Fremtidens samfund, teknologi, patienter, det offentlige herunder sundhedsvæsen og Hørekonsulenter

Relaterede dokumenter
Fremtidens samfund, det sociale sikkerhedsnet, teknologi og borgere frem mod 2025

Fremtidens Bibliotek anno 2025! NEXT LEVEL!

Fremtidens samfund og megatrends frem mod 2025

Fremtidens patienter og partnerskaber og kompetencer anno 2020

Fremtidens sundhedsvæsen, de løbske patienter og muligheder!

Fremtidens sundhedsvæsen, de løbske patienter og muligheder!

Fremtidens disruption og teknologi i transportbranchen! Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke PH

Fremtidens sundhedsvæsen, patienter og sundhed anno 2025

Fremtidens sundhedsvæsen patienter, arbejdsplads og fysioterapeuter

Fremtidens sygeplejerske i krydsfeltet mellem sundhedsvæsen og patienter

Fremtidens velfærd, borgere, arbejdsplads i Center for Børn og Voksne i Furesø Kommune.

Fremtidens København, arbejdsmarked, organisation og de unge for Københavns Lærerforening

Udviklingstendenser og vilkår i fremtidens sundhedsvæsen frem mod 2020

Fremtidens sygehus og de løbske patienters krav og forventninger!

Fremtidens samfund, diabetes, patienter og de professionelle

Fremtidens kollektive trafik anno Fremtidsforsker Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen

De unges univers anno 2017

Fremtidens digitale ledelse og kommunen i next level anno 2027

remtidens samfund, befolkning, geografi, arbejdsmark digitale indfødte og uddannelse,

Fremtidens Kirkegård Demografi, megatrends, mennesker og krav til service på kirkegården

Folkekirkens rolle i det moderne samfund. Fremtidsforsker Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked

Fremtidens viden, vidensdeling i virksomheder og hos den kompetente medarbejder i fremtiden

Fremtidens samfund, velfærd systemer, mega-tech og de unge i de nordiske lande

Fremtidens samfund, familier og forventninger til service og forståelse fra sundhedsvæsenet

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen

Fremtidens ambulatorium patient og medarbejdere de mange generationer..

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Fremtidens arbejdsmarked muligheder og udfordringer som arbejdstager

Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler

Fremtidens samfund, familier og forventninger til service og forståelse fra sundhedsvæsenet

Fremtidens detailhandel og de lokale ugeaviser

Fremtidens børnepatient og forældre

Fremtidens samfund, teknologier arbejdsmarked, arbejdsplads og ingeniører IDA Syd

Fremtidens faglige organisation for jordbrugsakademikerne!

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Borgernes sundhed Gør det en forskel at få et sundhedscenter i Hinnerup?

remtidens arbejdsliv, sundhed og virksomheder PFA

Fremtidens unge og Billunds kommunes Indsatser i fremtiden

Nutidens og fremtidens løbske digitale unge og forældre

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og fagforeningens rolle frem mod 2030

Fremtidens ideele pensionsordning og fremtidens ældre og pensionstilværelsen

Hvad skal vi leve af i fremtiden!

2011. Fremtidens aftensskole anno 2020 DOF Region Sydjylland

Fremtidens, virksomhed, kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen

Den uforudsigelige verden, virksomheder, mennesker og pension anno 2030

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked de mange generationer og virksomheder

Fremtidens tandpleje og klinikassistenten i Danmark, Norge og Sverige anno 2025

Nutidens og fremtidens unge og de sundhedsprofessionelle

Fremtidens Verden, Samfund, IT s rolle frem mod 2025

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens sundhedsvæsen 2025 Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Fremtidens megatrends Landbrug, globalisering, Mega- tech og kunder frem mod 2030!

Fremtidens Bowlingcentre Anno Hvad skal der satses på?

Fremtidens megatrends med fokus på Danmark

Rust dig til fremtidens arbejdsmarked. Fremtidsforsker Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer 10 til 10.30

Fremtidens mega-trends for samfund og byggeri!

