KOLDING SENIOR Kolding Senior Sådan har vi det i Kolding Kommune Side 3 Nyt nummer til bestilling af lægekørsel Side 9 Internetblad for borgere over 60 år UGE 13 MARTS 2014 Han fanger Koldings historie med sit kamera Side 5-7
KOLDING SENIOR 2 En fornem kulturpris Årets lokale kulturpris gik som bekendt til Genforenings og Grænsemuseet ved Taps. Det var en velfortjent hæder til de flittige, der står vagt om et markant stykke Danmarkshistorie. Tre var nomineret til kulturprisen, og mange har nok undret sig over, at man blandt de tre fandt Kolding Nostalgi, som er en gruppe på internettet. Lignende grupper findes mange andre steder i landet, så det er ikke en Kolding-opfindelse, og de mange bidrag er usystematiserede. Man har før nomineringen kunnet læse, at 14 var indstillet til kulturprisen. Hvem var de i grunden? Det kunne da være interessant at se, hvem der var indstillet. Det er blandt andre Koldings kulturudvalg, der nominerer til årets kulturpris, og det er i offentlighedens interesse at få at vide, hvad udvalget har at vælge imellem. KOLDING SENIOR Redaktion: Lars Gregers Hansen (ansv.) 75502555@mail.dk Olaf Hermansen olaf.hermansen@stofanet.dk Web-adresse: www.koldingsenior.dk Annoncer: PR Centret 75502555@mail.dk tlf. 75 50 25 55 KOLDING SENIOR opdateres hver søndag LGH
KOLDING SENIOR 3 Sådan har vi det i Kolding Kommune De nyeste tal for en stor sundhedsundersøgelse viser, at flere koldingensere er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og der er færre storrygere end i 2010. Desværre er der også flere, der har det skidt på det mentale plan. - Vi er rigtig glade for de positive tendenser. Det skyldes selvfølgelig mange forskellige faktorer, men vi har haft stor succes med vores tilbud Slå tobakken sammen med de praktiserende læger og sygehuset. Der er også et rigtig stærkt samarbejde på tværs af kommunen om at skabe flere muligheder for at bevæge sig i fritiden. De gode erfaringer om samarbejde på tværs tager vi med videre i arbejdet med andre udfordringer. Erfaringerne viser helt klart, at er det let for borgeren at tage ansvar for egen sundhed, virker det langt bedre end løftede pegefingre, siger formand for socialudvalget, Lis Ravn Ebbesen. Kolding Kommune ligger over det regionale gennemsnit, når det handler om antal borgere, der føler sig nervøse, stressede, ofte er uønsket alene og vurderer at de har et dårligt mentalt helbred. Generelt er tendensen, at de unge kvinder er mest udfordret på trivslen. Desuden er der en social slagside i forhold til sundhed og trivsel, hvor lavt uddannede og borgere uden for arbejdsmarkedet lever mere usundt, trives dårligere og er mere syge end højtuddannede og beskæftigede. - Et oplagt indsatsområde kunne være unge og mental sundhed, hvor vi som studieby gerne vil løfte denne udfordring i en bred forebyggende indsats. I forhold til behandling af borgere med stress er Kolding Kommune i gang med at finde egnede steder for en terapihave baseret på den nyeste viden om, hvordan haveterapi kan være en god vej ud af stress og depression. Piller er ikke den eneste løsning heldigvis, siger formand for socialudvalget, Lis Ravn Ebbesen 1.543 koldingensere på 16 år og derover har svaret på det fremsendte spørgeskema og dermed gjort kommunen klogere på, hvordan de har det. Undersøgelsen er den tredje af sin slags i Kolding Kommune siden 2007. Kolding Kommune bruger undersøgelsen til at formulere mål for sundhedspolitikken og planlægge konkrete indsatser. Næste generation af Kolding Kommunes sundhedspolitik skal behandles politisk i løbet af efteråret 2014. God buffet til din næste fest Tlf. 74 65 92 06 Rejecocktail eller tarteletter med høns i asparges eller *dampet kold laks med hummerdressing, rejer, asparges og kaviar. Kun 3 X