Markedsrapport Italien

Markedsrapport Italien UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Italien er verdens 8. største økonomi. Landet har historisk været en af Europas stærkeste økonomier, men det kan ikke længere siges at være tilfældet. Allerede op igennem 00 erne klarede Italien sig dårligere end de øvrige lande i Eurozonen, og Italien blev ramt hårdt af både finanskrisen og den efterfølgende eurokrise. Italien har haft store problemer med at få gang i økonomien igen efter nedturen. Det lader dog til, at der endelig er kommet lidt gang i væksten, om end vækstraterne fortsat er relativt lave. Det ventes, at økonomien vil vokse med,6 pct. i 207, hvilket er markant højere end vækstraterne de foregående år. Økonomiske nøgletal for Italien 204 205 206 207 208 (skøn) 209 (skøn) 2020 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 0,2 0,9,,6,2,0 0,9 Inflation (pct.) 0,0 0, 0,5,,0,3,3 Arbejdsløshed (pct.) 2,6,9,7,2,0 0,7 0,4 Offentlig budgetbalance, saldo af BNP (pct.) -3,0-2,6-2,5-2,3-2, -2,3-2,3 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 3,7 3,6 3,9 33,6 33,2 33,0 32,4 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.),8,4 2,5 2,7 2,2,9,9 Kilde: EIU, August 207 Økonomisk udvikling Italien er det største og rigeste af de sydeuropæiske lande, men økonomisk set er der meget store regionale forskelle, navnlig mellem Nord- og Syditalien. Norditalien er hjemsted for Italiens største virksomheder, som blandt andet inkluderer verdenskendte modehuse og luksusmærker såsom Prada og Gucci, bilfabrikanter, maskinproducenter mv. Syditalien har derimod ikke samme industritradition. Til trods for årtiers indsats fra den italienske stat for at løfte Syditaliens økonomi, er regionen fortsat på et meget lavere velstandsniveau end det rige Norditalien. Dette ses også i arbejdsløshedstallene, idet arbejdsløsheden er ca. dobbelt så høj i Syditalien som i Norditalien. Mens lande som Spanien og Portugal har haft delvis succes med at reformere deres økonomier efter finanskrisen, har reformviljen i Italien været lav. Det har været medvirkende til, at Italien har haft vedvarende lav vækst gennem en årrække. Det tyder dog på, at væksten i 207 bliver højere end de foregående år. Italien nyder aktuelt godt af højkonjunkturen i Europa, eftersom hovedparten af landets eksport går til EU-lande. Herefter kommer USA og Schweiz. Italien er en forholdsvis åben økonomi, men eksporten udgør imidlertid kun ca. 30 pct. af BNP, hvilket er lavere end sammenlignelige lande. Turisme udgør dog en stigende andel af BNP, hvilket blandt andet skyldes en forværring af sikkerhedssituationen i

Mellemøsten og Nordafrika, som har medført et stigende antal turister i Italien. I 206 udgjorde turismeindtægter ca. pct. af BNP. Den italienske økonomi lider under en række strukturelle udfordringer, som kræver reformer. En af de største udfordringer er en meget høj offentlig gæld den næsthøjeste offentlige gæld i EU efter Grækenland samt vedvarende underskud på de offentlige finanser, hvilket er en klar risiko. I 206 udgjorde den offentlige gæld ca. 32 pct. af BNP, og underskuddet på den offentlige saldo udgjorde 2,5 pct. af BNP. Det er dog positivt, at nærmest hele gælden er i euro, og at der er en relativ lang restløbetid på gælden. Den italienske banksektor har også fortsat udfordringer. Generelt set har de italienske banker en lav profitabilitet samt en lav kapitalisering og en ganske dårlig aktivkvalitet. Regeringen har haft en vis succes med at stabilisere investorernes tillid til sektoren, men generelt set er der lang vej igen, før bankerne er på niveau med de nordeuropæiske banker. De italienske banker er underlagt EU-regulering, som foreskriver, at bankens kreditorer skal tage tab, før en bank kan reddes af skatteyderne. Det har været et brandvarmt politisk emne i Italien, fordi private investorer udgør en stor andel af kreditorerne. Italiens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Italienske investeringer i Danmark (beholdning 2. kvartal 207) Danske investeringer i Italien (beholdning 2. kvartal 207) Dansk vareeksport til Italien 206 Dansk tjenesteeksport til Italien 206 Dansk vare- og tjenesteeksport til Italien 206 Dansk vareimport fra Italien 206 Dansk tjenesteimport fra Italien 206 Dansk vare- og tjenesteimport fra Italien 206 Danske datterselskaber i Italien 205 Ja 8,58 mia. DKK 7,23 mia. DKK 6,82 mia. DKK 6,4 mia. DKK 23,23 mia. DKK 20,59 mia. DKK 7,94 mia. DKK 28.53 mia. DKK 96 (0.358 ansatte i alt) Kilde: SKAT og Danmarks Statistik Politisk udvikling Italien er en demokratisk republik med en præsident, en premierminister og et parlament. Premierministeren er lederen af regeringen. Parlamentet består af to kamre senatet og underhuset. Silvio Berlusconi trådte tilbage i november 20 efter sin tredje periode som premierminister. Siden har landet været ledet af skiftende regeringer, herunder en teknokratregering i en kortere periode. MARKEDSRAPPORT ITALIEN 2

