Hygiejneugen 2012 - en evaluering



Relaterede dokumenter
Hygiejneugen en evaluering

Klamydiaopgørelse for 2012

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Tal for klamydiatilfælde

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Flere elever går i store klasser

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Lukkedage i daginstitutioner 2017

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Tema 1: Status for inklusion

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

Budgetår Hele kr priser

Iværksætternes folkeskole

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Befolkningsudvikling

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

NARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Passivandel kontanthjælp

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

KL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar juni 2018

KL's servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar 31. december 2018

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Oversigt over kommunehandling på PCB

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Transkript:

Hygiejneugen 2012 - en evaluering Billede fra Frederiksberg Rådhusplads Hygiejneugen 2012 én sides resume side 2 Deltagere med aktiviteter i 2012 Events og aktiviteter side 3 side 4 Hygiejneugen 2012 procesevaluering Elementerne i Hygiejneugens kampagne side 13 side 14

Hygiejneugen 2012 Hygiejneugen 2012 foregik 17.-21. september 2012, arrangeret af Rådet for Bedre Hygiejne. Hensigten var primært at oplyse danskerne om betydningen af god hygiejne i forbindelse med spisesituationen og fødevarer under sloganet Rene hænder og rent bord og som i tidligere år (2009-2011) med særlig tanke på Daginstitutioner, Skoler, Arbejdspladser, Plejesektor og Hjemmet i løbet af ugens fem dage. Hensigten med de valgte virkemidler i Hygiejneugen er hvert år: 1. At give en fælles ramme til nationale, regionale og lokale events og kampagner 2. At udarbejde et let genkendeligt materiale, der kan skabe sammenhæng på landsplan 3. At udbrede kampagnens budskaber gennem medieomtale af events og aktiviteter Aktiviteter I Hygiejneugen 2012 var 40 danske kommuners ansatte og institutioner aktive med events, brug af kampagnemateriale og interventioner. Geografisk dækkede kampagnen hele landet. Det direkte antal eksponerede borgere via disse aktiviteter er ikke opgjort, men bl.a. blev uddelt 10.000 flasker håndsprit/desinfektionsklude og 10.000 flyers. Kampagnen blev gennemført med støtte fra en række aktive sponsorer; Dettol, De Forenede Dampvaskerier, Tork, Food Diagnostics og Dax. Sverige var som i 2011 også repræsenteret i Hygiejneugen i 2012, da man igen i Västra Götaland Region og også i Halland gennemførte aktiviteter til og i en række dagtilbud i i alt 7 kommuner. Medieomtale Hygiejneugen er en central brik i Rådet for Bedre Hygiejnes arbejde for også at sikre synlighed og fokus på emnet i danske medier i alt kom der i Danmark 47 artikler i nationale, regionale og lokale aviser og netbaserede medier (en stigning fra 2011) med et samlet læsertal på ca. 1,8 mio. (et fald fra 2011). Til forskel fra tidligere år fik selve Hygiejneugen/Rådet ikke omtale i landsdækkende tv-nyheder, men emnet infektionshygiejne var dog på sendefladen via et langt indslag om hygiejne og patientsikkerhed. Dertil kommer et langt indslag i TV2 Nyhederne med ca. 1,8 mio. seere. Rådet for Bedre Hygiejne fik generelt en smule mindre omtale i 2012 ift. 2011, men 2011 var dog også rekordår i forhold til 2010 var omtalen ca. 20% større. I Sverige blev Hygienveckan omtalt i tryk, radio (P4) og tv (TV4). Antallet af onlinebrugere og besøgende forblev stort set på samme høje niveau som 2011 med en mindre stigning på 5%. Konklusion Rådet gennemførte sin fjerde landsdækkende, aktiverende kampagne igen med et ret beskedent budget og derfor utrolig stor værdi pr. kampagnekrone. Solid medieomtale af både budskaber og afsender bekræftede den tydelige interesse for Rådets arbejdsfelt og både i danske og nordisk omfang kan kampagneugen nu betragtes som veletableret, hvilket formentlig også kan være årsagen til den generelt øgede omtale af Rådet i danske medier. Samtidig er den forsatte vækst i aktive kommuner imponerende set i lyset af den relativt enkle og simple kampagnemodel, men både tankevækkende og udfordrende i forhold til vækst og muligheder i 2013.

