Sådan etableres underjordiske containere i Aalborg Kommune Grøn og dynamisk - med respekt for dig
Tilladelse til etablering af underjordiske containere skal søges hos Teknik og Miljøforvaltningen, Team Byg, Stigsborg Brygge 6, 9400 Nørresundby, tlf. 99 31 31 31. Selve placering af underjordiske containere skal altid ske i fællesskab med Aalborg Forsyning, Renovation, Over Bækken 2, tlf. 99 31 49 55. Hvis der etableres underjordiske containere udenom kravene i denne vejledning eller gældende regulativer, kan Aalborg Forsyning, Renovation ikke tømme containerne. Underjordiske containere til dagrenovation Udgifter til indkøb og installation af underjordiske containere til dagrenovation dækkes af dem som etablerer disse containere. Udgiften til underjordiske container afhænger af størrelse og udformning og oplyses nærmere af leverandøren. Aalborg Forsyning, Renovation oplyser gerne hvilke leverandører der er på markedet. Udover prisen til indkøb af underjordiske containeren skal der påregnes udgifter til gravearbejde m.m.. Side 2
Dimensionering af underjordiske containere til dagrenovation Det er vigtigt, at den underjordiske container, som skal etableres, har den størrelse, der er behov for. Som udgangspunkt skal der til dagrenovation altid beregnes omkring 100 liter dagrenovation om ugen pr. husstand. Renovationsvæsenet hjælper gerne med at beregne kapacitetsbehovet, men det er indkøberens ansvar at størrelsen af den underjordiske container er dimensioneret korrekt. Tømningsprisen for underjordiske containere til dagrenovation Når den underjordiske container er etableret, skal der betales en takst for den ugentlige tømning, samt en afgift til forbrændingsanlægget. De aktuelle takster kan ses på: www.aalborgforsyning.dk under takster. Andre forhold vedr. underjordiske containere til dagrenovation På grund af hygiejnen tilrådes det, at de underjordiske containere, der bruges til indsamling af dagrenovation, tilmeldes en rengøringsordning på minimum engang pr. år. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det er ejerens pligt, at sikre, at undergrundscontaineren altid er i ren og funktionsduelig jf. Aalborg Forsyning, Renovations regulativ Dagrenovationslignende affald fra restaurationer er på grund af hygiejnen ikke velegnet til underjordiske containere. Side 3
Flere ejendomme skal eje underjordiske containere til dagrenovation i fællesskab Der gælder særlige regler, hvis flere ejere af ejendomme ønsker at etablere underjordiske containere til fælles afbenyttelse. Hvis der er tale om flere boligselskaber, boligforeninger, andelsboliger, ejerforeninger eller lignende går sammen om at anskaffe underjordiske containere, så skal der tinglyses en såkaldt deklaration til fordeling af udgifter til tømning af underjordiske containere. OBS! Hvis der kun er én Ejerforening, boligselskab osv., som alle lejligheder er tilknyttet, så er der ikke behov for en deklaration. Skabelonen til en deklaration fås i Forsyningsvirksomhedernes Tekniske Sekretariat på 99 31 94 63 eller på e-mail forsyning@aalborg.dk. Her svares der ligeledes på andre spørgsmål vedr. deklarationer. Deklarationen indeholder retningslinjer for fordeling af tømningsafgifter o. lign.. Aalborg Forsyning, Renovation laver herefter en samlet opkrævning for bortskaffelse af affaldet fra alle husstande. f.eks. til ejerlavet. Ejerlavet skal så selv fordele udgiften på den enkelte husstand. Ansvaret for fordelingen påhviler herefter ejerlavet. Det skal dog nævnes, at opkrævningen af bolig- og/eller erhvervsabonnement opkræves hos den enkelte ejer/forening/virksomhed. En forudsætning for at der foretages tømning af underjordiske containere, der anvendes af flere ejendomme, er at tinglysningen af deklarationen er på plads. Dette gælder også for ejendomme eller ejerlejligheder, der er en del af en ejerforening. Side 4
Side 5
