KOLDING SENIOR Kolding Senior Internetblad for borgere over 60 år UGE 7 FEBRUAR 2013 Fra venstre ses Flemming Johannesen, borgmester Jørgen Asmussen, og Preben Johannesen. Foto: Kurt Nielsen De bygger model af deres barn- domshjem Tre brødre Johannesen opfører nu i Kolding Miniby en model af deres barndomshjem i Blæsbjerggade. Side 8
KOLDING SENIOR 2 Det kører bare ikke for DSB DSB er ude i svære problemer. Ikke blot har man betalt millioner til et pr-bureau for at holde kritiske journalister væk og at påvirke politikere, men man har også et milliard-hængeparti med IC4 tog, der ikke kører. Og så er der lige togstewardesserne, som får 475.000 kr. i løn for at trille rundt med kaffevognene. Senest har man besluttet at lukke billetsalger i Kolding, så togrejsende må bruge billetautomaten, men skal de til udlandet, må de købe billet over internettet eller ringe til København. Når man skal ringe til København, så kan man lige så godt ringe til Deutsche Bahns kontor dér. En dame i København ringede til DSB for at bestille en togrejse fra hovedstaden til Kolding men fik at vide, at alt var udsolgt til den ønskede afgang. Så ringede hun til Deutsche Bahn i København, som havde plads på det ønskede tidspunkt. Og tro det eller ej, ved at købe en rejse fra hovedstaden til Flensborg og så stå af i Kolding sparede hun 200 kr. i forhold til DSBs pris. DSB skal ikke bare sørge for, at togene ruller til rimelige priser, men måske skal der også rulle nogle hoveder. LGH KOLDING SENIOR Redaktion: Lars Gregers Hansen (ansv.) 75502555@mail.dk Hans-Jørgen Sindholt sindholt@paradis.dk Olaf Hermansen olaf.hermansen@private.dk Web-adresse: www.koldingsenior.dk Annoncer: PR Centret 75502555@mail.dk tlf. 75 50 25 55 KOLDING SENIOR opdateres hver søndag
KOLDING SENIOR 3 Finnebørn fra dengang mødes i Kolding Den 21. maj i år er det 70 år siden, en større gruppe finnebørn kom til Kolding. De var blevet evakueret fra det krigshærgede Finland og var på vej til plejefamilier i Koldingområdet. Et af disse børn var den toårige Tapio, og han arbejder nu på at samle finnebørnene fra dengang til et møde i Kolding. Budskabet er fremkommet i Koldinghus Magasinet, ligesom Kolding Senior i to tidligere artikler har fortalt herom. - Jeg bliver dagligt ringet op af finnebørn fra dengang eller nogle, som ved noget om tiden og personerne, fortæller Tapio Juhl. - Planen er, at vi vil mødes på Kolding Banegård på samme klokkeslæt som i 1943. Det bliver enten kl. 15.18 eller kl. 16.15. Tidspunktet ligger ikke helt fast endnu. - Så vil vi finde et listigt sted, hvor vi kan tale om dengang, og måske vil Koldinghus reservere et lokale til os, så vi derpå kan smugkikke på den udstilling, museet har om finnebørnene. Fra det finske rigsarkiv har Tapio Juhl netop modtaget en liste med 59 navne på børnene i den største transport til Kolding, altså den i 1943. - Men der er flere, for Koldingområdet modtog i alt 97 børn, siger Tapio. - En del rejste senere tilbage til Finland, og nogle er i mellemtiden døde. Jeg har indtil videre sporet 10 personer, og jeg søger stadig efter flere, der vil deltage. - Udstillingen om de evakuerede finnebørn åber fredag den 24. maj kl. 15, fortæller Axel Johnsen, Museet på Koldinghus. (fortsættes næste side) DRILLER COMPUTEREN Eller kunne du tænke dig en ny. Så ring til Krølle 40533169 - www.krølles-edb.dk God buffet til din næste fest Kun 9950 Alt medfølger! Forret, 3 x steg, Salatbar og kartofler. Dessert kun 10,00 Tlf. 74 65 92 06 Rejecocktail eller tarteletter med høns i asparges eller *dampet kold laks med hummerdressing, rejer, asparges og kaviar. 3 X STEG: Mør glaseret oksesteg, kryddermarineret kalkunbryst og helstegt svinekølle. Salatbar med 6 slags salat og grønt, hjemmelavet kartoffelsalat og flødeporrekartofler. Æbletærte med cremefraiche eller islagkage. Sælges kun i hele á 8 pers. * Ved laks ekstra kr. 5,00 pr. kuvert. Flutes kr. 3,00 pr. kuvert. Mindste antal 12 pers. LEVERES GRATIS OVERALT Blot De leverer emballagen tilbage inden 5 dage. Kontant betaling ved levering, og husk dep. for emballagen kr. 350,00 WWW.GODBUFFET.DK