Aktive i Hygiejneugen 2012 Kommuner i Danmark Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Greve Kommune Haderslev Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Høje Taastrup Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Middelfart Kommune Norddjurs Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Silkeborg Kommune Sorø Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vallensbæk Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune

Kommuner i Sverige Göteborg Kommun Kungsbacka Kommun Lerum Kommun Mariestads Kommun Marks Kommun Uddevalla Kommun Ulricehamns Kommun Virksomheder og institutioner Dettol De Forenede Dampvaskerier Tork Privathospitalet Mølholm EUC Syd Taarnby, Børnehuset Tornholms Ager Hotel- og Restaurantskolen Centralt arrangerede events Vaske hænder-dage Frederiksberg Rådhusplads Konference og generalforsamling, Odense Rådhus

Events og aktiviteter Hygiejneugen 2012 gentog praksis fra 2010 og 2011 om at tilbyde interesserede danske kommuner en mulighed for at involvere sig i Hygiejneugen gennem en sammenstøbt pakke af materialer, der gjorde det muligt for kommunernes egne nok engang meget engagerede - fagpersoner at gå fuldt og helt ind i arbejdet med at formidle kampagnens budskaber. Overbevisningen var og er dels, at det er en god vej til en geografisk fornuftig spredning af kampagnen og grundlæggende den bedste vej til en bred og aktiv involvering af borgerne. Denne overbevisning støttes dels af den flotte vækst der har været i antallet af aktive kommuner fra 2009 og frem, men dels også af den fine opfordring til at deltage i Hygiejneugen lokalt, som fremgår af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om hygiejne, der udkom i slutningen af 2012. Forebyggelsespakken kan/kunne således nok ikke have påvirket antallet af deltagere i 2012, men understreger værdien og lægger samtidig op til et rigtig flot aktivitetsniveau i 2013. Eksempler på aktiviteter i kommunerne følger senere i dette afsnit. Vaske hænder dag Frederiksberg Rådhusplads Den brede og offentligt meget synlige vaskehænder-event blev gennemført første gang i 2009 på Rådhuspladsen, i 2010 på Aktivitetsforslag: Eventdag for skolebørn med håndvask og gerne med borgmesteren Axeltorv i København og i 2011 på Frederiksberg Rådhusplads. I 2012 blev Frederiksberg Rådhusplads igen rammen for arrangementet, men for første gang blev det afviklet over to dage, da interessen fra lokale skoler var imponerende stor hvilket også er endnu et bevis på, at hygiejne sagtens kan engagere bredt, hvis blot formidlingsformen er spændende. Børnene fik som tidligere år uddelt diverse materialer og bamser og der var igen både tale og opfølgende besøg fra borgmester Jørgen Glenthøj - og nok engang var der stor glæde ved ballonklovnen TuTu, der sørgede for en anderledes engageret og nuanceret kommunikation med børnene. Pladsens aktiviteter var udvidet i forhold til 2011 med især fokus på mad og hygiejne; et engageret hold køkkenassistenter fra lokale institutioner fik talt med børnene om produktion af brød og frugt og vigtigheden af en korrekt håndtering både af madvaren og af hænderne. Og der var da også lækre, gode smagsprøver til de fremmødte og besøgende, hvilket blev vældig godt modtaget. Samtidig var vi om mandagen så heldige, at Frederiksberg Kommune kunne præsentere sin nye uniformsleverandør til plejehjemsområdet ét af Rådets medlemmer; De Forenede Dampvaskerier, så derfor fik Rådet via sin event også mulighed for at holde et lille modeshow, hvor de nye uniformer blev præsenteret og gennemgået for både sine hygiejniske og komfortmæssige fordele. Desuden var der dog også de gammelkendte aktiviteter, der jo så omfattede foredrag om håndvask, instruktion, konkurrence, afprøvning af LifeStraw v. Frederiksberg Forsyning og besøg i tandlægebussen v. Frederiksberg Tandpleje. Antallet af børn pr. hold og antallet af

