Farverige Cuba. 13 dage

Relaterede dokumenter
Farverige Cuba. 12 dage

Sommeroplevelser på Cuba. 13-dages rundrejse

8 dages cykelferie i Cuba

Cuba Grande 16-dages rundrejse

Cuba Grande 16 dage Glæd dig fordi

Ekstraoplevelser i Canada

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Cuba Grande. 16 dage. M = morgenmad F = frokost A = aftensmad

Værd at vide om Cuba. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rejseprogram til Cuba Casa Singlerejse den november 2019

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Udflugter i New Zealand

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Påsketur til Cuba og Canada 13 dages kulturel rejse med dansk rejseleder

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Cuba BBB. 13 dages veltilrettelagt grupperundrejse i Cuba med erfaren dansk rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

RUNDREJSE CUBA DET KLASSISKE CUBA

Rundrejse på CUBA. Mangaard Travel Group. Oplev Castros Gamle Cuba Dansktalende rejseleder følger med helt fra Danmark. 12 dages rundrejse

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Før og under rejsen. Vi hører meget gerne fra dig, når du kommer hjem!

Enestående Cuba Unik 14 dages rundtur i Cuba med mange aktiviteter og store oplevelser

Farverige Cuba oktober 2016

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Farverige Cuba september 2016

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Medicinsk Studierejse til Cuba

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

På opdagelse i Dansk Vestindien

Eastern Journey 9-dages rundrejse

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Grækenland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Borneo. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kør selv-ferie i Cuba

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Chile. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sydholland - Valkenburg

Cuba Mageløse oplevelser

Tanzanias sydlige højdepunkter

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Toscana - Flyv på busrejse

Wonders of the Caribbean - Cuba og Mexico

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Cuba Rundt på 2 og 4 hjul

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Honduras. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Toscana - Flyv på busrejse

Coco Loco. 12 dages individuel rundrejse i Cuba med ophold på tropeøen Cayo Coco. Kulturel Oplevelsesrejse med

Værd at vide om. Belize. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det bedste af Kakadu 2 dage

Værd at vide om. Brasilien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Farverige Cuba september 2017

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Postillion Hotel Dordrecht

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om Jordan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Farverige Cuba maj 2017

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Værd at vide om. Forenede Arabiske Emirater. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Farverige Cuba september 2017

Cuba Deluxe 13 dages tur til Havana og Varadero på Cubas bedste hoteller

CUBA CUBAS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

Sensom m er/e fterår i Prag,

RUNDREJSE CUBA DET BEDSTE AF CUBA - DEN STORE RUNDREJSE

Transkript:

Farverige Cuba 13 dage En rejse til Cuba er først og fremmest et møde med livsglæde og smittende salsarytmer, og overalt bliver du mødt med smil og venlighed. Selv om Cuba har åbnet døren til den store verden, så er alt næsten ved det gamle, og du kan stadig nå at opleve et land, hvor tiden på mange områder har stået stille. Cuba er kontrasternes land, for Cuba er også et moderne samfund med et udbygget sundhedsvæsen og et velfungerende uddannelsessystem. Man må være forberedt på, at ting tager tid, når man rejser i Cuba, men det er blot en charme ekstra. På denne rejse får du et nuanceret billede af Cuba plus en dejlig badeferie. Glæd dig fordi det er en koncentreret rejse med mange highlights du bor 2 nætter i den hyggelige by Viñales hjemme hos en cubansk familie du oplever både Havanas gamle og nye bydel der er besøg på cigarfabrik og romsmagning der er naturoplevelser i Las Terrazas og koloniatmosfære i Trinidad du kan nyde livet på en mini-badeferie på 5-stjernet hotel med all inclusive der er inkluderet en spændende byrundtur i Toronto 1

