Uzbekistan. Uzbekistan - Silkevejens perler. Telefon Centralasiens fantastiske karavanebyer: Khiva, Bukhara, Shakrisabsz og Samarkand

Relaterede dokumenter
Usbekistan Silkevejen til Samarkand

Usbekistan Silkevejen til Samarkand

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Telefon Storbritannien. Blåhajer i Wales. Rejsegarantifonden 1571 Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening

Sri Lanka. Sri Lanka, Unawatuna stranden. Telefon Uimodståelige Sri Lanka - Unawatuna og det Indiske Ocean

Telefon USA. Florida - Goliath Grouper, hajer og amberjack. Rejsegarantifonden 1571 Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening

Telefon Costa Rica. Costa Rica fiskerejse. Roosterfishens hjemmebane. Rejsegarantifonden 1571 Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening

Pigetur til Uzbekistan Kunsthåndværk og møde med uzbekiske kvinder

Uzbekistan På sporet af Silkevejen

Uganda og Rwanda. Gorillaer i tågebjergene. Telefon

Uzbekistan På sporet af Silkevejen

Uzbekistan med Viktors Farmor 27. september til 8. oktober 2016

10. april 24. april dage

Tanzania og Zanzibar. Mount Meru meter. Telefon

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Portugal. Guimarães og Minho. Telefon

Beks Uzbekistan Silkevejslandet med personligt tilsnit

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Uzbekistan. Landet er berømt for kunsthåndværk, og Islam fortolkes verdsligt. Rejsedato maj 2018

Italien. Rom og Amalfikysten. Telefon En rejse igennem Roms kulturskatte og Amalfis smukke kyststrækning

USBEKISTANS Silkevejsbyer og landskaber

Marokko. Det klassiske Marokko. Telefon Historiske og religiøse seværdigheder i Marokkos gamle kongebyer

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Italien. De norditalienske søer. Telefon Søer, bjerge og uforlignelig smuk natur - på tværs af Norditalien

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Uzbekistan med Ørkenens Louvre Et kunstmuseum i verdensklasse helt ude i ørkenen

Sydafrika. Sydafrika safari og Victoria Falls. Telefon

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Tanzania og Zanzibar. Zanzibar badeferie. Telefon Eksotisk øferie - et spændende og skønt strandophold ved det Indiske Ocean

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Bhutan. Bhutan - Klassisk Bhutan. Telefon Det lille kongerige Bhutan, også kaldet "The kingdom of happiness"

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

UDVALGTE. Sumatra, Java og Krakatau. Eventyr i Rajasthan med Kipling. Mount Kailash - Vest tibet. Rejser med Kipling Travel. Telefon

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Toscana - Flyv på busrejse

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

USBEKISTANS Silkevejsbyer og landskaber

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Andalusien - Sydspanske klassikere

9 dage Sommer Usbekistan 1001 nats eventyr

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Toscana - Flyv på busrejse

Julemarkeder i Harzen

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

Harzen - Semino Rossi Open Air

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

Rom - Flyv på storbyferie

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

BULGARIEN VIN * KULTUR * HISTORIE

Sri Lanka. Sri Lanka og Maldiverne. Telefon Kulturelle og eventyrlige oplevelser på Sri Lanka - afslapning på Maldiverne

Rocky Mountains på hesteryg

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

9 dage Sommer Usbekistan 1001 nats eventyr

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

Kirchberg - Tyrol. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Silkevejen Fra Samarkand til Beijing

8 dages cykelferie i Cuba

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Wien - den syngende og dansende storby

Ukraine 6 dage / 5 nætter

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg - Julemarked. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Budapest - Donaus Perle

Bremen og Stade. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Den 17. februar 2017 med Costa Pacifica. Pris fra kr ,-

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Flodkrydstogt Venedig og og den venetianske lagune

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Rom - Flyv på storbyferie

Wien - den syngende og dansende storby

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Safari og badeferie i Kenya

Transkript:

Uzbekistan Centralasiens fantastiske karavanebyer: Khiva, Bukhara, Shakrisabsz og Samarkand Rejsegarantifonden 1571 Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening

Centralasiens fantastiske karavanebyer: Khiva, Bukhara, Shakrisabsz og Samarkand Velkommen til en helt forrygende rundrejse gennem centralasiens kulturelle smeltedigel - vi inviterer her på en rejse, der genfinder den særlige stemning langs Silkevejen i dette relativt ukendte hjørne af verden. Rejsen går gennem erobrerne Alexander den Store, Djenghis Khan og Timur Lenks rige, der på sin storhedstid gik hele vejen fra Persien til Indien. Samarkand. Det historiske omdrejningspunkt, de arkitektoniske mesterværker suppleres af det uzbekiske liv, som leves nu og her. Velkommen til Silkevejens perler med dansk rejseleder. En rejse til Uzbekistan bør selvfølgelig inkludere det forrygende gamle khanat, Khiva og først derefter drager vi gennem Kyzylkum-ørkenen til karavanebyerne Bukhara og Side 2

Centralasiens fantastiske karavanebyer: Khiva, Bukhara, Shakrisabsz og Samarkand 1. dag: Afrejse mod Uzbekistans Silkevejsbyer Fra København flyves der til Tashkent. Måltider er inkluderet på flyet. 2. dag: Byrundtur i Tashkent, Uzbekistans hovedstad Vores rejse på Silkevejen begynder i hovedstaden Tashkent - "Byen af sten". Med sine knap 3 mio. indbyggere er den i dag er en af Centralasiens vigtigste byer. Den giver et småkedeligt indtryk ved første øjekast; russisk præget og gråt tydeligvis en forhenværende udpost i øst. Men Tashkent byder på meget mere end som så, for historien er rig og der er markeder, basarområder og et par store seværdigheder. Vores bytur begynder i den gamle bydel, hvor vi ser Emir Timur Plads bedre kendt som Selvstændighedspladsen. Den har gennem tiderne haft statuer af prominente personligheder som General Kaufmann, Stalin og Karl Marx. Men efter Uzbekistans selvstændighed i 1991 har man gjort mange tiltag for at genoprette uzbekernes egen nationale identitet, og siden 1993 har Selvstændighedspladsen været prydet af en stor statue af nationalhelten Timur Lenk (1336-1405). Der bliver også lejlighed til at se Alisher Navoi Operaen, opkaldt efter Uzbekistans fremtrædende lyriker, forfatter, politiker med mere, som levede i 1400-tallet. Vi skal også opleve den farverige Chorsu-basar og ikke mindst Khost-Iman Pladsen, der huser Uthman-koranen fra det 8. århundrede og menes at være verdens ældste. Ved pladsen finder vi også Abu Bakr Mohammed Kaffal Sashi Mausoleet, opkaldt efter en berømt filosof, læge og islamisk poet som levede år 904-979. Trods disse gamle seværdigheder er Tashkent utroligt nok den mindst velbevarede af byerne på vores Silkevejsrejse. På vores rejse omkring i landet, vil vi udforske Uzbekistans spændende madkultur. Det uzbekiske køkken består dels af klassiske asiatiske retter (fx nudler) og dels af russiske (fx supper). Måltidet indledes altid af småretter og salater, som i sig selv er rigeligt til at gøre de fleste mætte. Herefter serveres en eller to hovedretter. En ret, som optræder hyppigt, er nationalretten Plov (rispilaf), hvis tilberedning varierer afhængigt af, hvilken region man befinder sig i. Måltidet afrundes med noget sødt samt frisk frugt, fx vandmelon. På bordene finder vi også altid grøn te i fine, mønstrede tekander. Side 3

