Casa i Havanna - 3 nætter

Relaterede dokumenter
Cuba med bus og casa. Dagsprogram. Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Havanna

8 dages cykelferie i Cuba

Casa i Havanna - 2 nætter. Casa i Baracoa - 3 nætter. Casa i Santiago de Cuba - 3 nætter. Casa i Bayamo - 3 nætter. Det bedste af det østlige Cuba

Herfra kan I begive jer ind i den gamle bydels labyrint af brolagte gader. På de rustne

De nævnte hoteller herunder er vejledende for denne kør-selv rejse i Cuba, og der kan forekomme ændringer, hvis alt er optaget eller lignende.

Rejseprogram til Cuba Casa Singlerejse den november 2019

På opdagelse i Dansk Vestindien

Cubas højdepunkter - Læserrejse med Nordjyske Fordele

Cubas Store Klassikere 15 dage i 2011 og 14 dage i 2012 Rundrejse med dansk rejseleder

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

CUBA CUBAS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Cuba Rundt på 2 og 4 hjul

Toscana - Flyv på busrejse

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Safari og badeferie i Kenya

Aktiv i østlige Canada

Fransk Polynesien - Helt enkelt

Cuba BBB. 13 dages veltilrettelagt grupperundrejse i Cuba med erfaren dansk rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

Toscana - Flyv på busrejse

Polens prægtige bjerge

Kør selv-ferie i Cuba

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Påsketur til Cuba og Canada 13 dages kulturel rejse med dansk rejseleder

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Cuba Mageløse oplevelser

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bremen og Stade. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Det bedste af Fransk Polynesien

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Sydholland - Valkenburg

Polens prægtige bjerge

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sommer tur til Budapest

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Familieferie i Orlando, Florida

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Krakow - Polens førende kulturby

Enestående Cuba Unik 14 dages rundtur i Cuba med mange aktiviteter og store oplevelser

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Luksusferie på Zanzibar

Sommer tur til Budapest

Budapest - Donaus Perle

Andalusien - Sydspanske klassikere

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

En rundrejse, der har det hele: Natur, kultur, autencitet, aktiviteter og afslapning. Andre rejser til Cuba:

Harzen - Semino Rossi Open Air

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Wonders of the Caribbean - Cuba og Mexico

Nordjylland - Skagen - Læsø

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Cuba Rejseforslag til individuelle rejser

Stockholm - Storby og skærgård

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Cook Islands' Paradis

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Cuba Deluxe 13 dages tur til Havana og Varadero på Cubas bedste hoteller

Schweiz - fra sin smukkeste side

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Sørg for at bestille i god tid, da hotellerne hurtigt bliver udsolgt. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf.

Postillion Hotel Haren-Groningen

Stockholm - Storby og skærgård

Paris - Byernes by. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Kent - Englands Have. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Rocky Mountains på hesteryg

Julemarkeder i Harzen

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

Egon Hotel Hamburg City

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Vinrejse - Barolo og Valpolicella

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Transkript:

Cuba i bil og casa Dagsprogram Dagsoversigt Dag 1-4: Havanna Dag 4-7: Viñales Dag 7-9: Playa Giron Dag 9-13: Trinidad Dag 13-14: Havanna Dag 14-15: Afgang og hjemkomst Sådan skal I bo På denne rejse er alle overnatninger på såkaldte casa particulares. Det vil sige, at I bor privat hos de gæstfrie cubanere på en slags "Bed and Breakfast". Når I bor på et casa particulares, har I en unik mulighed for at komme helt tæt på cubanerne. I kan spise deres lækre mad, og I oplever hvordan cubanerne er under private former. Alle de casas vi bruger er nøje udvalgte, efter vi selv har besøgt og godkendt stedet. Casa i Havanna - 3 nætter Casa i Havanna Stemningsfuldt casa placeret i hjertet af den gamle bydel med brostenslagte gader lige udenfor døren. Let adgang til alle byens seværdigheder, samt charmerende gadeliv, restauranter og caféer. Casa i Viñales - 3 nætter Casa i Viñales Hyggeligt casa hos gæstfri værtsfamilie. Fra jeres casa kan I udforske den naturskønne Viñalesdal, se de store tobaksplantager og møde bønderne, der knokler i markerne. Casa i Playa Giron - 2 nætter Casa i Playa Giron Hyggeligt casa particulares i Playa Giron hos en gæstfri familie. Med base her kan I udforske området, der byder på smukke strande og spændende krigshistorie.