hold forekom fortsat fornuftigt dog skabte de mange muligheder behov for, at vi i 2013 laver et mere rigidt eller i hvert fald meget let forståeligt flow, så ingen springer hinanden over og så det er tydeligt, hvad der er krav og hvad der er ekstra. Alt foregår jo frivilligt, men den tilgængelige tid er jo forskellig fra skole til skole. Af samme grund kan transporttid og mødetider nok koordineres yderligere. Man kan også konstatere, at der er et ønske fra andre kommuners skoler om at deltage dette skal jo så enten foregå via yderligere en åbningsdag eller via en mindre procentuel deltagelse fra Frederiksberg Kommune alt i alt må dette dog betegnes som et yderst positivt problem. Ændringen i tilmeldingsprocedure fra 2011 til 2012 skabte dog helt klart et meget punktligt fremmøde. Samlet set var aktiviteterne på Rådhuspladsen nok engang en rigtig god og sjov oplevelse for alle deltagere mindre ting kan forbedres mindre ting kan udvides alle de store ting fungerer til glæde for alle parter. Et konkret håb og ønske er dog måske, hvordan vi igen (som i 2009 og 2010) også gennem lyd og billede for vist nogle flere af de lokale og nationale medier, hvor flot børnene går til opgaven på aktivitetsdagene. Rådhuspladsen var i løbet af dagen et mylder af aktivitet

Konkurrencevinder Over de to dage blev der nok engang som i 2010 og 2011 - gennemført konkurrencen; Verdens Længste Håndklæderulle, der gjaldt om for børnene at producere så meget finger- og håndmaling på tekstil som muligt for at vinde en præmie på 50 kr. pr. meter, hvor den vindende klasse så blev fundet ved lodtrækning. I år gik denne præmie på i alt 5.450 kr. til 2.C. på Ny Hollænderskolen, hvor børnene blev hædret gennem en større samling med sang og musik. En billede fra præmieoverrækkelsen, der også blev omtalt i Frederiksberg Bladet.

Andre aktiviteter i de danske og svenske kommuner For at gøre det lettere for kommunerne at igangsætte aktiviteter i Hygiejneugen har Rådet fra 2010 sammensat en pakke med oplysningsmaterialer, der først og fremmest gør det muligt at indlede en dialog med borgere eller medarbejdere om Hygiejneugens temaer. Indhold af pakkerne En pakke bestod således af diverse materialer i 2012 var dette plakater, t-shirts, kasketter, klistermærker, bordryttere (en slags informationsfolder), håndsprit i flasker til uddeling, desinfektionsklude til uddeling og en ATP-måler (til låns) med swabs. Pakkens materialer var gratis. I 2012 fik vi via en mediepartnerskabsaftale også mulighed for gratis at medsende eksemplarer af Rask Magasinets temanummer om hygiejne, hvilket gav en ny dimension i den samlede formidling. Generelt har der alle steder været en stor glæde og tilfredshed med pakkerne, og som regel blot kommentarer til, at der gerne måtte have været endnu mere både af de konkrete ting, men også gerne andre typer som balloner eller kuglepenne. Vi havde i 2012 gjort meget for at informere om, at man vældig gerne måtte fremsætte specifikke ønsker om mængder for bedre at kunne tilpasse mængder, hvilket stort set lykkedes for alle. Dog var opmærksomheden på den lånte ATP-måler åbenbart ikke så høj, hvorfor det både viste sig, at lidt for mange kommuner havde overset muligheden for at anvende den i praksis (og derfor returnerede apparatet ubrugt men desværre kan medsendte swabs ikke genanvendes, da de ødelægges, hvis de ikke opbevares på køl) og også viste det sig, at enkelte faktisk ikke ønskede den tilsendt, fx fordi de i forvejen rådede over en sådan. Dette skal forbedres tydeligt i 2013 - evt. via et aktivt ekstra tilvalg af ATP-måler fra kommunerne side. Vi fik i sidste øjeblik opfordring om, at også håndvaske-instruksklistermærket fra Komitéen for Sundhedsoplysning kunne være en god tilføjelse til pakkens materialer, hvorfor dette blev eftersendt til de aktive kommuner. Dette blev godt modtaget, men bør naturligvis samles til den ene og samme udsendelse af materialer. Aktivitetsforslag: Konkurrence med måling af rene og beskidte steder og snak om, hvorfor resultaterne ikke bliver som forventet Forsendelse af pakker Fra 2011 mente enkelte, at materialerne gerne skulle udsendes tidligere end uge 36, hvorfor de blev udsendt i uge 34. For mange er dette dog åbenbart ikke konkret nok, hvorfor flere henvendte sig mandag i uge 34 og efterspurgte materialerne (som i praksis blev afsendt torsdag) andre opfattede vist den brede periode som en art hensigtserklæring, hvorfor to forsinkede pakker først blev anmeldt (og siden opstøvet) i uge 37. I 2013 vil der derfor være en fast dato for afsendelsen så alle også kender en specifik dato, som de er opmærksom på (enkelte steder bliver pakker jo modtaget i en central reception, der ikke altid sender ting videre, men blot forventer, at den lokale modtager selv henter.)

