SOGN & KIRKE. Vær Nebel sogne. Inde i bladet. 29. årgang Nr. 3 Pinse 2015



Relaterede dokumenter
SOGN & K IRKE. Vær Nebel sogne. Inde i bladet. 30. årgang Nr. 3 Pinse 2016

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Malling Kirke og Sognegård

Indbydelse til vi spiser sammen

Carl Nielsen

juli august september

SOGN & K IRKE. Vær Nebel sogne. Inde i bladet. 29. årgang Nr. 4 Høst 2015

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

SOGN & K IRKE. Vær Nebel sogne. Inde i bladet. 29. årgang Nr. 1 Julen 2014

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Torslunde Sogn & Kirke

Nyhedsbrev. august september oktober

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

S C T. M O R T E N S S O G N

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kirkenyt juli og august 2014

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Høsttanker og nye begyndelser.

Bryndum og Vester Nebel kirker

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Marts i Tagensbo Kirke

april maj juni Indhold:

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

KIRKE. Vær Nebel sogne

Kirken på bakken. Sct. Peders Kirke. Biskoppen kommer

Konfirmand i Nexø Kirke

Sædder Sogns Kirkeblad

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Konfirmand i Mølholm kirke

Orø Kirkeblad Nr. 3 Juli - august årg.

Kirkenyt maj og juni 2015

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Krejbjerg - Nyt September 2015

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Henrik. September 2008 Side 3

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Islebjerg Kirke. Nyt hold til babysalmesang. Nyhedsbrev. September Menighedsrådet. Husk orienteringsmødet

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Vejlby Sogns Kirkeblad

Sædder Sogns Kirkeblad

Transkript:

29. årgang Nr. 3 Pinse 2015 SOGN & KIRKE Inde i bladet Mon også knopsvaner kan synge? Herren svinger tryllestaven Ud i det blå og hjem igen Værsang og korklang Sogneaften Vær Nebel kirkekor og babysalmesang Kunst i sognegården Vær Nebel sogne

Nyt fra menighedsrådet: Nye ansigter på graver- og kirketjenersiden Kirkegængere og gæster på kirkegården har i den sidste tid kunnet møde to nye ansigter på kirkegården. Det er Helle Søndergård Jensen og Christian Vang Madsen, der 1. april blev fastansat som gravermedhjælpere. Sammen med ledende graver, Frank Rosendahl Poulsen, udgør de teamet, der fremover skal varetage opgaverne på kirkegården samt funktionen som kirketjenere og job der knytter sig til sognegården. Helle Søndergård Jensen har en baggrund som gartner. Christian Vang Madsen er uddannet graver. Helt nyt ansigt er han dog ikke, idet han har været ansat som vikar siden august. Vi byder dem begge hjertelig velkommen. Arbejdet forventes at blive påbegyndt i begyndelsen af juni måned. I forbindelse med arbejdets udførelse vil det i en periode ikke være muligt at benytte sognegårdens gårdsplads til parkering. Der henvises derfor til kirkens parkeringsplads. Nedlæggelse af kapel ved Vær Kirke Kapellet ved Vær Kirke er i de sidste mange år kun blevet brugt meget få gange ca. en gang om året. Det er uden køleanlæg og kan derfor kun bruges i den kolde tid. I stedet bruges kapellet på Horsens Hospital og kapellet på Vestre Kirkegård. Nedlæggelsen af kapellet er efter ansøgning fra menighedsrådet godkendt af Horsens Provsti og Århus Stift. Det er menighedsrådets planer, at der - når økonomien tillader det - i bygningen skal etableres et tidsvarende toilet og resten af bygningen kan bruges som depot i forbindelse med kirkegården. Folkekirkens nødhjælp - Indsamling Søndag den 8. marts blev der i Vær-Nebel indsamlet 20 449 kr. til Folkekirkens Nødhjælp. Menighedsrådet vil gerne sige tak til alle, der gik en tur i den gode sags tjeneste. Vær kirke, nyt skifertag. Som tidligere omtalt i kirkebladet er kirkens tag stærkt nedslidt, og dermed også utæt. Der har nu været afholdt licitation over arbejdet, og udskiftningen af taget forventes at blive påbegyndt i sidste halvdel af maj måned. Arbejdet vil blive udført i to etaper. Første etape er udskiftning af taget over koret. Dette arbejde vil være afsluttet inden sommerferien. Anden etape er udskiftning af den resterende del af taget, som påbegyndes primo august måned, og forventes afsluttet i begyndelsen af oktober måned. De kirkelige aktiviteter vil naturligvis være uberørt af arbejdet. Sognegården, nyt kloaksystem. Sognegården er ikke tilsluttet offentligt kloaksystem. Det eksisterende spildevandsanlæg med trixtank er nu af kommunen kendt ulovlig. Der skal derfor etableres nyt spildevandsanlæg incl. ny trixtank og separering af spilde- og regnvand. Ny biskop i Århus Stift Domprovst i Odense, Henrik Wigh-Poulsen, er med stort flertal blevet valgt til ny biskop i Århus Stift. Henrik Wigh-Poulsen overtager embedet efter biskop Kjeld Holm fra september 2015 med bispevielse søndag den 6. september i Århus Domkirke. Tak til Kjeld Holm som vores biskop gennem 21 år. Velkommen til Henrik Wigh-Poulsen som vores nye biskop. Menighedsrådet SOGN OG KIRKE udgives af menighedsrådet i Vær og Nebel. Næste nummer udkommer i uge 37 2015. Deadline 17.8.2015. Udebliver bladet, kontakt da venligst kirkekontoret, tlf. 75 65 52 51 Ansvarshavende: Anni Dalby Stensballe Strandvej 109, 8700 Horsens, tlf. 75 61 46 42 / mobil 21 40 73 29. Mailadr.: fam.dalby@gmail.com 2