Fremtidens digitalisering af job og jobfunktioner, mennesker og samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation på CELF

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Arbejdsmarked og generationer De unge Z er og uddannelse i fremtiden

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Fremtidens Seniorliv med indhold og mening i Ålborg Kommune Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Dommedag den 21. december 2012

Fremtidens shopping center på Vestsjælland anno 2026!

Fremtidens arbejdsliv og arbejdsmiljø i DK og på AAU

De unge generation Z, værdier, valg af uddannelse, rekruttering og frafald og branding på SOSU området!

Fremtidens megatrends for Veltek.dk

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens samfund, familie og patient Sundhedsprofesionelle, roller, forståelse og indsatser

Fremtidens fagforening frem mod 2020!

Fremtidens medarbejder i sundhedsvæsenet (FOA)

Fremtidens patienter og edarbejderkompetencer frem mod 2020

De kommunale serviceområder og de nye teknologier: Hvordan ser det ud om 5-10 år.

Ungekultur anno 2019!

Fremtidens arbejdsmarked,arbejdsplads, arbejdsmiljø og landinspektøren!

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens medarbejder og kompetencer i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Fremtidens behov for boligtyper og former for alle byens borgere! Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens Kultur- sundhedsvæsenet, Fremtidens aftensskole anno 2020 DOF Region Sydjylland

Hvad vil de unge nu og i fremtiden?

Fremtidens Kultur- patient, og arbejdspladsen og

Fremtidens mega-trends for samfund og skolen i Drammen i Norge og Verden

Fremtidens sundhedsvæsen og familieliv

Fremtidens arbejdsmarked, uddannelse og faglige organisation frem mod 2020

Fremtidens megatrends, tendenser og ændringer i de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

9.45 Syv år fra nu: Hvad vil dine kunder have i 2025? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens trends og tendenser unge og bolig

Kommunen version 3.0 pejlemærker, borgere og ledelse

2011. DOF Region Sydjylland. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Er social kapital en ønsket samarbejdsform for fremtidens lægegeneration?

Fremtidens virksomheder, den digitale infrastruktur og itkompetencer i Silkeborg frem mod

Fremtidens megatrends Verden, Danmark, demografi, geografi, disruptive teknologi, arbejdsmarked og de unge Z ere

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Z & New Millenium) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Transkript:

Fremtidens samfund, teknologi, patienter, det offentlige herunder sundhedsvæsen og Hørekonsulenter Fremtidsforsker Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke PH

Forventningernes samfund Vi forventer konstant fremgang helst med omkring 2,6% i DK hvert år Det gælder også ledernes performance og vores vilkår som ansatte Det gælder vores liv og sundhed Det gælder både det materielle liv og det mentale liv Sygdom og handicap er ikke lige det, som stod på ønskelisten.

Befolkningsudviklingen Danmark 2016-2026 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Demografi Danmark Absolutte tal 2016-2036 2016 2026 Ændring 2036 Ændring 0-9 627373 684088 56715 721891 94518 10-19 683865 655021-28844 701359 17494 20-29 748732 760112 11380 715839-32893 30-39 673593 783309 109716 776298 102705 40-49 797159 685829-111330 769472-27687 50-59 765248 782877 17629 661757-103491 60-69 681207 720045 38838 740761 59554 70-79 486316 584522 98206 640101 153785 80-89 200294 312632 112338 388653 188359 90 + 43464 52767 9303 95415 51951 I alt 5707251 6021202 313951 6211546 504295 DST

Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015) Prognoser ændrer sig

Fremtiden og fremskridtet Pas på entydige prognoser Byers og områders størrelse og udvikling afhænger af flere faktorer: Geografien opland og nærhed til større by Den offentlige infrastruktur Infrastruktur såvel vej som kollektiv trafik Byens DNA og samarbejde på tværs erhverv og det offentlige - visionær købmandsskab /ildsjæle! Se Bolius By statistik i kommuner 2006 til 2016

Disruptive technology

Det 3. led af den digitale revolution Chips og digital kraft er til stede overalt Teknologi og digitale systemer styrer produktion, kommunikation, salg, indkøb og kunderelationen Teknologien bliver moden det betyder, at den forsvinder som noget synligt. Digital = normalt Teknologi, nye software som forbinder og integrerer, tracker systemer og forbindelser er vejen frem Ny teknologi skal udvikles i organisation, marked, og situation, ellers giver det ikke mening Teknologi, robotter, automatisering, software Årsagen til at produktion kommer tilbage i DK og USA. JYSK