Hvordan foregår aktiviteterne så? For at illustrere arten og bredden af kommunernes aktiviteter er her indsat nogle (uredigerede) aktivitetslister fra hhv. Brøndby og Vejen Kommune. Brøndby Kommune Ældrecentret Nygårds Plads afholder hygiejnekampagne over hele 3 uger. I plejen, værestedet, serviceafdelingen, køkkenet og rengøringen har hygiejnepiloterne meldt sig på banen for at sætte fokus på hygiejnen. Hygiejnepiloterne sørger for at der er fokus på både personalets arbejde og beboernes håndhygiejne Vi er synlige ved hjælp af Plakater og opslag. Bordkort og bordstandere. Balloner med klistermærker og blå hænder og Hygiejnepiloterne sætter en selvlysende hånd på arbejdsdragten i hele perioden. Der sendes ugentlige mails med obs/ info/ videoklip med temaet hygiejne, gerne lidt slagkraftige. Der uddeles glimmer til nogle af medarbejderne en morgen en farve til hver afdeling, så ser vi hvor langt omkring det kommer Der bliver undervist i Håndhygiejne og hygiejniske principper Køkkenhygiejne Hygiejniske principper Hvordan håndteres udfordringerne med smitsomme sygdomme og multiressistente bakterier? Desuden anvendes Surewash mobilt træningssystem Modulerne på SSI s hjemmeside Glitterbug Konkurrencer Der afholdes en Håndvaske-konkurrence for beboere og Cafe gæster Som afslutning på perioden afholdes en Quiz/ Konkurrence for personalet. Vejen Kommune Dagplejen, børnehaverne og SFO modtager nyhedsbrev med repetition af Sundhedsstyrelsens hygiejne-råd om pædagogisk madlavning som der bør stræbes efter, samtidig med, at der helst også skal være en hyggelig stemning.

Ved pædagogisk madlavning laver børn og voksne mad sammen, med det formål, at lære børnene om madlavning og køkkenhygiejne. Nyhedsbrevet vedhæftes nogle muligheder der kan give opmærksomhed: - Plakat fra Hygiejneugen 2012, - Bordryttere med forskellige budskaber om Rene hænder Rent bord. Kan printes, klippes til, foldes og sættes på bordet. - Folder om håndhygiejne: Flere raske dage - Test din viden om køkkenhygiejne ( primært til personer fra 10 år) - Karklude-guide - Har du tænkt på hvad du kan gøre..? Besøg i en tilfældigt udvalgt børnehave-gruppe, med formål at komme i dialog med børnene og demonstrere korrekt håndvask inden frokost. 2 sundhedsplejersker spiller: Prinsessen der ikke ville vaske hænder Der uddeles sponsoreret håndsprit til personalet, Bogen Mulle vasker poter fra Apoteket til Børnene, og pjecen: Flere raske dage.. til forældrene sammen med en lille information om vigtigheden af at vaske hænder og at forældrene er vigtige rollemodeller. Det bliver i Billingland Børnehave, gruppen Svalerne (de yngste) onsdag d. 19.09.2012 kl. 10.45 til 11.30. Med mulighed for brug i hjemkundskabstimerne tilsendes alle 6.klasser (via deres klasselærere) materiale til dialog om køkkenhygiejne, med formål at øge bevidstheden om køkkenhygiejne og hvad eleverne selv kan gøre for at have flest mulige raske dage: - Plakat fra Hygiejneugen 2012 (elektronisk). - Bordryttere med forskellige budskaber om Rene hænder Rent bord (elektronisk). Kan printes, klippes til, foldes og sættes på bordet. - Quiz om køkkenhygiejne (elektronisk) - Karkludeguide (elektronisk) - Har du tænkt, hvad du kan gøre::? Spørgsmål til at tænke over (elektronisk) Besøg i en tilfældig udvalgt 6.klasse med formål at komme i dialog med eleverne omkring Rene hænder Rent bord, og måle med ATP-måleren efter aftale med læreren. (Udgangspunkt i Råd om Pædagogisk Madlavning fra SST s Anbefalinger om Hygiejne i daginstitutioner s. 111 til 114). Det bliver Højmarkskolen, 6a, med hjemkundskabslærer Pernille A mandag d. 17.09.2012 kl. 11.45 til 12.15. For at sætte spot på Rene hænder Rent bord, har vi valgt at uddele bordryttere til kommunale områdekontorers kantiner i uge 38.

