Cuba Grande 16 dage Glæd dig fordi

Relaterede dokumenter
Cuba Grande. 16 dage. M = morgenmad F = frokost A = aftensmad

Farverige Cuba. 12 dage

Cuba Grande 16-dages rundrejse

Sommeroplevelser på Cuba. 13-dages rundrejse

Farverige Cuba. 13 dage

8 dages cykelferie i Cuba

Ekstraoplevelser i Canada

Værd at vide om Cuba. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Udflugter i New Zealand

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rejseprogram til Cuba Casa Singlerejse den november 2019

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

På opdagelse i Dansk Vestindien

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

RUNDREJSE CUBA DET KLASSISKE CUBA

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Toscana - Flyv på busrejse

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Påsketur til Cuba og Canada 13 dages kulturel rejse med dansk rejseleder

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Toscana - Flyv på busrejse

Cuba Mageløse oplevelser

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Medicinsk Studierejse til Cuba

Luksusferie på Zanzibar

Cuba BBB. 13 dages veltilrettelagt grupperundrejse i Cuba med erfaren dansk rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Før og under rejsen. Vi hører meget gerne fra dig, når du kommer hjem!

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Rundrejse på CUBA. Mangaard Travel Group. Oplev Castros Gamle Cuba Dansktalende rejseleder følger med helt fra Danmark. 12 dages rundrejse

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Safari og badeferie i Kenya

Værd at vide om Borneo. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om Chile. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Grækenland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Jordan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Eastern Journey 9-dages rundrejse

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sydholland - Valkenburg

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Cuba Deluxe 13 dages tur til Havana og Varadero på Cubas bedste hoteller

Cuba Rejseforslag til individuelle rejser

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Andalusien - Sydspanske klassikere

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Schweiz - fra sin smukkeste side

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

Tanzanias sydlige højdepunkter

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

RUNDREJSE CUBA DET BEDSTE AF CUBA - DEN STORE RUNDREJSE

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Cuba Rundt på 2 og 4 hjul

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Cuba Kulturrejse til Caribien

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Program for 12-dages rundrejse i det vestlige Cuba Med dansk rejseleder

Postillion Hotel Dordrecht

Paris - Byernes by. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Egon Hotel Hamburg City

Transkript:

Cuba Grande 16 dage Livsglæden kan både ses, mærkes og høres på Cuba, hvor musikken og de hjertelige cubanere med djævelsk humor er en del af oplevelsen. Cuba er på mange måder en rejse tilbage i tiden, og du oplever revolutionens vugge Santiago, de stemningsfulde kolonibyer og det ægte Cuba, hvor kvægdrivere med bredskyggede hatte og macheter holder til. Cuba har i mange år været lukket land for turister, men døren er nu åbnet til en verden, hvor udviklingen har fulgt sit eget spor, og derfor er Cuba en fantastisk oplevelse. Denne rundrejse til Cuba begynder i Havana, og en af de første oplevelser er gadebilledet med de amerikanske biler fra 1950 erne, og du kan glæde dig til en autentisk oplevelse på en tur i måske en Plymouth eller Pontiac. Glæd dig fordi du oplever det meste af øen fra Havana til caribiske Santiago cubanerne er utroligt gæstfrie, og du møder dem undervejs Cuba stadig emmer af revolution, bl.a. i heltebyen Santiago du ser Asger Jorns vægmalerier i Revolutionsarkivet du får et kig ind i Hemingways cubanske tilværelse fremstillingen af rom og cigarer er på programmet turen med dollargrin er en ægte cubansk oplevelse badeferien er på 5-stjernet hotel med all inclusive 1