Casa i Trinidad - 4 nætter Casa i Trinidad Charmerende og centralt beliggende casa, hvorfra I har let adgang til den gamle kolonitidsbys hyggelige gader. Her finder I små restauranter, charmerende pastelfarvede huse og muntre spillesteder. Casa i Havanna - 1 nat Casa i Havanna Stemningsfuldt casa placeret i hjertet af den gamle bydel med brostenslagte gader lige udenfor døren. Let adgang til alle byens store seværdigheder, samt charmerende gadeliv, restauranter og caféer. Læs mere om hotellerne Dag 1: Ankomst til Havanna Afrejse fra Danmark med ankomst i Havanna ud på aftenen. Fra lufthavnen transporteres I til jeres "casa particular", der ligger centralt i den gamle bydel Habana Vieja. Her vil jeres værtsfamilie tage venligt imod jer og fortælle jer lidt om forholdene i huset, måltider og så videre og få jer godt indlogeret for de næste tre nætter i Havanna. Et casa particular er en privat indkvarteringsform, der foregår hos en cubansk familie. Det svarer til et Bed and Breakfast. Hele denne rejse er sammensat med ophold på casas particulares, og det giver jer mulighed for at komme helt ind under huden på den cubanske lokalbefolkning. Dag 2 3: Det historiske Havanna I har to hele dage og dermed tid til at gå på opdagelse i Havannas enorme udvalg af spændende seværdigheder, store kulturoplevelser og mange små hyggelige restauranter og intime spillesteder. De fleste seværdigheder vil være i gåafstand fra jeres casa, så nyd byens smalle gader, brede boulevarder og skønne åbne pladser omgivet af smukke gamle bygninger fra den spanske kolonitid i dit eget tempo. Revolutionsmuseet giver en gennemgang af Cubas nyere historie og introducerer en række af landets markante personligheder, politikere og revolutionshelte. Ikke langt derfra ligger kunstmuseet med fine eksempler på udviklingen fra de propagandaprægede malerier efter revolutionen til nutidens mere eksperimenterende skulpturer. Forbindelsen til Afrika kan opleves på museet for afrikansk kultur, der giver et interessant indblik i, hvorledes de afrikanske slaver kom til Cuba for at arbejde i sukkerplantagerne og efterfølgende kom til at præge øens kultur, religion og ikke mindst musik.