Mon også knopsvaner kan synge? Det slog mig forleden, da jeg sammen med min familie var til en af forårets mange gymnastikopvisninger, at der findes flere steder, udover i kirken, hvor fællesangen stadig hører hjemme og har sin berettigede plads. Folk til gymnastikopvisning synger glad, gerne og godt med på sange som Livstræet og Jeg vil male dagen blå. Det er godt, at synge sammen. Det er fællesskabskonstituerende. Og vi tør godt synge i en sammenhæng uden for kirken. I kirken er det for nogle lidt mere vanskeligt, at synge sammen. Måske skyldes det blufærdighed. Måske skyldes det, at salmesangen ikke mere er ligeså indsunget og kendt, som den har været engang. Vores danske salmeskat er mangfoldig og rig. For der findes gamle og der findes nye salmer, der findes sangbare og knap så sangbare. Der findes smukke salmer og knap så slidstærke. Men hver og en har de den evne, at de kan røre os som det, de er; røre os som salmer, der bliver til, når de synges. Guds lovsange synger vi ikke, men sangene synger i os. - sådan lyder det i en af Holger Lissners nyere salmer. Det er fantastisk, at man kan synge om noget der bliver til, mens man synger. En af de salmer, jeg holder allermest af, er den poetisk og melodimæssige vidunderlige Det dufter lysegrønt af græs. Vi synger den i år til alle konfirmationerne. Jeg synes billedet af, at noget kan dufte af en farve, er betagende. Og det er nok det, en god salme kan, den kan betage os, skabe klang i os. Den kan få os til at tænke og føle skabende for den vil os noget. Den vil forkynde det kristne håb, der ligger i græssets lysegrønne duft, og Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer, en varm og lys skærsommer. Smukke og slidstærke ord, som jærtegn for det kristne håb i Kristus, ham der gør alting nyt. Men måske er det netop nogle af de smukke, store og slidstærke ord, der bliver for uoverstigelige. Men ikke alle salmer er højstemte, vidtløftige og gamle. Nogle er som sagt nye, modernistiske og anderledes. Simon Grotrian er en salmedigter, som i høj grad har givet anderledes bud på, hvad en salme kan være. Et vers i en af hans salmer lyder sådan her: Hvis sjælen mister al sin kraft og blafrer bort som tyl og taft Vorherre, stå mig honningbi og ræk mig da en kirkesti lad Ordet fylde mig med kraft. Hvad gør man, hvis man nu ikke kan mærke håbet dufte lysegrønt? Hvad gør man, hvis ordene i salmerne føles uoverstigelige for os? Ja, der er kun ét at gøre; Syng, alligevel! Hvis Guds storslåede skaberværk er blevet uvedkommende og ligegyldigt for os, så syng! Hvis saltet mister sin kraft, så syng! Guds lovsange synger vi ikke, men sangene synger i os. Syng for det Ord, der kan fylde dig med kraft, er Guds ord i gudstjenesten, og samtidigt, er det Kristus selv, som er Guds levende Ord. Så syng da Danmark, lad hjertet tale både i kir- ken og til gymnastikopvisningerne og dér i dit liv hvor det giver mening. Glædelig sommer! Sanne Egeberg Dahlsen Fra den danske salmebog DDS 725 Det dufter lysegrønt af græs. DDS 414 Den mægtige finder vi ikke. Fra Simon Grotrian Jordens salt og verdens lys Fra Højskolesangbogen nr. 162 Den danske sang er en ung, blond pige. 3

