VANDERUPBLADET Nr. 3 2010 Store Vi - Vanderup Børnehave
APOTHEKE WANDERUP Seit 20 Jahren ihre Apotheke mit Kompetenz und Service für die Gesundheit Apotheker Norbert Wollesen Flensburger Straße 6-24997 Wanderup Tel. 04606 / 555 - Fax 9404
SSF Nyt Vores efterårs halvår skulle starte med en cykeltur til landmand Peter Petersen i Süderschmedeby den 15. september. Men lige den aften var der uvejr over Sydslesvig, så vi måtte køre i bil derover. Vi sad varmt og tørt i Peter Petersens lysthus, der er indrettet som et lille landbrugsmuseum, og medens det stormede og regnede udenfor, sad vi og nød kaffe og kager, som Anke Hallberg havde medbragt. Vi var 7 deltagere. Følgende arrangementer er planlagt i nærmested fremtid: 5. november kl. 19.30 - gåsepil på Westerkrug 18. november kl. 18.30 - julefrokost på skolen 19. januar 2011 kl. 20.00 - SSF og SSW generalforsamling På bestyrelsens vegne Peter Sindberg, formand
Velkommen 1. klasse 25. august 2010 Efter sommerferien kunne vi sige velkommen til 12 nye elever i 1. klasse. På billedet ses de nye elever: Bagerst: Nick Kohlhase, Tim Patrick Ewel, Isabell Hanl, Yara-Marie Cardel I midten: Jasmin Schliemann, Mika Oppitz, Morice Wiegand, Leon Bohner Forrest: Vanessa Friedrichsen, Tinka Hansen, Katharina Krüger, Sabrina Harms Med på billedet er også: Pia Erichson og Steen-Torben Arnkjær
Skolenyt Vi har igen i år kunnet glæde os over en pæn tilgang i elevtallet. Med 12 elever i 1. klasse og 2 tilflytterfamilier er vi nu kommet op på 35 elever, hvilket vi kan være rigtig godt tilfredse med. Vores skole er stadig en 2-klasset skole, og klasserne er opdelt således: de små er eleverne på 1. og 2. klassetrin, de store er eleverne på 3., 4., 5. og 6. klasse. Også skolefritidsordningen har haft en markant tilgang, idet der nu er 25 børn, der tager imod tilbuddet. Dette har medført, at både Carolin og Heike nu er til stede i hele SFO-åbningstiden. Denne glædelige elevudvikling bliver dog stadig overskygget af de truende besparelsesplaner for Skoleforeningen, som landsregeringen har fremsat. Selv om demonstrationerne d. 26. juni var en stor succes, har disse dog ikke ført til, at nedskæringsforslaget er blevet trukket tilbage. Aktuelt er der gang i en sydslesvigdækkende underskriftsaktion som protest mod diskrimineringen af vores børn. De er nemlig også 100% værd og ikke kun 85%! Der blev samlet underskrifter løbende siden sommerferien, og aktionen afsluttedes d. 25. september 2010, hvor mindretallet igen blev synliggjort med boder rundt omkring i landsdelen. I Vanderup gennemførte forældre og lærere indsamlingen på 2 dage, nemlig d 20.09. på Teamtankstationen (Autohof Schütt) og d. 25.09. i Team-Baucenter Wanderup. Begge steder blev vi stort set kun mødt med imødekommenhed og solidaritet. Vi må så blot håbe, at regeringen kommer til fornuft, så mindretallet kan få lov til at bestå i sin nyværende struktur. Med venlig hilsen Karen Hansen Fra underskriftsaktionen på Teamtankstationen i Vanderup d. 20.09.2010