Vi håber budskaberne på de små bordryttere vil skabe opmærksomhed på, og foranledige snakke i pauserne om Rene hænder rent bord. Ved en tilfældigt udvalgt personalekantine opsætter vi en lille event på gangen foran kantinen, hvor ansatte har mulighed for selvkontrol af håndvask vha glitterbug creme og lyskasse. Med ATPmåler tilbydes at få målt antal bakterier på ting man af og til betjener under spisning, fx mobil-telefon og blyant. Der uddeles sponsoreret håndsprit. Det bliver Brørup SundhedsCenter torsdag d. 20.09.2012 kl. 11.30 til 12.30. En stor bredde i mulighederne Kommunerne havde dog en mangfoldighed af tiltag og ambitionsniveauer. Men som andre år kan man af ovenstående se, at den fleksibilitet og mulighed for lokal kreativitet og innovation, som Hygiejneugen giver mulighed for, ofte giver grobund for rigtig markante lokale initiativer og aktiviteter. Børnene fra Förskolan Bakgarden i Göteborg synger håndvaskesang Restauranter, kantiner, hoteller, caféer I 2013 var fokus jo på fødevarehygiejne. Med Rådets begrænsede midler er dette et stort område at kaste sig ud i kommunikation omkring, men dog var det overbevisningen, at der måtte skabes et indhold eller et tilbud, der tilgodeså kommunikationen omkring spisesituationen, hvor alle modtagere naturligvis har et forhold til mad, renlighed og hygiejne. Til dette blev der derfor med inspiration fra et forslag fra 2011 udviklet en særlig folder/flyer/bordstander eller bordrytter, der på diskret, men tydelig vis mindede om

fordelene ved at huske håndhygiejnen, når man skulle spise. Denne bordrytter kunne med fordel anvendes i kantiner, restauranter, hoteller, caféer og alle andre steder, hvor mennesker indtager måltider. Bordrytteren blev udviklet og tilbudt gratis med en klar erkendelse, at det ikke alle steder måske ville være nemt eller oplagt også at finde faciliteter til at leve op til bordrytterens råd. Alligevel var den gode opfordring jo velvalgt og passende i alles spisesituationer. Bordrytteren blev i Danmark og Sverige uddelt i lidt over 11.000 eksemplarer. En diskret, lille og alligevel markant synlig måde at minde om god håndhygiejne, når der skal spises. Indtryk Hygiejneugen 2012 kom ud til et rekordstort antal danskere (og svenskere) - den store geografiske spredning, den fine presseomtale og de mange uddelte håndsprit (5.000), desinfektionsklude (5.000), bordryttere (11.000) og klistermærker (5.000) giver en glimrende indikation af, at antallet af direkte påvirkede kan tælles i mange tusinder. På den baggrund vil vi fx estimere, at der via de aktive kommuner er kommet information ud til 10.000 skolebørn i nogle kommuner har tallet naturligvis været mange hundrede eller tusind i andre kommuner har man holdt større fokus på fagpersoner.