Herren svinger tryllestaven Herren svinger tryllestaven over duerne på graven tro og håb og kærligheden spreder han i verdenshveden livet har en evig far. (Simon Grotrian) Det var festligt i Vær Kirke til forårets børne- og familiegudstjeneste, hvor vi fejrede dåbsjubilæum for de femårige dåbsjubilarer. Kirkens kor var med og de sang for os, og sammen med os, og de pustede sæbebobler i kirken. Til efteråret er det fem års dåbsjubilarerne født i sidste halvdel af 2010, som inviteres. Børne og familie-gudstjenesten er åben for alle, og det er festligt og hyggeligt. Efter den korte gudstjeneste følges vi over i konfirmandstuen til lidt at spise og drikke. Så hold øje med gudstjenesteplanen! Gudmund og Sanne 4

Ud i det blå og hjem igen - en pilgrimsvandring Onsdag den 2. september 2015, kl. 17-21 Onsdag den 2. september, kl. 17.00 indleder vi en ca. 7 km pilgrimsvandring fra den lille sø ved Vær kirke via Nebel, Serridslev kirke og Serridslevgård til Vær kirke Livsvandring og pilgrimsvandring hænger ret godt sammen. Pilgrimsvandring er som livsvandringen en vekslen mellem at komme ud og komme hjem. Ude og hjemme. Ud i det blå og hjem igen. På pilgrimsvandringen: komme hjem til kirken. På livsvandringen: komme hjem til sig selv. Undervejs på vandringen til Vær kirke vil der blive gjort holdt og læst nogle tekstbidder og digtstykker, ligesom vi sammen vil synge en sang og en salme og nyde et glas vin og et stykke nybagt brød. I Vær kirke vil vi afrunde vores pilgrimsvandring med en kort gudstjeneste. Endelig vil der herefter være, formodentlig tiltrængt, afsluttende suppe i Sognegården. Sørg for godt fodtøj, passende beklædning, flaske med vand, evt. også en stav og et håndklæde eller en lille hynde at sidde på ude i det fri. Tilmelding til vandringen, senest d. 1. september på Kirkekontoret, 75655251, eller til Gudmund Rask Pedersen, 75657018, meget gerne via e-mail: grp@km.dk GRP Studiekreds i skønlitteratur 2015-2016 Litteraturkredsen starter sæsonen tirsdag den 15. september kl. 19.00 i konfirmandstuen, Vær præstegård. Program for sæsonen: Tirsdag d. 15/9, kl.19.00: Lignelsesbogen. En kærlighedsroman, P. O. Enquist Mandag d. 2/11, kl.19.00: Brugstyveri. En roman om kærlighed, Lena Andersson Tirsdag d. 8/12, kl.19.00: Lila, Marilynne Robinson Torsdag d. 28/1, kl.19.00: Jeg nægter, Per Petterson Onsdag d. 9/3, kl.19.00:? Torsdag d. 14/4, kl.19.00: Hvis det er, Helle Helle Begrænset deltagerantal. Tilmelding nødvendig (meget gerne inkl. e-mail-adresse)! (75657018 / grp@km.dk eller: 75655251 (9-13) / bini@km.dk) GRP Kære nye skolebørn I har sagt farvel til jeres børnehave, og I har haft første kometdag den 4. maj. Til august, efter sommerferien, begynder skolen rigtigt. I skal i 0.klasse det synes vi, der er grund til at fejre! Derfor holder vi børne- og familiegudstjeneste, hvor vi fejrer jeres skolestart søndag den 16. aug. kl. 14. Vi sender et brev med en indbydelse til jer, men jeres forældre kan allerede nu sætte kryds i kalenderen. Jeg glæder mig til at se jer til skolestartgudstjeneste - sammen med jeres familie! Sanne Egeberg Dahlsen 5