Dagsprogram Dag 1 Ankomst til Cuba Vi rejser fra Danmark og ankommer til Cuba ved aftenstid. Vi kører direkte til Hotel Habana Riviera, hvor vi skal bo de næste fem nætter på ferien. Hotellet har en smuk placering ud til Havanas 10 km lange havnepromenade, Malecón. Inkluderede måltider: Aftensmad. Dag 2 Byrundtur i den gamle bydel og besøg på Plaza Armas Denne dag på rundrejsen tager vi på opdagelse i Habana Vieja Havanas gamle bydel, der stammer fra kolonitiden. Forfaldet er slående i Cubas hovedstad, men der er sat gang i en omfattende restaurering støttet af UNESCO. Overalt er der mennesker, og det er tydeligt, at her leves livet udendørs. Byrundturen foregår til fods den bedste måde at opleve stemningen, folkelivet og arkitekturen i hovedstaden på. Plaza Armas (Våbenpladsen) er den ældste plads i Havana. Om dagen er der et livligt marked med brugte bøger, og om aftenen er det et helt andet liv, der udfolder sig med musik, dans og lys i de antikke filigran-lamper. Midt på Plaza Armas står en statue af Carlos Manuel de Céspedes, oprørspræsident og leder under den første uafhængighedskrig i 1860 erne. Vi kommer forbi den imponerende fæstning Castillo de la Real Fuerza, der er Havanas ældste bygning, den smukt restaurerede Plaza Vieja og den charmerende Plaza de San Francisco med San Francisco-basilikaen. Om aftenen spiser vi middag på en hyggelig restaurant, imens lokale musikanter spiller dejlig cubansk musik. Dag 3 Oplev amerikanske dollargrin, Asger Jorns vægmalerier og rom-smagning På rejsen vil du opleve, at Cuba er som et kørende bilmuseum med de mange amerikanerbiler fra 40 erne og 50 erne. Da der ikke er kommet amerikanske biler til øen, siden handelsembargoen blev indledt i 1961, bliver de gamle dollargrin vedligeholdt med opfindsomhed. Nogle af bilerne er i perfekt stand med elegante halefinner og ornamenteringer på kalecherne. Vi begynder dagen med manér og tager på en køretur i de farverige flydere. Derefter tager vi til Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro holdt sine berømte taler til det cubanske folk. Da den berømte danske maler Asger Jorn i 1968 besøgte Cuba, malede han i Revolutionsarkivet syv vægmalerier med motiver fra revolutionen, og dem skal vi naturligvis se efter frokost (NB vi gør opmærksom på, at arkivet kan være lukket, da de suverænt bestemmer, hvornår man kan komme på besøg). Vi fortsætter turen gennem det moderne Havana via promenaden Malecón. De mange hoteller på promenaden er et levn fra dengang Havana var et dekadent ferieparadis, og vi besøger det mest berømte af dem alle, Hotel Nacional de Cuba, hvor VIP ere som Hemingway, Frank Sinatra og Winston Churcill overnattede. Senere besøger vi Havana Club Rum Foundation, hvor vi hører om produktionen af rom og smager på resultatet. Resten af dagen har du fri til egne oplevelser. 2