Hygiejneugen 2012 procesevaluering Udgangspunkt Hovedtemaet for Hygiejneugen 2012 blev besluttet allerede på Rådet for Bedre Hygiejnes møde i januar 2011 som en del af en plan om at sikre temaer flere år frem i tiden. Temaet skulle fokusere på fødevarehygiejne og blev udformet i sloganet Rene hænder og rent bord da der på denne måde kom mulighed for at tale både om håndhygiejne (generelt og i spisesituationen), om rengøring (af faciliteter og selve spiseområdet ) og om god køkken- og fødevarehygiejne. For alle danskere ville spisesituationen ude og hjemme være en stærkt genkendelig situation, hvor mange også ville kunne genkende udfordringer og behov. Aktivitetsforslag: Opstilling af en lille reminder om håndvask før maden på kantinens eller caféens døre/borde bare i en uge eller to? Hygiejneugens indhold og opbygning Kommunernes aktivitetsniveau og interesse i både Danmark og nu også Sverige har år for år vist sig at overraske positivt. Alle kampagner arbejder nok med en problematik omkring at forudse interessen præcist, men i tilfældet med Hygiejneugen har opbakningen og interessen ganske enkelt gået langt over forventning igen og igen. For 2012 var det derfor helt forventet, at der fra det flotte niveau i 2011 på 27 kommuner ville være en god stigning der blev estimeret til op til 35 kommuner. Resultatet blev 47 eller en vækst på 75%. Så med udgangspunkt i succesen fra 2010 og 2011 med at aktivere de danske kommuner via de såkaldte Hygiejnepakker var det fra starten klart, at denne kampagneaktivitet skulle og skal videreføres undervejs er udfordringen så at skaffe tilstrækkeligt med midler eller kreative løsninger, der kunne føre til en tilstrækkelig mængde materialer til de interesserede. Den samlede aktivitetspakke omfattede i 2012 følgende elementer: Hygiejnepakker til kommunerne Bordryttere/Informationsværktøj til restauranter, kantiner, hoteller og caféer. Plakater til download Årets Hygiejnepris Ambassadør-korps og videoer Kampagnesite/Facebook Håndvaskeevent på Frederiksberg Rådhusplads - samt naturligvis en bred presseindsats Politisk dialog Omskiftelighed i det politiske miljø og ekstrem fokus på økonomiske problemstillinger fik i 2012 skubbet nogle af mulighederne for en tæt politisk dialog. Men både i konkrete forslag, dialog og konkrete møder blev der fortsat en god og konstruktiv kontakt til de relevante politikere.

Fondsmidler Finansielle udfordringer har ikke gjort muligheder for at opnå fondsmidler større. Og frem for at bruge megen energi på ansøgninger blev det besluttet at videreføre fokus på at finde sponsorer, da dette alt andet lige forekom mere formålstjenligt. På længere sigt og især for 2013, hvor omfang og grundlag er helt anderledes forbedret ift. fx 2011, så er det dog klart håbet, at Rådets kampagneaktiviteter endelig vil kunne opnå fondsstøtte. Sponsorstøtte For 2012 blev det dog besluttet at fastholde en sponsormodellen fra 2010, der godt nok havde nogle udfordringer i 2011 (hvor en enkelt sponsor sprang fra sent i processen), men alligevel stadig virkede holdbar og farbar. Dette viste sig også stort set at holde stik, selvom den endelige sammensætning af sponsorer først blev helt fastlagt i juli måned. Nok engang er lektion fra 2012 derfor, at afsøgningen af sponsor- og samarbejdsmuligheder skal starte 52-56 uger før Hygejneugen starter. Eller sagt med andre ord; mindst et år før. Det skaber så sine egne udfordringer, da det jo af naturlige årsager også er svært for potentielle sponsorer at træffe endegyldige aftaler om næste års event, når man knap nok kender hele historien om samme år. Men dét er jo blot endnu en udfordring, der må løses. Elementerne i Hygiejneugens kampagne Aktivitetsforslag: Test af håndvask med lyskasse og lad gerne brugerne se før og efter - og brug evt. billeder af samme (fra Rådets arkiv) til intranet eller mails Hygiejnepakkerne til kommunerne Som nævnt tidligere var og er Hygiejenpakkerne et velkendt koncept i Hygiejneugens aktiviteter/tilbud. Og det var så relativt simpelt at arbejde mod at sikre tilstrækkeligt med indhold til op til 35 kommuner der var fastsat som det forventede mål efter 2011, hvor en relativ ambitiøs forventning om 20-25 aktive kommuner endte med 27. Den store tilslutning fra både Danmark og Sverige (på i alt 47 kommuner) gjorde derfor kompleksiteten i logistik, håndtering og koordination væsentlig mere omfattende end planlagt. Nok engang må det dog tolkes positivt, at langt de fleste deltager blot spørger til, om det ikke er muligt at levere mere end de lovede rationer også selv med tanke på, at problematikkerne omkring ATP-målerne skal løses bedre fremover. På gentagen opfordring har kontaktpersonerne i kommunerne faktisk endnu ikke kommet med ønsker om basale forandringer; der er ønske om visse variationer, mere af samme slags eller fx tilbagevenden til fx balloner eller kuglepenne. Så for 2013 bør der formentlig regnes med en større deltagelse end i 2012. I Sverige er interessen jo nærmest blot begyndt at sprede sig, mens det i Danmark nu (med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om hygiejne) er en kendt og kommunikeret mulighed for alle landets kommuner. Dermed kan sidste års opskrivning af deltagere i 2013 til 35-40 forekomme næsten morsomt og bør nok snarere regnes i området af 65-70 i de to lande.