Sogneaften - i samarbejde med Gangsted-Søvind sogne Torsdag den 24. september 2015, kl. 19.00, Søvind Kirkehus: Torkil Jensen, Der står kvinder bag alt også Luther Torsdag den 26. november 2015, kl. 19.00, Vær Sognegård: Kasper Bro Larsen, ph.d., lektor i NT, Aarhus Universitet Paulus - kulturkriger og konfliktløser. Interessen for reformatoren Martin Luther er stigende i takt med, at vi nærmer os 2017, der verden over skal fejres som jubilæumsår for reformationen. Torkil Jensens foredrag vil nærme sig Martin Luther fra en lidt utraditionel synsvinkel, idet der tages udgangspunkt i hans hustru Katharina von Bora som han blev gift med i 1525. Hvem var hun og hvad betød hun for Martin Luther? Som person og for hans arbejde med reformationen. I foredraget vil vi foruden Katharina og Luther også møde en række af de personer, der omgav dem, og der vil blive trukket tråde op til vor tid. Torkil Jensen er til daglig sognepræst i to landsogne, Vester Aaby og Aastrup på Sydfyn. I 1999 blev han opfordret til at være rejseleder på en tur i Luthers fodspor, og det har han nu været i 16 år samtidig med at interessen for Martin Luther naturligt er blevet udbygget. Torkil Jensen er næstformand i det udvalg i Fyns Stift, der skal forberede Reformationsfejringen på Fyn i 2017. Værsang og korklang Som noget nyt er der mulighed for at deltage i et gudstjenestekor i Vær og Serridslev sogne, under ledelse af organist og korleder Hanne Korsgaard Sundbøll. Alle er velkomne i gudstjenestekoret! Vi øver to onsdag eftermiddage, en søndag morgen, og deltager efterfølgende i en søndagsgudstjeneste med den øvede kormusik. Koret øver tre-fire sange, der er musikalsk tilgængelige for alle - både en- og tostemmigt - som skal indgå i gudstjenesten, samt gudstjenestens salmer. Korsangen indledes med stemmeopvarmning. Gudstjenestekoret øver: I konfirmandstuen i Vær onsdag d. 30. september og onsdag d. 7. oktober, kl. 16.30 18.30. og søndag d. 11. oktober kl. 9.00 med efterfølgende gudstjeneste kl. 10.30 Tilmelding til organist Hanne Korsgaard Sundbøll, senest tirsdag d. 15. september. Efter tilmelding sendes evt. yderligere info. e-mail: hkni@km.dk 6

Konfirmander 2015 Sådan så årets konfirmander fra Stensballe skole ud i civilt. Vi har nydt jeres selskab igennem et skoleår, hvor rigtig meget var nyt for jer og for os. I begyndte i en ny klasse efter sommerferien 2014, da de fire gamle 6. klasser blev til tre nye 7. klasser, med helt nye navne; 7.X, 7.Y og 7.I. Så var der en ny skolereforms betydning for jeres skoleliv. Også dette var nyt for jer, og for jeres lærere og forældre. 7.X For os præster og jer betød det, at der også kom nye tider for konfirmandforberedelsen. Vi har derfor primært været sammen i eftermiddagstimerne mellem kl. 14-15.30 og det har naturligvis betydet markante ændringer i vores måde både at afvikle og tænke konfirmandundervisning på. Dels pga. tidspunktet på dagen, og dels på grund af de lokalemæssige udfordringer, vi har stået i, da eftermiddagstimerne falder sammen med mange af de andre aktiviteter, som foregår her i vores brogede kirkeliv. Vi har dette skoleår haft to hold på samme tid, og har derfor ikke haft konfirmandstuen til rådighed hele tiden. Men vi har byttet lokalitet undervejs, - også dette har I taget i stiv arm! 7.Y Heldigvis er vi gennem skoleåret også mødtes til hele temadage, og disse har været knap så hektiske. Temadagene har været rigtig gode. Kombinationen af det ugentlige møde, og temadagene har været virkelig fint og tilfredsstillende. Den kombination fortsætter også sådan næste skoleår for de nye konfirmander. Men for nu; sådan så altså konfirmanderne år 2015 med præster ud! Tak for jeres selskab! Gudmund og Sanne 7.I. 7

Gudstjenesteliste 7. juni 2015-18. oktober 2015 VÆR 7/6 1. søndag efter trinitatis 9.00 SDA 10.30 SDA 14/6 2. søndag efter trinitatis 10.30 GRP Ingen 21/6 3. søndag efter trinitatis 10.30 SDA (kirkekaffe) Ingen 28/6 4. søndag efter trinitatis 9.00 GRP 10.30 GRP 5/7 5. søndag efter trinitatis 10.30 GRP Ingen 12/7 6. søndag efter trinitatis 10.30 GRP Ingen 19/7 7. søndag efter trinitatis 9.00 GRP 10.30 GRP 26/7 8. søndag efter trinitatis 10.30 SDA 9.00 SDA 2/8 9. søndag efter trinitatis 10.30 SDA (kirkekaffe) Ingen 9/8 10. søndag efter trinitatis 9.00 SDA 10.30 SDA 16/8 Familiegudstjeneste Skolestart 14.00 SDA Ingen 23/8 12. søndag efter trinitatis 10.30 GRP (fernisering) 9.00 GRP SERRIDSLEV 30/8 13. søndag efter trinitatis 10.30 SDA 17.00 SDA (Carl Nielsen musik) 6/9 14. søndag efter trinitatis 10.30 GRP Ingen 13/9 15. søndag efter trinitatis 9.00 SDA 10.30 SDA 20/9 16. søndag efter trinitatis 10.30 GRP Ingen 27/9 17. søndag efter trinitatis 10.30 GRP (kirkekaffe) 14.00 GRP (høst) 4/10 18. søndag efter trinitatis 9.00 SDA 10.30 SDA 11/10 19. søndag efter trinitatis 10.30 SDA Ingen 18/10 20. søndag efter trinitatis 10.30 GRP 9.00 GRP (*) = På søndage med (*), er der ingen dåb i Vær kirke. (Undtaget juni-august) GRP = Gudmund Rask Pedersen SDA = Sanne Egeberg Dahlsen 8