Dagsprogram Dag 1 - Danmark Havana Afrejse fra Danmark og ankomst til Cuba, hvorefter vi kører direkte til hotellet i Havana, hvor vi skal bo de næste tre nætter. Vi er sent fremme på hotellet, og der vil ved ankomst blive serveret en let anretning. Inkluderede måltider: Sen aftensmad. Dag 2 - Havana Byvandring Plaza Armas Plaza de la Catedral Havana var engang juvelen i den spanske krone, og byen funkler stadig på afstand. Her smelter romantik, nostalgi og historie sammmen. Elskende går tur langs pastelfarvede huse på den berømte promenade Malecón. Stenfæstninger ligger badet i lys, og arkitekturen er præget af solid elegance. Ved nærmere eftersyn opdager man imidlertid, at det meste af byen ikke er blevet malet siden den økonomiske krise i 90 erne. La Habana Vieja, Havanas UNESCO-fredede bydel fra kolonitiden, er dog et af de områder, som nu er ved at blive restaureret. Vi tager på opdagelse her til fods, som er den bedste måde at opleve stemningen, folkelivet og Habana Viejas net af smalle gader, yndefulde pladser og aristokratiske palæer. De farverige huse er pyntede med fint træskæerarbejde udført af andalusiske håndværkere, der kom med skib fra Sevilla og Cadiz. Denne enkle mudéjar-stil er blandet med barok- og renæssancearkitektur. Det skal vi eksempelvis opleve på den charmerende katedralplads med barok-katedralen og i Guvernørpaladset med den smukke patio, som ligger på den prægtige og livlige Plaza de Armas. Denne plads er den ældste i Havana og grundlagt samtidig med byen i 1519. Midt på pladsen står en statue af Carlos Manuel de Cespedes, præsident og oprørsleder i den befriede del af Cuba under den første uafhængighedskrig i 1860 erne. Vi ser også fæstningen Castillo de la Fuerza, der er Havanas ældste bygning, som blev bygget for at beskytte byens rigdomme mod pirater. Om aftenen spiser vi middag på en hyggelig restaurant. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Dag 3 - Havana Asger Jorns vægmalerier Besøg på cigarfabrik Rom-smagning Denne dag koncentrerer sig om Havanas moderne bydel, hvor vi først starter med at se Asger Jorns enestående vægudsmykninger i Revolutionsarkivet (NB vi gør opmærksom på, at arkivet kan være lukket, da de suverænt bestemmer, hvornår man kan komme på besøg). Dernæst venter Revolutionsmuseet og Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro holdt utallige taler til det cubanske folk foran mindesmærket for landets nationalhelt, José Martí. Men vi ser også mange andre steder af historisk og kulturel betydning og får et indblik i cubanske samfundsfor- 2

hold før og nu. Vi kører via tunnelen over til La Cabaña, det gamle fæstningsanlæg ved indsejlingen til Havana, som spillede en vigtig rolle under revolutionen, da det var her, Che Guevara havde sit hovedkvarter. Hver aften høres det legendariske kanonskud kl. 21, som er et levn fra kolonitiden, og som var tegn til, at byportene skulle lukkes. Produktion af tobak har i århundreder spillet en stor rolle i Cuba, og landet eksporterer ikke mindre end 100 mio. luksuscigarer. Vi besøger en cigarfabrik og får et indblik i processen, der begynder med udvælgelsen af de absolut bedste blade og slutter med påsætning af mavebælter på de færdigrullede cigarer. Senere besøger vi Havana Club Rum Foundation, hvor vi hører om produktionen af rom og smager på resultatet. Resten af dagen og aftenen er på egen hånd. Kør en tur i en hestetrukken karet eller i en stor, åben amerikaner-bil langs strandpromenaden Malecón, eller oplev byens stemning og musik på de mange pladser. Du kan også vove dig ind i en af de familierestauranter, paladares, der lever en skjult tilværelse, men som alle kender, og hvor du kan smage det, cubanerne spiser derhjemme kød, ris, bønner og grøntsager som yucca eller malanga. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. Dag 4 - Havana Las Terrazas Viñales Kaffens historie Naturoplevelser Det virkelige Cuba findes i provinsen, hvilket vi oplever i Pinar del Río, der er centrum for den gamle tobakstradition og er der, hvor man finder den UNESCO-fredede Viñales-dal. Selvom man under revolutionen ønskede at udvikle Pinar del Río, så leves det landlige liv her tilbagelænet og i langsomt tempo med oksekærrer som det mest brugte transportmiddel. Mellem de små landsbyer med gamle kolonikirker ligger flotte landskaber med stråtækte casas de tobaco, hvor man tørrer tobak. I Pinar del Río oplever vi et af Cubas mest frodige og spektakulære landskaber, Las Terrazas, som er et omfattende system af terrasser, der blev bygget i slutningen af 1960 erne. Terrasserne er et naturgenopretningsprojekt, der skulle dæmme op for den erosion, som kolonimagtens omfattende skovhugst var skyld i. Vi hører om projektet, ser landsbyen, der opstod i forbindelse med det, og nyder den dejlige tropiske natur. Senere rejser vi videre og besøger en tidligere kaffeplantage, hvor vi hører om den cubanske kaffes historie og produktion. Der bliver også tid til at nyde livet og få en forfriskende dukkert i floden San Juan, inden vi kører videre til den hyggelige by Viñales, hvor vi møder cubanerne på en helt anden måde, når vi bliver indlogeret i hyggelige, private hjem de næste to nætter. Det er blevet muligt for cubanerne at leje værelser ud, hvis de registrerer deres hjem som et såkaldt casa particulares, der er en slags mini-version af en Bed & Breakfast. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. 3

