STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING

STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING 2015 1

Statistik 56. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications 2

BENCHMARKING 2015 I år er det 56. gang, at vi byder velkommen til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. I 1959 udgav Fjernvarmesammenslutningen, som det hed dengang, en årsberetning, der indeholdt enkelte tal fra de forskellige fjernvarmeselskaber. I løbet af årene er statistikken gradvist blevet udbygget, og i 1988 blev der første gang indsamlet statistiske oplysninger i den form, som vi kender i dag. Siden er både indberetningen og statistikken blevet væsentligt udbygget, bl.a. i 2006 med den elektroniske indberetning. Takket være fjernvarmeselskabernes aktive deltagelse i tilblivelsen af årsstatistikken, og ikke mindst en standardiseret kontoplan, har Dansk Fjernvarmes årsstatistik i mange år været et funktionelt redskab for selskaberne til at lave benchmarking. Fjernvarmeselskaberne har brugt årsstatistikken til at sammenligne sig med hinanden inden for udvalgte områder og udveksle idéer. Dette har blandt andet været en af årsagerne til, at fjernvarmesektoren som helhed har kunnet omstille sig til nye tider og krav. Som det seneste ser vi, at flere og flere selskaber fusionerer eller udvider samarbejdet, bl.a. som en følge af stigende krav til at udnytte administrationsressourcerne bedre. Efter 50 år med indberetninger, årsstatistik og benchmarking er det Dansk Fjernvarmes holdning, at erfaringsudveksling og det, at selskaberne drager nytte af hinanden, er gode egenskaber, som er sektorens store styrke. Derfor er der stadig behov for at bruge benchmarking som redskab til at fastholde og styrke disse egenskaber. Nogle af resultaterne fra sektorens benchmarking og erfaringsudveksling vil læseren kunne se mere om på de følgende sider, hvor der bl.a. bliver sat fokus på administrationsomkostningerne og sektorens nettab. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til tiltag for en mere effektiv fjernvarmesektor, herunder hvordan et effektiviseringspotentiale på 500 mio. kr. kan realiseres frem mod 2020 jf. Vækstaftalen. Denne arbejdsgruppe er ved at færdiggøre sin anbefaling til en politisk afklaring, som forventes i efteråret 2015. 3

FJERNVARMENS NETTAB BLIVER MINDRE OG HOLDER SIG PÅ ET LAVERE NIVEAU Konvertering af energi har altid medført et tab af energi. F.eks. er der et energitab, fra et brændsel opvarmer vand på et fjernvarmeanlæg, til det når ud i radiatoren hos kunden. Det største energitab i fjernvarmesystemet foregår i ledningsnettet. Derfor er der også inden for de seneste år kommet stadig større fokus på, hvordan man kan få det reduceret. En opdateret opgørelse af nettabet fra benchmarkingstatistikken 2013 viser, at der rent faktisk sker noget med udviklingen af nettabet. Opgørelsen er lavet på baggrund af fjernvarmeselskabernes indberetninger til Dansk Fjernvarme. Sidste gang udviklingen i fjernvarmeselskabernes nettab blev undersøgt, kunne det konstateres, at selskabernes nettab var faldet til lige under 18 %. Den senest opdaterede opgørelse viser, at faldet i nettabet ikke har været en enlig svale, men nu er det nye niveau. Som det ses af figuren, er der sket et rigtig pænt fald i nettabet fra omkring 19 % til ca. 17,5 %, og at det har været på dette niveau i de sidste 4 år. I kroner og øre drejer det sig om en effektivisering på omkring 150 mio. kr. Penge, som kommer forbrugeren direkte til gode i form af lavere varmepriser hvert år. Det vil sige, at der samlet i hele sektoren bliver arbejdet med at få reduceret nettabet. Der er ca. tre hovedområder, hvormed et fjernvarmeselskab kan få reduceret nettabet: Renovering af ledningsnet Sænkning af fremløbstemperatur Sænkning af varmebehov (energibesparelser) Værkerne arbejder løbende med at få renoveret ledningsnettet, således at der kommer nyt ledningsnet, der både har en mindre dimensionering end tidligere og samtidig også en væsentlig bedre isolering. To faktorer som er med til at reducere tabet i ledningsnettet. Ved at sænke den fremløbstemperatur, som det varme vand føres ud i ledningsnettet med, er det også muligt at reducere nettabet i ledningsnettet. Dette er også et område, selskaberne de senere år har arbejdet med. Sidst, men ikke mindst: Jo mindre energi der er behov for hos forbrugeren, jo mindre skal der produceres og dermed tabes i ledningsnettet. Derfor deltager mange fjernvarmeselskaber også aktivt med at få forbrugerne til at energieffektivisere deres boliger, så varmebehovet kan sænkes. Dette gøres bl.a. igennem en motivationstarif, hvor de kunder, som udnytter varmeenergien bedre, bliver økonomisk belønnet i form af lavere varmepriser. Fjernvarmeselskabernes fokus på benchmarking og herunder nettabet har således vist sig at give en betydelig gevinst. Det er således glædeligt, at de mange fjernvarmeselskaber i sektoren har fokus på nettabet, bl.a. via Dansk Fjernvarmes benchmarking. 4

