger Bertel Rasmussens i Keldby, Boel Peder Larsens i Pollerup, Kirsten Jens Andersens i Pollerup, Anne Jens Pedersens i Nyborre, Margrethe og Karen Andersdøtre. Peder Andersens lod blev afskrev en paa hans restance ved nr. 4 i Keldbylille, og Hans Andersens ved nr. 5 samme sted. Inger Bertel Rasmussens lod blevafskreven paa nr. ll i Keldby, og Boel Peder Larsens lod blev afskreven paa nr. 17 i Pollerup. Jens Andersen Nordboe mødte selv og modtog sin lod. Faderen gl. Anders Nordbo var mødt og modtog sin lod, ligesom han ogsaa modtog de andre af sine børns lodder til dem at levere. anerf4\01320/sep.2011 Side 12
(1) Kirkebøger for Keldby sogn: 1712, 4.mar. begravet Anders Andersen Nordboe i Keldbylille: (11) Landgildejordbøger: Jordebog 1732, Keldbylille. Gård nr.5: Anders Andersen, nu Hans Andersen Norboe. Hartkorn: 6 td. 7 skp. l fk. 1 144/349 alb. Landgilde: 2 td. l Skp. rug, 4 td. 2 skp. byg. anerf4\01320/sep.2011 Side 13
(3) Kirkebøger for Stege sogn, kirkebogsuddrag vedrørende: Anders Andersen Nordbo og Agnete Christensdatter i Tøvelde 1677 døbt Kirsten: 1679 døbt Anders: 1684 døbt Margrete: 1686 døbt Karen: 1689 døbt Christen: 1692 døbt Bodild: anerf4\01320/sep.2011 Side 14
(1) Kirkebøger for Keldby sogn, kirkebogsuddrag vedrørende: Peder Andersen Nordbo og Maren Jørgensdatter 1699 døbt Karen: 1702 døbt Anders: 1703 døbt Ane: 1707 døbt Daarthe: anerf4\01320/sep.2011 Side 15
Peder Andersen Nordbo og Maren Jørgensdatter fortsat 1709 døbt Jørgen: 1711 døbt Martha: 1714 døbt (Bertil): 1716 døbt Jørgen: 1721 døbt Bodild: anerf4\01320/sep.2011 Side 16
Bertel Rasmussen og Inger Andersdatter Nordbo 1685 døbt Anders: 1688 døbt Jeppe: 1691 døbt Margrete: 1694 døbt Jørgen: 1696 døbt Rasmus: 1698 døbt Dorthe: anerf4\01320/sep.2011 Side 17
Bertel Rasmussen og Inger Andersdatter Nordbo fortsat 1701 døbt Maren: 1703 døbt Margrete: anerf4\01320/sep.2011 Side 18
Børn af Peder Lauridsen og Bodel Andersdatter Nordbo 1699 døbt Else: 1701 døbt Karen: 1702 døbt Laurids: 1704 døbt Dorothea: 1705 døbt Margrete: anerf4\01320/sep.2011 Side 19
Peder Lauridsen og Bodel Andersdatter Nordbo fortsat 1707 døbt Anders: 1709 døbt Jørgen: 1710 døbt Jørgen: 1711 begravet Peder Larsen: anerf4\01320/sep.2011 Side 20
Christen Andersen og Bodel Andersdatter Nordbo 1711 trolovet Christen Andersen og Bodil Andersdatter: 1712 døbt Peder: 1714 døbt? : 1716 begravet søn: anerf4\01320/sep.2011 Side 21
Jens Andersen Stambo og Kirsten Andersdatter Nordbo 1701 døbt Anders: 1702 døbt Peder: 1704 døbt Anders: 1705 døbt Maria: 1707 døbt Peder: anerf4\01320/sep.2011 Side 22
Jens Andersen Stambo og Kirsten Andersdatter Nordbo fortsat 1710 døbt Dorothe: 1712 døbt Anna: 1716 døbt Niels: 1719 døbt Anders: 1720 døbt Maren: anerf4\01320/sep.2011 Side 23
Jens Andersen Stambo og Kirsten Andersdatter Nordbo fortsat 1722 døbt Inger: 1725 døbt Margrete: 1726 døbt Inger: anerf4\01320/sep.2011 Side 24
Jens Pedersen og Anne Andersdatter Nordbo 1704 døbt Niels: 1706 døbt Maren: anerf4\01320/sep.2011 Side 25
Jens Pedersen og Anne Andersdatter Nordbo fortsat 1709 døbt Dorthe: 1712 døbt Anders: anerf4\01320/sep.2011 Side 26
Jens Pedersen og Anne Andersdatter Nordbo fortsat 1715 døb Anderst: 1717 døbt Anna: anerf4\01320/sep.2011 Side 27
Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 1705 døbt Daarthe: 1707 døbt Maren: 1708 døbt Anders: 1709 døbt Dideric: anerf4\01320/sep.2011 Side 28
Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter fortsat 1712 døbt Dorothea: 1714 døbt Dideric: 1716 døbt Niels: 1717 døbt Magrete: 1721 døbt Marie Kirstine: anerf4\01320/sep.2011 Side 29