Sommerens arrangementer Se nærmere omtale af arrangementerne i bladet Dato: Tidspunkt: Arrangement: Sted: 23.8.2015 Kl. 11.30 Fernisering Sognegården 15.9.2015 Kl. 19.00 Litteraturkreds Sognegården / konfirmandstuen 22.9.2015 Kl. 19.30 Den Danske Salmeduo Serridslev kirke 24.9.2015 Kl. 19.00 Sogneaften Søvind Kirkehus 27.9.2015 Kl. 15.00 Høstkaffe Serridslev forsamlingshus 30.9.2015 Kl. 16.30-18.30 Værsang og korklang Sognegården / konfirmandstuen Kirkekaffe Gudstjenester på Nørrevang Gudstjenesterne finder sted kl. 14.30 - med efterfølgende kaffebord. Gudstjenester er ikke kun forbeholdt Nørrevangs beboere, men er åbne for enhver, der måtte have lyst til at deltage. Onsdag den 3. juni med altergang SDA Onsdag den 17. juni uden altergang GRP Onsdag den 8. juli med altergang GRP Onsdag den 22. juli uden altergang SDA Onsdag den 5. august med altergang SDA Onsdag den 19. august uden altergang GRP Onsdag den 2. september med altergang SDA Onsdag den 16. september uden altergang GRP Menighedsrådet indbyder alle til kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenesten i Vær kirke søndag den 21. juni, 2. august og den 27. september. Musik i gudstjenesten I løbet af året medvirker, på nogle dage, kirkernes kor eller solister ved gudstjenesten: Søndag d. 30. august, Serridslev kl. 17.00 Gudstjeneste med Carl Nielsen salmer og musik Kammerkor og fløje 9

KFUM-spejderne KFUM-spejderne i Stensballe er kommet flot i gang igen. Medlemstallet stiger, og der er stor opbakning til arbejdet. Torsdag d. 23. april blev der holdt Sct. Georgesdag med fællesspisning i Sognegårdens dejlige have, og 110 personer var mødt op for at hygge sig, se spejderne opføre skuespillet om Sct. George og dragen. Kl. 19 var der familiegudstjeneste i Kirken, hvor alle 110 fyldte godt op på bænkene. Kirkens børne- og ungdomskor var med under ledelse af Hanne Korsgaard Sundbøll, og Gudmund Rask Pedersen stod for gudstjenesten sammen med spejderne. Efterfølgende fik spejderne overrakt årsstjerner. En rigtig god aften for alle. Musik i kirkerne Året rundt med musikarrangementer Der er spændende musik- og sangarrangementer i Vær og Serridslev kirker i løbet af året. Der er fri entré, og menighedsråd og organist byder velkommen til musikarrangementerne. DEN DANSKE SALMEDUO Tirsdag d. 22. september, kl. 19.30, Serridslev kirke Den Danske Salmeduo spiller instrumentale nyfortolkninger af danske salmer med instrumental elegance og stort musikalsk overskud. Musikken har inspiration fra nyere nordisk og amerikansk jazz, nordisk folkemusik og klassisk musik. Men den røde tråd er de utrolig smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med - med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Salmer, der har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne de danske standards - dvs. klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende og stemningsfulde nye bud på hvordan disse sange kan spilles - med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund. Den Danske Salmeduo kommer fra Aarhus og består af de to musikere Christian Vuust, saxofon og klarinet og Hans Esbjerg, klaver. Duoen har siden 1996 givet over 250 koncerter i ind- og udland og har udgivet flere cd er. FYRAFTENSSANG - på årets SPIL-DANSK-DAG Torsdag d. 29. oktober kl. 17.00, Vær kirke Alle sangglade indbydes til fællessang. Vi synger en buket af gamle og nyere sange og salmer, introduceret af sognepræst Gudmund Rask Pedersen. Organist Hanne Korsgaard Sundbøll akkompagnerer fællessangen. Arrangementet varer ca. 45 minutter. 10