UDVIKLINGEN I FJERNVARMENS NETTAB FIGUR 1 20,50% 20,00% 19,50% 19,00% 18,50% 18,00% 17,50% 17,00% 16,50% 16,00% 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik Vidste du, at over de sidste 20 år er der opstillet 576.132 m² solvarmeanlæg, og at der i løbet af de næste 2 år bliver opstillet yderligere 564.179 m²? Sammenlagt giver det en kapacitet på omkring 800 MW. 5

ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGERNE ER FALDENDE Igen i år vælger vi at kigge nærmere på udviklingen inden for administrationsomkostningerne. Selvom de fylder mindre end 5 % af de samlede omkostninger, er der ofte fokus på disse omkostninger både internt og eksternt. Dette skyldes nok blandt andet, at administrationsomkostningerne ikke på samme måde som produktions- og distributionsomkostninger er styret af tekniske rammer. Vidste du, at 64 % af husstandene i Danmark har fjernvarme? Til forskel fra sidste år er administrationsomkostningerne pr. solgt MWh klimakorrigeret, så forskellene mellem varme og kolde vintre ikke forstyrrer. Ligeledes er tallene i faste priser. Administrationsomkostningerne er ligeledes renset for PSO/energispareomkostninger, der benchmarkes for sig selv. Som det ses af figur 2, arbejder selskaberne i disse år målrettet med også at få reduceret de administrative omkostninger. Fra 2012 til 2014 er omkostningerne således faldet fra 38,86 kr./ MWh til 33,03 kr./mwh. Dette svarer til et fald på 15 %. Forklaringerne på faldet i omkostningerne kan ses ved en øget fokusering på omkostningerne, bl.a. som en følge af den frivillige benchmarking, sektoren deltager i, hvor der løbende er fokus på, hvordan man inden for alle omkostningsgrupper kan sænke omkostningerne. Selvom administrationsomkostningerne i det samlede billede ikke betyder store fald i den samlede varmepris, har selskaberne alligevel fokus på at reducere disse. Ligeledes ser vi også en effekt af, at mange selskaber i disse år enten fusionerer eller starter driftssamarbejder om netop administrationen. Dette betyder blandt andet, at selskaber udnytter de stordriftsfordele, der er ved at samarbejde om administrationen, bl.a. ved regningsudsending, rykkere mv. 6

ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I KR. PR. SOLGT MWH FIGUR 2 40,00 39,00 38,00 37,00 36,00 35,00 34,00 33,00 32,00 2012 2013 2014 Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik Vidste du, at 55 % af fjernvarmen bliver produceret på grønne energikilder? 7

SAMMENLIGNING AF FJERNVARMEPRISEN Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på i et benchmark. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men bør også sammenlignes med de konkurrerende opvarmningsformer, der er tilgængelige. Ved et benchmark med andre fjernvarmeselskaber spiller brændselspriser og dermed de afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender kul, biobrændsler og affald, generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 3. Størrelse spiller også en rolle. Små barmarksværker har generelt høje priser, og store centrale byer lave priser. FJERNVARMEPRISER, GENNEMSNIT FJERNVARMEPRISER GENNEMSNIT FJERNVARMEPRISER GENNEMSNIT 2011 2011 2012 2012 2013 2014 2013 2015 2014 2015 20.000 15.000 kr./år kr./år FIGUR 3 25.000 25.000 20.000 15.000 10.000 10.000 5.000 e Ø Ø vr v ig ri e g r Tr T æ ræ pi p lle il r le V, KV fli, fl s is K A A ff ff al a d ld V, KV ha, h lm al m K Type værk B al Ha m lm H ar Ba m rm ar a k, rk bi, b og io as ga s B B ar a m rm ar a k, rk fli, fl s is B B ar a m rm ar a k, rk ha, h lm al m B B ar a m rm ar a k, rk K,K V V C C en e tr nt al ra K lk V V D D ec e en ce tr nt al ra K lk V V 0 Fl F is li s 5.000 0 Type værk Kilde: Dansk Fjernvarmes varmepris, notat Ved et benchmark bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. Figur 3 er et forsøg på at lave en gruppering, som tager højde for brændsler, men også etableringsår (barmarksværker). Ud over de forskelle brændslerne giver, er der en række yderligere punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris: Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik 8 Tidligere års over-/underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Afgifter Elafregningsform. Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. De prisforskelle, der kan ligge inden for hver gruppering, er angivet i figur 4.