I 204 overtog den reformvenlige Matteo Renzi fra centrum-venstre-partiet Democratic Party magten. Renzi forsøgte i slutningen af 206 at få gennemført en grundlovsændring, der skulle skabe mere stabilitet i det politiske system. Lovændringen blev nedstemt med 59 pct. nej ved en folkeafstemning den 4. december 206. Efter nederlaget valgte Renzi at trække sig som premierminister, og det lykkedes underhuset og senatet at godkende en nydannet regering med Paolo Gentiloni fra Democratic Party som premierminister uden udskrivelse af valg. Den nuværende valgperiode slutter i maj 208, og der skal derfor afholdes parlamentsvalg senest i maj 208. Meningsmålingerne tyder på, at op imod 50 pct. af italienerne vil stemme på EU-skeptiske partier (5-stjernebevægelsen, Lega Nord og Brothers of Italy). Protestpartiet 5-stjernebevægelsen kan blive det største parti i parlamentet. Valget ventes at blive fulgt med spænding i de øvrige EU-medlemsstater, da udfaldet meget vel kan få afgørende betydning for EU s fremtid. 5- stjernebevægelsens grundlægger og tidligere formand, Beppe Grillo, har tidligere talt for, at Italien skal forlade eurosamarbejdet, men partiets nye formand, Luigi Di Maio, har modereret disse udtalelser. Det er imidlertid svært at forudsige, hvilke partier der i sidste ende kan samle et flertal, eftersom det er meget sandsynlig, at der ikke kommer en klar vinder efter valget. Der bliver desuden spekuleret i, om Matteo Renzi vil forsøge et comeback som sit partis premierministerkandidat, hvilket kan skabe yderligere usikkerhed omkring Paolo Gentilonis styrkeposition. I efteråret 207 stemte befolkningerne i to af de rigeste regioner i Norditalien for øget regional selvstændighed. Afstemningen var ikke juridisk bindende, men vidner om en voksende utilfredshed i Norditalien med, at hovedparten af statens udgifter finansieres af norditalienerne. Afstemningen kom i kølvandet på Cataloniens uafhængighedsafstemning i Spanien. Italien har historisk været et af kernelandende i EU, omend landet ikke har haft lige så meget magt i EU som de øvrige tre store lande (Tyskland, Frankrig og Storbritannien). En udvikling i retning af øget selvstændighed i de italienske regioner kan dog besværliggøre Italiens forhold til EU på sigt. Italien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 2 (ud af 76) WIPO s Global Innovation Index 29 (ud af 27) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 43 (ud af 37) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 60 (ud af 76) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 46 (ud af 90) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 66 (ud af 90) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) 05 (ud af 90) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) 62 (ud af 90) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) (ud af 90) Kilde: Se kildehenvisning på sidste side MARKEDSRAPPORT ITALIEN 3

Markedsmuligheder Italien er Danmarks 0. største eksportmarked, og landet er med sine 60 millioner indbyggere et attraktivt marked for danske eksportører. Til trods for den relativt svage vækst har en stor del af italienerne fortsat en høj indkomst. Italien har en diversificeret økonomi, og de italienske forbrugere er kvalitetsbevidste, så danske eksportører kan gøre sig gældende inden for mange forskellige sektorer. Energi Italien er en stor importør af energi. Danske virksomheder er allerede på nuværende tidspunkt tilstedeværende på det italienske energimarked. Vandkraft og solenergi er de vigtigste vedvarende energikilde i Italien, men vindenergi udgør en stigende andel. Bølgekraft, jordvarme og bioenergi er andre eksempler på vedvarende energikilder, hvor danske virksomheder kan have muligheder på det italienske marked. Vand Italien har store problemer på vandområdet. Bl.a. håndteringen af spildevand har fået dem på kant med EU-direktiverne, og det har indtil videre kostet dem i form af bøder. Foreløbig er der blevet fokuseret mest på kortsigtede løsninger på problemet. Afgifterne på vand er små, så vandvirksomhederne har ikke selv penge til at udvikle holdbare løsninger. Det bliver dyrt for staten at komme på linje med EU-direktiverne, men det er nødvendigt, hvis de skal have en velfungerende vandsektor i fremtiden. Her er der klare markedsmuligheder for at forbedre og effektivisere de italienske vandværker, der ofte er meget gamle og bærer skylden for de store mængder tabte vand. Mode og design Italienerne er kendt for deres æstetiske sans, og de betaler gerne en merpris for et flot design, når det gælder tøj, møbler og andre forbrugsgoder. Dansk design har gode muligheder især i Norditalien, hvor købekraften er høj. Italienernes privatforbrug ventes at stige de kommende år, hvorved efterspørgslen efter mode og design også ventes at stige. 0 største danske eksportvarer til Italien 206 Overkategorier. Medicinske og pharmaceutiske produkter 2,3 mia. kr. 2. Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf,9 mia. kr. 3. Kød og kødvarer,6 mia. kr. 4. Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n.,2 mia. kr. 5. Beklædningsgenstande og -tilbehør, mia. kr. 6. Kraftmaskiner og motorer 666 mio. kr. 7. Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 570 mio. kr. 8. Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 54 mio. kr. 9. Drikkevarer 469 mio. kr. 0. Køretøjer 458 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT ITALIEN 4