KOLDING SENIOR 4 Tapio Juhl - Det er en meget personlig udstilling, en fortælling med fotos, breve og effekter, som finnebørnene har lånt os. - Vi har været i kontakt med den finske ambassade og bedt ambassadøren komme og åbne udstillingen, fortæller Axel Johnsen. Ambassaden er meget positivt indstillet, men endnu er aftalen ikke på plads. Tapio Juhl kom som tidligere fortalt i pleje hos manufakturhandler Karen Juhl i Lunderskov. Han kom i skole i Lunderskov og derpå i Vamdrup Realskole. Tapio gik ud af skolen efter 3. mellem (i dag 8. klasse) og kom i lære som elektriker hos firmaet H. Overbeck i Kolding. Her trivedes han godt og var med til at installere Jydske Tidende s nye rotationspresse i Jernbanegade. Herom har han fortalt i Koldingbogen 2010. Hans sidste arbejde som elektriker var i 1961 opsætning af lys i skabene i Den hvide Sal på Koldinghus, og han har for nylig ved selvsyn konstateret, at lyset stadig virker. Han skiftede branche og blev lærer i 1969, så skoleinspektør ved Sorring Skole ved Silkeborg, i 16 år konsulent for Forsvarsministeriet, Manufaktur-ejendommen i Lunderskov, hvor Tapio Juhl voksede op. derpå leder af en friskole i Salling og nu billedkunstner og foredragsholder. Tapio Juhl vil gerne samle alle finnebørn den 21. maj i år i Kolding. Alle interesserede kan kontakte ham på tlf. 28 55 31 25. Indtil nu har han haft kontakt med seks nulevende, to er døde, en har lagt alt det bag sig, og en kan ikke komme på grund af helbreddet. Det vil sige ti i alt ud af 97 der i alt kom til Kolding.
KOLDING SENIOR 5 Se filmen Kolding i 1930 erne Lørdag den 16. februar kl. 11 er der gratis filmforestilling på Kolding Bibliotek. Her vises filmen Kolding i 1930 erne. Den oprindelige sort/ hvide stumfilm fra 1936 er moderniseret med tale, lyde og aktuelle optagelser for at vise byens udvikling. Det arbejde har fhv. chefredaktør Lars Gregers Hansen stået for sammen med fhv. ingeniør Olaf Her- Svend Jensen med den originale film, der nu er blevet til en DVD. mansen og fhv. lokomotivfører Kurt Nielsen. Filmen varer 40 min. og som indledning fortælles lidt om fhv. fotohandler Svend Jensen, som stillede filmen til rådighed, før han døde. Alt i en computer Pladsbesparende Ældrevenlig Se nærmere her Krølles edb 40533169
KOLDING SENIOR 6 Politisk café med Europa- ministeren Europaminister Nicolai Wammen afholder politisk ministercafé på Kolding Bibliotek mandag den 11. februar kl. 16.30. Nicolai Wammen er den tredje minister, der benytter bibliotekets caféhjørne til en politisk ministercafé. Tidligere har udenrigsminister Villy Søvndal og Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter afholdt ministercaféer. I den politiske ministercafé vil Nicolai Wammen tale om visioner for Europa, ligesom folketingskandidat Christian Raabjerg Madsen og borgmesterkandidat Christian Haugk vil være til stede og bidrage til debatten. Bibliotekschef Nicolai Dupont Heidemann glæder sig til Nicolai Wammens besøg. - Det er glædeligt, at landets ministre med disse cafémøder bruger biblioteket som mødested og katalysator i den politiske debat, og hermed bygger videre på en lang tradition for at møde borgerne rundt omkring i landet, siger Nicolai Dupont Heidemann. Der er åben og gratis adgang til ministercaféen, og alle er velkomne.