45.000 45.000 40.000 40.000 35.000 35.000 30.000 30.000 Laveste Laveste Gennemsnit Gennemsnit Højeste Højeste Individuel olie Individuel olie Individuel N-gas Individuel N-gas FIGUR 4 Ø Ø vr vr ig ig e e Tr Tr æ æ pi pi lle lle r r K K V, V, fli fli s s A A ff ff al al d d K K V, V, ha ha lm lm Type værk Type værk H H al al m m Fl Fl is is 20.000 20.000 15.000 15.000 10.000 10.000 5.000 5.000 0 0 C C en en tr tr al al K K V V D D ec ec en en tr tr al al K K V V 25.000 25.000 B B ar ar m m ar ar k, k, bi bi og og as as B B ar ar m m ar ar k, k, fli fli s s B B ar ar m m ar ar k, k, ha ha lm lm B B ar ar m m ar ar k, k, K K V V kr./år kr./år VARMEPRISER INKL. MOMS 2015 VARMEPRISER INKL. MOMS 2015 VARMEPRISER INKL. MOMS 2015 Kilde: Dansk Fjernvarmes varmepris, notat At der kan være forskel på dyreste og billigste fjernvarmeselskab, ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som har sin forklaring i ovennævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer har det især været olie- og naturgasopvarmning, varmeværket er blevet sammenlignet med. I figur 4 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne har svært ved at konkurrere med individuel naturgas. I alle kategorier findes selskaber, som ikke kan konkurrere med naturgas. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme fremadrettet kommer til at skulle konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme og de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg samt omkostninger til drift og vedligehold, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad, afhængig af hvor effektive de er. I tabel 1 er forsøgt at lave en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms for 2015. 9

VARMEPRISER INKL. INVESTERING TABEL 1 In vestering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Levetid år Ved ligehold (anslået) kr./år Varmepris inkl. investering og ved ligehold Fjernvarme 40.865 100% 0,72 20 0 15.886 Olie 49.038 85% 1,55 20 2.500 38.958 Bioolie 49.038 85% 0,83 20 2.500 23.677 Træpiller 62.041 80% 0,43 20 3.500 17.610 Naturgas 52.010 95% 0,66 18 2.100 18.642 Elvarme 29.720 100% 1,62 30 0 30.907 Luft/vand-varmepumpe 96.590 300% 1,62 20 1.000 17.585 Jordvarmepumpe 126.310 330% 1,62 20 1.000 18.802 OPVARMNINGSFORM Tabel 1: Kilde: Teknologikatalog 2014. Virkningsgrader er skønnede for eksisterende anlæg. For oliefyr og naturgaskedler jf. DTU-rapport anno 2005. Levetider jf. teknologikatalog bortset fra naturgas som jf. magasin er 17-18 år i stedet for 22 år. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med varmepumper, træpiller og naturgas. Fjernvarmeprisen og afgifter Det fremgår af ovenstående, at de til tider meget varierende varmepriser er betinget af det brændsel, som fjernvarmen produceres på, og de afgifter, som er bundet op på brændslerne. Da omkostninger til brændsler og afgifter indgår i den variable del af varmeprisen, er der i figuren Variabel varmepris for forskellige produktionsformer 2015 sammenstillet omkostninger til brændsler samt drift og vedligehold, omkostninger til afgifter, indtægter ved salg af elektricitet inkl. tilskud for at kunne beregne en variabel varmepris. For de centrale værker er brændslerne delt med den halve kraftvarmefordel. Elindtægter indgår ikke for centrale anlæg, idet disse tilhører elsiden og som sådan ikke påvirker varmeprisen. For de decentrale kraftvarmeanlæg inkl. affaldskraftvarme medgår elindtægter til at nedsætte varmeprisen. Brændselspriser er taget fra Energistyrelsens prisfremskrivninger1. Virkningsgrader og omkostninger til drift og vedligehold er taget fra teknologikataloget. Investeringer forrentes med 4 % og afskrives over 15 år i figuren. Biomassekraftvarme, biogas og affaldskraftvarme har relativt set 1) 10 Behandlingspris for affald indgår som en indtægt. Kilde: Miljøstyrelsens benchmark 2011.