Dag 5 - Oplevelser i Pinar del Rio-provinsen Klippemaleriet Mural de Prehistorica Besøg i Indianergrotten Efter morgenmaden besøger vi stedet med det gigantiske maleri, Mural de Prehistorica, som er malet direkte på bjergsiden, og som illustrerer menneskets evolution på en lettere psykedelisk måde. Det 120 m lange vægmaleri blev designet af kunstneren Leovigildo González Morillo i 1961, og det tog 18 mennesker fire år at male. Om eftermiddagen udforsker vi én af områdets mange grotter, når vi besøger Cueva del Indio, på dansk Indianergrotten. Grotten var hjemsted for indianere og blev også brugt som gemmested, dengang de spanske erobrere kom til øen. Grotten blev genopdaget i 1920, og inde i den veloplyste hule finder man også en underjordisk flod, som det er muligt at sejle en lille tur på. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. Dag 6 - Viñales Cienfuegos Trinidad Sightseeing i Caribiens Perle Vi tager afsked med Viñales og kører tværs over øen til Cienfuegos. Cienfuegos ligger i et område med store sukkerrørsmarker, og havnen står for udskibningen af størstedelen af den cubanske sukkerproduktion. Samtidig er Cienfuegos en af de smukkeste byer på Cuba, grundlagt af franske immigranter fra USA, som efter salget af Louisiana til englænderne drog ud i verden. Franskmændene fik lov at bygge en by ved Jagua-bugten, som nu kaldes Caribiens Perle. Byen ligner ikke noget andet på Cuba, og arkitekturen og de brede boulevarder fortæller historier fra en svunden tid. Vi tager på en byrundtur og ser bl.a. José Marti Pladsen og kigger indenfor i det overdådigt udsmykkede Tómas Terry-teater. Rundrejsen går videre til Trinidad, og undervejs er det med at nyde de smukke udsigter til Det Caribiske Hav og Cubas næststørste bjergkæde Escambray, hvor kontrarevolutionære gemte sig i 1960 erne. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Dag 7 - Trinidad Spor af kolonitiden i Trinidad Tid på egen hånd Vi bruger denne dag på ferien i Trinidad. Byen er et enestående vidnesbyrd fra kolonitiden med røde tegltage, pastelfarvede facader, smedejernsgitre og brostensbelagte gader, og den er en af de bedst bevarede kolonibyer i hele Latinamerika. Sukkerproduktionen skabte enorme rigdomme, der blev omsat til rigmandspalæer og andre arkitektoniske perler. Ikke overraskende er byen at finde på UNESCOs verdensarvsliste. 4