Stil jer i kø sammen med de lokale og tag færgen til Casablanca, som ender for foden af den store Kristus-statue. Gå op ad trapperne til Parque Histórico Militar Morro-Cabaña, der rummer det største spanske fort i Latinamerika. Sammen med det noget mindre fort El Morro findes her diverse små museer med interessante udstillinger over landets militære og maritime historie. Det mest imponerende er dog den spektakulære udsigt over Havannas historiske bydel, esplanaden El Malecón og havet mod Florida. Solnedgangen nydes bedst sammen med de lokale langs promenaden El Malecón med udsigt ud over Florida-strædet. Gademusikanter, kærestepar, legende børn og opportunistiske lystfiskere, alle finder vej fra byens tryggende varme lejligheder til den friske brise og til tider svalende skumsprøjt. Fra El Malecón går et netværk af små gader ind i hjertet af den gamle bydel, hvor et stort udvalg af spændende restauranter tilbyder alt fra frisk fisk og seafood til saftige bøffer ledsaget af ris, bønner og pasta. De seneste år er en række private restauranter, de såkaldte paladares, dukkert op, og det har øget kvaliteten af de gastronomiske oplevelser gevaldigt. Indrettet i små gamle lejligheder tilbydes lækre specialiteter i intime omgivelser, og de er populære. Prøv eventuelt Paladar Los Mercaderes med adressen Mercaderes nr. 207. Slut dagen af på et af Havannas mange små spillesteder, hvor musikere i verdensklasse spiller op til dans, eller på byens gamle jazz club, hvor stemningen er mættet af historie og bløde toner. Dag 4: Tobaksmarker og bjerge Tiden er inde til at forlade Havanna og drage videre til Viñales. I Havanna får I jeres lejebil, og herfra kører I vestpå gennem Rosario-bjergenes skovklædte terrasser ind i provinsen Pinar del Rio, der på mange områder er anderledes end resten af Cuba. Landskabet domineres af en kæde enestående kalkstensbjerge, der skyder op gennem den frugtbare slette omkring byen Viñales. I bjergenes skygge ligger et vidtstrakt kludetæppe af frodiggrønne marker. Det er her de dyrker verdens fineste tobak. Ved ankomst til Viñales indlogeres I på jeres casa for de næste tre nætter. Viñales er en hyggelig by med en landlig stemning og en afslappet atmosfære. En by uden den store trafik. Hvor bønder i stråhat kører af sted til markerne på ramponerede knallerter eller ses til hest på gaderne i byen, der præges af pastelfarvede huse med røde tegltage og skyggefulde verandaer. Der er et par enkelte gode restauranter i byen. Prøv for eksempel den populære Casa de Don Tomas, der har til huse i en gammel kolonitidsvilla på adressen Salvador Cisneros 140. Dag 5-6: Udforskning i Viñales-dalen Viñalesdalen er et natursmukt område, der rummer en række interessante seværdigheder. Det er et af de steder i Cuba, hvor man på en cykeltur ad små grusveje kan opleve hvordan bønderne arbejder i markerne og komme tæt på landsbylivet. Ønsker I at opleve dalens største seværdigheder, kan I tage med på en bustur, der varer fra omkring kl. 09.00 til midt på eftermiddagen. På denne tur kommer I ud på de små veje i Viñalesdalen. Her møder I solbrændte tobaksbønder pulsende på hjemmerullede cigarer, mens de pløjer

den røde jord med oksen spændt for ploven eller tilser de kostbare planter. Det er bladene fra dette område, der ender på Havannas fineste cigarfabrikker og rulles til verdenskendte mærker som Cohiba, Montecristo og Romeo y Julieta. I skal naturligvis ud og se nærmere på afgrøderne på marken og besøger også en lokal tobaksbonde, der fortæller om arbejdet i markerne og om forædlingen af produktet. Videre gennem bjergene til Cueva del Indio. I skal udforske Indianerhulen og kommer på sejltur ad en underjordisk flod, der forgrener sig på kryds og tværs i klippehulen. Grottens navn hentyder til de indfødte indianere, der oprindeligt brugte grotten som gravsted og siden gemte sig herinde under spaniernes erobring. I dalen Dos Hermanas ser I de enorme klippemalerier, inden I spiser frokost på en lokal restaurant. Siden besøger I El Palenque de los Cimarrones, der i sin tid var tilflugtssted for slaver, som var stukket af fra trældommen i plantagerne. Et sted med spændende historier og mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den specielle afro-cubanske religion Santeria, der er en blanding af katolicisme og afrikansk overtro. Derefter er det tilbage til Viñales. I kan også vælge at opleve Viñales-dalen på en mindre traditionel måde. Vi kan arrangere sightseeing til hest eller på cykel. Turene er typisk af 4-5 timers varighed. I kommer naturligvis ikke så langt omkring, men til gengæld oplever I landskabet, landsbyerne og livet i markerne på en helt anden måde - og i et helt andet tempo. I kan også køre til provinshovedstaden Pinar del Rio. Her er det værd at besøge tobaksfabrikken Fábrica de Tabacos Francisco Donatien i gaden Calle Antonio Maceo (lige over for Plaza de la Independencia). Flere fine cigarmærker er rullet på denne berømte cigarfabrik. Gå en tur gennem rullehallen, hvor tobaksarbejderne underholdes med højtlæsning af nyheder og noveller, mens de arbejder. Her kan I også se, hvordan den endelige sortering, mærkning og pakning af cigarerne foregår. Skulle I have lyst til at købe en kasse cigarer med hjem, kan de købes på fabrikken eller på det velassorterede Casa del Habano på den anden side af gaden. Fabrikken er åben mandag til fredag fra kl. 09:00 til 12.00 og fra 13.00 til 16.00, lørdag fra kl. 09.00 til kl. 12.00. Entréen er 5 USD pr. person og omfatter en guidet rundvisning, der varer 15 til 20 minutter. Samme åbningstider er der på den lille likørfabrik Casa Garay Fábrica de Guayabitas del Pinar, der ligger på Calle Isabel Rubio. Her producerer man den lokale sukkerrørslikør Guayabita del Pinar. Den kommer i en sød og en tør version og er destilleret på bær. Det koster 1 USD at komme ind, og det omfatter som regel en omvisning og en smagsprøve. Dag 7: Mod Svinebugten Fra Viñales kører I mod Playa Giron, der ligger ved udmundingen af Svinebugten. Undervejs kører I igennem det største sumpområde i Cuba Parque Nacional Cienaga de Zapata, hvor der kan arrangeres varierede rundture med stedkendte lokalguider. Den truede cubanske krokodille bor i sumpene, men den kan være meget svær at finde. Nemmere går det med nogle af de mere end 175 fuglearter, 31 reptilarter, 1.000 forskellige insekter og mere end 900 plantearter. Lad være med at tage ud i sumpen på egen hånd. En god guide er vigtig, og ham kan I finde i den lille by Playa Larga. Her har I også mulighed for at spise frokost på en af de lokale private restauranter eller nyde en dukkert og slappe lidt af på den smalle palmeklædte strand.

Fra Playa Larga er der ikke langt til Playa Giron. Langs vejen står der mindesmærker, der hylder de faldne i forbindelse med den fejlslagne invasion i Svinebugten i 1961 og markerer hvor langt invasionsstyrkerne nåede ind i landet, inden de blev stoppet. Mens man mindes de faldne soldater med stor respekt, er der til gengæld mindre fokus på millioner af emigrerende krabber, der hvert år køres ihjel på denne vejstrækning. I sæsonen kan vejen være helt dækket af krabber. Et spektakulært skue der kan være hård ved bilens dæk. Cirka halvvejs mellem Playa Larga og Playa Giron er der mulighed for at tage en dukkert ved Cueva de los Peces. Snorkeludstyr udlejes for få CUC, og det varme vand gemmer på flotte koraller og fisk i alle farver. Fremme i Playa Giron indkvarteres I på jeres lokale casa, og værtsfamilien byder jer velkommen og fortæller lidt om huset og mulighederne for eventuelle ekstramåltider udover morgenmaden. Det kan være en rigtig fin oplevelse at spise i huset sammen med familien, og via måltidet komme lidt tættere på cubanerne. I området omkring Playa Giron ligger også en række private restauranter, som glimrer med fremragende seafood, hummer, fisk, rejer mm. Prøv eventuelt Restaurant El Butte. Dag 8: Snorkling ved Playa Giron For de historieinteresserede kan det anbefales at besøge Mueso de Playa Giron. Det lille museum er hurtig overset, men giver alligevel en indsigt i, hvorledes cubanerne oplevede og sidenhen udnyttede den mislykkede invasion i Svinebugten. Udover områdets historiske betydning er Playa Giron ligeledes kendt for fremragende dykning og snorkling, så brug eventuelt dagen på at gå på opdagelse under havets overflade og komme tættere på nogle af de mange farverige fisk og smukke koraller lige ud for kysten. Der kan også arrangeres fisketure med nogle af de lokale fiskere, hvis nogle timer på havet trækker i jer. Dag 9: Skønne Cienfuegos Fra Playa Giron går turen mod en af Cubas smukkeste og mest stemningsfyldte byer, kolonitidsperlen Trinidad. Undervejs kan I slå et smut forbi byen Cienfuegos, der også er kendt som Caribiens Paris grundet sin franske fortid. De franske emigranter og sukkerbønner opførte en række smukke huse og et smukt teater i byen, som tydeligt bærer præg af den franske fortid. Nyd eventuelt en frokost på byens yacht club med udsigt til Cienfuegos-bugten. Fremme i Trinidad indlogeres I på et centralt beliggende casa, og ligesom de andre steder vil værtsfamilien tage venligt imod jer og fortælle lidt om stedet og mulighederne. Ikke langt fra jeres indkvartering ligger små restauranter, et lille marked, hyggelige gallerier med udstillinger af spirende cubanske kunstnertalenter og caféer, hvor I kan nyde en kop stærk cubansk kaffe. Dag 10-12 Stemningsulde Trinidad Fra jeres casa er det nemt at følg gaderne til Plaza Mayor, den centrale plads i Trinidad. Rundt om pladsen ligger storslåede palæer og fornemme huse opført af spanske sukkerbaroner i kolonitiden, dengang Trinidad var en af Cubas mest velhavende byer. Hvis I har lyst til at se palæerne indefra, så er Museo Historico Municipal og Museo Romantico bestemt et besøg værd. Tag herfra til det tidligere kloster San Francisco de Asís, der i dag er indrettet som museum for de af byens indbyggere, der faldt i revolutionskampen mod Batista eller under krigen i Angola.

Fra museet er der adgang til byens vartegn, det store klokketårn, der knejser højest af alle i Trinidad. Fra tårnets top er der en enestående udsigt over byen, det omkringliggende landskab og i det fjerne anes Det Caribiske Hav. Nede på jorden igen venter et nyt spændende kapitel i byens historie. I 1700-tallet vrimlede Det Caribiske Hav med pirater, der hærgede og plyndrede. Rygterne om Trinidads rigdomme pirrede de lovløses griskhed, og de ankrede ofte op i bugten ud for Trinidad og gik på plyndringstogt i land. Følg i piraternes fodspor til deres stamværtshus La Canchánchara, som stadig serverer piraternes foretrukne drik Canchánchara. Drikken indeholder naturligvis en god sjat rom. Hvis Plaza Mayor er stille om dagen, så er der til gengæld masser af liv og atmosfære på de små listige barer og i de hyggelige restauranter om aftenen. Prøv eventuelt den fantastiske grillede kylling på Paladar Sol Y Son eller en portion cordero (lam) på Paladar Estela. Følg herefter de lokale til byens Casa de la Trova, hvor der er levende musik hver aften. De danseivrige cubanere har et smittende godt humør og holder sig ikke tilbage for at byde op til dans. Så slip din indre salsadanser løs og inviter din partner på en uforglemmelig oplevelse. I har fin tid til at nyde den helt særlige stemning i Trinidad og udforske egnen omkring byen. En mulighed kunne også være en udflugt til Sukkermøllernes Dal, der ligger lidt uden for byen. Her i de store sukkerrørsplantager tog spanierne hurtigt livet af de indfødte indianere. Siden hentede de slaver hertil fra Afrika og skabte en sukkerproduktion, der gjorde Trinidad til en af Cubas rigeste og smukkeste byer. De lokale guider vil fortælle om slavehandlen, sukkerbaronerne og den afrikanske kulturarv, og det vil være muligt at besøge ruinerne af den gamle plantageejendom Manaca Iznaga. En anden mulighed kunne være at køre til den smukke Ancon-strand cirka 12 kilometer syd for Trinidad. Her kan I finde et lille stykke uforstyrret strand og nyde en forfriskende dukkert i Det Caribiske Hav. Dag 13: El Ché og Havanna Fra Trinidad kører I tilbage mod Havanna. På vejen har I mulighed for at besøge den lengendariske Che Guevaras sidst hvilested - hans mausoleum i byen Santa Clara. Fremme i Havanna kan I finde en hyggelig restaurant, hvor I kan nyde en herlig afskedsmiddag. Og afslut rejsen i Cuba med en klassisk cubansk rom-drik såsom en Cuba Libre eller Mojito på et af Havannas små spillesteder eller gå all in med middag og underholdning på den legendariske Club Tropicana. Dag 14: Afrejse fra Havanna Transport fra jeres casa til lufthavnen, således der er god tid til check-in. Afrejse fra Cuba mod Danmark. Dag 15: Hjemkomst til Danmark Efter et flyskifte lander I i Danmark. Bemærk

Lån cykel gratis på casa Vi har købt cykler til en række lokale casas/bed & breakfast i Viñales, Playa Giron, Trinidad og Cienfuegos. Cyklerne er forbeholdt de af vore rejsende, der bor på casa/bed & breakfast, og det er gratis at låne cyklerne, hvis I rejser med Check Point Travel. Husk at du har mulighed for en dag i Toronto På nogle afgange kan I se frem til at flyve med Air Canada, der flyver fra København via Toronto til Havanna. På udrejsen er der kun et ganske kort stop i Toronto, inden I flyver videre til Havanna. På hjemrejsen er der, på nogle af afgangene, et stop i Toronto på ca. 8 timer. På disse afgange ankommer I om formiddagen og skal først af sted sidst på dagen igen. Det åbner mulighed for, at I at kan tage en tur ind til Toronto og opleve byen. Der går tilmed et tog fra Toronto Lufthavn til Toronto centrum, hvilket betyder, at I kan komme fra lufthavnen til downtown Toronto på omkring 20 minutter. Bagagen skal I ikke tænke på. Den er tjekket ind hele vejen til København. Toronto er en spændende by, der bestemt er værd at opleve, når I nu alligevel er der. Derfor har vi lavet denne lille folder, der fortæller om de mange muligheder. Læs folderen om en dag i Toronto her. OBS: For danskere er der ikke noget krav om visum i Canada, men når I flyver via Canada, skal der for udrejser efter 1. marts 2016 udfyldes en eta registrering pris CAD 7 (ca. DKK 35,-) se mere på følgende link: www.canada.ca/eta. Desuden Når I bestiller en rejse, der inkluderer privat indkvartering i casa particulares, skal I være opmærksomme på, at den adresse, der står anført på voucheren, som regel er adressen på det casa, hvor vores lokale kontaktperson bor. Det hænder, at I bliver indkvarteret på et af de 2-3 alternative indkvarteringssteder, Check Point Travel på forhånd har godkendt som samarbejdspartnere ofte familiemedlemmer til vores kontaktperson. Da denne rejse er med rundtur i bil, vil vi gerne give et godt råd videre fra nogle af vores kunder, der anbefaler at hente et offline kort over Cuba til Ipad eller smartphone. På den måde har I hele tiden et godt Cuba-kort ved hånden - også selvom I er offline. Programmet er en app med navnet "Cuba Offline Map" (lavet af App Makers Ltd). Det koster 89 kroner i App Store og skulle være perfekt at finde rundt med, da selv den mindste grusvej er med på kortet, og fordi I hele tiden kan følge med i, hvor langt I er. Køber I jeres rejse til Cuba hos os, så er visum inkluderet i rejsens pris. For at lave et Cubavisum til jer, skal vi bruge en kopi af jeres pas. Paskopien skal sendes til cubavisum@cpt.dk, og så sender vi jeres Cuba-visum til jer med posten. I er også velkomne til at medbringe jeres pas og komme forbi vores rejsebureau i Brabrand, Aarhus. Vi har åbent alle hverdage fra klokken 09-17. Adressen er: Hovedgaden 54, 2. th., 8220 Brabrand.