høje investeringsomkostninger, som trækker i retning af højere varmepriser i forhold til de lave variable priser, som er fremkommet i figuren for disse anlæg. Man kan sammenfatte, at det er de variable omkostninger, der giver høje varmepriser for naturgasbaserede anlæg, samt modsat investeringsomkostninger, der giver høje varmepriser for biomasse-, biogas- og affaldsbaserede kraftvarmeanlæg. VARIABEL VARMEPRIS FOR FORSKELLIGE PRODUKTIONSFORMER 2015 Elsalg og tilskud Afskrivninger pr. MWh-varme 1.200 1.000 Brændsler samt D&V 800 600 Afgift pr. produceret varme kr./mwh 400 200 0 Varmepris før ledningstab og moms -200-400 Stor varmepumpe Elpatron Affald, kedel Træpiller, kedel Halm, kedel Central, kul Træflis, kedel Naturgas, kedel KV Affald KV Halm KV Træflis KV Biogas KV Forl. dec. KV Decentral naturgas KV Combined C Central, træpiller Central, naturgas -800-1.000 Central, kul -600 FIGUR 5 1.600 1.400 Kilde: Dansk Fjernvarme. Figur 5 viser samme billede som varmeprisstatistikken, dvs. de naturgasbaserede anlæg er dyrest, og kul, affald og biomassebaserede anlæg er billigst. For kul er der det særlige forhold, at afgifterne inkl. omkostninger til CO2-kvoter er den dominerende omkostning. At kulbaseret varme alligevel bliver billig, skyldes en meget lav kulpris. Modsat fås meget høje varmepriser på naturgas, som er meget dyr. Den anvendte pris på træpiller jf. Energistyrelsens forudsætninger virker høj, da det forlyder, at træpiller i hele skibsladninger kan købes til en pris, der er på niveau med naturgasprisen, hvilket vil være tilfældet, såfremt et centralt anlæg skifter til træpiller. Den reelle varmepris på decentrale kraftvarmeanlæg og store varmepumper samt elpatronen vil blive lidt lavere i virkeligheden, idet disse anlæg vil køre i perioder, hvor elpriserne er gunstige, dvs. varmepumperne og elpatronerne kører ved lave elpriser og kraftvarmeanlæggene ved høje elpriser. Det betyder, at den anvendte gennemsnitlige elpris ikke er retvisende for disse anlæg. F.eks. vil elpatronen typisk først køre ved elpriser under 5-10 øre/ kwh. 11