STEG: Mør glaseret oksesteg, kryddermarineret kalkunbryst og helstegt svinekølle. Salatbar med 6 slags salat og grønt, hjemmelavet kartoffelsalat og flødeporrekartofler. Æbletærte med cremefraiche eller islagkage. Sælges kun i hele á 8 pers. * Ved laks ekstra kr. 5,00 pr. kuvert. Flutes kr. 3,00 pr. kuvert. Mindste antal 12 pers. 9950 Alt medfølger! Forret, 3 x steg, Salatbar og kartofler. Dessert kun 10,00 LEVERES GRATIS OVERALT Blot De leverer emballagen tilbage inden 5 dage. Kontant betaling ved levering, og husk dep. for emballagen kr. 350,00 WWW.GODBUFFET.DK
KOLDING SENIOR 4 Man kan blive fritaget for at modtage digital post Fra første november bliver det obligatorisk at modtage Digital Post fra det offentlige, men allerede nu kan man søge om fritagelse. Man kan blive fritaget for digital post, hvis man - er permanent udrejst af Danmark, ikke længere er registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark - har praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur (NemID) - har fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer en i at anvende Digital Post - ikke behersker dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post - er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at få internetforbindelse (minimum 512 kbit/s downstreamhastighed) - ikke har adgang til en computer i ens hjem eller opholdssted Man kan søge om fritagelse i den kommune, hvor man har eller senest har haft folkeregister-adresse. Man skal møde personligt op på Borgerservice. Det er altså IKKE muligt at sende en ansøgning til kommunen. Søg om fritagelse ved at møde op på enten: Borgerservice, Bredgade 1, 6000 Kolding eller Den Sociale Borgerservice, Nicolai Plads 6, 6000 Kolding På Borgerservice skal man udfylde en blanket. Man kan også udfylde blanketten hjemmefra. Blanketten skal afleveres personligt på Borgerservice. Husk legitimation fx et sundhedskort. Hvis man ikke selv kan møde op på Borgerservice, kan man give fuldmagt til en anden person, der søger om fritagelse fra Digital Post på dine vegne. Personen, man giver fuldmagt til, skal også møde personligt op på Borgerservice og huske legitimation fx et sundheds- kort.hvis man søger via en fuldmagt, skal man stadigvæk selv udfylde noget af blanketten, før mødet på Borgerservice. Man kan også give en anden person adgang til at læse ens digitale post. Det kan man gøre på borger.dk under digital post, eller man kan få hjælp på Borgerservice ved at møde personligt op.
KOLDING SENIOR 5 Han fastholder Koldings historie med sine fotos Kurt Nielsen, 68 år og tidligere lokomotivfører ved DSB, har to store fritidsinteresser: Fotografering og historie. Og de to hobbies går godt i spænd og er med til at fastholde byens historie. Som Kurt Nielsen siger: - Nogle samler frimærker, andre dyrker fodbold. Al respekt for det. Men med mine interesser kan jeg forene to ting. Fotografering blev en del af hans hverdag, da han blev konfirmeret. Det var i 1959, og for konfirmationspengene købte han sit første kamera. Det var et Agfa Click til 35 kr. Kameraet var til 6x6 film og købt i Fotomagasinet i Jernbanegade. Og så gik det løs med at fotografere. Det blev til billeder af byens seværdigheder, men der var nu ikke gevinst hver gang. I 1962 var Kurt Nielsen kommet ud af skolen og havde fået en budplads hos firmaet Valdemar Jochumsen, og så blev der råd til et nyt kamera. Det blev til et Ilford Sportsman, som tog fotos i småbilledformatet 24x36. Han eksperimenterede også med at fremkalde sine egne film. I forældrenes lejlighed på Nørremarksvej var der dog ikke plads til et mørkekammer, og Kurt Nielsen fremkaldte sine fotos i mørket under dynen. Et Kurt Nielsen-foto af det fornemme indgangsparti i biografen Kosmorama. Billedet er taget i 1979.