Dag 4 Besøg på kaffeplantage og mulighed for en dukkert i San Juan River Vi kører vestpå til Las Terrazas og ser det omfattende system af terrasser, som blev bygget i slutningen af 1960 erne. Terrasserne er et natur-genopretningsprojekt, der skulle dæmme op for den erosion, som kolonimagtens omfattende skovhugst var skyld i. Vi hører om projektet, ser landsbyen, der opstod i forbindelse med det, og nyder den dejlige tropiske natur. Senere rejser vi videre til en tidligere kaffeplantage, hvor vi hører mere om plantagens historie, og ser hvordan produktionen foregik dengang. Inden turen går tilbage til Havana, bliver der tid til at få en forfriskende dukkert i San Juan River, og vi lægger også vejen forbi en af Cubas mest specielle kunstnere, José Rodríguez Fuster. Med sine farvestrålende mosaikker, skulpturer og malerier har han skabt Fusterlandia, der fungerer både som hans hjem og atelier. Nabolaget er også særdeles farvestrålende, da han har fået lov af mere end 80 naboer at udsmykke deres hjem med mosaikker. Dag 5 I Hemingways fodspor og besøg på fæstningsværket La Cabaña Vi starter dagen med et besøg til det anderledes kvarter Callejon de Hamel med farverige murmalerier og afrikansk stemning. Her i bydelen kan man opleve religionen santería, der blander katolicisme og den afrikanske tro, som blev ført med af slaverne i kolonitiden. Dens tilhængere findes nu i alle samfundslag, og du kan genkende en nyligt indviet på den hvide påklædning. Forfatteren Ernest Hemingway boede over 20 år i Cuba og det meste af tiden i huset Finca Vigia på en bakketop i San Francisco de Paula. Huset med de lyse stuer, mange bøger og eksotiske klenodier fra jagtture i Amerika og Afrika er bevaret som museum og giver et fascinerende indtryk af, hvordan forfatteren boede. Huset er en tidslomme, og ved siden af det står stadig det tårn, hvor Hemingway læste, kiggede i sit teleskop eller nød udsigten over Havana og havet. Han elskede Cuba, og kærligheden var gengældt. Efter frokost tager vi gennem havnetunnelen til den nye verdens største fæstningsværk, San Carlos de la Cabaña bygget i 1767, og som helt op til Cuba-krisen spillede en vigtig rolle i Cubas historie. Hver aften kl. 21 høres det legendariske kanonskud, som er et levn fra kolonitiden, og som var tegn til, at byportene skulle lukkes. Vi slutter dagens program af med en drink på Floridita Bar, der frekventeredes af vores alle sammens Hemingway. Du har resten af dagen fri til at se nærmere på byen. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. Dag 6 Fly til Santiago de Cuba og besøg i revolutionens vugge Vi tager afsked med Havana og flyver til Santiago de Cuba, der eftersigende er den mest caribiske by i Cuba med mange afro-cubanere og en afslappet atmosfære. Santiago var Cubas hovedstad indtil 1553, hvorefter Havana fik denne status. Santiago er også Cubas officielle helteby og hyldes for at være bastion for cubansk nationalisme og revolutionens vugge. Vi kører en kort byrundtur om eftermiddagen, hvor vi får et godt indtryk af, hvad byen byder på, og hvad der venter os af spændende oplevelser de næste par dage af ferien. 3

Dag 7 Byrundtur i Santiago de Cuba, besøg på cigarfabrik og tid på egen hånd Santiago de Cuba ligger smukt ved en bugt omgivet af sukker- og kaffeplantager. Byen er lidt slidt, men ikke så forfalden som Havana. I dag besøger vi en cigarfabrik, hvor vi får indblik i processen, der begynder med udvælgelsen af de absolut bedste blade og slutter med påsætning af mavebælter på de færdigrullede cigarer. Vi ser også flere af byens seværdigheder, bl.a. Parque Céspedes med katedralen Santa Ifigenea og kirkegården, hvor mange kendte ligger begravet, bl.a. nationalhelten José Martí. Vi besøger det overvældende forsvarsværk, El Morro, der er en labyrint af vindebroer, voldgrave, trapper og barakker udført med geometrisk præcision. I de mørke celler ventede de afrikanske slaver på at blive solgt, og det var fra El Morro, amerikanerne sænkede den spanske flåde og dermed afsluttede Spaniens herredømme over Cuba. Resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd. Du kan evt. gå en tur i den gamle og meget smukke bydel eller bruge tiden ved hotellets swimmingpool, da der er væsentligt varmere i Santiago de Cuba end Havana. Om aftenen er der mulighed for at høre musik på forskellige spillesteder, eller du kan tage hotellets elevator op til 15. sal og nyde en Mojito og udsigten over byen. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. Dag 8 Besøg på Moncada-kasernen, havnerundfart og tid på egen hånd Det var i Santiago de Cuba, at diktator Batistas hær overgav sig til Castro i 1959, og det var her revolutionen startede med Castro og hans rebellers mislykkede angreb på Moncada-kasernen i 1953. Kun Fidel og 15 andre overlevede Batista-troppernes angreb, og de overlevende flygtede op i Sierra Maestra-bjergene. Her grundlagde de oprørshæren, infiltrerede landet med revolutionære ideer, og et par år senere indtog de Santiago og Havana. Vi kører ud ad den øde motorvej til Moncada-kasernen, hvor der indenfor murene med de mange skudhuller findes geværer, kakiuniformer og Che Guevaras mudrede støvler. Vi skal også på havnerundfart til det lille ø-samfund Cayo Granma, hvor folk stadig lever som fiskere og bådebyggere eller har job på fabrik eller kontor i Santiago. Her er små træhuse med røde tage, ingen biler og man kan gå øen rundt på 15 minutter. Vi spiser frokost på en hyggelig fiskerestaurant, og er tilbage i Santiago igen sidst på eftermiddagen. Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. Dag 9 Kobberbyen El Cobre og besøg i Bayamo Ikke langt fra Santiago de Cuba for foden af Sierra Maestra-bjergene ligger kobberbyen El Cobre, hvor man finder landets helligste kirke. Det var her i byen, at pave Benedikt XV i 1916 udråbte den sagnomspundne La Virgen de Caridad til landets skytshelgeninde og i 1926 blev der bygget en kirke til ære for hende. Under Fidel Castros regime blev den katolske kirkes rolle helt fortrængt, men efter pave Johannes Paul II s epokegørende besøg i 1998 er cubanerne atter begyndt at valfarte til byen og kirken. Vi besøger også kirken og ser de mange gaver og blomster, der er lagt til ære for Cachita, som cubanerne kærligt kalder den hellige jomfru. Også Hemingway viste Cuba og Cachita sin respekt og donerede sin nobelpris til skytshelgeninden. Herefter går rejsen til to af Cubas syv oprindelige Villas Bayamo og Camagüey. Bayamo har en meget rig og dramatisk historie, men er mest kendt for sin rolle i den cubanske uafhængighedskamp. Den blev skudt i gang her, da en lokal plantageejer frigav alle sine slaver og erklærede oprør mod Cubas koloniherrer. Efter frokost rejser vi videre gennem store tomme græsarealer med kvæg, hvor man kan møde en 4