KOLDING SENIOR 7 Besparelser kan give mere tid til omsorg for ældre Det lyder måske selvmodsigende, at besparelser på Kommunens ældrebudget kan betyde væsentlige forbedringer i omsorgen. Men det kan det ifølge Lis Ravn Ebbesen, som er næstformand i seniorudvalget. Udvalget har netop holdt møde og i enighed besluttet at forenkle ordningen med hjemmeservice, hvor der jo er en del private aktører. - Vi har hidtil haft 18 private firmaer, foruden kommunen, som borgerne kan vælge imellem, når de har behov for hjemmeservice, siger Lis Ravn Ebbesen. Det giver en meget tung arbejdsgang for seniorforvaltningen, som skal orientere de visiterede borgere, hver gang en ny aktør kommer på markedet. Denne skal naturligvis først godkendes, og så skal de ældre have brev herom. Det giver igen usikkerhed og uro hos de ældre, når de får breve om Lis Ravn Ebbesen nye leverandører, for de har jo allerede valgt. At det er et tungt apparat at tumle, kan man få indtryk af, når man ved, at det er over 3000 ældre borgere, der skal have breve om nye tilbud. Ved en årlige opgørelse kompenserer man de private aktører, hvis kommunens tilbud har været dyrere, men de private skal ikke refundere, hvis kommunens tilbud har været billigere. Altså en mængde administration, som er dyr. Derfor har seniorudvalget besluttet sig for, at der for fremtiden kun skal være fire leverandører + kommunens tilbud til de ældre. De fire udvælges efter udbud. - Vi håber på den måde at kunne spare 2,5 mio. kr., siger Lis Ravn Ebbesen. De penge kommer de ældre til gode. Hjemmehjælpen i Kolding vil blive billigere, SF har i budget 2013 sikret til ekstra tid til hjemmehjælp. Tid så hjemmehjælperen kan nå en lille snak om, hvordan dagligdagen går. Det finder vi det vigtigt både for den ældre og hjemmehjælperen.
KOLDING SENIOR 8 Tre brødre bygger model af deres barndomshjem i Blæsbjerggade Barndomshjemmet i Blæsbjerggade, hvortil familien flyttede i 1961. Foto: Kurt Nielsen Tre brødre Johannesen er i Kolding Miniby i færd med at skabe en model af deres barndomshjem i Blæsbjerggade 40 i Kolding. Brødrene Tage, Flemming og Preben og forældrene boede først på hjørnet af Gøhlmannsvej og Ndr. Ringvej i et ældre hus, hvor nu Ndr. Kollegium er opført. I 1961 flyttede familien til Blæsbjerggade 40, hvor moderen drev en rullestue med koldrulning. Tage blev jetpilot og overlevede to styrt med Super Sabre jagere, og siden blev han flyinstruktør i USA, indtil han flyttede tilbage til Danmark. Preben er af uddannelse trykker og arbejder på Erritsø Tryk, der trykker en del dagog ugeaviser bl.a. Jyllands- Posten og Ekstra Bladet. Kend din skattemappe Der bliver hjælp at hente på Kolding Bibliotek, hvis man har spørgsmål til sin skattemappe. Det sker onsdag eftermiddag den 20. februar. To medarbejdere fra Skattecenter Haderslev giver en introduktion til brugen af SKATS hjemmeside. Derefter kan man stille spørgsmål til sin skattemappe. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Men man skal have en NemID og kunne bruge mus og tastatur. Arrangementet starter kl. 14. Det gennemføres kun med mindst 30 deltagere så tilmelding er nødvendig senest 18. februar. Man kan bestille billet på Koldingbib.dk, på tlf. 79 79 11 00 eller hente en billet på biblioteket.