KOLDING SENIOR 6 kamera. Nu er det digitale kameraer, han benytter. For at par år siden købte han et Nikon D5200, som han er meget glad for. Han har gemt en del af de gamle kameraer, mens andre er gået i arv til familie, der også er fotointeresseret. De digitale kameraer er guld værd for folk som Kurt Nielsen, der tager i tusindvis af billeder. De sparer mange film, og man kan efterbehandle optagelserne derhjemme på pc en. I store træk fotograferer Kurt Nielsen bygninger, der rummer historie, og alt på skinner. Det gør han både i Kolding og på familiens ferieture. For syv år siden lagde han alle sine fotos på nettet, så enhver kunne få adgang til dem. Der var i alt ca. 3000, og heraf var de ca. 2000 fra Kolding. Men den fri adgang gav også problemer. En halv snes mennesker plukkede løs i hans billedarkiv og lagde fotos i stribevis på den nye nostalgi-gruppe Kurt Nielsen var en aktiv hjælper, da der sidste år i november var kunstudstilling på biblioteket over temaet Kolding Banegård. Han fik af sin kone dette maleri i gave, og det er malet af Verner Brems. Kvinden, som Kurt Nielsen peger på, er i øvrigt mor til Verner Brems. Senere, da han fik egen bolig, indrettede han sit eget mørkekammer i kælderen. Flere kameraer kom til, og i 17 år havde Kurt Nielsen et Nikormat, et dejligt, tungt kvalitets-
KOLDING SENIOR 7 uden at oplyse om fotografens navn. Det blev Kurt Nielsen harm over og kontaktede synderne. Copyrighten er hans, så man kan ikke bare bruge løs uden at angive, hvem der har taget billedet. Han fik en undskyldning fra de fleste, men et par fortsatte bare. Derfor standsede Kurt Nielsen adgangen til billedarkivet, og han mener i øvrigt, at administratoren af nostalgigruppen har haft svært ved at leve op til sit ansvar. Kurt Nielsens interesse for lokalhistorie har ført ham til en bestyrelsespost i Lokalhistorisk forening for Kolding og Omegn. Her har han bidraget med mange fotos, lige som han er fast fotomand ved foreningens mange arrangementer. LGH Et scoop fra Kurt Nielsen. Børnebørnene Johanne på 6 og Laurits på 10 leger i haven, og fotografen har fanget Laurits i sæbeboblen.
KOLDING SENIOR 8
KOLDING SENIOR 9 Nyt nummer til at bestille lægekørsel Pensionister, gangbesværede og andre borgere, som er visiteret til at blive kørt til og fra læge, skal fremover bestille transport på en ny måde. Fra 1. april skal kørsel bestilles hos kommunens kørselskontor på telefon 7979 1718. Kontoret har åbent alle hverdage i tidsrummet klokken 8-14. Hidtil har borgerne skullet ringe til Taxa. Men det ændres nu. Kolding Kommune har haft de forskellige former for persontransport i udbud. 1. april overtager kommunen koordineringen af kørslen, mens det bliver Taxa og Bjert Busser, som kommer til at køre de visiterede borgere til og fra læge. - Byrådet har fokus på at sikre borgerne en god service, samtidig med at kommunens udgifter til kørselsordninger skal nedbringes, så vi får mest mulig ud af pengene, forklarer beredskabschef Søren Ipsen, der har ansvaret for kommunens kørselskontor. - Tidligere har de visiterede borgere været vant til at blive kørt direkte til lægen i en taxa. Under det nye system vil borgerne i lidt højere grad komme til at køre sammen med andre borgere, og det betyder også, at vognen ikke altid kan køre den direkte vej. Men vi vil naturligvis sørge for, at borgerne når frem til lægen til den aftalte tid, ligesom vi i vores planlægning vil bestræbe os på at minimere vente- og transporttid for den enkelte. De omfattede borgere har fået et brev om ændringen.