...fortsat 3. dag: Khiva - en af silkevejens mest berømte oasebyer Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen for at flyve til Urgench, tværs over den centralasiatiske slette og Kyzyl Kum-ørkenen med bomuldsmarker og bjerge. Herfra er der blot 35 km til Khiva. Byen ligger på grænsen til Turkmenistan umiddelbart syd for Oxus-floden (Amur Darya) i et frugtbart delta. Vi bliver kørt til vores hotel i Khiva. Khiva er i dag to byer den gamle del inden for ringmuren og den moderne udenfor. Den gamle by er næsten ubeboet og kan virke som en museumsby, men historien er så voldsom, brutal og storladen, at man virkelig fornemmer historiens vingesus, når man går gennem de smalle gader. Den gamle bydel er homogen og et fabelagtigt eksempel på centralasiatisk arkitektur. Khiva var en af Silkevejens store karavanebyer med en strategisk beliggenhed som en slags transkontinentalt pit-stop. Den 5-6 meter tykke ringmur er 6 km lang, og indenfor fandt Turkestans største slavemarked sted, hvilket først stoppede, da russerne annekterede emiratet i 1873. Khivas emir var - som de fleste andre centralasiatiske emirer - en despot, og de mest uhyrlige afstraffelsesmetoder blev flittigt brugt. På vores byrundtur skal vi bl.a. se Islam Khodja-komplekset med den mindste madrassa og den største minaret, Pahlavan Makhmuds mausolæum, Tash Khouli Palads fra 1838 med haremsgemakkerne, emirens ceremonihal m.m. og Muhammad Amin Khan Madrassa samt den 1000 år gamle fredagsmoske. Vi kommer også forbi et lokalt bageri eller måske nærmere en slags brødbod, hvor vi ser, hvordan de laver deres traditionelle fladbrød, også kaldet "puffy". Brødene bliver bagt i en speciel lerovn, kaldet en "tandyr", hvor dejen bliver smækket op på indersiden af ovnen og bagt. De får en dejlig, næsten grillet smag, og er ganske lækre, når de er helt friske, og man brænder sig på lidt fingrene. Puffybrødet vil typisk blive serveret til alle måltiderne. Efter turen rundt i Khiva er eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse. 4. dag: Khiva, rundtur og eftermiddagen på egen hånd Efter morgenmaden skal vi besøge et lille silkeværksted, hvor vi får indblik i silkeproduktionen lige fra silkesommerfuglen til farvning og vævning af de meget smukke og karakteristiske mønstre og design, som vi ser mange steder i Uzbekistan. Resten af dagen er på egen hånd i Khiva. Der er som nævnt to bydele, og i den moderne bydel uden for murene er det uzbekisk hverdagsliv, som man kan gå og kigge på. Det kan stærkt anbefales at spadsere rundt i det livlige marked og studere den nutidige kultur og måske gøre et køb eller smage på det eksotiske udbud af forskellige fødevarer. Dagen giver i det hele taget rig mulighed for at udforske de mindste afkroge af Khiva. Man kan også tage en tur til Urgench, som også har et par interessante historiske seværdigheder, eller besøge et par af de mange, gamle ørkenborge, som ligger omkring Khiva. Side 4

...fortsat 5. dag: Gennem Kyzylkum-ørkenen til Bukhara Det er en temmelig lang, men interessant køretur gennem Kyzylkum-ørkenen, hvor der periodisk i det flade og støvede landskab er store områder med bomuldsmarker. Bomuldsdyrkningen har udviklet sig til en gigantisk miljøkatastrofe, og længere ude vestpå er sovjettidens hvide guld nu skyld i Aralsøens endeligt. På køreturen kan man ud ad vinduet få øje på mænd, der kommer ridende på æsler, høje popler og blomstrende tamarisk (lyngbusk). Interimistiske boder med stakke af vandmeloner og granatæbler sætter lidt farve på udsigten. Men mest iøjnefaldende er nok sovjettidens forurenende industriområder; ildspyende skorstene anes i horisonten, og trøstesløse barakker ligger spredt omkring. Dette er ikke et sted, man har lyst til at blive forladt, men det er blot en anden side af Uzbekistan, og altså noget helt andet end Silkevejens smukke byggekunst. I løbet af eftermiddagen er vi fremme i Bukhara måske Silkevejens mest spændende og levende karavaneby. Et traditionelt vers i Centralasien siger: Samarkand er skønhed på jord men Bukhara er sindets skønhed. Bukhara er Centralasiens og stort set også Silkevejens helligste by. Silkevejsbyen Bukhara var i århundreder komplet afsondret og lukket land for vestlig indtrængen. Men i det 19. århundrede kom det lille emirat i de russiske og engelske imperiers søgelys under deres udvidelsestrang. Den begyndende rivalisering om herredømmet i Centralasien er beskrevet i Peter Hopkirks usædvanligt gode og velskrevne bog, The Great Game samt i Setting The East Ablaze, der er gode bud på litterære ledsagere på rejsen. Det var bl.a. her, de to britiske agenter Conolly og Stoddart blev holdt fanget i 3 år og pint og plaget med alskens sadistiske metoder. Bukhara er en lille oase i den store Kyzylkumørken, der strækker sig fra Aralsøen til Tashkent. Som Khiva er Bukhara en gammel Silkevejsby og et tidligere selvstændigt emirat. Her er en stemning af 1001 nat, og gennem godt 1200 år har Bukhara været under islams indflydelse, hvilket fornemmes overalt i byen. Aftenen byder på lokalt folklore show. Side 5