ægte guajiro. Han passer sig selv og sin jord og lever i en traditionel rustik hytte med tag af palmeblade, en gyngestol på verandaen, kaglende kyllinger og en hest tøjret ved døren. Guajiro en bærer stadig stråhat og den karakteristiske bomuldstrøje, der var uniformen hos de tobaksfarmere, der gjorde oprør mod spaniernes tobaksmonopol. Midt i denne bondeverden ligger Cubas tredjestørste by, Camagüey, isoleret som en kulturel oase. Den er charmerende med et virvar af snørklede gader, der snor sig op fra floden, med smalle ornamenterede huse i mange farver og med træporte, hvor man kan få et kig ind til gemte patioer. Der er intet regelmæssigt gademønster og heller ingen central plads, så vi forsøger at undgå at fare vild på vores lille byrundtur. Dag 10 Tur med cykeltaxa og kolonihistorie i Trinidad Dagens første oplevelse er en tur gennem Camagüey med cykeltaxaer, der alle er udsmykket af en lokal kunstner. Rundrejsen fortsætter videre vestpå, og i løbet af dagen får du et rigtig godt indtryk af det cubanske landskab. Vi ser kvægdrivere med store kreaturflokke ridende mellem malkestederne og græsmarkerne. Vi gør stop undervejs bl.a. i Sancti Spiritus, hvor vi spiser frokost og får et indtryk af den charmerende by, før vi rejser videre til Trinidad. Byen er et enestående vidnesbyrd fra kolonitiden på Cuba med røde tegltage, pastelfarvede facader, smedejernsgitre og brostensbelagte gader og er en af de bedst bevarede kolonibyer i hele Latinamerika. Sukkerproduktionen på Cuba skabte enorme rigdomme, der blev omsat til arkitektoniske perler, som vi kan glæde os over den dag i dag. Ikke overraskende er byen blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dag 11 Sightseeing i Trinidad og rejse gennem Sukkermølledalen Der er meget at udforske i Trinidad, hvor der stort set ikke er moderne bygninger, så her går vi også på opdagelse på rejsen. Vi besøger bl.a. Cantero-familiens prægtige hus, som illustrerer de tidligere sukkerbaroners enorme rigdom. På togstationen stiger vi om bord på det gamle dampdrevne tog (hvis det er i drift) og tager på en rejse gennem Sukkermølledalen til sukkerplantagen Manaca Iznaga med det 44 m høje udkigstårn. Tilbage i Trinidad bliver der tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Dag 12 Sightseeing i Caribiens Perle og revolutionshistorie i Santa Clara Denne dag på Cuba går rejsen til Cienfuegos og senere venter badeferie i Cayo Santa Maria, men først besøger vi den botaniske have ved San Anton og nyder morgenstemningen. Cienfuegos ligger i et område med store sukkerrørsmarker og tobak- og kaffeplantager, og havnen står for udskibningen af størstedelen af den cubanske sukkerproduktion. Samtidig er Cienfuegos en af de smukkeste byer på Cuba, grundlagt af franske immigranter fra Louisiana. Cienfuegos bliver også kaldt Caribiens Perle og arkitekturen og de brede boulevarder fortæller historier fra en svunden tid. Vi tager på en byrundtur og ser bl.a. José Martí Pladsen og kigger indenfor i det overdådigt udsmykkede Tómas Terry-teater. Efter frokost rejser vi videre over sletterne til Santa Clara i Cubas centrale landbrugsland, hvor grønne rismarker, enorme frugtplantager og enorme kvægfarme fylder landskabet. Santa Clara spillede en vigtig rolle under revolutionen, og her er statuer, der hylder nationalhelten Che Guevara, og vi skal se mausoleet opført til ære for ham. Che Guevara ledte gueril- 5