Der er meget at opleve i Trinidad, hvor der stort set ikke er moderne bygninger, så her går vi på opdagelse. Overalt er der skyggefulde søjlegange, indgangspartier med massive mahognidøre og grønne, indbydende gårdhaver. Vi besøger bl.a. det prægtige palæ Museo Romantico. På markedet er der et væld af bl.a. træskærerarbejder og fine broderede duge, og her kan du gøre en god handel. Og så er Trinidad kendt for sin brede musikalske vifte. Her høres afrocubanske rytmer, men også populær latinamerikansk musik som den rustikke son, 1970 ernes salsa og den sentimentale bolero. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Dag 8 - Trinidad Cayo Santa Maria Kolonihistorie i Sancti Spiritus Revolutionshistorie i Santa Clara Badeferien begynder Denne dag rejser vi til Cayo Santa Maria, og undervejs kører vi gennem Sukkermølledalen til sukkerplantagen Manaca Iznaga med det 44 m høje udkigstårn. Selv om sukkerproduktionen stort set er mekaniseret, er det stadig den cubanske arbejderhelt machetero en, der høster med sin machete. Macheten er et vigtigt redskab på landet, hvor man både bruger den som markredskab og køkkenkniv. Undervejs på rejsen stopper vi i Sancti Spiritus, der er en af Cubas syv oprindelige byer, og den emmer naturligvis af historie. Bygningerne er dog ikke lige så gamle som i Trinidad, for Sancti Spíritus blev brændt ned to gange af pirater. Den ligger lidt gemt og uden for turiststrømmen, og det er netop charmen ved Sancti Spiritus. Vi rejser videre over sletterne til Santa Clara i Cubas centrale landbrugsland, hvor grønne rismarker, frugtplantager og enorme kvægfarme fylder landskabet. Santa Clara spillede en vigtig rolle under revolutionen, og her er statuer, der hylder nationalhelten Che Guevara, og vi skal se mausoleet opført til ære for ham. Che Guevara ledte guerillaangrebene, der førte til diktator Batistas flugt, og Che blev også Castros ideologiske chefrådgiver, nærmeste ven og chef for Nationalbanken. Han er stadig den mest hyldede moderne revolutionære figur i Latinamerika og særligt på Cuba, hvor man ser hans ansigt på mure rundt om i landet. I 1997 blev Che Guevaras jordiske rester flyttet hertil fra Bolivia, hvor han omkom i 1967. Efter en ordentlig omgang historie fortsætter vi til Cayo Santa Maria, hvor en dejlig badeferie venter. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Dag 9-11 - Cayo Santa Maria Der venter nogle dejlige dage med tid til afslapning og badeferie på den landfaste ø Cayo Santa Maria. Øen er del af Jardines del Rey-øgruppen og er forbundet med Cuba via en 48 km vejbro fra byen Caibaríen. Cayo Santa Maria er kendt for sine hvide sandstrande med krystalklart vand. 5

Du kan overveje at gå lidt tidligere i seng den sidste aften, da vi skal nå et tidligt fly på dag 12 og kører derfor fra hotellet sent på aftenen mod Havana lufthavn (køreturen er ca. 400 km). Inkluderede måltider: All inclusive. Dag 12 - Cayo Santa Maria Havana Toronto Vi tager det tidlige morgenfly med en mellemlanding i Toronto. Her er der inkluderet en spændende udflugt med en engelsktalende lokalguide. Lokalguiden møder os i lufthavnen, og derefter venter en spændende byrundtur, der bl.a. går til Torontos finansdistrikt, det gamle og nye rådhus, St. Lawrence-markedet, Chinatown og Rogers Centre (det tidligere Skydome). Efter endt sightseeing køres vi tilbage til lufthavnen og fortsætter rejsen mod Danmark. Dag 13 - Ankomst til Danmark Prisen inkluderer Fly med Air Canada fra København via Toronto Havana inkl. måltider, drikkevarer, skatter og afgifter Rundrejse i Cuba inkl. transport, udflugter og entreer som beskrevet i programmet bl.a.: besøg på cigarfabrik og Havana Club Rum museum Las Terrazas med kaffeplantage og afslapning ved San Juan-floden - oplevelser i Pinar del Rio-provinsen sightseeing i Cienfuegos - udflugt til sukkerplantagen Manaca Iznaga - Santa Clara med Che Guevaras mausoleum - 3 dages badeferie på 5-stjernet hotel med all inclusive Overnatning i dobbeltværelse på centralt beliggende hoteller og privat indkvartering i Viñales Mange måltider (10 x morgenmad, 7 x frokost og 4 x aftensmad) Engelsktalende lokalguide Dansk rejseleder Tillæg Enkeltværelsetillæg kr. 1.375 Visum kr. 300 6

