GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 Her gengives i bearbejdet form oplysninger fra Danmarks Statistik, talmateriale til belysning af udviklingen i eksporten og importen af guldsmedevarer. Tallene er som altid behæftet med lidt usikkerhed, men kan forhåbentligt oplyse vores medlemsvirksomheder om nogle af de mere markante udviklingstendenser. Vi vil i det følgende komme med enkelte kommentarer til de mange tal, og så i øvrigt overlade det til læserne selv at vurdere de mange informationer, der kan udledes af tallene. Når tallene sættes i relation til den enkelte virksomheds egne tal, vil der ganske givet kunne udledes mange værdifulde oplysninger om markedsforholdene og konkurrencesituationen i Danmark.
EKSPORTTALLENE For de i tabellerne medtagne varegrupper er eksporten i 2006 steget til over én milliard kroner, svarende til en stigning på næsten 15%. (1.054.268.000 kroner). Når vi ser på fordelingen på eksportmarkederne, er Sverige, trods et fald på 55 millioner, stadig det mest betydende eksportmarked med en samlet eksport på 238 millioner. Sidste år var faldet i eksporten til Sverige på 88 millioner. Hvad er det der gør, at Sverige ikke længere er så lukrativt et marked? Tyskland ligger nu på anden pladsen med en eksport på 211 millioner, hvilket er en stigning på 54% i forhold til 2005. Her er det hovedsaligt varegruppen Sølvbestik og Sølvkorpus der er årsagen til den gevaldige stigning. Alene i denne varegruppe er der eksporteret for 103 millioner kroner til Tyskland. På tredjepladsen ligger Storbritannien med en eksport på næsten 130 millioner. En stigning på 18% i forhold til 2005. Alene er 98 millioner af eksporten til Storbritanien koncentreret i kategorien Andre Smykker. Med et fald i eksporten til Norge på 63% ligger Norge nu på en fjerde plads. Sidste års stigning på 55% kunne ikke holdes og eksporten til Norge er i 2006 på 108 millioner. For Norges vedkommende er det kategorien Guldsmykker og Smykker ikke af metal der er årsag til den gevaldige nedgang. Ser vi på nogle af produktgrupperne stiger varegruppen Andre Smykker (ikke ædle metaller) stadig. Ikke så markant som sidste år, hvor stigningen var så høj som 75%, men trods alt stadig den varegruppe som Danmark eksporterer flest varer fra. (Næsten 422 millioner kroner). Her er Storbritannien, Sverige og Tyskland de lande der aftager mest. Til gengæld falder de andre store grupper : smykker ikke af metal Smykker af guld og Smykker af Sølv. Der eksporteres tydeligvis mindre guld og sølv. På trods af at prisen for fx guld er steget markant fra 2005 til 2006 har danske smykkevirksomheder totalt eksporteret for 45 millioner mindre end året før. Varegruppen Sølvbestik og Sølvkorpus har tidligere år været meget lille og har derfor ikke været kommenteret synderligt. Vi har taget gruppen med i år, da der af ukendte årsager er sket en markant fremgang af eksporten til specielt Tyskland. Med en omsætning på 148 millioner kroner og en fremgang på 98 millioner kroner (196%) overstiger Sølvbestik og Sølvkorpus i år varegrupperne Smykker af Guld og Smykker af Sølv.
