TVIS. Egevænget. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2 2 Tidligere undersøgelser 2 3 Mark- og laboratoriearbejde 2 4 Koter 3 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 3 6 Funderingsforhold 4 6.1 Generelt 4 6.2 Parcelhuse 5 6.3 Veje 7 7 Udførelse 8 7.1 Tørholdelse af udgravning 8 7.2 Udgravning 8 8 Tilfyldning 8 9 Miljøtekniske forhold 9 10 Supplerende undersøgelser 10 11 Afsluttende bemærkninger 10 Bilagsfortegnelse Nr. Signaturer og definitioner A-1 Direkte fundering på indbygget sandfyld B-1 Boreprofil, boring B 101 1.1 Boreprofil, boring B 102 1.2 Boreprofil, boring B 103 1.3 Boreprofil, boring B 104 1.4 Boreprofil, boring B 10 1.5 Situationsplan 1.6
TVIS. Egevænget. 2 1 Undersøgelsens formål For Holstebro Kommune er der i november 2009 udført en orienterende geoteknisk undersøgelse i forbindelse med af udstykningen af området Egevænget i Tvis. Udstykningen omfatter 9 parcelhusgrunde. Det er undersøgelsens formål at fremskaffe geologiske og geotekniske data for udstykningen i et sådant omfang, at grundkøbere kan vurdere de mulige foranstaltninger, der måtte være nødvendige i forbindelse med opførelsen af et traditionelt énfamiliehus uden kælder i højst 1½ etage. Endvidere er det undersøgelsens formål at fremskaffe geologiske og geotekniske data for området til brug i forbindelse med anlæggelsen af veje i udstykningen. Der forelå ikke yderligere oplysninger på undersøgelsestidspunktet. 2 Tidligere undersøgelser Der er tidligere udført en geoteknisk boring på udstykningen i forbindelse med en orienterende jordbundsundersøgelse for området, jf. ref. Den tidligere udførte boring B 10 er medtaget i nærværende rapport som bilag 1.5. Boringens omtrentlige placering fremgår af situationsplanen, bilag 1.6. 3 Mark- og laboratoriearbejde Den 13. og 16. november 2009 er der udført 4 uforede, Ø 150 mm geotekniske boringer, benævnt B 101 - B 104, som er afsluttet 4,0 m under nuværende terræn (m u. t.). Boringerne er afsat ud fra eksisterende skel, og de tilhørende terrænkoter er bestemt ved nivellement. Boringernes placering fremgår af situationsplanen, bilag 1.6. I boringerne er der registreret laggrænser og udtaget omrørte jordprøver samt udført vingeforsøg til bestemmelse af de kohæsive jordarters vingestyrke i intakt og omrørt tilstand, henholdsvis c fv og c fvr.
TVIS. Egevænget. 3 Der er installeret Ø 25 mm PVC-pejlerør med slidsefilter i boringerne så vandspejlsniveauet kan holdes under observation. Vandspejlet i pejlerørene er indmålt umiddelbart efter borearbejdets afslutning den16. november 2009. Jordprøverne er bedømt i overensstemmelse med Dansk Geoteknisk Forenings "Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" af maj 1995. Med relevante jordprøver er der udført forsøg til bestemmelse af det naturlige vandindhold, w. Jordprøvernes kalkindhold er vurderet med en 10 % saltsyreopløsning. Resultatet af ovenstående fremgår af boreprofilerne, bilag 1.1-1.4. De i rapporten anvendte signaturer og definitioner er beskrevet i bilag A-1. 4 Koter Alle koter refererer til Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90. Som højdefikspunkt for nivellement til boring B 101 og B 104 er der anvendt overkant brønddæksel på den eksisterende del af Egevænget, se situationsplanen. Dækselkote er oplyst til kote +42,49 m. Terrænet ved boringerne B 101 - B 104 og B 10 varierer mellem kote +39,8 m og +42,7 m, hvilket svarer til en højdeforskel på 2,9 m. Koordinaterne for den tidligere udførte boring B 10 refererer til system U32EUREF89. Terrænkoter til boringerne fremgår af boreprofilerne. 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold I de udførte boringer er der øverst truffet 0,3 á 0,6 m recente aflejringer i form af muld og muldholdige aflejringer samt sandfyld. Under de trufne recente aflejringer er der truffet vekslende glaciale aflejringer i form af moræneler og smeltevandsaflejret sand og ler.