...fortsat 6. dag: Bukharas hellig stad og karavaneherberger Vi går gennem byen og ser dens moskéer, madrassaer, gamle karavaneherberger bygget omkring en lukket gård, og toks - gamle kuppel-klædte handelsbygninger. I tre af dem er der stadig småboder og værksteder. I centrum af den gamle bydel ligger byens ældste seværdigheder såsom Chashma Ayub Mausoleum og Ismail Samani Mausoleum. Sidstnævnte er en af de meget få bygninger, som overlevede mongolernes hærgen og plyndring af Bukhara i 1221. Via Bolo Hauz Moskeen når vi til citadellet i hjertet af Bukhara. Den russiske zar kaldte det for et blødende og åbent sår i det russiske imperium, og citadellet er symbolet på emirens magt. I sin storhedstid boede der op mod 3.000 mennesker inden for murene. Vi går indenfor og besøger citadellets små museer. Historien er rig, og citadellet er smukt set udefra, men der er næsten ingen intakte bygninger tilbage fra den tid, eftersom russerne sønderbombede citadellet i 1920 og erobrede byen. Den åbne plads foran er Bukharas Registan, og her blev Conolly og Stoddart henrettet af Nasrullah Khan i 1842. Vi fortsætter videre til fods og når snart til Poi Kalon-ensemblet. Her imponeres vi umiddelbart af den 46 meter høje Kalyon Minaret fra 1127, som er en af de meget få bygninger, som Djengis Khan skånede. Minareten er stadig byens vartegn og stolthed, og den er let at orientere sig efter, hvis man forvilder sig i Bukhara snoede gader. Den er også kendt som Dødens Minaret, da den herskende emir indtil for godt 100 år siden lod rivaler og forbrydere kaste ud fra toppen. Minareten flankeres af en stor moské, der er et mesterværk i blå kupler og buegange. Et smugkig ind i forgården af madrassaen på den modsatte side af pladsen giver et indblik i livet i en af Uzbekistans madrassaer - tilmed en af de få, som også var i brug i Sovjettiden. 7. dag: Silkevejsbyen Bukhara Vi går lidt dybere i Bukharas mange seværdigheder. Bag Poi Kalon ligger Bukharas juveller-basar Tok-i-Zargaron fra 1570. Vi slutter turen ved Lab-iHauz-torvet, som er omkranset af madrassaer og andre historiske bygninger. Torvet har et stort bassin i midten, som en herlig oase i byen. Bukhara er kendt for guldbroderi, og vi besøger derfor Bukhara Gold Embroidery Factory. Guldbroderi er et gammelt kunsthåndværk i Uzbekistan, der blev udviklet i Bukhara i det 14. århundrede. Gennem tiderne har det hovedsagelig været anvendt som udsmykning på støvler, turbaner og kapper til Emiren af Bukhara og hans embedsmænd. Vi krydrer de mange historiske og imponerende bygninger med middag hos en lokal familie. Her ser vi, hvordan nationalretten Plov laves, og vi skal naturligvis smage på herlighederne. Vi har afsat en ekstra dag til at udforske nye og gamle Bukhara, til at snuse til boderne og måske finde et silketørklæde eller et flot fad i keramik eller til at læse videre på Peter Hopkirks eventyrlige beretninger fra byen og resten af Centralasien. Man kan også vælge at besøge emirens sommerpalads lige uden for byen. Side 6