Underjordiske containere til papir/pap og flasker/glas Papir/pap og flasker/glas fra private husstande indsamles i Aalborg Kommune via containere og kuber. Ordningen er finansieret ved hjælp af det boligabonnement alle private husstande betaler i kommunen, se takst på www.forsyning.dk. Hvis én/flere ejendomme ønsker at udskifte containere eller kuber med underjordiske containere til papir/pap og flasker/glas, og det ønskes at Aalborg Forsyning, Renovation finansierer underjordiske containerne, skal der indsendes en ansøgning med følgende oplysninger: Antal husstande Den nuværende afhentningsform af papir/pap og flasker/glas Et kort med adresserne over det område de underjordiske containere skal dække. Størrelse på den underjordiske container, som ønskes finansieret. Der er en behandlingstid på omkring en måneds tid fra modtagelse af ansøgningen. For at en ansøgning om finansiering kan vurderes, skal følgende forhold dog som udgangspunkt være opfyldt: For Papir/pap skal der som minimum være 100 husstande. Det vurderes at 100 husstande som gennemsnit afleverer den mængde papir/papaffald, som sikrer at den underjordiske containere tømmes omkring 26 gange på et år. (En husstand har omkring 85 kg papir- og papaffald til genbrug om året). For flasker/glas skal der som minimum være 250 husstande. Det vurderes at 250 husstande som gennemsnit afleverer den mængde flasker/glas, som sikrer at den underjordiske containere tømmes omkring 12 gange på et år. (En husstand har omkring 35 kg flasker/glas til genbrug om året). Der finansieres udelukkende underjordiske containere på minimum 3 m3 Side 6
Hvis Renovationsvæsenet bevilger underjordiske containere til papir/pap og flasker/glas, afholder ansøgerne selv udgiften til klargøring for modtagelse af selve containersystemet dvs. myndighedsgodkendelser, arealopmåling, entreprenørarbejde, støbning, flisebelægning m.m.. Aalborg Forsyning, Renovation afholder kun udgiften til selve indkøb af en standard underjordisk container. De containere som finansieres mærkes med Aalborg Forsynings, Renovations ejendom. Da der er et årligt budget, der skal overholdes mht. finansiering af underjordiske containere, kan Renovationsvæsenet desværre ikke finansiere alle underjordiske containere, der ansøges om, selv om kravene i øvrigt er opfyldte. Det står dog altid alle frit, selv at købe underjordiske containere til papir/pap og flasker/glas. Renovationsvæsenet foretager i så fald den fornødne tømning af den underjordiske container, såfremt regler vedrørende etablering er opfyldt. Side
Disse krav skal overholdes ved etablering af underjordiske containere Aalborg Forsyning, Renovation skal altid tages med på råd i forbindelse med placering af underjordiske containere. Underjordiske containere, som vælges til dagrenovation, skal kunne tømmes af Renovationsvæsenets lukkede komprimatorbil. Underjordiske containere skal være uden engangspose, men med en fast pose (faste poser holder omkring 8 år). Kranen, der tømmer dagrenovation har en max løfteevne, som den underjordiske container skal dimensioneres efter. Dette forhold aftales nærmere med Aalborg Forsynings, Renovations kontaktperson, se bagsiden. Der skal være fri passage omkring den enkelte underjordiske container for betjening. Køreveje og standplads skal være indrettet i overensstemmelse med at underjordiske containere kan tømmes af en renovationsbil. Vejledende betyder dette bl.a. at kørevejen skal være bred nok (ca. 3 meter), samt funderet til tung trafik, dvs. til trafik, hvor renovationskøretøjet har et akseltryk på 18 tons. Skal renovationskøretøjet vende på en vendeplads, skal der være tilstrækkelig med plads hertil. Der må ikke være genstande, bygninger eller beplantning henover containeren, som kan forhindre tømning. Køretøjets højde er typisk 4,0 meter. Kranens løftehøjde er ca. 7,0 meter. Ansøgeren varetager den daglige vedligeholdelse/rengøring af den enkelte underjordiske container. Gældende regulativer skal til enhver tid overholdes. Se regulativerne på www.skidt.dk Senest en uge inden underjordiske container bliver taget i brug, skal den skriftligt tilmeldes Renovationsvæsenets tømningsordning. Dette kan gøres på www.skidt.dk under punktet Dagrenovation og Tilmelding eller via e-mail til renovation@aalborg.dk Side 8