TVIS. Egevænget. 4 Der er pejlet i de nedsatte pejlerør i boring B 101 - B 104 den 16. november 2009. I den tidligere udførte boring B 10 er der pejlet 27. oktober 2008. De målte vandspejl er anført i tabel 1. Tabel 1: Vandspejlsmålinger Boring Terræn Pejledato Vandspejlsniveau Nr. Kote (m) Dybde (m u. t.) Kote (m) B 101 +40,6 16. november 2009 2,0 +38,6 B 102 +39,8 16. november 2009 2,3 +37,5 B 103 +42,7 16. november 2009 2,2 +40,5 B 104 +40,9 16. november 2009 2,2 +38,7 B 10 +40,9 27. oktober 2008 0,8 +40,1 På pejletidspunktet har vandspejlet antageligt ikke haft tid til at stabilisere sig endeligt i de nedsatte pejlerør. Vandspejlets beliggenhed må påregnes være afhængigt af såvel årstid som nedbør. Det anbefales at pejle regelmæssigt i boringerne, indtil udgravningsarbejdet begyndes. For en mere detaljeret beskrivelse af jordbundsforholdene henvises til boreprofilerne. 6 Funderingsforhold 6.1 Generelt Funderingen skal dimensioneres og udføres i henhold til DS/EN 1997-1, Eurocode 7: Geoteknik - del 1: Generelle regler (EC 7, del 1), med tilhørende Nationalt anneks - Danmark, EN 1997-1 DK NA (DK-Anneks). Der skal anvendes partialkoefficienter og korrelationsfaktorer, som anført i DK Anneks-A. Den geotekniske undersøgelse viser, at projektet på det foreliggende grundlag kan behandles i Geoteknisk kategori 2, jf. EC 7, del 1, afsnit 2.1 og DK-Anneks K. For det aktuelle projekt er der for den udførte boring i tabel 2 angivet det vurderede niveau for overside bæredygtige lag, OSBL, for fundamenter og afrømningsniveau, AFRN, for gulve.
TVIS. Egevænget. 5 Tabel 2: Overside bæredygtige lag, OSBL, og afrømningsniveau, AFRN Boring Terræn OSBL AFRN Nr. Kote (m) Dybde (m u. t.) Kote (m) Dybde (m u. t.) Kote (m) B 101 +40,6 0,3 +40,3 0,0 +40,6 B 102 +39,8 1,6* +38,2* 0,5 +39,3 B 103 +42,7 0,2 +42,5 0,2 +42,5 B 104 +40,9 0,3 +40,6 0,3 +40,6 B 10 +40,9 0,7 +40,2 0,7 +40,2 * Der er truffet kalkfrit, glacialt ler med lave styrkeparametre under OSBL, se tabel 3. De anbefalede funderingsmetoder for parcelhuse samt for veje er beskrevet i henholdsvis afsnit 6.2 og afsnit 6.3. I boring B 102 er der truffet ret fedt - fedt under OSBL. Såfremt der funderes i eller umiddelbart over ret fedt - fedt ler, skal der på grund af leraflejringernes svind- og kvældningsegenskaber træffes en række særlige foranstaltninger for at sikre funderingen mod fremtidige lodrette og vandrette bevægelser, jf. SBIanvisning nr. 181. 6.2 Parcelhuse Med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold samt terrænforhold vurderes den mest fordelagtige funderingsmetode for det aktuelle projekt at være - Direkte fundering på intakte aflejringer, hvor OSBL er beliggende over projekteret funderingsniveau, se afsnit 6.2.1. og - Direkte fundering efter udskiftning af muld og fyld med indbygget sandfyld, hvor OSBL er beliggende under projekteret funderingsniveau, se afsnit 6.2.2. For aflejringer svarende til de under OSBL trufne kan der ved dimensionering af fundamenter anvendes de i tabel 3 angivne rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre. I tabellen er angivet rumvægte over og under vandspejlet (γ/γ'), plan friktionsvinkel (ϕ k ), udrænet forskydningsstyrke (c uk ), effektiv friktionsvinkel og kohæsion (ϕ' k og c' k ) samt konsolideringsmodul (E oed ). Værdierne er fastlagt på grundlag af målinger, erfaringer og skøn.