UDVALGTE NØGLETAL VARMEVÆRK Antal målere Forbrugertæthed (MWh leveret pr. meter) Levering an net MWh Fremløb an net vinter C Alder på ledningsnet - målt i antal år Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt kontoplan AFFALDVARME AARHUS 53.839 2,0 2.301.575 75 21% Nej ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 634 0,8 16.180 75 28% Ja ALS FJERNVARME A.M.B.A. 435 1,1 10.711 75 20,0 15% Nej ANSAGER VARMEVÆRK A.M.B.A. 623 1,5 14.252 76 25,0 24% Nej ASSENS FJERNVARME - FYN 3.226 1,2 87.850 75 16,6 24% Ja ASAA FJERNVARME 539 1,2 12.701 67 28,0 26% Nej AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. 1.357 1,1 26.640 72 29,7 25% Ja AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 1.375 29.184 72 28% Ja BALLING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 510 1,2 11.089 71 28% Nej BEDSTED FJERNVARME 465 1,3 9.193 67 13% Ja BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.801 1,2 77.997 72 17% Ja BINDSLEV FJERNVARME A.M.B.A. 556 1,5 12.455 68 25,0 28% Ja BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.271 1,9 78.000 69 18% Ja BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A. 1.458 1,3 35.469 68 21% Ja BORUP VARMEVÆRK 1.158 0,8 30.112 75 20,0 23% Ja BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 625 16.423 68 19,0 36% Ja BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 2.525 68 Ja BRANDE FJERNVARME AMBA 1.139 70 Ja BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 575 1,2 13.385 65 Ja BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK 638 1,0 14.495 72 26% Ja BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 1.106 1,2 24.150 72 27% Nej BROVST FJERNVARME A.M.B.A. 1.298 0,6 31.022 75 42,0 31% Ja BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.482 1,3 36.827 68 17,3 Ja BRØNDBY FJERNVARME A.M.B.A. 3.374 2,6 261.213 70 45,0 13% Ja BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.231 1,2 24.797 65 17% Ja BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 197 69 Ja BÆLUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 341 1,4 8.584 70 20,0 27% Nej CHRISTIANSFELD FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A 1.002 1,2 22.612 70 20,8 25% Nej DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.351 1,0 54.468 65 32% Ja DURUP FJERNVARME 409 1,2 8.999 68 30,0 17% Nej DYBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A. 330 1,1 8.701 70 20,0 22% Ja EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.625 1,3 54.445 75 30,5 22% Nej EGEDAL FJERNVARME A/S 87 65 Ja EJBY FJERNVARME A.M.B.A. 804 1,4 15.737 68 45,0 24% Ja EJSING FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A. 135 0,7 2.734 69 20,0 33% Nej EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK 749 1,2 16.588 70 19% Ja ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK 435 10.747 78 42% Nej ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S 13 24,5 293.439 80 19,0 2% Ja ENERGIMIDT - ENERGIGRUPPEN JYLLAND A/S 18.810 1,6 560.168 70 20% Nej ESBJERG FORSYNING A/S 19.908 2,1 937.509 75 18,0 10% Ja FARSØ VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.516 1,7 45.325 72 25,0 28% Ja FAXE FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 637 72 Ja FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.002 22.368 72 28% Ja FILSKOV ENERGISELSKAB 236 0,5 6.901 75 21,0 Ja FJERNVARME FYN A/S 61.077 1,5 1.922.246 75 21,0 17% Ja FJERNVARMECENTRALEN AVEDØRE HOLME 132 7,5 93.585 165 46,0 24% Nej FJERRITSLEV FJERNVARME 2.293 0,4 62.760 76 31% Ja FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 8.563 1,6 272.060 65 21,0 12% Ja FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A. 782 0,9 15.502 70 30,0 26% Ja FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S 4.280 6,9 715.516 76 15,0 7% Nej FREDERIKSHAVN VARME A/S 6.159 1,8 204.270 75 18% Nej FUGLEBJERG FJERNVARME 1.091 1,2 24.883 69 17,0 Nej FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA 244 70 Ja GALTEN VARMEVÆRK 1.863 39.594 75 29,0 17% Ja GANDRUP VESTER-HASSING VARMEFORSYNING 1.794 1,1 43.917 72 25,0 31% Ja GELSTED FJERNVARME 398 1,6 9.500 68 45,0 28% Ja GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND 545 0,9 12.970 65 20,0 40% Nej GEV VARME A/S 3.656 1,4 106.406 70 21,9 24% Ja GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 1.641 1,7 40.315 76 31,0 33% Ja GJØL PRIVATE KRAFTVARMEVÆRK 347 1,1 8.596 67 33,0 34% Ja GLOSTRUP FORSYNING 509 3,2 79.408 80 20,0 11% Nej GLYNGØRE FJERNVARMEVÆRK 299 1,4 4.971 68 30,0 20% Nej GRAM FJERNVARME 1.168 1,2 25.205 75 28% Ja GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 5.301 1,4 150.049 68 20,8 20% Ja GREVE FJERNVARMEVÆRK 757 3,8 100.768 81 23,1 10% Ja GRÆSTED FJERNVARME 777 1,6 21.457 77 33% Ja 12