Vær Nebel KirkeKor Har du lyst til at synge i kor? Så er muligheden her! I Vær-Nebel KirkeKor. J Alle børn og unge i alderen 10 16 år (fra 4. klasse) kan synge med i Vær Nebel KirkeKor. Eneste forudsætning er lyst til at synge og at træne stemme og musikalitet. Vi har det rigtig hyggeligt og rart og sjovt i Vær Nebel Kirkekor, der har næsten 30 dygtige og glade korsangere. Koret synger sange, salmer, gospels og nyere kirkemusik både en- og flerstemmigt. Vi synger også Kim Larsen, Beatles og måske også lige dén sang, som du godt kunne tænke dig at synge. Den ugentlige kortime foregår torsdag eftermiddag i konfirmandstuen ved Vær kirke Ungdomskoret (6. 9. klasse) synger 15.30 17.00. Børnekoret (4.-5. klasse) synger kl. 16.30 17.40. Dvs. de to kor synger en halv time sammen. Vi har en lille pause med kiks/frugt. KirkeKoret synger første gang efter sommerferien torsdag d. 3. september KirkeKoret deltager ved 8 10 gudstjenester om året. Korsangerne kan tage med bus nr. 674 fra Stensballeskolen kl. 15.15. eller kl. 16.15 til konfirmandstuen ved Vær kirke. Bussen gør stop ved kirken cirka 10 minutter senere. Kirken betaler bustransporten. Kom og syng med! Vi har det hyggeligt og rart og sjovt sammen, det er gratis at være med i koret, og så bliver man altid glad af at synge J Organist Hanne Korsgaard Sundbøll leder korsangen. Mød op! hvis du har lyst til at være med, måske i første omgang for at snuse lidt til korsangen. Tilmelding hos organist og korleder Hanne Korsgaard Sund- bøll tlf. 61 36 68 80, e-mail: hkni@km.dk Babysalmesang i Vær kirke Har du lyst til at synge med dit lille barn? Lære nye sange og salmer, få genopfrisket dem du kender, og være sammen med dit lille barn i en hyggelig sammenhæng i det smukke kirkerum sammen med andre mødre/fædre? Så er du velkommen til babysalmesang i Vær kirke. Babysalmesang er et musikalsk tilbud for småbørn i alderen 3 til 11 måneder sammen med en forælder (eller bedsteforælder), hvor man får mulighed for at møde sin kirke i en anden sammenhæng end dåb og gudstjeneste. Vi synger med babyerne fem onsdage i september måned: Onsdage kl. 10.00 10.45 i Vær kirke d. 2.9. 9.9. 16.9. 23.9. 30.9. med efterfølgende kaffe/te Forløbet indeholder salmesang, børnesange, små dansetrin, rim og remser og brug af forskellige rekvisitter, f.eks. rasleæg og tørklæder. Og så lyttes der til dejlige toner fra bl.a. fløjte- og klokkespil. Det sanglige og musikalske samvær stimulerer barnets sanser, glæden ved musik og evnen til at lytte og koncentrere sig. Og er en god inspiration for forældre, med ideer til sange og lege. Også hvis man som voksen ikke selv har sunget i flere år. Babysalmesangen ledes af kirkernes organist Hanne Korsgaard Sundbøll. Der er plads til 10 småbørn på holdet, og man tilmelder sig alle fem gange. ( Først til mølle ) Tilmelding senest d. 20.8. til Kirkekontoret, e-mail: bini@km.dk, tlf. 75 65 52 51. Det er gratis at deltage. Velkommen til Babysalmesang venlig hilsen Hanne Korsgaard Sundbøll og Menighedsrådet 11