Fordelingen af eksporten i de enkelte varegrupper fordeler sig således Smykker af Sølv Til Eu lande 162.384 159.399 148.819 116.031 100.079 Til ikke-eulande 59.502 16.710 22.145 28.008 13.503 TOTAL 221.887 176.109 170.964 144.038 113.581 Smykker af Guld Til Eu lande 95.254 98.194 141.813 86.067 80.862 Til ikke-eulande 44.417 44.711 50.151 81.260 41.716 TOTAL 139.671 142.906 191.964 167.327 122.578 Andre Smykker (Ikke ædle metaller) Til Eu lande 25.509 124.071 176.699 349.788 354.553 Til ikke-eulande 17.415 14.254 39.024 27.840 67.247 TOTAL 42.924 138.325 215.723 377.628 421.800 Smykker ikke af Metal Til Eu lande 27.672 82.990 96.778 126.029 130.906 Til ikke-eulande 17.223 36.675 53.973 111.810 80.926 TOTAL 44.894 119.665 150.752 237.839 211.832 Sølvbestik og Sølvkorpus Til Eu lande 40.493 28.883 24.774 43.280 131.639 Til ikke-eulande 16.980 3.723 4.654 7.321 17.210 TOTAL 57.473 32.606 29.428 50.601 148.849
IMPORTTALLENE Importtallene udgør i 2006 951 millioner kroner. Fratrækker vi stenimporten (råvarer), er importen på i alt 852 millioner, hvilket er en fremgang på 21% eller 148 millioner kroner i forhold til importen i 2005. Bag importtallene gemmer der sig nogle ganske betydelige bevægelser for de enkelte leverandørlande. Kina er stadig den største leverandør med en import til Danmark på 222 millioner kroner. Og det til trods for en tilbagegang i varegruppen Andre Smykker (ikke ædle metaller) på 40% eller 93 millioner kroner. Thailand ligger på anden pladsen med en samlet import til Danmark på lidt over 204 millioner kroner, hvilket er en stigning på små 84 millioner (70%) i forhold til 2005. Sverige er ellers igen ved at komme bedre med, men må stadig nøjes med en tredjeplads, trods en stigning på 55%. Sverige leverede i 2006 varer til Danmark på lidt over 155 millioner! Importen af sølvsmykker er fra 2005 til 2006 steget fra 192 millioner til over 282 millioner. En stigning på knap 52 millioner fra EU-lande og lidt over 38 millioner fra ikke-eu lande. Fra Sverige alene er der importeret for 55 millioner mere end i 2005. For guldsmykker er importen i 2006 fra Eu-lande faldet med næsten 5 millioner og importen fra ikke-eu lande er steget med små 27 millioner. Trods en lille stigning (5 millioner kroner) i importen fra Tyskland, er Tyskland ikke længere det land vi importerer flest guldsmykker fra. Tyskland må se sig overhalet af Thailand der i 2006 har haft en stigning på 20 millioner kroner. Importen fra HongKong og Kina stiger støt, mens Italien og Sverige ser ud til, at have problemer med at bevare deres markedsandel. Opmærksomheden henledes her på, at den overvejende del af de varer der importeres fra Kina og Thailand, er danskproduceret i hhv. Kina og Thailand og dermed ikke asiatiske færdigvarer importeret til Danmark.
Fordelingen af importen i de enkelte varegrupper fordeler sig således Smykker af sølv Fra Eu lande 60.061 74.865 71.223 81.457 133.086 Fra ikke-eulande 51.189 65.584 76.170 110.633 149.058 TOTAL 111.250 140.448 147.393 192.090 282.144 Smykker af guld Fra Eu lande 117.981 101.925 91.514 97.716 94.296 Fra ikke-eulande 28.541 40.804 70.050 89.964 116.615 TOTAL 146.521 142.729 161.564 189.133 210.911 Andre Smykker (ikke ædle metaller) Fra Eu lande 27.279 39.740 34.959 43.330 50.092 Fra ikke-eulande 53.453 94.699 108.288 264.739 214.095 TOTAL 80.732 134.439 143.247 308.069 264.187 Smykker ikke af Metal Fra Eu lande 5.188 10.757 9.576 9.034 23.601 Fra ikke-eulande 23.272 24.726 30.292 54.545 60.295 TOTAL 28.459 35.483 39.868 63.579 83.896 De mange tal, besvarer mange spørgsmål, der kan stilles om markedsandele, bevægelser og tendenser i markedet. Brug dem aktivt til fremtidige taktiske og strategiske beslutninger.