Plakater til download Der blev i 2011 efterspurgt plakater med samme motiver som i 2010 nok var nye motiver interessante og brugbare, men genkendeligheden og anvendeligheden blev vurderet højere, når man fra året før havde en god idé om, hvilke motiver og dermed målgrupper man kunne få i tale rent visuelt. Dette førte i 2012 til genanvendelse af en række tidligere anvendte motiver. Antallet af downloads endte i 2012 på lidt over 800 gange, hvilket var en del mindre end 2011, men da der i 2012 via Hygiejnepakkerne blev uddelt 300 trykte plakater, så har dette jo reduceret de direkte aktive kommunernes behov for at downloade motiverne tilsvarende. Hvorvidt de to år kan eller bør sammenlignes er derfor ikke helt enkelt at svare på, men kunne dog godt tyde på, at det ville føre til en positiv vurdering af interessen for 2012. Aktivitetsforslag: Sæt plakater op på toiletdørene på indersiden. Eller i lille print på sæbeautomaten? Fra grafisk side opfordres til, at man faktisk reducerer antallet af muligheder yderligere dermed reduceres antallet af forskellige genkendelige situationer naturligvis, men genkendeligheden via gentagelse af de samme motiver øges dog til gengæld til fordel for den samlede synlighed er argumentet.

Årets Hygiejnepris En prisuddeling var også i 2012 på programmet. Den fine opbakning og store glæde som prismodtagerne oplever hvert år er en fantastisk bekræftelse (for dem og for Rådet) af værdien af at engagere sig i hygiejneområdet. I 2012 kom der i alt 5 nomineringer af ganske forskellig karakter; Vallensbæk Kommune, Lektor Michael René, Høje Taastrup Kommune, Amager Hjemmepleje og Zelected Foods. I kategori omfattede nomineringer alt fra formidling, produktudvikling, nye rengøringsindsatser og organisationsudvikling og alt fra én person til 450 personer og fra udvikling og salg af et fysisk produkt til langsigtet holdningsbearbejdning i større grupper. Vinderne i 2012 blev Amager Hjemmepleje der på fornemmeste vis har fået skabt nye tanker og nye rutiner for medarbejdere på alle niveauer i sin organisation til gavn for både borgere og medarbejdere. Glade vindere af Hygiejneprisen 2012 fra Amager Hjemmepleje

Sponsorer Hygiejneugen kan år for år kun gennemføres med en stor og aktiv støtte fra en række sponsorer. Og både finansielt, fysisk og praktisk skylder Rådet for Bedre Hygiejne derfor en stor tak til sine hovedsponsorer Dettol og De Forenede Dampvaskerier, medsponsoren Tork samt materialesponsorerne Food Diagnostics og Dax. For sponsorerne er det et kraftigt ønske, at detaljer og aktive kommunale parter (eller andre) er kendt så tidligt som muligt og dette forsøges opfyldt så vidt muligt, da det naturligvis også styrker Rådets muligheder for at få inddraget både sponsorer og medlemsinstitutioner, -organisationer og foreninger i bl.a. synliggørende partnerskaber. Hovedsponsorer Medsponsor Materialesponsorer