Onsdagsklubben For alle ældre i vore sogne 2015. Vi holder ferie i juni, juli og august, dog med en halvdagsudflugt den 12.8 til Himmelbjerget, hvortil vi skal sejle fra Silkeborg. Turen på Silkeborgsøerne byder på noget af Danmarks smukkeste natur, og eftermiddagskaffen drikkes på Hotel Julsø. Bussen kører os hjem derfra. Se annoncen i Østjysk avis 14 dage før med info om tilmelding, transport og pris. Efterårssæsonen 2015 Mødested i konfirmandstuen i Vær den anden onsdag i måneden. Kaffe/te med hjemmebagt brød. Pris 30 kr. Kop og tallerken medbringes. Bussen kører fra Svanes Torv kl.13.30, Sundbakken kl. 13.40, Bygaden 10 kl. 13. 45, Stensballe Strandvej kl. 13.50, Husoddevej kl. 13.50, Frøhaven kl. 13.55, Nørrevang kl. 14.00, Haldrup kl. 14.05, Serridslev kl. 14.10. Onsdag den 14. oktober kl. 14.30 Ejgil Winther Rasmussen er født i 1936 i Hylke. EWR blev uddannet landmand og arbejdede som landbrugsmedhjælper på Island fra 1955-56. Fra 1962 drev han Yding Enggård, der var hans kones fædrende gård. EWR gik ind i kommunalpolitik i 1978 og blev indvalgt i Gedved kommunalbestyrelse for Venstre. I 1986 blev han borgmester, en post han besad frem til kommunens sammenlægning med Brædstrup og Horsens i 2006. Fra 2002-2006 var han desuden formand for KL (Kommunernes Landsforening). EWR var endvidere bestyrelsesmedlem i en række vigtige organisationer, bl.a. Kommunekredit, Østjysk Energi og KMD. Ejgil W. Rasmussen er Ridder af Dannebrog. Udvalget. Onsdag den 9. september kl. 14.30 Billeder og fortællinger fra Horsens under besættelsen ved Christian Rimestad. 9. april 2015 er det 75 år siden tyskerne rykkede ind i Danmark og indledte det, der siden blev kaldt De fem onde år. Journalist og forfatter Chr. Rimestad har i bøgerne Horsens under besættelsen og Horsens går til modstand skildret såvel krigens dagligdag i Horsens som den lokale modstandskamp. I dette foredrag ser han tilbage på krigsårene med vægten lagt på billederne fra dengang. For selvom fotografering var vanskelig, i mange tilfælde endda forbudt, eksisterer der mange billeder - og ikke kun af hverdagens Horsens. Også en række af de lokale sabotager dokumenteret i sort/hvide fotos. Endda levende billeder kan findes i gemmerne, således at foredraget kan tage tilhørerne med til en våbenmodtagelse og et besøg i et illegalt trykkeri. 12

Motiver Siden min skoletid har portrættering haft en stor plads i mit hjerte, startende med mine egne fotografier af venner og bekendte. Disse fotografier brugte/ bruger jeg ofte som oplæg til oliebilleder, og det er efterhånden blevet til mange portrætter. Både af voksne og børn. Det er ofte på vore rejser, jeg finder mine motiver; - klipper på Madeira, lotusblomster i Vietnam, drypstenshuler på Mallorca m.fl. Blomster har jeg også en svaghed for, men hvor de første jeg malede, var naturtro, er de senere mere løse i stregen. Uden dog at blive helt abstrakte. På det sidste har jeg givet mig i kast med landskaber, og de helt små størrelser fascinerer mig meget. I det hele taget har jeg aldrig vovet/haft lyst til de helt store formater. Det hænder naturligvis at jeg bliver spurgt, hvad mine billeder forestiller, men jeg har normalt ikke et svar. Jeg finder det mere interessant, hvad beskueren selv oplever og måske tolker. Så god fornøjelse Else Smedegaard Buus NB: Læs mere om Else Smedegaard Jensen på www.vaernebelsogn.dk Fernisering I anledning af Else Smedegaard Buus s udstilling vil der efter gudstjenesten i Vær kirke den 23. august blive budt på et glas hvidvin i sognegården. Else Smedegaard Buus vil være til stede. Evt. køb af malerier aftales med kunstneren. Menighedsrådet 13

Billeder og indtryk fra Lediggang langs Horsens Fjord - en pilgrimsvandring først i september 2014 Pilgrimsvandring er lediggang. Lediggang og kirkegang er nært beslægtede. Her skal vi ikke hverken nå eller opnå noget. Her skal vi før noget som helst andet blot være tilstede og tage imod. Med tanker som disse i rygsækken gik vi med omkring 35 deltagere en 9 kilometer lang pilgrimsvandring fra Husodde ved Abetræet over Brakøre og Galgehøj til Vær kirke med afsluttende suppe i Sognegården. En skøn vandring. En dejlig aften. GRP. De sidste skal blive de første Hvor er det godt at være i gang Lediggang i fællesskab Nadveren på Galgehøj forberedes Ved pilgrimsstenen et stykke før Brakøre Vejleder i aftensol ved Horsens Fjord Så går vi i gang fra Abetræet ved Husodde Vi skal gå hånd i hånd gennem livet, du og jeg Udsigter og indsigter 14

