Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2015
Forsidebillede: DR s sendevogn uden for Asnæs kirke søndag den 5. juli, hvor højmessen fra Asnæs blev radiotransmitteret.
Odsherred Børnemusikfestival 2015 5 års dåbsjubilæum med Salmeswing Børnegudstjeneste lørdag den 5. september kl. 11.00 Odsherreds Børnemusikfestival rykker ind i Asnæs kirke og vi glæder os til at lade musikken give børnegudstjenesten salmevinger, så hele kirken swinger. Duoen Salmeswing består af Sille og Palle, to af landets mest rutinerede musikere inden for koncerter for børn. Vi glæder os også rigtig meget til, at vi ved børnegudstjenesten særligt skal fejre alle jer børn, som i år har været døbt i 5 år. Er det i år 5 år siden dit barn blev døbt, så send os en mail og meld dit barn til, så har vi en lille 5 års dåbsjubilæumsgave klar. Tilmelding kun nødvendig for 5 års dåbsjubilarerne. Kom og vær med lad os se om guitarerne vil vågne og sætte musik til din, min og Guds store historie. Børnegudstjenesten er for alle børn (og deres voksne). Odsherred Kirkemusikfestival 2015 Sutter og Salmer Babysalmesang lørdag den 17. oktober kl. 11.00 Asnæs sogn deltager i Odsherred Kirkemusikfestival, som løber af stablen med mange forskellige arrangementer i områdets kirker i og omkring efterårsferien. I Asnæs kirke gentager vi successen for de allermindste, nemlig Babysalmesang med Sutter og Salmer. Anne Mette Riis, lektor på det Kongelige Danske Musikkonservatorium, spiller, synger og leder os i dansen igennem en imponerende musikgudstjeneste for alle sanser. Efterfølgende vil der være lidt at spise i tårnrummet og mulighed for en snak med andre forældre med små søde babyer. Sutter og Salmer henvender sig til børn op til 1 års alderen (også børn uden for Asnæs sogn) og er dermed også en oplagt mulighed for en udvidet sammenkomst med mødregruppen. Af hensyn til indkøb af mad og drikke vil det være dejligt med tilmelding senest den 14. oktober til Karin Bundgaard Nielsen på kbn@km.dk. Deltagelse er gratis.
Konfirmandopstart i Asnæs sogn Tirsdag den 25. august kl. 14.15 glæder vi os til at mødes med alle vores kommende konfirmander i Asnæs sognegård. I er ca. 50 konfirmander, inddelt på to undervisningshold. Den første dag til konfirmationsforberedelse vil I få program med hjem for det kommende års undervisning. Sæt allerede nu kryds ved de særlige arrangementer, som ligger ud over de ugentlige undervisningsgange: fredag og lørdag den 11. og 12. september 2015 - konfirmandlejr på Midtsjællands Efterskole, Tolstrupvej 29 i Hvalsø. Søndag den 4. oktober 2015 kl. 19 - Ten Sing fra Roskilde kommer til Asnæs kirke og giver Biblens ord lidt tråd med på vejen med en ganske særlig rock gudstjeneste. Tirsdag den 2. februar 2016 eftermiddag/aften drager vi af til Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke og søndag den 6. marts 2016 bliver en formiddag i nødhjælpens tegn, når vi deltager i landsindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp. Deltagelse i forløbets hverdage og de ovenfor nævnte særlige arrangementer er obligatorisk med henblik på konfirmation i 2016. Vi glæder os til rejsen med konfirmanderne anno 2016 Rockgudstjeneste Søndag den 4. oktober kl. 19.00 Når Biblen bliver elektrisk Ten Sing fra Roskilde indtager Asnæs kirke med rockens instrumenter og vokaler og sætter strøm til evangeliet. Kom til rockgudstjeneste, ung som gammel, og oplev hvordan to tusinde år gamle tekster møder nutidens musikudtryk. Kulturnat 2015 Fredag den 30. oktober Under kulturnatten brænder der en ild for det alsidige kulturtilbud i Asnæs og kirken gør sit for at puste til flammen! Kirkekino for de små om eftermiddagen og senere på aftenen åbnes kirken for at give rum til fordybelse i stearinlysenes skær og en snak over et stykke kage og en kop kaffe i våbenhuset. Traditionen tro sluttes kulturnatten af i Asnæs kirke med aftenandagt kl. 22.00. Mere information om programmet for kulturnatten vil fremgå af vores hjemmeside, ophæng rundt om i byen og lokalaviserne når tiden nærmer sig.
