Nye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM

Relaterede dokumenter
Eksportørgevinst i eksportrelationen

Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II

Reestimation af importligningerne i 2000-priser

Pristilpasningen i ADAM, I

Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk

Reformulering af lagerrelationen

Arbejdsmarkedet i april 2004

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af uddannelsessøgende

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016

Estimation af ny bilmodel til ADAM

Reestimation af sektorpriserne, April 2004

Reestimation af sektorpriser 08

Reestimation af importrelationerne

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Opdatering af Ha og Hdag

Data for arbejdstid og timeløn

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

En modelskitse for arbejdsudbuddet i ADAM

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Variable for den offentlige sektor i Okt14 input- vs. outputbaseret

Reestimation af DLU. Resumé:

Reestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Pinsepakken og boligmodellen

Arbejdsudbudsrelationen II

Den personlige skattepligtige indkomst

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter

Aktivering, uddannelse og offentlige overførsler

Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016

Reestimation af importrelationer

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere?

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015

Den personlige skattepligtige indkomst II

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Reformulering af Lagerrelationen

Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Forslag til ændringer i forbrugsligningen.

Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb

Konjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA

Om faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16

Reestimation af eksportrelationerne april 2000

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år

Reestimation af eksportrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Boligforbrug på nye kapitaltal

Kursen på statens obligationsgæld

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Forbrugs- og boligrelationer, oktober 2004

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Model til bestemmelse af timeudbuddet

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Bidragssatser i ADAM

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter

Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Dagpengenes kompensationsgrad

Data for banker og sparekassers rentestrømme

Ralph Bøge Jensen 20. december Lønligningen. Resumé:

Lagerinvesteringsrelationerne på kædetal

Monte Carlo-eksperiment med lønrelationen

Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget

Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995

En sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen

Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering

Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK

Kvoter i ny og gammel ADAMBK

Svar til FM om pensionsdata

Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sipur 4-ever!!!!! Danmarks Statistik. Lena Larsen 28. april Resumé:

Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013

En ny lønrelation til ADAM

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Om boligpriserne - En opfølgning

Transkript:

Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 8. januar 2004 Nye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM Resumé: I dette papir ses på, hvordan de nye arbejdstimetal kan indarbejdes i ADAM. De nye erhvervsfordelte gennemsnitlige arbejdstimer er afgjort et skridt i den rigtigte retning, da vi slipper for at anvende Hgn (gennemsnitlig arbejdstid for arbejdere i industrien) i beregningen af beskæftigelsen i samtlige erhverv. RHM Nøgleord: Arbejdsmarked, timeudbud, deltidsfrekvens, aftalt arbejdstid Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 Med de nye arbejdstimetal får vi en gennemsnitlig arbejdstid for hvert erhverv. Som det er nu bruges Hgn (gennemsnitlig arbejdstid for arbejdere i industrien) til at beregne beskæftigelsen i alle erhvervene givet antal erlagte timer Hq<j> der bestemmes i faktorblokken. Med de nye arbejdstimetal slipper vi for dette. I dette papir skal vi derfor se på, hvordan vi kan modellere den gennemsnitlige arbejdstid i de enkelte erhverv. Papiret er struktureret som følger; I afsnit 1 ses der på hvordan de de nye erhvervsfordelte arbejdstimetal skal bestemmes i modellen. I afsnit 2 estimeres en gennemsnitlig arbejdstid. Endeligt opsamles i afsnit 3. 1. Erhvervsfordelte arbejdstimetal Med offentliggørelsen af erhvervsfordelte præsterede arbejdstimer, kan den gennemsnitlige arbejdstid i hvert erhverv datamæssigt bestemmes som HQ < j > Hg < j >= (1) Q < j > Beskæftigelsen i de enkelte erhverv i modellen kan så bestemmes på følgende måde HQ < j > Q< j >= (2) Hg < j > Til modelbrug skal vi finde ud af, hvordan Hg<j> skal bestemmes. Det kunne gøres relativt simpelt ved at lade den gennemsnitlige arbejdstid i de enkelte erhverv følge en overordnede gennemsnitlig arbejdstid (Hg), hvor vi vælger at opdele i selvstændige (s) og lønmodtagere (w) Hg i i < >= i < > (3) ( Hgi ) Hg j Hg j hvor i = w,s. Specifikationen af den gennemsnitlige arbejdstid i (3) indebærer, at den forskel der er i arbejdstiden mellem erhvervene, antages at være konstant over tid. Dette afspejler bl.a forskelle i deltidsfrekvenser, barsel mm. mellem erhvervene. Det sidste spørgsmål er så, hvordan Hg i skal bestemmes. Umiddelbart burde man kunne anvende den gamle skitse til bestemmelse af den gennemsnitlige arbejdstid (dvs Hgn-relationen). Det vil sige, at den samlede gennemsnitlige arbejdstid bestemmes af bl.a den aftalte arbejdstid og deltidsfrekvensen. Vi burde så have en relation for både de selvstændige (Hgs) og lønmodtagerne (Hgw). Da den aftalte arbejdstid må forventes kun at vedrøre lønmodtager, bør denne skitse dog kun anvendes for lønmodtagerne, Hgw, der så kan bestemmes som bq log ( Hgw) = α1 Dlog( fyf ) + α2 log ( Ha + Hdag ) 1 + K 2 (4)