KOLDING SENIOR 9 Projektforslag søges til gården i Nicolai Nicolai vil gerne give borgere og brugere mulighed for at engagere sig og bidrage til kunsten og kulturen i Kolding. De seneste 14 dage har borgere kunnet komme med forslag til, hvordan de kunne tænke sig at årets midlertidige installation i gården i Nicolai skal se ud. Disse idéer er blevet samlet i et åbent udbud til kunstnere, der frem til 1. marts kan indsende forslag til projekter. Der er mange kreative idéer og oplæg, og i Nicolai glæder man sig til at se, hvordan kunstnerne vælger at inddrage de mange input. Forslagene bliver sendt til afstemning fra 5.-15. marts blandt Koldings borgere. Herefter kåres vinderen og værket skal udvikles, så det kan stå klar til Majmarkedet d. 10. maj. Her bliver det - traditionen tro - stående frem til efteråret 2013. For at komme i betragtning skal projekterne leve op til nogle krav. F.eks. skal installationen skal have midlertidig karakter og skal kunne opbygges og fjernes igen forholdsvis hurtigt og uden permanente ændringer i det bestående rum. Den skal også kunne fungere med et minimum af vedligeholdelse. Installationen opbygges i den sydlige del af gården (fra det store træ midt i gården og ned mod Nicolai Scene), evt. med inddragelse af pladsen på hjørnet af Skolegade og Katrinegade. Men det vigtigste er, at installationen skal invitere til ophold og aktivitet og signalere imødekommenhed, rummelighed og dialog. Det kan være et madpakkested, en avislæsningsplads eller et kyssehjørne. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at nogle af borgernes gode idéer tages med i projektet. Forslag må højst være på én side og skal også tage stilling til hvordan installationen tænkes opbygget og fjernet. Der må gerne medsendes billeder og/eller links. Ellers er der ingen rammer. Forslag indsendes til Majken Overgaard på majken@manymade.org, og evt. spørgsmål kan også sendes hertil. Man kan se mere om rammerne for projektet på www.nicolai.kolding.dk Her er et udpluk af de idéer, koldingenserne er kommet med: Lad gården i Nicolai blive en levende farvepalette med naturens egne farver. Lav små grønne rum, hvor det hele er beklædt med grønt i grønt i grønt - både det kendte og uforventelige... En installation af træ, som alle kan komme og sætte deres håndaftryk på med maling... og skrive deres navn ved En palmehave Noahs Ark BEACH NICOLAI: Området forvandles til et indbydende strandområde Græs! En tropeø Noget med levende dyr En labyrint til walk and talk En klatrevæg En glad version af speaker s corner Græs igen...!? En eventyrhave En interaktiv lys-og lydhave Lyd og lys integreret i møbler Jorden-er-giftig-bane bygget op af genbrugsmaterialer med indbyggede fælder som f.eks. oliedam, ozonhuller og smeltende is... En gammeldags bondekonekøkkenhave med planter og urter, som man yndede at dyrke på landet i slutningen af 1800-tallet
KOLDING SENIOR 10 Legetøjsmuseet i nyt regie Bent Eliasen har overdraget Legetøjsmuseet og dets effekter til en nyoprettet komité Komiteen for bevarelse af Bent Eliasens Legetøjssamling i Kolding Kommune. Dette er sket for at få et bedre udgangspunkt for at finde lokaler, kontakt til myndigheder, søge midler og samarbejdspartnere. Komiteens opgave er at arbejde for bevarelse og udbygning af legetøjssamlingen. På sigt skal der oprettes en selvejende institution, fondseje, eller hvad der nu passer til den fremtidige situation. Det skal passe til situationen og de samarbejdspartnere, der er i legetøjssamlingen. Der vil også blive oprette en støtteforening. Komitémedlemmer er Bent Eliasen, Legetøjsmuseet, Poul Behring, Kongeåmuseet i Vamdrup, Henrik Nøhr, advokat, og Lars Stig Duehart, forlægger Komiteens første opgave bliver at få sat fokus på at finde egnede lokaler. Det får den betydning, at Legetøjsmuseets effekter bliver pakket ned. Noget bliver sendt direkte til opbevaring og andet skal via en konservering først. Det er komiteens håb, at legetøjssamlingen kan åbne igen i nogle nye lokaler hen over sommeren/efteråret. Der kan stadig indleveres effekter til Legetøjsmuseet hos Bent Eliasen, på Bøgevej 14, 6000 Kolding, tlf.: 21 62 45 87.