Alt det praktiske Inden du rejser til Cuba Pas og visum Danske statsborgere skal have et gyldigt visum for at kunne rejse ind i Cuba, og dette er Risskov Travel Partner behjælpelig med. Det koster kr. 300 og skal bestilles samtidig med rejsen. Du skal fremsende en kopi af billedsiden i passet, og indhente en engelsksproget erklæring fra dit forsikringsselskab, der bekræfter, at rejseforsikringen er inkl. Sygdomsforsikring, (se nedenfor) og dækker ved indrejse til Cuba. På erklæringen skal der endvidere stå perioden for policens gyldighed samt navne og cpr. numre på alle deltagere. Bemærk, at passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder ud over opholdet. For yderligere information, kontakt venligst Den Cubanske Ambassade på tlf. 39 40 15 10 eller se på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk. Pas, visum og den engelsksprogede erklæring vedr. rejseforsikring skal medbringes på rejsen. Det er en god ide at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, så man har oplysningerne, hvis man er uheldig at miste dokumenterne. Toldregler For aktuelle regler om, hvad der må medbringes til/fra Cuba, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Bemærk, at ved flyskift kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Alle rejsende til Cuba SKAL have en rejseforsikring, der inkluderer en sygdomsforsikring. Forsikringen skal godkendes af de cubanske myndigheder, og en erklæring på engelsk skal medbringes på rejsen. Listen over godkendte forsikringsudbydere kan ses på www.cubadiplomatica. cu/dinamarca/en/home.aspx Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin og vaccinationer Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Der er ikke vaccinationskrav ved indrejse til Cuba, men der kan være vaccinationer, som anbefales f.eks. mod stivkrampe og leverbetændelse. For yderligere information kontakt egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf. 32 68 32 68) i god tid inden afrejsen til Cuba. Vi anbefaler, at du informerer rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort 7

Der findes to typer pesos i Cuba: Den lokale peso, som cubanerne bruger og får udbetalt løn i, og den konvertible peso (CUC) som både cubanere og turister bruger på hoteller og i dollarsbutikker. CUC en er 24 gange mere værd end den lokale peso, og CUC en følger kursen på US-dollar og har næsten samme værdi som US-dollaren. Vi anbefaler, at man medbringer Euro, som kan veksles til CUC i lufthavnen, i banker og på visse hoteller. Overskydende CUC kan veksles tilbage i lufthavnen. Der kan også hæves på Visa og MasterCard i de større byer. Bemærk venligst, der pålægges et vekslegebyr på 10 %, hvis du veksler fra US-dollars uanset om du gør det kontant, eller om du hæver US-dollars i en pengeautomat. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort, så du er på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Undervejs er det rart altid at have kontanter med til drikkepenge og mindre indkøb Lokale forhold Tidsforskel Tidsforskellen mellem Danmark og Cuba er 6 timer. Cuba har sommer/vintertid som Danmark, men der skiftes til sommertid to uger tidligere end i Danmark. Transport Busserne i Cuba har ikke helt samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, eller være på hattehylden. Vejnettet i Cuba er ikke af bedste kvalitet, og nogle vejstrækninger kan derfor være meget ujævne. Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge på Cuba. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter lægger man typisk 10 15 % oveni regningen. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Rejselederen vil i starten af rundrejsen lave en indsamling, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Drikkepenge fra turister i den hårde CUC-valuta giver den almindelige cubaner langt mere købekraft end den almindelige cubanske peso. Lidt om hotellerne Vi har valgt centralt beliggende 3-, 4- og 5-stjernede hoteller. Da de ikke nødvendigvis er tildelt stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor standarden opleves lavere, og hvor beliggenheden i så fald har været afgørende for valget af hotellet. Vi gør opmærksom på, at der kan der være begrænsning på det varme vand på hotellerne uanset standard. På nogle af vores rejser bruger vi også privat indkvartering i de såkaldte casas particulares, der er en art mini-bed & Breakfast, og som giver en god mulighed for at møde cubanerne og få et indblik i deres hverdag. 8