VARMEVÆRK Antal målere Forbrugertæthed (MWh leveret pr. meter) Levering an net MWh Fremløb an net vinter C Alder på ledningsnet - målt i antal år Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt kontoplan GRÅSTEN VARME A/S 1.462 0,8 33.296 75 20,0 28% Ja GULDBORGSUND FORSYNING VARME 6.571 1,8 220.470 78 20,0 25% Nej GYLLING-ØRTING-FALLING KRAFTVARMEVÆRK 474 0,8 12.750 65 19,0 39% Ja GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A. 745 1,2 17.831 75 25% Ja HADERSLEV FJERNVARME 4.179 2,6 146.098 75 16% Ja HADSTEN VARMEVÆRK 2.404 1,2 67.837 64 19,1 24% Ja HADSUND BY'S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.003 1,7 63.275 68 35,0 23% Ja HALS FJERNVARME A.M.B.A. 1.259 1,1 26.494 70 19,2 25% Ja HALVRIMMEN-ARENTSMINDE KRAFTVARMEVÆRK 405 0,4 8.997 75 23,0 Ja HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 3.386 1,9 116.567 77 36,0 23% Nej HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK 368 1,2 9.183 73 27% Ja HARBOØRE VARMEVÆRK A.M.B.A. 684 1,3 17.073 68 22,0 29% Nej HASHØJ KRAFTVARMEFORSYNING 487 78 Ja HASLEV FJERNVARME I.M.B.A. 2.086 2,0 64.597 72 23% Ja HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A. 312 0,6 8.096 65 21,0 33% Nej HELSINGE FJERNVARME 1.606 1,7 42.182 70 20,0 27% Ja HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.555 1,4 79.209 68 25% Nej HIRTSHALS FJERNVARME A.M.B.A. 2.451 1,4 67.301 74 18,0 27% Ja HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB 1.622 34.172 75 27% Ja HJORDKÆR FJERNVARMEVÆRK 574 1,7 20.591 75 27,0 19% Ja HJØRRING VARMEFORSYNING 7.238 1,9 287.752 68 21,2 19% Ja HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.510 1,6 51.177 73 21% Ja HOFOR 32.016 7,3 4.543.869 82 23,0 15% Ja HOLME-LUNDSHØJ FJERNVARME 2.600 1,3 56.281 67 27% Nej HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 958 71 Ja HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. 831 2,9 85.743 85 27,0 20% Ja HORNBÆK FJERNVARME 1.104 75 Ja HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 1.955 66 Ja HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A. 5.758 2,6 214.603 67 13% Ja HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 545 1,6 13.916 69 17,0 27% Nej HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.708 0,9 45.200 70 24% Ja HVALPSUND KRAFTVARME A.M.B.A. 290 70 Ja HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.167 1,4 29.919 72 19,0 29% Ja HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A. 596 0,9 14.387 74 27% Nej HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 1.522 1,2 38.476 70 20,0 32% Ja HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSYNING 802 1,0 22.699 74 24,0 37% Ja HVIDOVRE MIDT A.M.B.A 1.002 3,5 154.365 80 9,4 11% Ja HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 6.654 2,3 318.695 74 80,0 18% Ja HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.883 1,2 41.028 75 29,0 28% Ja I/S SKIVE FJERNVARME 3.522 1,9 140.608 69 23,3 21% Ja IKAST VÆRKERNE VARME A/S 7.642 1,2 188.025 69 24,8 24% Nej ISHØJ VARMEVÆRK 42 9,5 83.920 85 32,0 Nej JELLING VARMEVÆRK 979 1,5 31.321 70 19% Ja JERSLEV VARMEVÆRK A.M.B.A. 0 72 Ja JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 1.298 1,0 34.271 67 18,0 30% Ja KALUNDBORG FORSYNING A/S 5.009 1,7 211.790 84 28,4 25% Ja KARUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 811 68 Ja KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB 1.171 0,8 31.506 65 39,9 27% Ja KJELLERUP FJERNVARME 1.761 1,5 50.759 68 25,0 18% Nej KONGERSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 571 70 Ja KVÆRNDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 663 0,9 16.236 65 26,0 32% Ja LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A. 858 1,5 20.439 73 31,8 27% Nej LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK 350 1,1 7.911 72 21,5 33% Ja LEM VARMEVÆRK 719 2,2 44.678 80 11% Ja LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.064 1,0 78.252 66 18% Ja LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 3.928 1,2 85.616 65 20,3 25% Ja LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 721 0,9 14.171 70 30,0 27% Nej LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.485 1,1 84.194 75 27% Ja LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A. 1.537 1,0 29.711 69 25% Ja LØKKEN VARMEVÆRK A.M.B.A 1.080 1,2 27.507 70 31,5 24% Ja LØNSTRUP VARMEFORSYNING A.M.B.A. 449 0,5 11.898 68 17,0 50% Nej LØSNING FJERNVARME A.M.B.A. 1.029 1,3 23.593 66 22% Ja MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.715 60 Ja MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. 1.595 1,4 27.854 70 15,9 24% Ja MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 5.026 1,5 113.446 64 20% Ja MIDTLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A. 2.742 73 Ja 13