KOLDING SENIOR 10 Stor tilfredshed med hjemmehjælpen Stor tilfredshed med hjemmehjælp Seniorudvalget har netop fået en redegørelse om tilfredshed med hjemmehjælpen i kommunen. I alt 174 hjemmehjælpsmodtagere er interviewet og kvaliteten af rengøringen i deres hjem er samtidig gennemgået. Den viser at tilfredsheden ligger mellem omkring 90% og endda er steget fra 2012 til 2013. Formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen, siger: - Det er meget vigtigt, at kvaliteten af den hjemmehjælp som leveres i orden. Det har stor betydning for de ældre og handicappede, som modtager hjælpen. Ligesom det politisk har stor bevågenhed, at de langt over 150 millioner kr., som bruges på området, rent faktisk gør den forskel vi forventer. Det må man sige at det gør. En tilfredshed på omkring 90% og derover er særdels flot. Det fortæller at vi har ansvarsbevidste medarbejdere både i den kommunale og private hjemmepleje. De gør sig umage og levere et rigtig godt stykke arbejde. - Vi har i Seniorudvalget drøftet om man kunne vedtage en procent -sats som vi skal stræbe efter. Men det er vanskeligt at sætte tal på. Det jeg synes man skal glæde sig over, det er tilfredsheden stiger. Det må jo altid være et mål, at vi bliver stadig bedre til, at løse opgaverne. Vi ved også godt at vi ikke er perfekte, det er derfor vi holder øje med udviklingen. Men når jeg ser de her tal, så bekræftes jeg I at vi kan være meget stolte af de medarbejdere, som hjælper de ældre og handicappede. Det har de også bevist ved den private hjemmehjælps firma Care Gruppens konkurs. Alle er trådt til og hjælper, så ingen der har brug for hjælp bliver svigtet. Det kræver en fantastisk indsats og den har man leveret til fulde. Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen. Kom til korkoncert med 200 sangere Søndag den 6. april på Kolding Teater har man mulighed for at opleve mere end 200 korsangere fra Kolding Kommune i en stor fælles rytmisk koncert. Sanger og sangskriver Morten Kjær er instruktør og dirigent. I forbindelse med afslutningen af Kolding Kommunes Korprojekt den 5. 6. april holdes der koncert med alle medvirkende kor samt Kier Project. Korene og Kier Project synger rytmiske sange skrevet af Morten Kjær. De mange korsangere fra Kolding Kommune har i den indeværende sæson haft mulighed for at øve sig på til tilsendte sangmateriale. Koncerten finder sted søndag den 6. april kl. 16.30 på Kolding Teater. Billetter kan købes på www.kolding.dk/ kultur eller ved indgangen. Morten Kjær kender vi måske bedst som tidligere medlem af vokalpopgruppen Basix. I dag arbejder han som sanger, sangskriver, vokalarrangør og korleder. Han er bosat i Los Angeles i USA og arrangerer bl.a. en række efterspurgte kor- og sangworkshop projekter i ind- og udland, hvor han selv er instruktør.. Med workshopforløbene giver Morten Kjær interesserede kor verden over muligheden for at arbejde sammen om et fælles musikalsk projekt. Samtidigt arbejder han med korsangernes sangtekniske evner. Korene går efter workshoppen hjem med en stor oplevelse samt nye redskaber, nye bekendtskaber og en fornyet vokal erfaring. 40 år i Kolding Byråd Kolding Byråd inviterer torsdag den 27. marts 2014 til reception i byrådssalen for at fejre forhenværende borgmester Per Bødker Andersens 40 års jubilæum som medlem af Kolding Byråd.
KOLDING SENIOR 11 Topmoderne brandbiler til Kolding Brandvæsen Kolding Brandvæsen har taget to nye tankvogne i drift på stationerne i Lunderskov og Christiansfeld. Brandbilerne skal først og fremmest levere slukningsvand til brande i nærområdet, men vil også blive rekvireret til assistance i resten af kommuen. Brandbilerne er såkaldte vandtankvogne, der medfører 8.000 l vand hver til forsyning af slukningsvand under indsats. Ud over slukningsvand og brandmateriel er brandbilerne også bestykket med en fjernstyret vandkanon, der har en kastelængde på ca. 65 meter. Tankvognene indsættes fra kommunens brandstationer i Lunderskov og Christiansfeld. Alle brandmændene på de to stationer er blevet uddannet i at betjene af køretøjerne. GRØN forårsudstilling i Nicolai Kan grøn være rød? Blå, eller for den sags skyld gul? Kan grøn være hård, tyk, glat eller for eksempel luftig og ildelugtende? I påskemåneden kan man få svar på nogle af spørgsmålene, når udstillingen GRØN åbner i Nicolai Kunst & Design i Kolding. Der er fernisering fredag d. 28. marts kl. 16-18 og udstillingen kan opleves frem til d. 27. april. 26 medlemmer at Danske Kunsthåndværkere Region Syddanmark viser på denne fælles temaudstilling, hvordan ordet og begrebet GRØN er blevet fortolket og formet af den enkelte kunsthåndværker. Resultatet er en mangfoldighed af tilgange til GRØN, som kan opleves i en spændende udstillingsopbygning. Hvordan ser objekter, der er opbygget af porcelænstråde og glaseret i grønne nuancer ud? Hvorfra kommer ideen om overdimensionerede grønmuslinger med foruroligende mønstre? Hvilke farver og overflader kommer der ud af Cr2O3, Fe2O3, CuO2, TiO2CO brændt til 1280 grader? I hele udstillingsperioden passes udstillingen af udstillerne selv, så der vil være rig mulighed for at få svar på alle sine spørgsmål og måske en uddybende dialog om de udstillede værker, om de anvendte teknikker og om, hvordan man selv forholder sig til begrebet GRØN. Danske Kunsthåndværker Region Syddanmark udstiller fast to gange om året i Nicolai og har gjort det siden udstillingsstedet åbnede i 2008. Udstillingen åbnes af Charlotte Sahl-Madsen, der er direktør for det store Kunsthalprojekt i Sønderborg. Alle 26 kunsthåndværkere vil være til stede ved ferniseringen. Udstillingen varer frem til 27. april og er åben tirsdag til fredag kl 13 17 samt lørdag, søndag og helligdage kl. 11 15. Der er, som altid, fri entré til udstillingen i Nicolai.