Vanderup kommune vil igen i år arrangere Weihnachtsdorf Wanderup og de danske foreninger og institutioner her i byen vil naturligvis deltage. Som i de sidste 3 år, er Veronika og George Eggen så venlige at stille deres carport i Kamplanger Weg 7 til rådighed. Tag hele familien med og kom i julestemning i vores hyggelige, julepyntede mindretalsbod. Indtil videre er der planlagt følgende: Kvindeforeningen står for salg af julelækkerier og hjemmelavet pynt. Skolens Samarbejdsråd arrangere, at børn kan komme til vores bod og lave gratis juledekorationer lørdag, den 27. og søndag, den 28. november fra kl. 11.00 til kl. 15.00. Hertil får vi brug for en masse (gerne brugt) pynt. Det ville være dejligt, hvis I alle ville se efter i jeres julekasser og julegemmer, om I skulle have noget til overs, som vi kan bruge og må få. I må meget gerne aflevere det på skolen inden d. 25. november, men vi kan også komme hjem og hente det hos jer. - Og så er julebyens hyggeligste punschbod vores direkte nabo. Slap af og nyd et krus Punsch, kakao eller kaffe med en fedtemad eller pizzabolle i Saschas Punschstübchen Karen
Vanderup Danske Skole holder julefest mandag, den 20 december kl. 19.00. Vi vil her gerne invitere til årets traditionelle julefest. Programmet er naturligvis ikke fastlagt endnu, men vi ved, at vi igen vil hygge os med skolebørnenes optræden, synge julesange, danse omkring juletræet, tage imod julemanden og hygge os over en kop kaffe og lidt kage. Alle er meget velkomne til at deltage! Af hensyn til kaffebordet, beder vi om tilmelding senest onsdag, den 15. december. Pris pr. voksen: Pris pr. barn: 2 1 Med venlig hilsen Skolen Vanderup Danske Skole, Bakkesand 1, 24997 Wanderup, tlf. 04606-298
Børnehaven Børnehaven er godt i gang efter sommerferien. Vi har sendt 24 børn i skole. 11 til Vanderup og 13 til Store Vi. Det var rigtig mange. Der er også begyndt nye børn efter sommerferien. En del af dem er børn, som lige er fyldt et år. Så der er rigtig travlt hos Blæksprutterne. Der er 10 børn i den gruppe. Ved Krabberne er de 17 børn, og så har vi 16 børn hos Delfinerne, vores førskolebørn som holder til i vores afdeling i Vanderup. Børnehaven har sammen med Vanderup og Store Vi Danske Skole deltaget i indsamlingen af underskrifter for ligestillingen af de danske skoleelever i Sydslesvig. Der har været mange flittige i gang med at samle underskrifter. Stemningen har været god og mange indsamlere melder om positiv støtte fra flertalsbefolkningen. Her fra skal lyde en stor tak til alle, der har været ude og samle underskrifter. Førskolebørnene deltager i skolernes motionsløb fredag den 08. oktober. Store Vi og Vanderup har motionsløb sammen ved Kragsted Mose, og førskolebørnene deltager sammen med Tom og Susanne. Børnehaven går med lanterner mandag den 25. oktober kl.18.00. Vi spiser pølser og drikker kakao, inden vi går vores tur med lanternerne. Invitation følger i børnehaven. Den første onsdag i måneden er der legestue for kommende børn fra kl. 15.00-16.30. Vi glæder os til at se jer den 06. oktober, 03. november og 01. december.