Et samfund under udvikling Omverdenens embargo af Cuba og kommunismens bureaukrati har betydet, at Cuba på mange måder har stået stille. Selvom landet langsomt er under udvikling, er infrastruktur m.v. ikke af en standard, som vi er vant til. Programmet kan derfor i sjældne tilfælde blive justeret en smule pga. uforudsete ting. Er man som gæst åben og tålmodig overfor de lokale forhold, vil Cuba folde sig ud med al sin charme. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at opholde sig på Cuba, men almindelig forsigtighed anbefales naturligvis. Men som mange andre steder i verden, skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker på rejsen. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen, og vær ekstra opmærksom, når du handler eller hæver penge. Det er en god ide at opbevare værdigenstande, der ikke medbringes på udflugter, i sikkerhedsboks på hotellet. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i Cuba er anderledes, de flade amerikanske tobenede stik bruges overalt. Det er derfor nødvendigt med en adapter, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Mobiltelefon & internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i Cuba, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i landet. Hvis du skal ringe fra Cuba til Danmark, skal du taste 11945 inden nummeret. Tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser for opkald. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et telekort. Der er adgang til internettet på de største hoteller, der ofte har et business center, hvor computere kan lejes. Mange hoteller har også trådløst internet i lobbyen mod betaling. Mad og drikke Det cubanske køkken er en blanding af det spanske og det afrikanske køkken. Grundingredienserne er ris, bønner, salat, yucca (en rodfrugt), kartofler, søde kartofler, kylling, svinekød, oksekød og ikke mindst fisk. Grønne bananer er også meget anvendt i madlavningen, og er mindre søde og større end de velkendte gule bananer. Cuba er i øvrigt velsignet med alle slags tropiske og subtropiske frugter, og mange kender vi slet ikke på vores breddegrader. Nationalretten er moros y cristianos som består af sorte bønner, ris og svinekød, og Ajiaco, der er en sammenkogt grøntsagsret med yuccarod, majroer, gulerødder og maniok. Man drikker almindeligvis vand og øl til maden, men på de fleste hoteller fås også rød- og hvidvin. Den cubanske rom er af høj kvalitet, og det er et must at prøve den, når man er på Cuba. Den drikkes enten ren eller blandet med andre drikkevarer. Man skal selvfølgelig også prøve en forfriskende iskold mojito, som består af rom blandet med sukker og knuste mynteblade. Afrejseskat Ved afrejsen fra Cuba betales en afrejseskat på 25 CUC pr. person kontant i lufthavnen. 9

Gode råd Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. I Cuba kan man ikke drikke vandet fra hanen, så køb i stedet vand på flaske, og tjek at forseglingen på flasken, ikke har været brudt. Vand på flaske fås mange steder og koster ikke meget. Man bør også holde sig fra isterninger, da disse ofte er lavet på vand fra hanen. I Cuba er hygiejnen ikke på samme niveau, som vi kender det i Danmark. Hoteller og større restauranter har moderne og vestlige toiletforhold, men mange steder uden for de større byer kan man ikke forvente toiletforhold som i Danmark. Her er de såkaldte pedaltoiletter udbredte, og toiletpapir er ikke almindeligt. Det anbefales at medbringe håndsprit overalt. Ideer til indkøb Populære souvenirs er rom og selvfølgelig cigarer. Køb ikke de falske cigarer, som bliver tilbudt på gaden og på hoteller. Skal du være sikker på at købe ægte havanesere, skal du gøre det på cigarfabrikkerne. Andre interessante souvenirs er keramik, håndlavede smykker, billeder, kurveflet, broderier, CD er med salsamusik og den utroligt lækre cubanske kaffe. På markedet i Havana findes desuden mange spændende ting til billige penge. Fakta Statsform: Cuba er en republik med étpartistyre. Hovedstad: Havana med 2.4 mio. indbyggere. Provinser og kommuner: Cuba er opdelt i 14 provinser og 169 kommuner. Befolkning: 11,2 mio. indbyggere. Religion: 85 % er katolikker. Sprog: Det officielle sprog er spansk. Tidligere lærte mange russisk som andetsprog, men i dag er det mest engelsk. Når man kommer ud på landet, er det dog de færreste, der kan tale andet end spansk, så det kan være en god ide at lære sig et par spanske gloser. Nationaldage: 1. januar Revolutionsdagen (1959) og d. 1. juli Den nationale Oprørsdag (1953). National træ: Kongepalmen symbol på det cubanske folks ubøjelighed. Højeste punkt: Pico Turquino 2.005 m. Cubas ældste by: Baracoa grundlagt i 1512. Areal: 110.860 km² (Danmark 43.000 km²). Hovedøen er 1.199 km lang og 200 km bred. Klima: Cuba ligger i det tropiske klimabælte. Øens specielle form og beliggenhed har givet den et klimatisk særpræg. Vindene fra havet kan nå ind til alle dele af øen. Den værste hede blæses bort, og klimaet er derfor mere behageligt end normalt i det tropiske område. På Cuba skifter årstiderne først og fremmest mellem tørtid og regntid. Tørtiden strækker sig fra november til og med april, hvor der dog falder lidt regn. Regntiden varer fra maj til oktober. Østergade 10, Randers St. Kongensgade 62, København 10 tlf. 70 22 66 00 www.risskov.com