SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gartnervangen 24 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-173605 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 346872 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1569 GJ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af gulve 193 GJ Fjernvarme, 522 kwh el 34710 kr. 507007 kr. 14.6 år 3 Efterisolering af skråvægge og kvistflunke 35 GJ Fjernvarme, 93 kwh el 6260 kr. 111951 kr. 17.9 år 5 Ny elsparepumpe til det varme brugsvand 841 kwh el 1430 kr. 8000 kr. 5.6 år 6 Ny elsparepumpe 2494 kwh el 4240 kr. 15000 kr. 3.5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 2 AF 8 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 38400 kr./år Samlet besparelse på el: 6170 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 44600 kr./år Investeringsbehov: 642000 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge 36 GJ Fjernvarme, 95 kwh el 6410 kr.
SIDE 3 AF 8 4 Udskiftning til lavenergiruder 148 GJ Fjernvarme, 262 kwh el 26360 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der er enkelte forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med en tilbagebetalingstid under kun 10 år. Enkelte forslag er med tilbagebetalingstid længere end 10 år, men vil være rentable at udføre. Selv om investeringen er langsigtet, kan forbedringen have betydning og interesse for fremtidige købere og højne gensalgsværdien. Ligeledes vil man være bedre klædt på til at kunne imødegå de stigende energipriser og evt. fremtidige miljø- og energiafgifter. Under alle omstændigheder vil en realisering af forslaget her og nu medføre en energibesparelse og en komfortforbedring af boligen. Herudover er udarbejdet enkelte forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering eller ombygning af ejendommen. Følges anvisningen, vil man være sikret, at projektet er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til isolering. Denne energimærkning omhandler flere bygninger, benævnt afdeling 7 på ejendommen, da den anvendes til samme formål og har fælles opvarmningsform. Bygnngen, som anvendes til boliger, er i 3 plan. Bygning er opført i 1963 med 3.983 m² boligareal. Bygningsejer var ikke til stede ved besigtigelsen. Ved besigtigelsen blev forelagt plan- og snittegning samt andet tegningsmateriale af d. 10.11.59. Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge, loft, krybekælder, kælderetageadskillelse og hanebåndsloft. Det oplyste forbrug er højere end det beregnede forbrug. Mulige årsager kan være, at der har været afholdt en højere temperatur end 20 C, som forudsat i beregningen. Afvigelse i adfærdsmønster, kan i henhold til Statens Byggeforskningsinstituts (SBI s) undersøgelser være helt fra 75% op til +150% fra et normalforbrug. Kommentarer til forbedringsforslag: KOMMENTARER TIL YDERVÆGGE: Forbedringsforslaget til isolering af ydervægge er montage af en let forsatsvæg i et metalskinnesystem beklædt med gipsplade, der malerbehandles. Hermed afbrydes kuldebroer i sammenmuringer omkring vinduer og døre. I forslaget er medregnet omkostninger til flytning af radiatorer, elinstallationer og lysninger om vinduer mv. KOMMENTARER TIL GULV MOD KÆLDER: Efterisolering af etageadskillelsen er en simpel manøvre, der foretages fra kælderen. I beregningen er det samlede isoleringslag i fuld bjælkehøjde. KOMMENTARER TIL GULV MOD KRYBEKÆLDER: Rumhøjden i krybekælderen giver mulighed for at foretage isolering nedefra. Denne enkle form for merisolering er prisbillig og derfor rentabel. KOMMENTARER TIL TAG OG LOFT:
SIDE 4 AF 8 På grund af manglende adgang til skråvæggene er det ikke muligt at merisolere direkte på fladerne. Forbedringsforslaget er derfor baseret på indblæsning med isoleringsfyld. Arbejdet kræver demontering af den nederste del af tagbelægningen for at kunne indblæse i et jævnt isoleringslag. Omkostningen er inkluderet sikring af jævnt fordelt ventilation af området. Forbedringsforslaget til isolering af kvistflunke er montage af en let væg med godkendt facadebeklædning. KOMMENTARER TIL VARMEANLÆG: I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne sommerdrift spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. Hvis der er mere end 2-5 C forskel på vekslerens retur til fjernvarmeværk- og returtemperatur fra varmeanlægget, kan veksleren enten være tilsmudset, dimensioneret for lille eller forkert monteret. Styring med termostatventiler kan også være en løsning. Boilerummet, som leverer varme og varmt brugsvand til blok 1, 2 og 3, er placeret i kælderen i blok 1. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft - Vandret loft er isoleret med 250 mm indblæst granulat. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning. - Skråvægge er udført i henhold til Bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet. - Murede kvistflunke er 23 cm mur uden isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 3: Det anbefales at: - indblæse 175 mm isoleringsfyld i skråvægge. - merisolere kvistflunke udvendigt med 200 mm. Der afsluttes med ny facadebeklædning. Ydervægge - Ydervægge er 36 cm hulmur med lecasten i bagmur og indblæst granulat. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale med efterisolering af hulmur. - Brystningspartier er vurderet udført i henhold til Bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet. Forslag 2: Det anbefales at: - efterisolere hulmure indvendigt med 100 mm i en ny let væg.