laangrebene, der førte til diktator Batistas flugt, og Che blev også Castros ideologiske chefrådgiver, nærmeste ven og chef for Nationalbanken. Han er stadig den mest hyldede moderne revolutionære figur i Latinamerika og særligt på Cuba, hvor man ser hans ansigt på mure rundt om i landet, og hvor skolebørn stadig starter dagen med at recitere det patriotiske slogan om at være som ham. I 1997 blev Che Guevaras jordiske rester flyttet hertil fra Bolivia, hvor han omkom i 1967. Efter en ordentlig omgang historie fortsætter vi til Cayo Santa Maria, hvor en dejlig badeferie venter. Dag 13-14 Badeferie på Cayo Santa Maria Der venter nogle dejlige dage med tid til afslapning og badeferie på den landfaste ø Cayo Santa Maria. Øen er del af Jardines del Rey-øgruppen og er forbundet med Cuba via en 48 km vejbro fra byen Caibaríen. Cayo Santa Maria er kendt for sine hvide sandstrande med krystalklart vand. Inkluderede måltider: All inclusive. Dag 15 Hjemrejse Efter morgenmaden kører vi tilbage til Havana, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. Inkluderede måltider: Morgenmad. Dag 16 Ankomst til Danmark Prisen inkluderer Flyrejse inkl. skatter og afgifter se flytider og rejseplan under den pågældende afgang Overnatning i dobbeltværelse på gode, centralt beliggende hoteller 11 x morgenmad, 11 x frokost, 8 x aftensmad og 3 dage all inclusive Al transport jf. program Besøg på Havana Club Rum museum og cigarfabrik Revolutionsarkivet m. Asger Jorns malerier og Hemingways hus Køretur i amerikanerbiler fra 50 erne Udflugt til Las Terrazas med besøg på kaffeplantage Havnerundfart i Santiago de Cuba Tur med damptog fra Trinidad til Sukkermøllernes Dal 3 dages badeferie på 5-stjernet hotel på Cayo Santa Maria med all inclusive Engelsktalende lokalguide Dansk rejseleder Tillæg pr. person Enkeltværelsestillæg kr. 2.585 6 Visum kr. 300

Alt det praktiske Inden du rejser til Cuba Pas og visum Danske statsborgere skal have et gyldigt visum for at kunne rejse ind i Cuba, og dette er Risskov Travel Partner behjælpelig med. Det koster kr. 300 og skal bestilles samtidig med rejsen. Du skal fremsende en kopi af billedsiden i passet, og indhente en engelsksproget erklæring fra dit forsikringsselskab, der bekræfter, at rejseforsikringen er inkl. Sygdomsforsikring, (se nedenfor) og dækker ved indrejse til Cuba. På erklæringen skal der endvidere stå perioden for policens gyldighed samt navne og cpr. numre på alle deltagere. Bemærk, at passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder ud over opholdet. For yderligere information, kontakt venligst Den Cubanske Ambassade på tlf. 39 40 15 10 eller se på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk. Pas, visum og den engelsksprogede erklæring vedr. rejseforsikring skal medbringes på rejsen. Det er en god ide at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, så man har oplysningerne, hvis man er uheldig at miste dokumenterne. Toldregler For aktuelle regler om, hvad der må medbringes til/fra Cuba, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Bemærk, at ved flyskift kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Alle rejsende til Cuba SKAL have en rejseforsikring, der inkluderer en sygdomsforsikring. Forsikringen skal godkendes af de cubanske myndigheder, og en erklæring på engelsk skal medbringes på rejsen. Listen over godkendte forsikringsudbydere kan ses på www.cubadiplomatica.cu/dinamarca/ EN/Home.aspx Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin og vaccinationer Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Der er ikke vaccinationskrav ved indrejse til Cuba, men der kan være vaccinationer, som anbefales f.eks. mod stivkrampe og leverbetændelse. For yderligere information kontakt egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf. 32 68 32 68) i god tid inden afrejsen til Cuba. Vi anbefaler, at du informerer rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. 7