Sammen med børn og forældre pynter vi børnehaven op til jul: TORSDAG DEN 25. NOVEMBER FRA KL. 15.30-17.30 I AFDE- LINGEN I VANDERUP for førskolebørnene. FREDAG DEN 26. NOVEMBER FRA KL. 15.30-17.30 I STORE VI for blæksprutterne og krabberne. Der kommer nærmere information senere i børnehaven. På børnehavens vegne Ellen
Mødekalender DAG DATO FORENING / INSTITUTION EMNE STED TID Onsdag 06.10.10 Børnehaven Legestue for kommende børn Børnehaven 15.00-16.30 Fredag 08.10.10 Børnehaven Førskolebørnene delt. i motionsløb 11.10.-22.10. Skolen Efterårsferie Søndag 17.10.10 Kirken Gudstjeneste Kirken 10.00 Mandag 25.10.10 Børnehaven Lanterneløb Børnehaven 18.00 Onsdag 27.10.10 Kvindeforening Hyggeaften Forhallen 19.30 Lørdag 30.10.10 VUF Punchpetanque Petanquebanerne 14.00 Onsdag 03.11.10 Børnehaven Legestue for kommende børn Børnehaven 15.00-16.30 Fredag 05.11.10 SSF Gåsespil Westerkrug 19.30 Søndag 14.11.10 Kirken Gudstjeneste Kirken 10.00 Torsdag 18.11.10 SSF Julefrokost Skolen 18.30 Torsdag 25.11.10 Børnehaven Julepyntning i Vanderup Bhv., afdeling Vanderup 15.30-17.30 Fredag 26.11.10 Børnehaven Julepyntning i Store Vi Bhv, Store Vi 15.30-17.30 26.-28.11. Alle Weihnachtsmarkt Wanderup Vanderup Mandag 29.11.10 SSF / Kirken Adventskoncert Kirken 20.00 Onsdag 01.12.10 Børnehaven Legestue for kommende børn Børnehaven 15.00-16.30 Fredag 03.12.10 VUF Julehygge for børn Skolen 16.00 Tirsdag 07.12.10 Kvindeforening Julehygge Westerkrug 19.00 Fredag 10.12.10 VUF Julehygge Skolen 20.00 Mandag 20.12.10 Skolen Julefest Skolens gymnastiksal 19.00 23.12.-30.12. Børnehaven Juleferie 23.12.-07.01. Skolen Juleferie Lørdag 25.12.10 Kirken Gudstjeneste (Juledag) Kirken 10.00 Onsdag 19.01.11 SSF / SSW Generalforsamling Skolen 20.00 Onsdag 26.01.11 Kvindeforening Madlavning Gustav Johannsen-Skolen 19.00 Fredag 04.02.11 VUF Ungdomsgeneralforsamling Skolen 16.00 Tirsdag 08.02.11 VUF Generalforsamling Dörpshuus 20.00 Onsdag 23.02.11 Kvindeforening Generalforsamling Forhallen 20.00 Indleveringsfrist til Vanderup Bladet nr. 1/2011 er fredag, den 04. marts 2011 Vanderup Bladet ønsker alle annoncører og læsere et godt efterår en god jul og et godt nytår! Venlig hilsen Ingo Nielsen og Peter Sindberg
Kvindeforeningen Efteråret nærmer sig med regn, vind og rusk. Derfor starter vi efterårets program med en hyggeaften den 27. oktober kl. 19.30 i forhallen. Der vil være mulighed for at hygge sig med håndarbejde eller spil. Der bydes på en litterær overraskelse, og der skal gerne fremstilles nogle af de røde sløjfer til juletræerne i byen. Jeg håber, at I har lyst, og selvfølgelig bliver der serveret kaffe og lidt godt. Til Weihnachtsmarkt opstiller vi igen et telt hos Georg Eggen. Der vil blive solgt julesmåkager til fordel for vores forening, og enkelte private udstillere sælger dansk julekunst. Julehyggen har vi planlagt til den 7. december (en tirsdag). Denne gang har vi bestilt bord hos Ringhoff, Westerkrug. Der er bestilt en overraskelsesmenu - 2 retter til 15. Der vil også være juleklap, og I er hjertelig velkomne til at tage lidt underholdning med. 2011 er der allerede planlagt madlavning og generalforsamling. Derom senere. I årets varmeste tid var vi på cykeltur rundt i kommunen. Vi afkortede turen lidt, da temperaturen steg op over 30 grader. Alle kom dog veltilfredse til måls og vores tur afsluttedes hos Christa s Café, hvor vi havde hele cafeen for os (Tyskland spillede fodboldkamp). En hyggelig eftermiddag med kaffe og masser af kager. I slutningen af august holdt vi årets sommerudflugt. Vi drog af sted