Lige midt i Geopark Odsherred Høstmarkedsgudstjeneste på plænen i Asnæs Lørdag den 12. september kl. 9.30 10.00 Så maler efteråret vores smukke landskab med sine varme farver og det er høstmarkedsdag igen. Asnæs kirke flytter traditionen tro med ud under åben himmel. Et anderledes og naturskønt kirkerum giver også mulighed for en anderledes gudstjeneste, som du kan nyde mens du spiser brød og drikker kaffe til J Gratis morgenmad serveres nemlig for de morgenfriske. Det er ganske særligt lige præcis som Fritidsborgers høstmarked er det! Høstgudstjeneste med efterfølgende høstfrokost i sognegården Søndag den 27. september kl. 10.30 Hvad fylder os, når vi mærker ødselheden fra naturens side, hver gang vi gives af dens rige og livsvigtige gaver? Taknemmelighed, glæde over at få, angst for at miste, eftertanke,. Vi mødes i kirken til høstgudstjeneste i glæde og med tak for, at vi får lov at høste fra jordens afgrøder og nyde alt det, den frembringer. Og med håb om, at vi og mennesker verden over må (blive bedre til at) passe på vores Gudsskabte jord, så vi fortsat må få lov at nyde den luksus at høste fra dens skattekammer. Efter høstgudstjenesten serveres der dejlig høstfrokost i sognegården, som Bettina forbereder til os. Frokosten koster 75,- kr. og tilmelding skal ske til Bettina på telefon: 5965 0234/mail: bettina.henriksen@live.dk inden den 20. september. Odsherred Kirkehøjskole Lørdag den 24. oktober kl. 14.00-17.00 i Rørvig Er Danmark et kristent land? Vi mødes i konfirmandlokalet på Herthavej 2 i Rørvig til kaffe/te, oplæg og samtale om emnet. Eftermiddagen afsluttes med en andagt i Rørvig Kirke.
Et aktivt, kristent fællesskab noget for dig? Odsherred Y s Men s club er et åbent og aktivt fællesskab, der er med til at gøre en forskel. Vi tilbyder: Et arbejdsfællesskab som er til gavn for mange mennesker. Lokalt og globalt. Et meningsfyldt fællesskab - hvor der er plads til alle. Spændende foredrag der udvider horisonten. Gode oplevelser der styrker de menneskelige relationer. Du er velkommen! Du kan læse meget mere om klubben på hjemmesiden www.odsherred. ysmen.dk. Du er også velkommen til at kontakte Annelise Würtz på tlf.: 5554 6280, email: annelise.wurtz@hotmail.com Allehelgensgudstjeneste Søndag den 1. november kl. 19.00 Allehelgensaften vil kirkens klokker kalde til gudstjeneste. Vi fejrer gudstjeneste denne aften særligt i mindet om de mennesker, som vi har mistet. Under gudstjenesten vil navnene på de mennesker fra Asnæs sogn, som er døde det forgangne år, blive læst op. Selve kirkerummet vil være præget af den ganske særlige stemning med levende lys på alteret, i bænkerækkerne og døbefonten. Der vil under gudstjenesten være mulighed for at tænde et lys i mindet om det menneske, som med sit liv selv var et lys for sine nærmeste. Lige som det skal minde os om Guds søn, der kom til jord, som det lys, mørket aldrig skulle gribe det lys, vi loves, altid vil varme og lede os vejen i livet og i døden. Efter gudstjenesten er der sammenkomst med lidt at spise og drikke i sognegården.
Sognerejse til Tyrkiet Istanbul og Lilleasien 2. 9. september 2016 Næste efterår arrangerer Asnæs sogn endnu en sognerejse, denne gang til Tyrkiet. Vi skal besøge Lilleasien, hvor Paulus og Johannes udførte store dele af deres virke og her bl.a. opleve det imponerende Efesos. Undervejs vil vi rejse igennem det vidunderlige og afvekslende tyrkiske landskab, bade i varme kilder i Pamukale, plukke granatæbler, bomuldsblomster og se silkeormene udføre deres arbejde, så de smukkeste stoffer kan blive til. Sognerejsens sidste stop er Istanbul med dens smukke historiske paladser, kirker og moskéer og med sin betydningsfulde beliggenhed ved vandet mellem de to verdensdele. Dorthe Friis Jensen, medlem af Asnæs menighedsråd og Karin Bundgaard Nielsen, sognepræst i Asnæs er rejseledere på turen. I Tyrkiet får vi en skandinavisk talende lokalguide. Rejsens tekniske arrangører er Unitas Rejser, som endnu ikke har mulighed for at fastsætte den nøjagtige pris for rejsen. Ring eller send en mail til Karin Bundgaard Nielsen for yderligere information kontaktinformation bagerst i kirkebladet. SOGNEKALENDER Tirsdag den 25. august kl. 14.15 Konfirmandopstart Lørdag den 5. september kl. 11.00 Børnegudstjeneste med 5 års dåbsjubilæum og Salmeswing Lørdag den 12. september kl. 9.30 Høstandagt på Høstmarkedspladsen, plænen v. svømmehallen Søndag den 27. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste med efterfølgende høstfrokost Søndag den 4. oktober kl. 19.00 Rockgudstjeneste med Ten Sing Lørdag den 17. oktober kl. 11.00 Sutter og Salmer, børnegudstjeneste for de mindste Lørdag den 24. oktober kl. 14.00 Odsherred Kirkehøjskole i Rørvig Fredag den 30. oktober Kulturnat Søndag den 1. november kl. 19.00 Allehelgensgudstjeneste Næste deadline er mandag den 27. oktober 2015
Gudstjenester i Asnæs Kirke Lørdag d. 5. september kl. 11.00 Børnegudstjeneste med 5 års dåbsjubilæum. Musikgruppen Salmeswing medvirker. Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 6. september kl. 10.30 Højmesse. 14. s. e. trin. ved Karin Bundgaard Nielsen Lørdag d. 12. september kl. 9.30 Friluftsandagt ved Fritidsborgers Høstmarked på plænen ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 13. september kl. 09.00 Fromesse. 15. s. e. trin. ved Karin Wandall Søndag d. 20. september kl. 10.30 Højmesse. 16. s. e. trin. ved Karin Bundgaard Nielsen Lørdag d. 26. september kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 27. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste. 17. s. e. trin. ved Karin Bundgaard Nielsen med efterfølgende høstfrokost Søndag d. 4. oktober kl. 19.00 Rockgudstjeneste. 18. s. e. trin. Tensing Roskilde medvirker. ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 11. oktober kl. 10.30 Højmesse. 19. s. e. trin. ved Karin Wandall Lørdag d. 17. oktober kl. 11.00 Babysalmesang ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 18. oktober kl. 10.30 Højmesse. 20. s. e. trin. ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 25. oktober kl. 9.00 Fromesse. 21. s. e. trin. ved Charlotte West Fredag d. 30. oktober kl. 22.00 Aftenandagt i forbindelse med kulturnatten ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 1. november kl. 19.00 Allehelgen. Aftengudstjeneste ved Karin Bundgaard Nielsen med efterfølgende sammenkomst i sognegården. Søndag d. 8. november kl. 10.30 Højmesse. 21. s. e. trin. ved Karin Wandall Søndag d. 15. november kl. 10.30 Højmesse. 22. s. e. trin. ved Jesper Arnmark Lørdag den 21. november Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 22. november kl. 10.30 Højmesse. Sidste søndag i kirkeåret ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 29. november kl. 10.30 Højmesse 1. s. i advent ved Karin Bundgaard Nielsen Søndag d. 6. december kl. 10.30 Højmesse 2. s. i advent ved Jesper Arnmark Kirkebilen kører til alle gudstjenester i kirken, og til alle arrangementer i sognegården, som er markeret med dette logo. Gudstjenester på Bobjergcenteret kl. 15:00 Torsdag den 24. september ved Karin Bundgaard Nielsen Torsdag den 29. oktober ved Karin Bundgaard Nielsen Torsdag den 26. november ved Jesper Arnmark Adresser og træffetider Sognepræst (kbf): Karin Bundgaard Nielsen, Asnæs Kirkevej 10, 4550 Asnæs. Tlf. 59 65 00 76. E-mail: kbn@km.dk Træffes bedst formiddage. Mandag fri. Sognepræst: Jesper Arnmark, Asnæs Kirkevej 10, 4550 Asnæs. Tlf. 25 71 02 15. E-mail: jarn@km.dk Mandag fri. Asnæs kirkekontor: Asnæs Kirkevej 10, 4550 Asnæs. Tlf. 59 65 00 76. E-mail: kontoret@asnaeskirke.dk Graver: Bjarne Fiil, Asnæs Kirkevej 10a, 4550 Asnæs. Træffes tirsdag til fredag på tlf. 59 65 03 19. Email: graveren@asnaeskirke.dk Mandag fri. Organist: Bent Nielsen, Brummesvej 16, 4540 Fårevejle. Tlf. 59 65 59 58 Sanger: Vibeke Monberg, Linderupvej 5, 4540 Fårevejle. Tlf. 40 46 64 48 Menighedsrådsformand: Inger Frimann, Bygvænget 9, 4550 Asnæs. Tlf. 59 65 04 96 Kasserer: Susanne Selle Jensen, Vesterbro 4, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 90 06 Kirkeværge: Per Løgager, Mellemvangen 10, 4550 Asnæs. Tlf. 24 45 09 52 Sognegårdsleder: Bettina Henriksen, Asnæs Kirkevej 10, 4550 Asnæs. Tlf. 59 65 02 34. E-mail: bettina.henriksen@live.dk Kirkebilen: Kirkebilen bestilles hos Bettina på tlf. 59 65 02 34. www.asnaeskirke.dk TrundholmTryk.dk