US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar 2012 Til: Juni 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at fremme mine franskkundskaber både mundtligt og skriftligt i forbindelse med mit studie i Danmark. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var meget tilfreds. Mange administrative ting var lidt besværlige, men det var bestemt Det hele værd, og jeg har været meget glad for mine oplevelser under udvekslingen. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Den var grundig og fyldestgørende. Det meste havde vi dog allerede fået at vide på vores Studie af vores Erasmus-koordinator samt de studerende, der tidligere havde været afsted.
Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Nej, absolut ingen hjælp! Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Ingen! Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. I starten var man en smule fortabt, fordi man selv skulle finde ud af alting med valg af fag, Indskrivning, lokaler osv., men jeg var heldigvis forberedt på dette hjemmefra, så det kom Ikke som nogen overraskelse for mig, at jeg pludselig stod med det hele alene. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg lavede en ansøgning til det danske studenterhus i den internationale universitetsby i Pa- Ris, hvor jeg var så heldig at få et værelse. Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Jeg havde mit eget værelse på 16 kvm med badeværelse i rigtig pæn stand. Derudover var Der stort fælles køkken, spisestue, computerlokale, opholdsstue/læsesal m.m. Alting rigtig Pænt og velholdt. Et super studiemiljø! Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Jeg tog metroen i ca. 10 min, så var jeg i Latinerkverteret og ved La Sorbonne. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Jeg var meget tilfreds og synes jeg fik meget for pengene taget i betragtning af de alternati- Ver, man ellers kunne finde i så dyr en by som Paris. Og som studerende var det virkelig Godt, fordi der var plads og ro til at studere, men samtidigt også en masse andre unge.
Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Jeg er overordnet meget tilfreds. Jeg fik rigtig meget ud af undervisningen i fht. Udvidelse af mit ordforråd, dog fik jeg ikke snakket så meget fransk, som jeg kunne have ønsket, når jeg var hjemme, fordi jeg primært var omgivet af danskere. Kunne du få alle de fag du ønskede? Ja det kunne jeg. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus Meget højt Højt Normalt Lavt Meget lavt Littérature francaise: Litterature et société X Littérature francaise: Litterature et cinéma Littérature francaise: X X Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Det var en kombination af holdundervisning og forelæsninger som på AU, men forskellen Var dog, at underviseren i langt højere grad blot snakkede selv i stedet for at integrere de Studerende i en diskussion omkring det pågældende emne. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Den var større end på AU, hvilket jeg også tror skyldtes, at jeg kun fulgte fag på litteraturfakultetet, så der skulle læses mange store og lange værker. Opnåede du merit for de fag du tog? Ja Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst De var meget forældede og gammeldags.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? 3700 2000 2300 1800 1900 2700 til metrokort Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Jeg modtog et legat fra den Ingwersenske fond på 8000 kr., som støtter franskstuderende. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Det er jeg ikke helt klar over. Jeg undersøgte det ikke, da der på ingen måde ville have væ- Ret tid til et arbejde ved siden af studiet. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Det var udfordrende til tider, men meget spændende. Jeg har dog tidligere boet i Afrika, så Kontrasten fra Danmark føltes ikke så stor. Men jeg elskede at bo i Paris og synes det er Det mest fantastiske sted i verden. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Ja en smule fællesudflugter til turistattraktioner, som dog var mest oplagte, hvis man ikke Havde været i Paris før og kendte til byen.
Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Det var ret svært de franske studerende var meget lukkede og først til sidst begyndte man At snakke med hinanden. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Det var en del lettere, da de jo også var interesserede i at lære nye mennesker at kende. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Nej det synes jeg umiddelbart ikke, da jeg forstår det meste fransk, og man kunne altid lige Spørge sidemanden, hvis der var noget man var i tvivl om, om man havde forstået rigtigt. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? Jeg synes det var en meget inspirerende oplevelse at bo i så smuk og fascinerede by med Storslåede gamle bygninger fulde af historie og kultur. I fht. Til mit studie havde det jo en Kæmpe relevans og jeg synes det var fantastisk at læse der, hvor den franske litteratur er blevet skabt. Jeg satte stor pris på atmosfæren og det konstante liv, der er i byen, og jeg trivedes meget med den puls og travlhed, der er tilstede. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Jeg vil sige; lad være med at bekymre dig! Jeg var nervøs over en masse ting i fht. Fx det Administrative om jeg ville få godkendt mine fag, om jeg kunne komme ind på universitet- Et inden jeg havde fået mit studiekort osv., men det er der slet ingen grund til. Fransk- Mændene har sååå mange formelle regler, men når det kommer til stykket, kan de få det Næsten lige som du vil have det. Og de er søde nok bag den strenge facade. Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Maria Nielsen E-mail: marianielsen2305@hotmail.com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet! US AARH