med private biler i regn og komplet overskyet himmel til Hamburger Hallig. Jo nærmere vi kom vestkysten, jo mere klarede himlen op. Ud af 12 personer var 4 så modige, at de tog cyklen fra Sønke Nissen Koog til Hamburger Hallig. Resten valgte at køre med bilen derover. Cyklisterne kom tørskoede over. Vi havde en utrolig dejlig dag. Der var højvande, bølgerne slog op i mod Halligen, solen skinnede, og der blev gået små ture. Middagen og kaffen samt en lille barselssnaps blev indtaget på kroen. Og ih, hvor det regnede! Efter endt kaffe, vendte cyklisterne og billisterne tørskoede hjem. Vi ønsker alle et rigtig godt efterår. Tag chancen og nyd de sidste solstråler. På foreningens vegne Hanne Schuch
Vanderup UF Søndag den 13. juni var vi på udflugt til Tierpark Gettorf. Dyreparken er ikke den største af sin slags, men den har mange attraktioner. Her findes der yppigt beplantede haller og parken har et dejligt parkanlæg, som huser dyr fra hele verden. Papegøjer og hornfugle konkurrerer med kænguruer, næsebjørne, zebraer ogmange andre eksotiske dyr om opmærksomheden. For børn er parken et paradis med dens legepladser, hoppeborg og med dens muligheder for at komme ind i indhegningerne og få kontakt med mange af dyrene. Vi havde også booket en grill og et stort telt, da man ikke på forhånd kunne vide, hvordan vejret blev. Efter at vi alle havde deponeret vores
tasker og ting i teltet, blev vi 57 personer - børn, forældre og bedsteforældre - modtaget af 2 guider. Vi blev delt op i 2 grupper og guiderne førte os gennem parken. De fortalte mange spændende ting om de forskellige dyr, og børnene kunne f.eks. fodre kænguruerne ud af hånden. Ved middagstid var grillen tændt og alle nød deres medbragte mad. Eftermiddagen havde man så til egen rådighed. Her trak det adskillige til en af de nye attraktioner i parken «Das verrückte Haus». Et hus, som står på hovedet. Desværre blev der her opkrævet ekstra entré, så ikke alle af os havde den fornøjelse at gå som en flue på loftet.
Kirken Der er dansk gudstjeneste i Vanderup kirke søndag den 17. oktober, søndag den 14. november og juledag den 25. december. Alle dage kl. 10.00. Henvendelse til vores præst Ib Nedergaard Christensen kan ske dagligt mellem kl. 07.00-09.00 eller fra kl. 18.00 på telefon 04638-80131. Venlig hilsen Peter Sindberg, menighedsrådsformand
Finanzierung ohne Anzahlung KFZ An- und Verkauf Gewerbegebiet Krumackerfeld 2 24997 Wanderup FINANZIERUNG INZAHLUNGNAHME GEBRAUCHTWAGEN-CHECK Tel: 04606-96 53 75 Fax: 04606-96 53 77 Mail: sl-automobile@gmx.de Andre Stöpke (Inhaber) Handy: 0172-21 900 55 Gonne Lorenzen (Inhaber) Handy: 0172-45 36 187 Internet: http//home.mobile.de/sl-automobile-gbr
Der inviteres til Adventskoncert med Helligåndskirkens Kor Mandag, den 29. november 2010, kl.20.00 i kirken i Vanderup Helligåndskirkens Kor fra Flensborg synger traditionen tro igen i Vanderup kirke. Korets leder Stephan Krueger spiller orgelstykker imellem sangene, og der bliver lejlighed til at synge et par fællessalmer. Vi glæder os igen til en dejlig aften! Arrangører: Den danske menighed Den tyske menighed Sydslesvig Forening Vanderup
AUTOHAUS SCHÜTT Inhaber: Burghard Schütt KFZ Meister Flensburger Str. 22 24997 Wanderup Tel.: +49(0) 4606 556 Fax.: +49(0) 4606 1236 B.S. Wanderup E-mail: info@bs-wanderup.de