KOLDING SENIOR 11 Frivillige inviteres til kæmpe fest Efter succesen sidste år med at invitere frivillige på ældreområdet til fest i Tre-For Arena udvider seniorudvalget nu arrangementet og gør plads til et par hundrede ekstra deltagere. Formanden for seniorudvalget, Søren Rasmussen, siger: - Frivillighedsfesten i 2012 var første gang, vi fra byråds side holdt fest og fik sagt ordentligt tak til de mange frivillige der gør en uvurderlig indsats for andre mennesker. Men af hensyn til økonomien havde vi begrænset deltagelsen til de frivillige på aktivitetscentre og plejehjem. - Det var vi efterfølgende enige om var utilstrækkeligt, og derfor åbner vi i år op for, at frivillige foreningerne på ældreområdet også kan deltage. Det har vi fået afsat midler til. - Så I år kan vi også få sagt tak til foreninger, som Ældre Sagen og Røde Kors besøgsvenner, som helt naturligt hører med. Nu er det alene pladsen i Tre-For Arena, som sætter grænsen. Alle foreninger på ældreområdet i Kolding Kommune, der modtager tilskud, får i denne tid tilsendt invitationer, ligesom kommune vil annoncere om festen, således at de foreninger, der ikke får tilskud, også bliver opmærksomme på tilbuddet om en god fest. Som sidste år er det Rebbøl Band der spiller under frokosten, derefter underholder Tørfisk og efter kaffe og kage spiller Rebbøl Band op til dans. - Formanden for seniorudvalget holder festtalen og takker de mange frivillige. - De frivilliges indsats på ældreområdet kan slet ikke overvurderes. De gør en utrolig forskel i rigtig mange menneskers liv. De spreder livsglæde, giver mod på tilværelsen og afhjælper ensomhed og sygdom. - Vi er meget privilegerede, at vi har så mange frivillige i Kolding Kommune, som vil gøre en helt enestående indsats. - Den skal vi vise, at vi påskønner, og det er hele formålet med denne frivillighedsfest. Festen afvikles i Tre-For Arena onsdag den 13. marts kl. 12 til 16.
KOLDING SENIOR 12 Lokalhistorie på DVD PR Centret har produceret en række lokalhistoriske DVD er, som kan købes på Kolding Stadsarkiv. Befrielsen i maj 1945 Spilletid 21 min. Kolding-Egtved Jernbane Spilletid 28 min. Historien om Kolding Folkeblad Spilletid 45 min. I frihed bag pigtråd Spilletid 25 min. Jernbanegade under besættelsen Spilletid 32 min. Kolding Miniby Spilletid 33 min. Kolding i 1930 erne Spilletid 39 min. OK Klubben Torsdag den 14. februar kl.14: Dronning Victoria Imperiets hersker ved Lars Ringholm I 1837 besteg Victoria den britiske trone efter sin onkel, William 4. I 64 år regerede hun det Britiske Imperium, der i magt og storhed kulminerede netop i hendes regeringstid. At hun kunne sætte sig på den britiske trone, er en af historiens store tilfældigheder. I 1817 døde prinsesse Charlotte Augusta, datter af den senere George 4., i barselsseng. Imperiet stod uden tronarving, så George 3.s sønner fik travlt med at finde passende ægtefæller. I dette kapløb blev det Victoria, der blev født som arving til imperiet. Victorias liv var fyldt med drama og tragedie. I 1861 mistede hun sin forgudede gemal, prins Albert. Resten af sit liv bar hun sorg. Hun arrangerede med fast hånd sine ni børns ægteskaber og blev kaldt Europas Bedstemor. Hun ønskede at knytte de europæiske nationer tæt sammen for at sikre freden og stabiliteten i Europa. Et arrangement i samarbejde med OK- Skolen.