Underkategorier. Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, fersk eller kølet,2 mia. DKK 2. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 469 mio. DKK 3. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 450 mio. DKK 4. Øl, i flasker med indhold af <= 0 l 375 mio. DKK 5. Tamsvin, levende, af vægt < 50 kg 323 mio. DKK 6. Stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks 273 mio. DKK 7. Dele til ikke elektriske kraftmaskiner og motorer 266 mio. DKK 8. Belysningsartikler, elektriske, af andet materiale end plast 260 mio. DKK 9. Enzymer og tilberedte enzymer 250 mio. DKK 0. Vinddrevne elektriske generatorer 228 mio. DKK Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima Det kommercielle klima i Italien er overordnet godt, hvilket afspejles i EKFs model for kommercielt klima, hvor Italien samlet ligger i den bedste klasse. I forhold til nordeuropæiske lande halter det kommercielle klima i Italien dog på visse parametre. Det gælder ikke mindst på parametre som korruption og finansielt system, hvor Italien ligger efter de nordeuropæiske lande. Dansk vareeksport til Italien fra september 206 til september 207 Mia. kr.,8,6,4,2 0,8 0,6 0,4 0,2 0 sep-6 okt-6 nov-6 dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 Vareeksport Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT ITALIEN 5

Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Italien fra januar til august 207 20% 4% 34% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel Medicin og andre kemiske produkter Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Maskiner og transportmidler 7% 5% Færdigvarer og andre varer 20% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Italien Dansk vareeksport til Italien fra 202 til 208 Mia. kr. 30 25 20 5 0 5 0 202 203 204 205 206 207 208 Dansk vareeksport til Italien Dansk tjenesteeksport til Italien Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Note: Eksporttallene for 207 og 208 er foreløbige skøn. MARKEDSRAPPORT ITALIEN 6

Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Italien 203 204 205 206 207 Jan-Aug Vareeksport i alt, mio. kr. 4.627,5 4.497,8 5.727,2 6.86,8.024,3 Vækst mio. År-t-dato Vækst mio.kr. -984,9-29,7.229,4.86,8-429,4-429,4 Vækst i pct. -6,3% -0,9% 8,5% 7,6% -3,7% -3,7% Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 4.89,7 5.034,4 5.258,9 5,342, 3.664,2 74,6 Kød og kødvarer.896,8.85,8.82,4.624,8.53, 78,9 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf.645,8.68,7.797,2.930,.203,2-2,8 Foderstoffer (undt. umalet korn) 338,8 36,0 420,4 389,0 265,7,9 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 634,9 730, 683,8 670,7 543,3 04,0 Huder, skind og pelsskind, uberedte 262,9 34,7 283,2 272,8 260,9 89,9 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. 87,0 206,8 226,9 245,0 59,8-8, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 04,8 6,0 4,9 25,6 86,7-35,4 Kemikalier og kemiske produkter 2.97,8 2.734,4 3.48,8 3.29, 2.85,7-38,2 Medicinske og pharmaceutiske produkter 2.008,0.778,5 2.40,7 2.249,6.457,0-82,9 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 420,0 420,8 452,7 433,8 3,0 20,8 Organiske kemikalier 283,9 294,5 3,7 343,0 234,5 9,5 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 854,3 9,5.00,4.3,9 73,5-0,7 Metalvarer, i.a.n. 282,6 244, 300,0 254,4 63,3-5,8 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 27, 45,3 58,0 97,5 36,6,0 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 98,8 5,9 49,2 90, 4,7-7,5 Maskiner og transportmidler 3.050,0 2.875,0 3.34, 3.707,7 2.205,2-402,0 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n..76,5.027,7.96,5.83,7 89,8 6,8 Elektriske maskiner og apparater i.a.n tilbehør 56,7 482, 484, 569,8 380, -6,6 Kraftmaskiner og motorer 455,2 96,5 399,9 666,0 28,4-424,8 Færdigvarer og andre varer 2.025,5 2.079, 2.202,6 2.565,8.539,6-258,5 Beklædningsgenstande og -tilbehør 642,3 84,0 979,3.07,0 720,7 -,2 Tekniske og videnskabelige instrumenter, i.a.n. 657,2 496,3 467,2 54,3 348,3 6,3 Diverse forarbejdede varer 378,0 332,2 37,6 293,6 89,0 4,4 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Italien MARKEDSRAPPORT ITALIEN 7

Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg os på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 3 75 24 00 / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 00 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 40 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr206-207/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport206-207_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT ITALIEN 8