...fortsat 8. dag: Gennem bomuldslandet og ørkenlandskaber Shakrisazbs og videre til Samarkand Efter morgenmad fortsætter vi sydøstover og kører via Karshi til Timur Lenks fødeby Shakrizabs. I de fyrrige dage med krigshærgende emirer var Shakrizabs næsten konstant underlagt eller i krig med Khokand eller Bukhara. Vi ser ruinerne af Ak Serai-paladset med den storladne og gigantiske statue af Timur Lenk. Vi har tid til at se Kok Gumbaz Moskeen fra 1435-36. Det var Timur Lenks barnebarn Ulug Beg, som byggede Kok Gumbaz for at Shakrizabs skulle have en fredagsmoske. Fra Shakrizabs kører vi mod Zerafshan-bjergene, der er udløber af den store Altai Pamir bjergkæde. Det er ikke tilladt busser at køre ad bjergvejen, så vi skifter til biler og krydser Takhtakaracha-passet i knap 1.800 meters højde. Den relativt flade vej bliver altså afløst af et mere bjergrigt terræn. Vi er på den slagne vej, hvor både Alexander den Store og Timur Lenk drog på togt for at vinde prisen over dem alle: Indien med al dens pragt og rigdom. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Samarkand, der hører til Centralasiens mest dragende oasebyer med en årtusinde lang historie som kulturcentrum på Silkevejen med de smukkeste bygningsværker i klassisk centralasiatisk og persisk stil, hvoraf mange er opført i det 14. århundrede. Den nye bydel er lidet spændende, og Samarkand er i dag Uzbekistans næststørste by med godt 400.000 indbyggere. 9. dag: Samarkand, Silkevejens gamle kulturcentrum Det skorter ikke på kælenavne for Samarkand, som gennem tiderne er blevet kaldt for Verdensspejlet, Sjælens Have, Islams Juvel og Østens Perle. Samarkand har meget at byde på, og dette gamle kulturcentrum har en rig historie, som går mindst 2700 år tilbage. Kulturen og arkitekturen er inspireret fra nær og fjern især Persien, som Timur Lenk erobrede og blev stærkt inspireret af - men også Kina, Indien, Arabien og Tyrkiet. Undervejs oplever vi byggekunst i verdensklasse og sprudlende markeder på den oldgamle Silkevej. I 1221 kom Djengis Khans horder og ødelagde byen, men fra 1369 oplevede byen endnu en glansperiode under Timur Lenk, der gjorde byen til sin hovedstad. Igennem tiderne har Samarkand altid fremstået som en udpræget karavanehandelsby med særlig god lejlighed til at handle silke og keramik. Vi har god tid i Samarkand til at se de helt store seværdigheder som Registanpladsen, Shah-i-Zinda nekropolen, Bibi-Khanum moskéen, Gur Emir, Mausoleum og Ulugh Begs observatorium. Der bliver også tid til at smage på lidt på den lokale vin, som bliver prodeceret efter traditionielle opskrifter med et tvist af ny teknologi. Om aftenen skal vi en tur i teatret, El Merosi, som er kendt for at opføre teaterstykker af historisk karakter og i meget flotte kostumer. Side 7

...fortsat 10. dag: Samarkand, Silkevejens perle Den mest berømte seværdighed er uden tvivl Registanpladsen, der ligger i det centrale Samarkand og klart må rangere som en af verdens smukkeste pladser. På tre sider i perfekt arkitektonisk harmoni er pladsen indrammet af madrassaer. Fra venstre mod højre ligger Ulugh Beg Madrassa fra 1417-20 sammen med Tilya-Kori Madrassa (1646-60) og Sher Dor Madrassa (1619-36) som et enestående arkitektonisk mesterværk, der nu gudskelov er under UNESCOs beskyttelse. Vi skal også se Shah-i-Zinda nekropolen, der er en af Samarkands mest stemningsmættede seværdigheder. Her ligger prominente mænd og kvinder begravet i storladne mausoleer - heriblandt Timurs koner. Det er primært den flotte "pishtak" eller indgangsportal samt ikke mindst den smalle, godt 200 meter lange gade med tætliggende mausoleer på begge sider, som er den primære seværdighed. Bag Shah-i-Zinda ligger resterne af Afrosiab, den oprindelige by i Samarkand-området. Der er i dag stort set kun nogle jordhøj tilbage. Et andet højdepunkt er Gur Emir eller Emirens Gravkammer. Timur Lenk beordrede 1404 Gur Emirs flotte kuppel og mausoleum færdiggjort til ære for hans afdøde barnebarn Muhammed Sultan, der døde i 1403 under et krigstogt. Da Timur Lenk pludselig døde i 1405, blev også han begravet i Gur Emir. Om kuplen hed det sig engang: Skulle himlen forsvinde, vil kuplen erstatte den. Mausoleets gyldne interiør er fantastisk. Om eftermiddagen skal vi besøge Samarkand Silk Carpet Workshop, der blev etableret i 1992 med det formål at genoplive den traditionelle tæppevævning. Vi ser, hvordan lærlinge håndvæver silketæpper med de karakteristiske og smukke mønstre, og der er også mulighed for at købe tæpper med hjem. 11. dag: Fra Samarkand tilbage til Tashkent Fra de store Silkevejsoplevelser kører vi langsomt nordover mod hovedstaden og kommer gennem flere bomuldsmarker til Tashkent. Vi ankommer og indlogeres på hotellet, hvorefter der er tid om eftermiddagen til at se sig om på egen hånd, man kan fx tage en tur ind til hovedstrøget, "Broadway". I løbet af aftenen er der transport til lufthavnen, for afrejse efter midnat. Side 8