By NeedCokeNow - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=27546041

The Digital Revolution: Big Data Data (Volume) vokser eksplosivt i disse år. Fra 130 (2005) til 40.000 exabyte i 2020 (1 mia. gigabyte) Hastigheden (Velocity) for at behandle og systematisere data stiger. De mange datakilder ( Variety) struktureret internt eksternt, GPS-tracking fra smartsphones mv. Data fra nødvendighed til handelsvare Brug af eksisterende data estimeres (OECD): Øge virksomheders indtjening med 5 til 6 % Nedbringe offentlige udgifter med 15 til 20 %

Big Data: Det store potentiale Struktureret Ustruktureret Eksternt Internt Mobiltelefondata / GPS Rejsehistorik Boligdata Befolkningsdata Virksomhedsdata Landkortdata Kundedata Webprofiler Salgsoplysninger HR-fortegnelser Finansdata Lagerdata Google+ Facebook Twitter Instagram Pinterest Eksterne sensor-data Onlineforummer RSS-feeds SharePointdata Sensordata Tekstdokumenter

Industriproduktion 4.0 og Kunstig intelligens Øget automatisering og robotter med intelligente systemer på vej ind alle steder De kommer ind alle steder og løser typisk mere avancerede rutineopgaver f.eks. bogholderi, løn, standardviden f.eks. Advokat Formål øget produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen og service Alle kommer til at trimme organisation, opgaver, arbejdsgange og finde nye og bedre løsninger

Høreapparater og andre hjælpemidler Alt hvad der kan automatiseres og varetages af varetages af intelligente systemer. F.eks. Svar, deadlines, test og tilpasning.watson Jill Sensorer integreret i produktet som kan give besked om brug, fejl, og når produkt trænger til justering og fornyelse Tracking af produktets brug og læring af udfordringer og innovationsprojekter Brugerinnovation

Patienter, borgere mennesker!

Fra patient til aktiv og kritisk kunde Selv fundet diagnose og behandling! Debatterer løbende behandlingen med de sundhedsprofessionelle (patientpårørende Råd) og andre patienter via sociale medier og blogs Måske allerede i kontakt med klageinstans, advokat, alternative behandlere, bank, Vi kræver at fungere og føle os normale og sunde uanset diagnose og sygdom Respekt ja, det skal systemet have overfor os!

Livets nye faser Og behov 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80

De seks generationer: Forventninger og service Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -

Mellemkrigs generation Født mellem 1919-1939 ca. 77 til 97 år Kun 7% af befolkning i dag De ældste og dårligst uddannede i vores samfund - husker en barndom præget af nøjsomhed og arbejde Bruge det hele imod madspild Digitale analfabeter I systemer er de tilbageholdende og venter på, at det bliver deres tur i systemet Man skal være opmærksom på dem

68 erne født 1940-54 ca. 60 til 76 år Den store efterkrigsgeneration 68 erne. Født i en periode med mangel og afsavn. Værdier: Solidaritet med alle = alle lige rettigheder og pligter, ikke individuelle Mange er optaget af sundhed og at optimere den man skulle helst nå det hele Vil selv definere sygdom og alderdom Som borgere - digitale indvandrer et kompetent menneske, en telefon eller et brev

Generations Jones og X som borgere ca. 37 til 59 år Selvbevidste og krævende borgere og patienter Sundhed også dit eget ansvar Lækker og personlig service, som signalerer penge nok. Status. Dårlig offentlig service vrede og raseri Vi køber selv det vi har behov for Nogle digitale og andre som 68 erne, men flere og flere vil forvente og foretrække kontakt pr. e-mail, sms, app mv.

De digitale indfødte

De yngre og service Hurtig, nem, lækker og smart design 24/7 What ever When ever Interaktiv og intuitiv m.a.o. noget man nemt kan se og røre, følge og finde frem til uden besvær Gerne medskaber på proces og produkt Gaming og Next level Engageret og god attitude når man møder et menneske Når man endelig bevæger sig ud den fysiske verden!