TVIS. Egevænget. 6 Tabel 3: Rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre Jordart γ/γ' (kn/m 3 ) ϕ k ( ) c uk (kn/m 2 ) ϕ' k ( ) c' k (kn/m 2 ) E oed (MN/m 2 ) Sand, Gc 18/10 35-35 - 25 Ler, Gc 20/10-30 30 3 4 Moræneler, Gc 20/10-100 30 10 25 Dimensioneringen skal udføres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger), og den skal omfatte undersøgelse af såvel korttids- som langtidstilstanden, jf. EC 7, del 1, kapitel 2 og 6 samt DK- Anneks D. I anvendelsesgrænsetilstanden kan der forudsættes trykspredning 2:1 (lodret:vandret) ned gennem jordlagene. Ved fundering på vekslende aflejringer af ler og sand skal fundamenterne dimensioneres for en fundering på hver af de 2 aflejringer. Den mindste bæreevne er dimensionsgivende. Hvor der funderes over aflejringer med lave styrkeparametre under OSBL, skal der undersøges for gennemlokning. Hvor der funderes på varierende aflejringer og/eller over aflejringer med lave styrkeparametre, skal stribefundamenterne armeres i over- og underside for at imødegå risikoen for eventuelle skadelige differenssætninger. Armeringen i såvel top som bund bør svare til 0,2 % af stribefundamenternes samlede betontværsnitsareal. Med jordbundsforhold som ved boring B 101 kan de trufne øvre aflejringer ikke påregnes at være selvdrænende. Det anbefales derfor at etablere omfangsdræn omkring hele bygningen. Der kan således forudsættes et vandspejl i niveau med drænledningerne. Såfremt der ikke etableres omfangsdræn skal der regnes med et vandspejl i niveau med terræn. Dræningen skal udføres i overensstemmelse med retningslinierne i Dansk Standards Norm for dræning af bygværker m.v., DS 435, gældende udgave. 6.2.1 Direkte fundering på intakte aflejringer Der funderes direkte på intakte aflejringer svarende til de under OSBL trufne. Fundamenterne skal overalt føres ned i mindst frostsikker dybde under fremtidigt terræn, hvilket er 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner.
TVIS. Egevænget. 7 Gulve inklusive kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på intakte aflejringer svarende til de under OSBL trufne. Efterfyldning under gulve foretages med sandfyld som beskrevet i kapitel 9. Der henvises i øvrigt til gældende Bygningsreglement. 6.2.2 Direkte fundering på indbygget sandfyld Samtlige aflejringer over OSBL udskiftes med velkomprimeret, ren sandfyld efter de på bilag B-1 og i kapitel 8 givne retningslinier. Fundamenterne skal overalt føres ned i mindst frostsikker dybde under fremtidigt terræn, hvilket er 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Der kan herefter funderes direkte i den indbyggede sandfyld. Hvor afstanden fra fundamentsundersiden til oversiden af de intakte aflejringer er mindre end fundamentsbredden, skal fundamenterne dimensioneres for både den indbyggede sandfyld og de underliggende, intakte aflejringer. Gulve inklusive kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på den indbyggede sandfyld som vist på bilag B-1. Der henvises i øvrigt til gældende Bygningsreglement. 6.3 Veje For det aktuelle projekt, og med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold vurderes det muligt at etablere vejkassen på aflejringer svarende til de under AFRN trufne. Når afgravningerne er udført, kan belægningen etableres, eller der kan foretages den nødvendige påfyldning. Belægningstykkelsen skal, ud over trafikbelastning og jordart ved planum, dimensioneres under hensyntagen til frostsikker dybde. Overbygningen skal tørholdes ved dræning. Drænene bør placeres i passende dybde, så der ikke står vand højere end underside vejkasse. Vejen skal drænes efter gældende vejregler.