UDVALGTE NØGLETAL VARMEVÆRK Antal målere Forbrugertæthed (MWh leveret pr. meter) Levering an net MWh Fremløb an net vinter C Alder på ledningsnet - målt i antal år Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt kontoplan MØLDRUP VARMEVÆRK 562 0,8 11.811 70 26,5 22% Ja MØLHOLM VARMEVÆRK 2.263 1,5 58.000 63 20,0 22% Ja MØRKE FJERNVARME A.M.B.A. 575 1,4 12.322 72 28% Nej MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A. 456 1,2 10.472 67 31,0 33% Nej NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.974 71 Ja NIMTOFTE OG OMEGNS 399 0,5 8.493 70 32% Ja NORDBY FJERNVARME A.M.B.A. 924 60 Ja NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A. 665 1,4 18.279 72 20,0 16% Ja NYBORG FORSYNING OG SERVICE A/S 7.140 1,4 188.749 71 20,0 21% Ja NYKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.819 1,4 43.882 74 22% Ja NYKØBING S. VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.844 0,7 45.479 73 20,0 28% Ja NYSTED VARMEVÆRK A.M.B.A 717 1,3 15.664 67 26,0 26% Ja NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 986 1,0 24.665 68 24% Ja NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 0 21.684 75 25% Ja ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.455 1,2 103.626 69 21,0 24% Ja OKSBØL VARMEVÆRK 1.200 1,1 26.926 71 15,0 18% Ja OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 448 1,2 9.614 70 19,6 25% Ja OVERLUND FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 561 0,6 13.146 65 26,0 24% Nej PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 1.732 0,7 41.261 70 30,0 25% Nej PINDSTRUP VARMEVÆRK 304 0,7 8.378 75 27,0 30% Nej PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A. 647 2,1 19.923 75 32,0 23% Ja RAMSING-LEM-LIHME KRAFTVARMEVÆRK 600 0,9 15.673 74 21,0 47% Nej RASK MØLLE VARMEVÆRK 340 69 Ja RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 2.427 1,4 68.154 68 25,2 18% Ja RINGE FJERNVARMESELSKAB 2.520 1,3 60.289 69 26% Ja RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 4.196 1,2 102.658 67 25% Ja RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSYNING 2.954 1,0 129.500 75 22,0 19% Nej RISE FJERNVARME A.M.B.A. 122 0,2 3.342 84 14,0 35% Nej ROSKILDE VARME A/S 7.604 2,5 427.840 76 19,6 20% Ja RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A. 32 7,1 10.666 69 17% Nej RVV A.M.B.A. 5.122 1,0 152.432 73 23,3 21% Nej RY VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.243 1,2 54.698 66 24,7 22% Ja RYE KRAFTVARMEVÆRK 366 0,8 8.730 70 16,0 32% Ja RYOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 655 1,3 17.951 70 25,0 28% Ja RØDBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.062 1,6 25.570 75 20,8 28% Ja RØDBYHAVN FJERNVARME A.M.B.A. 683 2,3 34.078 78 26,0 24% Ja RØDDING VARMECENTRAL 1.248 1,8 32.239 77 5% Ja RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 587 0,8 13.571 65 27,0 25% Ja RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING 262 3,5 139.526 70 23,0 7% Nej SAKSKØBING FJERNVARMESELSKAB 1.945 1,7 51.503 73 20,0 28% Ja SALTUM FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 366 1,3 8.336 72 23% Ja SDR. OMME VARMEVÆRK AMBA 760 1,2 17.689 65 25% Ja SDR.FELDING VARMEVÆRK 741 65 Ja SIG VARMEVÆRK 305 1,5 6.600 68 22,0 26% Nej SILKEBORG FJERNVARME A/S 11.021 1,4 356.302 66 18,0 18% Ja SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A. 1.400 1,3 29.007 68 25% Ja SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 2.609 1,0 43.342 67 14,8 31% Ja SKALS KRAFTVARMEVÆRK 749 1,2 18.095 70 24,0 28% Nej SKANDERBORG - HØRNING FJERNVARME A.M.B.A 9.060 1,3 249.412 65 23% Ja SKJERN FJERNVARME CENTRAL 3.183 0,7 70.531 72 32,0 23% Ja SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A. 265 63 20,0 Ja SKÆRBÆK FJERNVARME 1.387 1,2 27.252 69 20,0 20% Ja SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.302 1,4 36.998 80 20,0 25% Ja SLAGSLUNDE FJERNVARME A.M.B.A 223 1,0 5.380 66 15,8 41% Nej SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A. 2.554 1,3 44.168 70 42,0 28% Ja SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 2.118 1,5 62.563 68 27,0 23% Ja SPJALD FJERNVARME-OG VANDVÆRK A.M.B.A. 584 1,2 13.942 65 17,0 28% Nej STRANDBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 869 1,4 20.802 70 19,0 25% Nej STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S 5.308 1,3 133.863 69 18,8 24% Ja STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 2.466 0,9 56.986 69 24% Ja SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMESELSKAB 533 72 23,0 Nej SVENDBORG FJERNVARME A.M.B.A. 4.777 1,1 169.691 85 22% Ja SYDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.261 0,9 29.251 71 26,0 33% Ja SYDLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A. 967 0,8 30.223 80 18,0 43% Ja SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.476 1,1 77.357 66 21,0 27% Ja SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 10.094 1,5 296.113 79 19,5 24% Ja 14