SIDE 5 AF 8 - efterisolere brystningspartier indvendigt med 150 mm i en ny let væg. (Tilbagebetalingstiden er ca. 107 år). Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har primært vinduer/glasdøre med 2 lags termoruder. Undtaget er sidepartier i trapperum, der er med 1 lag glas. Yderdøre er isolerede. Forslag 4: Ruderne er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. (Tilbagebetalingstiden er ca. 40 år). Gulve og terrændæk - Gulv mod kælder (blok 1 og 2) er trægulv på bjælkelag med ca. 30 mm isolering. - Gulv mod krybekælder (blok 3) er trægulv på bjælkelag med ca. 50 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 1: Det anbefales at: - indblæse ca. 175 mm isoleringsfyld i bjælkelagets hulrum (blok 1 og 2). Isoleringsarbejdet foretages fra kælder. - isolere mellem bjælker med 175 mm (blok 3). Ventilationsforhold i krybekælderen skal sikres efterfølgende. Ventilation Ventilation Bygningen ventileres ved naturlig ventilation gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af en fjernvarmeveksler, der ikke kan aldersbestemmes præcist, da mærkeskiltet ikke er læsbart. Veksleren er placeret i kælder i blok 1. Der er 2 stk. cirkulationspumper: - Grundfos, type UPC 50-120 - Grundfos, UPE 50-120/F Varmt vand Det varme brugsvand produceres i en varmeveksler og i en varmtvandsbeholder på 1200 liter. Beholderen er fra 1989. Varmtvandsrør er ført i kælder/krybekælder og i rørkanal. Cirkulationspumpe til brugsvandet er en Grundfos, type UPS 25-80. Forslag 5: Det anbefales at:
SIDE 6 AF 8 - udskifte cirkulationspumpe til brugsvandet til en elsparepumpe, Grundfos, UPE 25-80 Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2 strengsanlæg. Varmerør er ført i kælder/krybekælder og i rørkanaler. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Der er central styring af varmen i form af CTS anlæg og vejrkompensering. Pumper varme Forslag 6: Den ene cirkulationspumpe (UPC 50-120) anbefales udskiftet til en elsparepumpe Magna 50-120 F. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1963 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (GJ) Ingen Boligareal i følge BBR: 3983 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 3983 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for boligen. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 175.14 kr./gj Fast afgift på varme: 63370 kr./år El: 1.7 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen
SIDE 7 AF 8 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejl. på 57 m² 57 4964 kr. Lejl. på 61 m² 61 5312 kr. Lejl. på 80 m² 80 6967 kr. Lejl. på 85 m² 85 7402 kr. Lejl. på 89 m² 89 7750 kr. Lejl. på 94 m² 94 8186 kr.
SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Tornegade 4, 1 3700 Rønne Telefon: 70217266 E-mail: cek@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 23-07-2009 Energikonsulent nr.: 250348 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.