TVIS. Egevænget. 8 7 Udførelse 7.1 Tørholdelse af udgravning Såfremt der skal graves i sand under eller tæt på grundvandsspejlet er en midlertidig grundvandssænkning ubetinget nødvendig for at bevare udgravningssider og -bund intakte. I sandaflejringerne vurderes en midlertidige grundvandssænkning mest hensigtsmæssigt udført med filterkastede sugespidser tilsluttet et effektivt vacuumpumpeanlæg. Inden udgravningsarbejdet påbegyndes, skal grundvandspejlet være sænket mindst 0,5 m under udgravningsniveauet. I leraflejringerne vurderes udgravningerne i forbindelse med eventuelt tilstrømmende vand og nedbør om nødvendigt at kunne tørholdes ved almindelig lænsning fra pumpesumpe i leret. Fortsat pejling (jf. afsnit 5) skal verificere dette. Afledning af grundvand i forbindelse med byggearbejder kan kræve myndighedsgodkendelse, jf. Vandforsyningslovens 26. 7.2 Udgravning Såfremt jordbundsforholdene overalt svarer til dem, der er fundet i boringerne, kan udgravningsarbejdet formentlig udføres uden særlige problemer, forudsat der udføres midlertidig grundvandssænkning, som beskrevet i afsnit 7.1. Eventuelt løsnet, opblødt eller frossen jord skal bortgraves inden fundamenterne støbes. For vejen, hvor udgravningsbunden består af sand, skal det sikres, at planum overkøres mindst 5 gange med en vibrationstromle med et statisk tryk på mindst 20 kn/m. Hvis udgravningsbunden består af ler, skal det sikres, at leret beskyttes mod kørsel, opblødning og udtørring. 8 Tilfyldning Som tilfyldning under gulve og fundamenter foreslås der anvendt ren sandfyld. Sandfylden kan være som bundsikringssand og -grus (BL II) med et uensformighedstal, U = D 60 /D 10, på mindst 2,5, et maksimalt finstofindhold (kornstørrelse < 0,063 mm) på 9 % og ingen korn større end 90 mm. Herudover må sandfylden ikke indeholde klumper af ler, silt eller organisk materiale.
TVIS. Egevænget. 9 Sandfylden indbygges med egnet komprimeringsudstyr i lag af maksimalt 30 cm. Det anbefales at anvende de i tabel 4 anførte krav til komprimeringsgrader, som forudsætter, at der måles med isotopsonde. Tabel 4: Krav til komprimeringsgrader (isotopsonde) for sandfyld over og under fundamentsunderkant, FUK Niveau Standard Proctor Vibrationsindstampning Middelværdi Mindsteværdi Middelværdi Mindsteværdi Over FUK 96 % 93 % 93 % 90 % Under FUK 98 % 95 % 95 % 92 % Middelværdien bestemmes som gennemsnittet af mindst 5 forsøg, og ingen enkeltværdi må være mindre end mindsteværdien. Ved komprimeringen er det vigtigt, at sandfylden har et vandindhold omkring det optimale. Bundsikringssand og -grus indbygget efter ovenstående retningslinier kan påregnes at have de i tabel 5 angivne rumvægte samt karakteristiske styrke- og deformationsparametre. I tabellen er angivet rumvægte over og under vandspejlet (γ/γ'), plan friktionsvinkel (ϕ k ) og konsolideringsmodul (E oed ). Værdierne er fastlagt på grundlag af erfaringer og skøn. Tabel 5: Rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre for indbygget bundsikringssand og -grus over og under fundamentsunderkant, FUK Niveau γ/γ' (kn/m 3 ) ϕ k ( ) E oed (MN/m 2 ) Over FUK 18/10 36 40 Under FUK 18/10 38 50 Hvis der anvendes et andet materiale end bundsikringssand og -grus, skal parametrene i tabel 5 revideres. 9 Miljøtekniske forhold Under mark- og laboratoriearbejdet blev der ikke konstateret tegn på forurening (lugt eller misfarvning) af den opborede jord.
TVIS. Egevænget. 10 10 Supplerende undersøgelser Når der foreligger et konkret projekt for et byggeri, skal omfanget af supplerende undersøgelser vurderes, jf. EC 7, del 2 og DK-Anneks K2. 11 Afsluttende bemærkninger I det omfang det ønskes, står COWI til rådighed for videre drøftelse af geotekniske og funderingsmæssige spørgsmål i sagen. De udtagne jordprøver opbevares 2 uger fra dags dato, hvorefter de bortkastes, medmindre der forinden foreligger anden aftale.