VARMEVÆRK Antal målere Forbrugertæthed (MWh leveret pr. meter) Levering an net MWh Fremløb an net vinter C Alder på ledningsnet - målt i antal år Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt kontoplan SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 297 7.047 71 21,0 31% Nej TARM VARMEVÆRK 1.843 1,2 49.637 66 19,0 Ja THISTED VARMEFORSYNING A.M.B.A. 5.091 1,7 195.409 68 15% Ja THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK 100 0,9 2.855 70 17,0 44% Nej THORSMINDE VARMEVÆRK A.M.B.A. 270 67 Ja THYBORØN FJERNVARME A.M.B.A. 1.056 1,5 26.983 73 21,0 33% Ja TIM KRAFTVARMEVÆRK 313 1,4 10.116 73 25,0 21% Ja TOFTLUND FJERNVARME A.M.B.A. 1.037 1,3 22.395 73 25,0 21% Ja TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. 3.438 72 16,8 Ja TRANUM KRAFTVARMEVÆRK 198 4.784 74 55,0 33% Nej TRE-FOR VARME A/S 27.844 1,4 851.729 68 20,0 24% Ja TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK 495 72 Ja TVERSTED KRAFTVARMEVÆRK 292 0,9 6.830 70 20,0 36% Ja TVIS 0 15,8 1.307.366 98 29,0 Nej TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. 2.763 1,7 77.677 72 23% Ja TØRRING KRAFTVARMEVÆRK 1.035 1,5 24.298 69 31% Ja TÅRNBYFORSYNING VARME A/S 122 7,4 172.583 80 30,0 4% Nej TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A. 845 1,4 17.945 68 23% Ja ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 465 75 Ja ULFBORG FJERNVARME A.M.B.A. 964 0,7 22.722 71 23% Nej ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A. 492 1,5 10.707 70 20,0 23% Ja V. HJERMITSLEV VARMEVÆRK 166 1,0 4.303 80 38% Nej VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 890 1,5 22.269 70 27,0 22% Ja VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 1.164 1,5 32.481 76 28,0 21% Nej VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK 371 0,4 10.790 71 20,0 47% Nej VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 4.253 1,6 98.048 80 20% Ja VEJLBY FJERNVARMECENTRAL 365 63 Ja VEJLE FJERNVARME A.M.B.A. 2.933 3,5 188.505 78 16% Ja VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. 617 68 Ja VERDO VARME A/S 12.598 1,8 522.701 75 21,3 24% Ja VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S 197 13,7 2.147.636 100 20,0 2% Ja VESTERVIG FJERNVARME A.M.B.A. 548 13.809 66 19% Ja VESTFORBRÆNDING I/S 2.262 1.213.876 125 5% Nej VESTFORSYNING VARME A/S 12.573 1,2 360.992 67 18,8 24% Ja VIBORG FJERNVARME 8.846 1,4 255.656 67 19,9 23% Ja VIDEBÆK VARME A/S 1.929 0,8 37.687 71 25% Ja VINDERUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.425 1,2 34.460 65 21,0 25% Ja VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 188 4.676 68 32% Nej VORUPØR KRAFTVARMEVÆRK 349 1,1 7.764 67 20,0 40% Ja VÆRLØSE VARMEVÆRK A.M.B.A. 1.611 1,1 49.007 68 25,0 18% Ja VÆRUM - ØRUM KRAFTVARMEVÆRK 194 0,6 5.481 73 19,0 49% Ja ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 652 14.233 74 26% Nej ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 1.658 1,4 37.917 66 19,2 21% Ja ØRUM VARMEVÆRK 670 1,0 12.849 67 27% Nej ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A. 613 1,3 14.340 72 25,0 27% Ja ØSTER HORNUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 362 1,1 9.208 66 23,0 32% Ja ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 299 1,2 7.358 72 19,0 46% Ja ØSTER TOREBY VARMEVÆRK 1.549 1,1 46.000 70 17,0 31% Ja ØSTERVRAA VARMEVÆRK 649 1,3 14.850 70 17,0 23% Nej AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 8.354 1,3 276.016 73 26% Ja AALBORG KOMMUNE 34.488 2,0 1.717.626 75 19,0 17% Ja AARS FJERNVARMEFORSYNING 5.322 1,1 128.931 78 30,0 26% Ja 15

Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf +45 76308000 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk