Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra 2011-2012 Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 København 28,7-0,3 0,1 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,7 0,4 0,2 Aarhus 25,4 1,5 1,2 Odense 26,9 1,0 0,5 Aalborg 25,6-0,6 1,7 Esbjerg 23,3 0,0-0,7 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Besparelsespotentialet i Københavns Kommune I København kan der spares op til 302,5 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 621 skolelærere Årlige lønomkostninger for 893
BESPARELSESPOTENTIALET I KØBENHAVN Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 26,7 72,1 576,2 86,4 Trafik og infrastruktur 60,8 80,6 177,9 26,7 Undervisning og kultur 30,4 35,9 107,3 16,1 Sundhed 16,0 31,3 107,6 16,1 Sociale opgaver 27,8 34,1 915,2 137,3 Administration 26,5 30,2 132,7 19,9 Total 28,7 37,5 2.016,9 302,5 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hve r hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)
Aarhus Kommune udbyder håndværkerydelser for hele kommunen I 2011 besluttede byrådet i Aarhus Kommune at udbyde håndværkerydelserne i hele kommunen, på baggrund af de erfaringer, som Miljø og Teknik havde gjort sig med et lignende udbud af håndværkerydelser på deres område i 2009. Kommunen gennemførte et rammeudbud vedrørende håndværkerydelser inden for tømrer-, murer-, maler-, VVS- samt elinstallationsarbejde i en fireårig periode fra 2013 for hele kommunen. Den årlige kontraktværdi forventes at ligge på 105 mio. kr., og kommunen forventer at opnå årlige besparelser i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. Udbuddet blev tilrettelagt i geografiske delområder, så både mindre og større håndværksvirksomheder kunne byde på opgaven. Som resultat af udbuddet blev der indgået 438 aftaler med 101 virksomheder. 386 af aftalerne er indgået med lokale virksomheder. Vi har nu fået udbuds-afprøvet et område, hvor Aarhus Kommune hvert år bruger rigtig mange penge. Det giver både mulighed for at høste besparelser, men også for at sikre ensartede kontraktforhold i forbindelse med udførelse af arbejdet. Jeg forventer også, at vi gennem udbuddet har sikret flere lærepladser til unge, fortæller rådmand Laura Hay. 386 af aftalerne blev indgået med lokale virksomheder
Udbud af kørselsopgaven i Frederikssund Kommune besparelse og bedre kontrol Frederikssund Kommune har gennemført udbud af kørsel af ældre i to delaftaler den ene til kørsel af ældre borgere til dagaktivitet og genoptræning og den anden til kørsel af ældre borgere til tandpleje, læge og speciallæge. Kontrakten, som blev vundet af Torkilstrup Bus, gælder for en fireårig periode fra 2011 og har en årlig kontraktværdi på 6,6 mio. kr. Kommunen vurderer den årlige gevinst til at være 1,9 mio. kr. Kommunen genudbød kørselsopgaverne med et lidt anderledes set-up end tidligere for bl.a. at opnå yderligere økonomisk effektivitet. Derfor lagde kommunen vægt på, at der skal foretages samkørsel af borgere, når det er muligt. Desuden er der indført krav om, at leverandøren skal bruge et kørselssystem, som anvender GPS eller tilsvarende, og hvis tilbudsgiveren ikke har dette, skal Autolog anvendes. Hermed får kommunen adgang til køredata og dermed en bedre mulighed for at kontrollere fakturaerne. Kommunens vurdering er, at brugen af it giver bedre mulighed for kontrol med leverandørens ydelser, og at krav om samkørsel, når det er muligt, sikrer en mere effektiv opgaveløsning. Kommunen vurderer den årlige gevinst til at være 1,9 mio. kr
Større volumen effektiviserer udbudsprocessen og giver økonomiske gevinster Frederiksberg Kommune har samlet rengøringsopgaven på en lang række af kommunens institutioner i ét udbud. Formålet var at effektivisere udbudsprocessen og sikre en økonomisk gevinst gennem stordrift. Kommunen valgte også at inddrage de selvejende institutioner i forbindelse med udbuddet. De blev tilbudt enten at deltage i udbuddet eller at få tilpasset deres økonomiske driftstilskud svarende til de økonomiske effekter af udbuddet. Kommunen valgte at fordele udbuddets to delaftaler om rengøring og vinduespolering på fem forskellige leverandører. Rengøringsopgaverne blev vundet af Elite Miljø A/S, Rengøring.com A/S og Allianceplus A/S. Vinduespolering blev vundet af Vaskebjørnen Vinduespolering ApS, Allianceplus A/S og Servicefunktionen ApS. Kontrakten gælder i fire år fra 2011 og har en værdi på ca. 25 mio. kr. årligt. Den økonomiske gevinst vurderes til knap 8 mio. kr. om året, mens de interne omkostninger vurderes til et kvart årsværk svarende til ca. 125.000 kr. Frederiksberg Kommunes erfaring er, at der er en væsentlig konkurrence på markedet
Private hænder på plejecenter i Greve Kommune I Greve Kommune forventes andelen af ældre borgere at stige i de kommende år. Derfor har kommunen opført et nyt plejecenter. Som noget nyt har kommunen valgt at udsætte den daglige drift af plejecenteret for konkurrence. Det betyder, at Forenede Care A/S i de kommende år står for driften. Kommunen har udbudt driften ud fra et ønske om at udvikle den kommunale service og få nye bud på, hvordan driften af plejecentre kan effektiviseres med en fortsat høj kvalitet i plejen. Kontrakten løber i seks år fra 2012 med mulighed for forlængelse indtil den samlede kontraktperiode andrager ni år. Kontrakten indeholder desuden et udviklingssamarbejde med Greve Kommune. Opgaven indebærer bl.a. drift af 85 plejeboliger, pleje og aktivitets- og vedligeholdelsestræning, samt drift af det lokale dagcenter og café. Desuden har beboerne mulighed for tilkøbsydelser som f.eks. ekstra rengøring, pasning af husdyr og ledsagelse. Ifølge kontrakten skal Forenede Care A/S levere den samme service og leve op til de samme kvalitetsstandarder som gælder for de fire kommunalt drevne plejecentre. Med Forenede Care har Greve Kommune fundet en samarbejdspartner, der aktivt skal bidrage i udviklingen af nye ydelser og innovative løsninger på ældreområdet i Greve Kommune Hans Barlach, borgmester i Greve Kommune