Natkirken i Horsens Klosterkirken Planlagte menighedsrådsmøder i 2015 Tirsdag, den 16. juni 2015 Onsdag, den 12. august 2015 Onsdag, den 16. september 2015 Onsdag, den 21. oktober 2015 Onsdag, den 25. november 2015 Den første fredag hver måned holder vi kirken åben 20.00-23.00 Natkirken er et tilbud til alle. Hvis du har lyst til at sidde i stilhed og nyde stemningen i rummet. Hvis du gerne vil tale med en præst. Hvis du vil ha en kop kaffe og en uforpligtende snak i kaffehjørnet. Hvis du vil give dig selv en stund i bøn eller meditation. Hvis du vil opleve kirken om aftenen i stearinlysets skær. Hvis du vil tage et emne eller et spørgsmål op i natkirkens Reflektorium. Du er hjerteligt velkommen til at komme forbi! Natkirkens program 20.00 Natkirken åbner 20.30 Natkirkemusik 21.00 Reflektorium 22.00 Natkirke nadver 23.00 Natkirken lukker Se mere på www.natkirke-studenterpræst.dk Ulve: 2-3 klasse Ulvemøder afholdes mandag 17.00-18.30 Ulveleder er Anja Nielsen 28 93 07 75 Junior: 4-7 klasse Tropmøder afholdes mandag 17.30-19.00 Tropleder er Charlotte Søndberg - 75 62 81 20 Grupperådsformand: Lasse Poulsen - 86 60 37 36 22512965 Gruppeleder: Charlotte Søndberg - 75 62 81 20 Møder afholdes i Spejderhuset på Tværvej i Stensballe 15

Adresse- og telefonliste KIRKEKONTORET Kordegn: Birgit Ørnholt Nielsen. e-mail: bini@km.dk Kordegnemedhjælp: Kirstine Jensen e-mail: kirje@km.dk Værvej 48. Tlf. 75 65 52 51. Åbningstider: Alle hverdage fra kl. 9-13. Lørdag er lukket. Personlig henvendelse uden for åbningstid kan aftales med kordegnen. Sognehjemmeside: www.vaernebelsogn.dk Sognepræst Gudmund Rask Pedersen Husoddebakken 58. Tlf. 75 65 70 18 E-mail: GRP@km.dk. Træffes bedst hverdage kl. 11 13. Fredag er fridag Sognepræst Sanne Egeberg Dahlsen Snærildvej 25. 8300 Odder. Tlf. 20580195 - e-mail: SDA@km.dk Mandag er fridag Organist Hanne Korsgaard Sundbøll Tlf. 61 36 68 80, e-mail: hkni@km.dk Kirkesanger Sonja Balen Frandsen Tlf. 75 61 41 23. e-mail: cro-mus@stofanet.dk Kirkesanger Berith Toftgaard, Tlf. 6067 0220. E-mail: berith@toftgaard.org Kirkesanger Pernille Böser, Tlf. 22140440. E-mail: flutey00@hotmail.com Kirke- og kulturmedarbejder Mette Bugge Tlf.2216 6792. E-mail: mb@maarslet-kirke.dk Formand: Keld Søllested. Tlf. 86912326/40385642 E-mail: Soellested@stofanet.dk Vær - Nebel kirkegårde Graver Frank Rosendahl Poulsen Værvej 48, 8700 Horsens Tlf. 21 40 71 31.E-mail: fr.p@live.dk Gravermedhjælper Christian Vang Madsen Tlf.: 2011 7141 E-mail: vaerkirkegaard@gmail.com Gravermedhjælper Helle Søndergård Jensen Tlf.: 2011 7141 E-mail: vaerkirkegaard@gmail.com Hvad gør man ved Fødsel: Fra barnets fødsel og 14 dage frem har ugifte forældre mulighed for at få faderskabet registreret ved at indgive en omsorgs- og ansvarserklæring det medfører fælles forældremyndighed. Blanketten findes på www.borger.dk, hvor omsorgs- og ansvarserklæringen skal afgives digitalt. Gifte forældre skal ikke indberette noget. Dåb: Aftale om dåbsdag og anmeldelse af navn og faddere sker til kirkekontoret. Der skal være mindst to og højst fem faddere. Navngivning: Navngivelse af barnet skal foretages digitalt på www.borger.dk Navneændring: Information om navneændring kan findes på www.borger.dk Anmeldelse af navneændring skal foretages digitalt på www.borger.dk Vielse: Bryllupsdato aftales med kirkekontoret. Prøvelsesattesten som udfærdiges af Borgerservice i parrets bopælssogn afleveres på kirkekontoret sammen med navn og adresse på to vidner. Begravelse/bisættelse: Tidspunkt aftales med præst/kirkekontor. Besøg af præsten Ønsker man præstens besøg, eller er man som pårørende, nabo eller ven, bekendt med, at en person f.eks. i forbindelse med hospitalsindlæggelse ønsker præstens besøg, er man altid velkommen til at kontakte én af præsterne! Besøgstjenesten Folk, der her i sognene kunne tænke sig at få en besøgsven, eller folk, der kunne tænke sig at gå ud som besøgsven, kan henvende sig til sognepræst Gudmund Rask tlf. 75 65 70 18 / grp@km.dk Kirkebil Har man ikke mulighed for at klare transporten til og fra kirke, kan man til alle gudstjenester kl. 10.30 i Vær bestille kørsel. Henvendelse skal ske til kirkekontoret senest fredag inden kl. 11.00.