KOLDING SENIOR 13 Få en gratis rubrik- annonce Kolding Senior tilbyder nu gratis rubrik-annnoncer. Tilbuddet gælder indtil videre. Her kan du sælge, købe, efterlyse eller tilbyde gratis ting til afhentning. Din annonce må højst fylde 35 ord og bliver stående, indtil du aflyser den. Din annonce kan underskives med tlf.nr. eller e-mail adresse, som du ønsker det. Men når du bestiller på 75502555@mail.dk, bedes du oplyse dit navn og adresse til redaktionen. Vi optager ikke annoncer for arrangementer/møder, handel med husdyr SÆLGES Single grammofonplader fra 60 erne. Ca. 100 stk. sælges samlet eller enkeltvis. Giv et bud på 30722717 eller an19@stofanet.dk TO TRIP-TRAP STOLE, lys eg, står som nye,, sælges for kr. 400, - pr. stk. / halv pris. Ved køb af begge er prisen kr. 700, - Mobil 26 25 55 25. Stor letvægtskuffert ca. 67x47x30, brugt 1 gang, nypris 700,- sælges for 250,-. inwocl@gmail.com Lokalhistorie. Hvis lokalhistorie er noget for dig, så er Trap Danmark en god kilde. Her er 1928- udgaven Ringkø- big+ribe Amt, 644 sider, indb. med guldtryk. Pris 50 kr. SOLGT RUBRIKANNONCER Herrecykel så flot som ny med 3 gear (fast) sælges for kun 875 kr. Solid pigecykel med gear til 6-10 år kr. 475 Tlf. 75 52 62 10 Skindomslag, sort til Mayland A5 planner. Brugt. Kr. 100,- ( nypris ca. 500,- 30722717 eller an19@stofanet.dk Kolding Miniby. Køb den nye DVD, der skildrer Kolding Miniby og dens historie. Kan købes i minibyen på Lykkegårdvej 50, Kolding, eller hos PR Centret på 75502555@mail.dk. Prisen er 80 kr. Flot nyt hundehus dejligt isoleret, til mindre hund, (har ikke været i brug), sælges grundet anden bestemmelse, kr. 475. Tlf. 75 52 62 10 Tennisketchere, nye, god kvalitet. Kr. 150,- (Nypris 300,-) 30722717 eller an19@stofanet.dk Super Philips fjernsyn (ikke fladskærm), mange finesser bl.a. lagring af kanaler, stand by m.v. DVD tilslutning, stor skærm. Pris fra ny ca. 10.000. Velegnet til sommerhus, kun 975 kr. Tlf. 75 52 62 10 14" fladskærm m/ indbyggede højttalere samt PC-tastatur og mus kr. 250,. inwocl@gmail.com KØBES Løbebånd i pæn stand købes. Tlf. 75 56 58 85 Bedst efter kl. 17 ØVRIGE Gnaversirenen skræmmer med garanti husmår, mus, rotter og flagermus væk. RK-Retail, Strårup Markvej Bjert www.rk-retail.dk
KOLDING SENIOR 14 Herbert von Hörensagen har hørt om en lille dreng, der besøgte sin morfar og fik øje på en gammel skrivemaskine. -Hvad er det for én, spurgte drengen. Morfar satte papir i maskinen og skrev et par linier. - Nøøj, hvor er den smart, sagde drengen. Den printer jo med det samme! Bliv gratis abonnent Send en mail til 75502555@mail.dk og vi sætter dig på listen, så du får besked, når en ny KOLDING SENIOR er på nettet. Fra lægens journal Læger slipper ikke altid heldigt fra at skrive patientjournaler. Her er nogle eksempler: Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave. Vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun er fire år. Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side. Patienten har ingen fortilfælde af selvmord. Huden er fugtig og tør. BASAGERHUS Nr. Bjertvej 89 76 31 87 70 EGEBO Vesterløkke Sdr. Bjert KIRSEBÆRHA- VEN Kirsebærvej 4 76 32 54 40 KLØVERHØJ Kløvervej 44 76 34 74 44 MIDTGÅRDEN Nicolai Plads 10 50 43 09 88 MUNKENSDAM Tøndervej 102 76 32 56 00 DREYERSHUS Agtrupvej 22 76 34 30 00 PLEJECENTRE m.m. i KOLDING KOMMUNE VONSILDHAVE Hjarupvej 110 75 56 65 44 OLIVENHAVEN Munkevænget 10 79 32 79 32 KONGSBJERG- HJEMMET Reinholdts Bakke 27 Lunderskov 75 58 54 37 BIRKEBO Birkevej 22 Christiansfeld 73 56 12 36 SØNDERVANG Gl. Kongevej 10 Christiansfeld 74 56 15 07 TOFTEGÅRDEN Hovedgaden 28 Jordrup 75 55 60 44 VESTERLED Ødis Byvej 6 Ødis 76 92 89 95 ELIM Villagade 2 Vamdrup 75 58 19 33 TEGLGÅRDS- PARKEN Sankt Hedvigs Vej 5 76 97 40 60 KONGEBRO- CENTRET Kongebrocentret 1-4 Christiansfeld 73 20 20 20