3 I modsætning til den nuværende Hgn-relation anvendes fyf (bruttoværditilvækst i alt) i stedet for produktionsværdien. Denne variabel skal fange konjunkturmedløb i den gennemsnitlige arbejdstid. Årsagen til at bruttoværditilvæktsen anvendes i stedet for produktionsværdien er rent empirisk betinget, da førstnævnte giver en bedre estimation. Estimationen af (4) ses der nærmere på i næste afsnit. Det er værd at nævne, at vi har forsøgt at estimere en relation a la relation (4) for hvert erhverv, dog uden held. Dette er dog umiddelbart en ide der kunne forfølges. De nuværende deltidsfrekvenser (bq) er pt viderført uændret med 1996-værdien. Det har været forsøgt at fremskrive med de værdier for deltidsfrekvensen der lægger i statistikbanken. Dette forværre dog estimationen og vi har indtil videre holdt fast ved den deltidsfrekvens der pt. lægger i ADAM s databank, og som nævnt er viderført uændret med 1996-værdien. Umiddelbart er det svært at se, hvordan man skulle kunne estimere en gennemsnitlig arbejdstid for de selvstændige, Hgs. Vi antager derfor, at både den gennemsnitlige arbejdstid for de selvstændige og for lønmodtagerne i de enkelte erhver følger den overordnede gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagerne der bestemmes i (4). Vi må så omskrive (3) lidt Hgw Hgi < j >= Hgi < j > (5) Hgw hvor i = w,s. Den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere og selvstændige set under et bestemmes så som ( 1 ) Hg < j >= bqs < j > Hgs < j >+ bqs < j > Hgw < j > (6) hvor bqs<j> er selvstændighedskvoten i de enkelte erhverv. 2. Estimation af gennemsnitlig arbejdstid Estimationen af (4) fremgår af tabel 1, mens fittet er vist i figur 1. Bortset fra tegn på autokorrelation ser selve estimationen fin ud. Der er, som nævnt, forsøgt med forskellige variabler, der skal fange konjunkturmedløbet i den gennemsnitlige arbejdstid, men fyf er umiddelbart den, der giver de bedste resultater empirisk. Konjunkturmedløbet bliver større, sammenlignet med den nuværende Hgn-relation. Når man ser på fittet er dette dog ikke så godt som man kunne ønske, pga autokorrelation. Tidligere, jf. bl.a AAN08502, har der også været tegn på autokorrelationen, men det er blevet en anelse værre nu. Det bliver dog svært helt at undgå, når den vigtigste forklarende variabel er den aftalte arbejdstid (Ha) der ændre sig i ryk. Relationen er generelt set blevet lidt dårligere end den nuværende.vi vælger dog alligevel at lægge relationen i tabel 1 ind i næste modelversion, ADAM April 2004. I appendiks er vist de nye modelligninger for den gennemsnitlige arbejdstid.

4 Tabel 1. Estimation af gennemsnitlig arbejdstid, relation (4) Gnm. arbejdstid Log(Hgws) Koefficient Spredning Bruttoværditilvækst α 1 0.31495 0.1587 Aftalt arbejdstid mm α 2 1 Bundet Konstant k -0.0956 0.0048 Anm. n=1967-2000 s = 0.0181 R 2 = 0.95 DW = 0.54 Figur 1. Forklaringsevne, relation i tabel 1. 7.80 7.67 7.53 7.40 7.27 7.13 0.20 0.16 0.12 0.08 0.04 0.00 7.00-0.04 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 observeret, Hgw Fit, Hgw Residual, højre 3. Opsamling/konklusion De nye erhvervsfordelte gennemnsitlige arbejdstimer er afgjort et skridt i den rigtigte retning, da vi slipper vi for at anvende Hgn i beregningen af beskæftigelsen i samtlige erhverv. Så på trods af at den estimerede relation for den gennemsnitlige arbejdstid er blevet lidt dårligere end tidligere, er modellen samlet set blevet bedre.

5 Appendiks 1. Nye ligninger for den gennemsnitlige arbejdstid ARBEJDStid FRML _SJ_D log(hgw) = 0.31495*Dlog(fyf) + log((ha+hdag)*(1-bq/2)) - 0.09561 $ FRML _GJRD Hgwa = Hgwa(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwe = Hgwe(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwng = Hgwng(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwne = Hgwne(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnf = Hgwnf(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnn = Hgwnn(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnb = Hgwnb(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnm = Hgwnm(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnt = Hgwnt(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnk = Hgwnk(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwnq = Hgwnq(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwb = Hgwb(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwqh = Hgwqh(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwqs = Hgwqs(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwqt = Hgwqt(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwqf = Hgwqf(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwqq = Hgwqq(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwh = Hgwh(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgwo = Hgwo(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _D Hgwn = (Hgwng*Qwng1 + Hgwne*Qwne1 + Hgwnf*Qwnf1 + Hgwnn*Qwnn1+ Hgwnb*Qwnb1 + Hgwnm*Qwnm1 + Hgwnt*Qwnt1 + Hgwnk*Qwnk1+ Hgwnq*Qwnq1) /(Qwng1 + Qwne1 + Qwnf1 + Qwnn1 + Qwnb1 + Qwnm1 + Qwnt1 + Qwnk1 + Qwnq1) $ FRML _GJRD Hgsa = Hgsa(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnf = Hgsnf(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnn = Hgsnn(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnb = Hgsnb(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnm = Hgsnm(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnt = Hgsnt(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnk = Hgsnk(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsnq = Hgsnq(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsb = Hgsb(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsqh = Hgsqh(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsqs = Hgsqs(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsqt = Hgsqt(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsqq = Hgsqq(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgsh = Hgsh(-1)*Hgw/Hgw(-1) $ FRML _GJRD Hgso = Hgso(-1)*Hgw/Hgw(-1) $

6 FRML _D Hga = bqsa1*hgsa+(1-bqsa1)*hgwa $ FRML _D Hge = bqse1*hgse+(1-bqse1)*hgwe $ FRML _D Hgng = bqsng1*hgsng+(1-bqsng1)*hgwng $ FRML _D Hgne = bqsne1*hgsne+(1-bqsne1)*hgwne $ FRML _D Hgnf = bqsnf1*hgsnf+(1-bqsnf1)*hgwnf $ FRML _D Hgnn = bqsnn1*hgsnn+(1-bqsnn1)*hgwnn $ FRML _D Hgnb = bqsnb1*hgsnb+(1-bqsnb1)*hgwnb $ FRML _D Hgnm = bqsnm1*hgsnm+(1-bqsnm1)*hgwnm $ FRML _D Hgnt = bqsnt1*hgsnt+(1-bqsnt1)*hgwnt $ FRML _D Hgnk = bqsnk1*hgsnk+(1-bqsnk1)*hgwnk $ FRML _D Hgnq = bqsnq1*hgsnq+(1-bqsnq1)*hgwnq $ FRML _D Hgb = bqsb1*hgsb+(1-bqsb1)*hgwb $ FRML _D Hgqh = bqsqh1*hgsqh+(1-bqsqh1)*hgwqh $ FRML _D Hgqs = bqsqs1*hgsqs+(1-bqsqs1)*hgwqs $ FRML _D Hgqt = bqsqt1*hgsqt+(1-bqsqt1)*hgwqt $ FRML _D Hgqf = bqsqf1*hgsqf+(1-bqsqf1)*hgwqf $ FRML _D Hgqq = bqsqq1*hgsqq+(1-bqsqq1)*hgwqq $ FRML _D Hgh = bqsh1*hgsh+(1-bqsh1)*hgwh $ FRML _D Hgo = bqso1*hgso+(1-bqso1)*hgwo $