Særlig indsats og polarisering! Den gode middelklasse skal nok får behandling Ressourcer, frivillighed og tilbud også teknologi De er optaget af egen og familiens sundhed Underklassen ingen uddannelse, ensomhed og sygdom De holder sig ofte for sig har få til at kæmpe for sig Feltarbejdere ud til dem de skal holdes i hånden og vise den sunde adfærd og sygdomsbehandling Flerkronikere sammen med ældre Hvis man gør det samme, smider man de svage ud med badevandet!

Mange andre Vi har og får mange forskellige indvandrergrupper - tyrkiske, pakistanske, mv. Flygtning fra Europa, Mellemøsten, Afrika, Mellemamerika og Asien Mennesker, som ikke kender vores system, andre traditioner i forhold til sundhed, sundhedsvæsen og sundhedsfremme Mange regner med service og løsning

Mangfoldig service og tilgang Vi ønsker alle en forskellig service og tilgang afhængig af livsfase, generation, kultur, sociale forhold mv. Vi forventer faglig kompetente personer, som yder os den optimale personalized service Vi ønsker forskellige typer af kommunikation og tilgang i løbet af processer og forløb Det udfordrer service og system til at kunne tilpasse og udvikle Co-Creation.

Kaffepause

Det offentlige

Den skandinaviske model efter 2. verdenskrig tog fart især i 1970 og frem Universel dvs. alle lige adgang til offentlige ydelser Folkepension Boligstøtte Sundhedsydelser både fra stat, region og kommune Børnepasning og skoler Arbejdsmarked arbejdsmiljø - arbejdsskade Socialsystemer som sikrer folk ved sygdom, handicap mv. herunder hjælpemidler

Velfærdsstaten udvikling over tid! Gået fra enkelt love og sikringer Til et offentlig system med mange tilbud og ydelser, som stort set alle borgere nyder godt af og modtager fra det offentlige I dag tager vi systemet for givet Det må kommunen tage sig af Et stort og kompliceret system med mange veje og afveje - hvor det kan være svært at orientere sig både som borger og ansat

Konkurrencestaten efter 2011 Den oprindelige velfærdsstat sikre borgere lige og gode vilkår i sundheds, social og arbejdsmarkedssystemet Stort brud med fortiden - reformer Vi skal alle bidrage ingen kære mor Vi skal alle konkurrere for at blive de bedste som menneske, virksomhed og nation Kontrol, aktivering, opfølgning hele tiden Staten det offentlige passer ikke altid på en!

De danske Sundhedsvæsener Ca. 16 % af alle offentlige udgifter Sygehuse afdelinger og arbejdsdeling De praktiserende læger 98 kommuner mange flere opgaver og typer af patienter sundhedsfremme, rehabilitering og kronikere - den største rolle mht. borgere Apoteker, speciallæger, øvrige praksis mv. De mange aktører og mange fysiske og digitale overgange

Væksten i sundhedsudgifter frem mod 2025 Den aldrende befolkning og øget vækst i bl.a. kroniske sygdomme og medicinudgifter Store investeringer i ny avanceret teknologi først sygehussektor, men også den øvrige del af sundhedsvæsenet Patienternes krav om muligheder, tilbud og den uendelige efterspørgsel Blodsukker En offentlig sektor med svag vækst for at have styr på økonomien i 2025

Organisationsmodellen Stor folkelig enighed om det offentlige sundhedsvæsen også i fremtiden Uanset kommune, region eller staten Et stor system med mange specialer, lovgivninger og systemer, som skal koordineres og samtænkes Patienter går på tværs af systemer og systemerne er ofte vertikale siloer både i kommunen og regionen

Mulige scenarier for 2030 2. Ny tilgang til velfærd og borger 1. Effektivitet og lille fremgang 3. Vækst og mangfoldighed

Fremtidens Kommune og bevillinger Tre mulige udviklinger Fortsat nedskæring af ydelser til sidst kun de fattige, som får offentlig støtte. Alle andre betaler selv for midler og hjælp mv. via pension og sundhedsforsikringer Vækst i samfundet og langt mere og bedre service 24/7 for borgerne det sker i tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder Nye Health Tech sektor, som står for nye teknologier og intelligente systemer tilpasset den enkelte borgers behov