Sådan placeres underjordiske containere Kontakt os på 99314961, så vi kan hjælpe med den korrekte placering Dagrenovation Underjordiske containere etableres/placeres indenfor en afstand således at der kan foretages tømning med kran. Afstanden aftales nærmere med Renovationsvæsenet. Papir/pap eller flasker/ glas Underjordiske containere til papir/pap eller flasker/glas etableres/placeres vejledende indenfor en afstand, således at der kan foretages tømning med kran. Afstanden aftales nærmere med Renovationsvæsenet. Side 9
Tilladelse til etablering af underjordiske containere indhentes hos Teknik og Miljøforvaltningen Der skal søges om tilladelse til etablering af underjordiske containere hos Teknik og Miljøforvaltningen. Ansøgningen til Teknik og Miljøforvaltningen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om nedenstående forhold: Redegørelse/dokumentation for at adgangsforholdene fra adgangstrappe til de underjordiske containere er tilfredsstillende. Endvidere skal bygningsreglementets bestemmelser om adgangs- og tilkørselsarealer med henvisning til DS-publikationerne 105 Udearealer for alle og tilgængelighed for alle DS 3026 tilgodeses. Miljø- og økologihensyn, herunder ønsker om kildesortering. Arbejdsmiljømæssige hensyn, dvs. hvilke ordninger der skal gennemføres af hensyn til de arbejdsmiljømæssige krav. Kontakt Teknik Og Miljøforvaltningen, Team Byg på 9931 3131. Affaldsskakter Krav om indretning af affaldsskakter har været gældende siden det første landsdækkende bygningsreglement udkom i 1961. Bag bygningsreglementets krav om affaldsskakter ligger brugerhensyn, herunder specielt hvorledes hensynet til ældre og handicappede varetages. I forbindelse med opførelse af etageboligbyggeri med over 2 beboelseslag skal der for hver opgang etableres affaldsskakter. Lukning af skakter Aalborg Kommune har på det seneste fået en række henvendelser om lukning af affaldsskakter i det eksisterende etageboligbyggeri. Side 10
For eksisterende bebyggelser, hvori der er indrettet affaldsskakter, og hvor disse ønskes lukket eller ombygget, finder byggelovens 2, stk. 1, litra b og c, sammenholdt med 16 anvendelse. tilladelse fra Teknisk og Miljøforvaltningen, Team Byg på Stigsborg Brygge 6, 9400 Nørresundby, tlf. 99 31 31 31, hvis der ønskes ombygning eller nedlæggelse af affaldsskakter. Ansøgninger om tilladelse til lukning af eksisterende affaldsskakter kræver, at Teknik og Miljøforvaltningen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering. Udover brugshensynet kan Teknik og Miljøforvaltningen inddrage andre relevante forhold. Der kræves bl.a. : Dokumentation for, at beboerdemokratiet i en almennyttig bebyggelse og for ejerboliger ejerforeningen har truffet beslutning om lukning af affaldsskakter. Dokumentation for at der er truffet tilfredsstillende ordninger for ældre og handicappede i bebyggelsen. Etablering af underjordiske containere i offentlige vej Det er Trafik & Vejafdelingens generelle holdning, at brugen af de underjordiske containere skal ske på den enkelte grundejers egen matrikel. Etablering af underjordiske containere i det offentlige vejareal er ikke hensigtsmæssig, da denne form for særlig rådden over offentligt vejareal altid meddeles som tidsbegrænsede tilladelser. Omtalte underjordiske containere vil være til gene for bl.a. fremkommeligheden på fortovet, oversigtsforhold ved udkørsler og kryds. Herudover vil det være forbundet med store etableringsomkostninger på grund af de enkelte lednings ejernes tilstedeværelse i det offentlige vejareal, da en flytning af disse ledninger skal bekostes af den enkelte ansøger. Trafik og Vejmyndighed, Stigsborg Brygge 6, 9400 Nørresundby, tlf. 99 31 31 31 er myndighed for dette område. Side 11
Mere information Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2, 9000 Aalborg, tlf. 99 31 49 55 Mandag - fredag 8.00-15.00, www.skidt.dk Renovation@Aalborg.dk