KOLDING SENIOR 12 Lokalhistorie på DVD PR Centret har produceret en række lokalhistoriske DVD er, som kan købes på Kolding Stadsarkiv. Befrielsen i maj 1945 (21 min.) Kolding Egtved Jernbane (28 min.) Historien om Kolding Folkeblad (45 min.) I frihed bag pigtråd (25 min.) Jernbanegade under besættelsen (32 min.) Kolding Miniby (33 min.) Kolding i 1930 erne (39 min.) Historien om Kolding Banegård (50 min.) OK Klubben Torsdag den 27. marts kl. 14: Brasilien v. Rasmus Krath Brasilien er på én gang skønhed og grusomhed,, fattigdom og overflod og effektivitet overfor langsommelighed. Men frem for alt bobler Brasilien i dag af af håb på vejen mod en lykkeligere tilværelse for de 194 mio. brasilianere, der bor i Latinamerikas største land. Mens Europa lider nød og har nedgang, er Brasilien i medvind og bevæger sig mod bedre og bedre tider. Tidligere søgte mange brasilianere til Europa i håb om velstand, men i dag rejser flere og flere europæere over Atlanten for at søge arbejde i Brasilien på flugt fra håbløshed i lande som Portugal, Spanien og Grækenland. Fremgangen har skabt en optimisme blandt mange brasilianere, der bliver bevidste om, at Brasilien kan udrette store ting og spille en mere og mere indflydelsesrig rolle i verden. Hvor er Brasilien på vej hen som nation? Et arrangement i samarbejde med OK-Skolen.
KOLDING SENIOR 13 Få en gratis rubrikannonce Kolding Senior tilbyder nu gratis rubrik-annoncer. Tilbuddet gælder indtil videre. Her kan du sælge, købe, efterlyse eller tilbyde gratis ting til afhentning. Din annonce må højst fylde 35 ord og bliver stående, indtil du aflyser den. Din annonce kan underskives med tlf.nr. eller e-mail adresse, som du ønsker det. Men når du bestiller på 75502555@mail.dk, bedes du oplyse dit navn og adresse til redaktionen. Vi optager ikke annoncer for arrangementer/møder, handel med husdyr SÆLGES B&O Beovision LX 6000 28 ". Perfekt stand. Mørk Palisander. Kr.1000. Tlf. 75527833 Mobil 20419631 Super Philips fjernsyn (ikke fladskærm), mange finesser bl.a. lagring af kanaler, stand by m.v. DVD tilslutning, stor skærm. Pris fra ny ca. 10.000. Velegnet til sommerhus, kun 975 kr. Tlf. 75 52 62 10 Imponerende og rigt illustreret Haandbog i praktisk sømandsskab, udgivet i 1924, indbundet, 406 sider. En bibel for alle træskibsinteresserede. Detaljer i rigning, ankre, manøvrering, knob, sejlføring osv. Pris 100 kr. 75502555@mail.dk RUBRIKANNONCER Motorcykel, HONDA, 62.000 km, årg. 98 (med papirer), synet, CBR, motor str. 900., 135 HK, farve: Rød/hvid, gule lilla aftegninger. Kom og se. Sælges for højeste bud over 32.000 kr. Nr. Bjert, Kolding, 26 24 55 25 Herrecykel så flot som ny med 3 gear (fast) sælges for kun 875 kr. Solid pigecykel med gear til 6-10 år kr. 475 Tlf. 75 52 62 10 El-guitar Tokai 335 model som ny 3500,- Jeg reparerer også din guitar! Tlf: 22902335 Varmeapparat/olie, skal tilsluttes el, god til vinterhave, 8 ripper, sælges. Kr. 