Valuta & kreditkort Der findes to typer pesos i Cuba: Den lokale peso, som cubanerne bruger og får udbetalt løn i, og den konvertible peso (CUC) som både cubanere og turister bruger på hoteller og i dollarsbutikker. CUC en er 24 gange mere værd end den lokale peso, og CUC en følger kursen på US-dollar og har næsten samme værdi som US-dollaren. Vi anbefaler, at man medbringer Euro, som kan veksles til CUC i lufthavnen, i banker og på visse hoteller. Overskydende CUC kan veksles tilbage i lufthavnen. Der kan også hæves på Visa og MasterCard i de større byer. Bemærk venligst, der pålægges et vekslegebyr på 10 %, hvis du veksler fra US-dollars uanset om du gør det kontant, eller om du hæver US-dollars i en pengeautomat. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort, så du er på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Undervejs er det rart altid at have kontanter med til drikkepenge og mindre indkøb Lokale forhold Tidsforskel Tidsforskellen mellem Danmark og Cuba er 6 timer. Cuba har sommer/vintertid som Danmark, men der skiftes til sommertid to uger tidligere end i Danmark. Transport Busserne i Cuba har ikke helt samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, eller være på hattehylden. Vejnettet i Cuba er ikke af bedste kvalitet, og nogle vejstrækninger kan derfor være meget ujævne. Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge på Cuba. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter lægger man typisk 10 15 % oveni regningen. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Rejselederen vil i starten af rundrejsen lave en indsamling, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Drikkepenge fra turister i den hårde CUC-valuta giver den almindelige cubaner langt mere købekraft end den almindelige cubanske peso. Lidt om hotellerne og indkvartering på Cuba Vi har valgt centralt beliggende 3-, 4- og 5-stjernede hoteller. Da de ikke nødvendigvis er tildelt stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor standarden opleves lavere, og hvor beliggenheden i så fald har været afgørende for valget af hotellet. Vi gør opmærksom på, at der kan der være begrænsning på det varme vand på hotellerne uanset standard. På nogle af vores rejser bruger vi også privat indkvartering i de såkaldte casas particulares, der er en art mini-bed & Breakfast, og som giver en god mulighed for at møde cubanerne og få et indblik i deres hverdag. Et samfund under udvikling Omverdenens embargo af Cuba og kommunismens bureaukrati har betydet, at Cuba på mange måder har stået stille. Selvom landet langsomt er under udvikling, er infrastruktur m.v. ikke af en standard, som vi er vant til. Programmet kan derfor i sjældne tilfælde blive justeret en smule pga. uforudsete ting. Er man som gæst åben og tålmodig overfor de lokale forhold, vil Cuba folde sig ud med al sin charme. 8

Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at opholde sig på Cuba, men almindelig forsigtighed anbefales naturligvis. Men som mange andre steder i verden, skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker på rejsen. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen, og vær ekstra opmærksom, når du handler eller hæver penge. Det er en god ide at opbevare værdigenstande, der ikke medbringes på udflugter, i sikkerhedsboks på hotellet. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i Cuba er anderledes, de flade amerikanske tobenede stik bruges overalt. Det er derfor nødvendigt med en adapter, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Mobiltelefon & internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i Cuba, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i landet. Hvis du skal ringe fra Cuba til Danmark, skal du taste 11945 inden nummeret. Tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser for opkald. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et telekort. Der er adgang til internettet på de største hoteller, der ofte har et business center, hvor computere kan lejes. Mange hoteller har også trådløst internet i lobbyen mod betaling. Mad og drikke Det cubanske køkken er en blanding af det spanske og det afrikanske køkken. Grundingredienserne er ris, bønner, salat, yucca (en rodfrugt), kartofler, søde kartofler, kylling, svinekød, oksekød og ikke mindst fisk. Grønne bananer er også meget anvendt i madlavningen, og er mindre søde og større end de velkendte gule bananer. Cuba er i øvrigt velsignet med alle slags tropiske og subtropiske frugter, og mange kender vi slet ikke på vores breddegrader. Nationalretten er moros y cristianos som består af sorte bønner, ris og svinekød, og Ajiaco, der er en sammenkogt grøntsagsret med yuccarod, majroer, gulerødder og maniok. Man drikker almindeligvis vand og øl til maden, men på de fleste hoteller fås også rød- og hvidvin. Den cubanske rom er af høj kvalitet, og det er et must at prøve den, når man er på Cuba. Den drikkes enten ren eller blandet med andre drikkevarer. Man skal selvfølgelig også prøve en forfriskende iskold mojito, som består af rom blandet med sukker og knuste mynteblade. Afrejseskat Ved afrejsen fra Cuba betales en afrejseskat på 25 CUC pr. person kontant i lufthavnen. 9

Gode råd Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. I Cuba kan man ikke drikke vandet fra hanen, så køb i stedet vand på flaske, og tjek at forseglingen på flasken, ikke har været brudt. Vand på flaske fås mange steder og koster ikke meget. Man bør også holde sig fra isterninger, da disse ofte er lavet på vand fra hanen. I Cuba er hygiejnen ikke på samme niveau, som vi kender det i Danmark. Hoteller og større restauranter har moderne og vestlige toiletforhold, men mange steder uden for de større byer kan man ikke forvente toiletforhold som i Danmark. Her er de såkaldte pedaltoiletter udbredte, og toiletpapir er ikke almindeligt. Det anbefales at medbringe håndsprit overalt. Ideer til indkøb Populære souvenirs er rom og selvfølgelig cigarer. Køb ikke de falske cigarer, som bliver tilbudt på gaden og på hoteller. Skal du være sikker på at købe ægte havanesere, skal du gøre det på cigarfabrikkerne. Andre interessante souvenirs er keramik, håndlavede smykker, billeder, kurveflet, broderier, CD er med salsamusik og den utroligt lækre cubanske kaffe. På markedet i Havana findes desuden mange spændende ting til billige penge. Fakta Statsform: Cuba er en republik med étpartistyre. Hovedstad: Havana med 2.4 mio. indbyggere. Provinser og kommuner: Cuba er opdelt i 14 provinser og 169 kommuner. Befolkning: 11,2 mio. indbyggere. Religion: 85 % er katolikker. Sprog: Det officielle sprog er spansk. Tidligere lærte mange russisk som andetsprog, men i dag er det mest engelsk. Når man kommer ud på landet, er det dog de færreste, der kan tale andet end spansk, så det kan være en god ide at lære sig et par spanske gloser. Nationaldage: 1. januar Revolutionsdagen (1959) og d. 1. juli Den nationale Oprørsdag (1953). National træ: Kongepalmen symbol på det cubanske folks ubøjelighed. Højeste punkt: Pico Turquino 2.005 m. Cubas ældste by: Baracoa grundlagt i 1512. Areal: 110.860 km² (Danmark 43.000 km²). Hovedøen er 1.199 km lang og 200 km bred. Klima: Cuba ligger i det tropiske klimabælte. Øens specielle form og beliggenhed har givet den et klimatisk særpræg. Vindene fra havet kan nå ind til alle dele af øen. Den værste hede blæses bort, og klimaet er derfor mere behageligt end normalt i det tropiske område. På Cuba skifter årstiderne først og fremmest mellem tørtid og regntid. Tørtiden strækker sig fra november til og med april, hvor der dog falder lidt regn. Regntiden varer fra maj til oktober. 10 Østergade 10, Randers St. Kongensgade 62, København tlf. 70 22 66 00 www.risskov.com