...fortsat 12. dag: Farvel til Uzbekistan og hjemrejse Der er afrejse et par timer over midnat med ankomst til Danmark i løbet af formiddagen. Mad i flyet er inkluderet. Velkommen hjem Side 9

Priser og fakta Priser 21. marts 2018, Pris per person, ledige pladser 14.998,- 10. oktober 2018, Kopi af Pris per person, ledige pladser 15.498,- Se flere afgange på hjemmesiden Inkluderet i prisen» Dansk rejseleder» Flyrejse København-Tashkent retur på økonomiklasse» Flyrejse Tashkent-Urgench enkelt» Lufthavnsskatter og -afgifter» Al indenrigstransport til alle strækninger i privatchartret bus» Hotelovernatninger i delt dobbeltværelse på turistklasse» Rundture og sightseeing i byerne med engelsktalende lokalguide» Entreer ved seværdigheder» Morgenmad, frokost og aftensmad som beskrevet i programmet» Vinsmagning i Samarkand» Invitation og visum-support inden afrejse til Uzbekistan» Produktansvarsforsikring» Gebyr til rejsegarantifonden» Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden Se mere på hjemmesiden Ikke inkluderet i prisen» Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)» Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)» Visum/indrejse gebyr til Uzbekistan (fås og købes i lufthavnen koster USD 50,- (skal medbringes i kontanter)» Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)» Personlige udgifter» Drikkepenge (beregn USD 65-70)» Foto-gebyrer ved seværdigheder (små beløb)» Alt ikke beskrevet under Inkluderet» Tillæg for enkeltværelse: 1.498,- Se mere på hjemmesiden Side 10

Praktisk information Praktisk information Gruppestørrelse: 10-18 deltagere. Gruppestørrelse - altid små grupper: Som altid kører vi med små grupper. På denne rejse vil der maksimalt være 18 deltagere. Dette giver en større fleksibilitet end på grupper på 20-30 deltagere, hvor der går megen tid med logistik, og hvor det kan være svært sågar at høre guiderne. Derfor mener vi klart, at det er et kvalitetsstempel at tilbyde små grupper. Type: Kulturrejse med dansk rejseleder Fysisk form: Der kræves ikke nogen særegen god fysik for at kunne deltage på kulturrejsen, men det skal samtidig bemærkes at det en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form og for at kunne besøge de mange steder spændende undervejs, skal man kunne gå og klare sig ved egen hjælp. Hvis du er meget dårligt gående, har brug for rollator eller kørestol, er denne rejse ikke egnet til dig. Vejret: Tashkent Side 11

Praktisk information Side 12

Hvordan kommer jeg videre Berig din rejse I Kipling Travel betegner os selv som et vidensbureau - meget mere, end et internetbureau. Det vil sige, at vi deler ud af alle vores erfaringer både som rejsende og som arrangør i forhold til dine rejseønsker, ligesom vi selvfølgelig giver rådgivning og støtte hele vejen op til afrejse. Rejser er for os en livsstil og en dybfølt passion og vi ynder at få "Kipling-tvisten" sat i spil. Det kalder vi det, der gør, at du ikke kun ser, men også oplever et land og dets kultur bag facaderne. En slags "mere end turisme". Derfor hører vi gerne om dine rejsedrømme, så vi kan berige den med vores viden og gøre din rejse endnu bedre. Ring til os på 47 16 12 20, aftal et besøg på kontoret eller send os en mail på info@kiplingtravel.dk. Tryghed på rejsen Kipling Travel er med hele vejen lige fra planlægningsfasen til du er hjemme igen - den individuelt arrangerede rejse betyder dermed ikke at man overladt til sig selv. Har du behov for hjælp er der altid en person at tale med. I Kipling Travel har vi erfaringer fra egne oplevelser og er et dansk rejsebureau underlagt dansk lovgivning som skaber tryghed. Hos Kipling Travel er der personlig kontakt - både på destinationen, på alarmnumre og her på kontoret - og vi hjælper med dine ændringer og at hele rejse hænger sammen fra start til slut. Kipling Travel A/S Kongensgade 17, 3350 Slangerup - telefon 4716 1220 - info@kiplingtravel.dk CVR 27276415 - Rejsegarantifonden nr. 1571 - Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening Side 13