300, -. Mobil 26 24 55 25 / 75 56 58 85. Flot nyt hundehus dejligt isoleret, til mindre hund, (har ikke været i brug), sælges grundet anden bestemmelse, kr. 475. Tlf. 75 52 62 10 Drengecykel, 8-10 år, blå, kr. 300, - 28 89 36 95 EFTERLYSES Jeg søger slægtninge efter skomagermester Rudolf Paulsen Starup og hustru Cecilie Marie Starup født Petersen. De boede i Stepping på adressen Jomfrugang 5. Alle oplysninger til Lillian Krag, mail L-Krag@yahoo.dk Bogprojekt om Holger Drachmanns ophold i og omkring Kolding søger frivillige hjælpere at søge informationer og gennemgå arkiver. Er du interesseret? Så kontakt Forlaget Birmar: 75501529 eller birmar@lmd.dk Ældgammel Kolding-melodi, som hedder Nis og Nille sejler på Kolding Fjord. Ifølge min lokale sangbog er den fra år 1923. Oplysninger til Bent Eliasen tlf. 21 62 45 87. Alle oplysninger er hjertelig velkomne. KØBES Løbebånd i pæn stand købes. Tlf. 75 56 58 85 Bedst efter kl. 17 Reol bredde max. 55 cm, højde max. 200 cm. Gerne fritstående men intet krav. Tlf. 20490198
KOLDING SENIOR 14 Herbert von Hörensagen...mener, at tv-nyhederne får helt nye dimensioner, når man slår underteksterne til. Elitært bliver til militært, får lidt tåge bliver til for lidt tåge og højre bliver til Højer. Hvis de bruger samme maskineri til tolkning i EU, forstår man godt, at der vedtages sære regler. Bliv gratis abonnent Send en mail til 75502555@mail.dk og vi sætter dig på listen, så du får besked, når en ny KOLDING SENIOR er på nettet. Dagens smil Lille Per er i skole. Læreren: - Hej børn! Rejs jer op, hvis I selv synes, at I er dumme! Der skete ikke noget, men efter lidt tid rejste lille Per sig op. Læreren: - Lille Per, synes du selv, at du er dum? Lille Per: - Nej, men jeg synes bare ikke, at du skulle stå der helt alene! * En århusiansk lærer skulle på udflugt med sin 3. klasse. Efter fem timers ventetid på banegården, synes han, at det var for meget og gik over til stationsforstanderen og sagde: -Nu er jeg ligeglad med, hvad De siger, for vi tager det næste tog, selv om der kun står 1. og 2. klasse på det! VÆRESTEDET BASAGERHUS Nr. Bjertvej 89 26 24 55 25 EGEBO Vesterløkke Sdr. Bjert KIRSEBÆRHA- VEN Kirsebærvej 4 76 32 54 40 KLØVERHØJ Kløvervej 44 76 34 74 44 MIDTGÅRDEN Nicolai Plads 10 50 43 09 88 MUNKENSDAM Tøndervej 102 76 32 56 00 DREYERSHUS Agtrupvej 22 76 34 30 00 PLEJECENTRE m.m. i KOLDING KOMMUNE VONSILDHAVE Hjarupvej 110 75 56 65 44 OLIVENHAVEN Munkevænget 10 79 32 79 32 KONGSBJERG- HJEMMET Reinholdts Bakke 27 Lunderskov 79 79 83 41 BIRKEBO Birkevej 22 Christiansfeld 73 56 12 36 SØNDERVANG Gl. Kongevej 10 Christiansfeld 74 56 15 07 TOFTEGÅRDEN Hovedgaden 28 Jordrup 75 55 60 44 VESTERLED Ødis Byvej 6 Ødis 76 92 89 95 ELIM Villagade 2 Vamdrup 75 58 19 33 TEGLGÅRDS- PARKEN Sankt Hedvigs Vej 5 76 97 40 60 KONGEBRO- CENTRET Kongebrocentret 1-4 Christiansfeld 73 20 20 20 BERTRAM KNUDSENS HA- VE Bertram Knudsens Vej 178 79 79 80 30