Muligheder i sundhedsvæsenet

Det barriereløse sundhedsvæsen Borgere og patienter kan og skal ikke overskue organisationsdiagrammet i sundhedsvæsenet! De drømmer om at gå fra læge til sygehus, til forskellige afdelinger/specialer, til kommunen uden at opleve barrierer og tabte informationer De drømmer om den optimale hjælp uanset hvor de henvender sig Overblik og forenkling i systemet for den enkelte patient og borger

Øget samarbejde Vilje og forståelse for, at samarbejde er altafgørende for mennesket - borgeren og patienten i fremtidens sundhedsvæsen Samfundsomkostningerne Nødvendigt at iværksætte mange forpligtende samarbejder og projekter mellem aktører om de koordinerede opgaver, opfølgning og samspil Brobygning fysisk og digitalt Oprydning og forenkling (1420 patientsystemer)

Disruption: At sætte sig på et interface Uber, AirBnb og GoMore Tidligere Amazon, Apple og Google Tech branchen vil søge at sætte sig på alt De er rigtig gode til kundeservice og kundebetjening 24/7 what ever when ever Forkorte vej og kontakt mellem kommune og de enkelte forvaltninger eller den service, man ønsker Hvilke teknologier og udviklingsarbejder kan gøre det nemmere at være borger med f.eks. Hørehandicap Next level - Drømmescenarie - en indgang og ikke mange for den enkelte

Ikon og ledestjerne en at se op til og som fortjener respekt! Fremtidens Hørekonsulent

Kompetencer og det kompetente menneske Den moderne arbejdskraft skal være Fleksibelt, Innovativt, Bæredygtig Vidende Social Kreativt Kompetent Karma!! 200 % dedikeret. Det er sgu svært at være hele tiden! Man kan gøre som Andreas Doppler, MEEN

Specialiseret faglighed Høj specialiseret faglig viden indenfor sygdom og behandling mv. afhængig af jobfunktion. Garanten for, at kerneydelsen i forhold til patienten er baseret på nyeste faglige viden. Evidens. Løbende faglig opgradering Forudsætning for dygtighed at kunne formidle sin faglighed til andre faggrupper og indgå i konstruktive samarbejder

Øget samarbejde Mange forskellige samarbejder om koordinerende opgaver, opfølgning, og samspil mellem alle faggrupper og aktører i sundhedsvæsenet Brobygning både fysisk og digitalt af de mange overgange i systemet Samarbejde og byde ind med den viden og indsigt den enkelte har Det er afgørende for, at det lykkes

Kommunikation Kommunikation mundtlig og skriftlig ikke på en måde. Men på mange forskellige måder, som passer til den enkelte patient og kollega Nogle få informationer og andre skal tages i hånden Forskellige strategier på formidling af sygdom, behandling, diagnose og forløb til forskellige generationer og mennesker

Pleje/omsorgen Menneske først, så System.. Sikre patienterne den optimale pleje og omsorg Uanset hvor de befinder sig i systemet Den måde man bliver mødt på, plejet og draget omsorg for den enkelte har utrolig stor betydning for omdømme og omtale i befolkningen og i det politiske system. Høj kvalitet i service, før, selve servicen, og efter servicen

Fremtidens Kommune og bevillinger Tre mulige udviklinger Fortsat nedskæring af ydelser til sidst kun de fattige, som får offentlig støtte. Alle andre betaler selv for midler og hjælp mv. via pension og sundhedsforsikringer Vækst i samfundet og langt mere og bedre service 24/7 for borgerne det sker i tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder Nye Health Tech sektor, som står for nye teknologier og intelligente systemer tilpasset den enkelte borgers behov

Dialog Hvor ser I jeres rolle fremadrettet i det offentlige system eller i private virksomheder? Konsulent specialisten Underviser/formidler Kontrollør af de private Kvalitetssikring af tilbud og muligheder

www.fremforsk.dk Marianne Levinsen E: mlev@fremforsk.dk T: 86 11 47 44 M: 20 67 45 01