LØGUMKLOSTER KIRKE. 7. årgang Nr. 2 Marts 2006 - Maj 2006. Locus Dei



Relaterede dokumenter
LØGUMKLOSTER KIRKE. 7. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 4. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 4 September November Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 4 September November Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 7. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE 4. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 4. årgang Nr. 4 September November Locus Dei TEGNET AF BARN FRA LØGUMKLOSTER

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

juli august september

Nyhedsbrev. august september oktober

Sædder Sogns Kirkeblad

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

LØGUMKLOSTER KIRKE. 4. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/ PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

April 2012 Besøg hjemmesiden

Nr 4. juli/august årg.

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Marts i Tagensbo Kirke

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

april maj juni Indhold:

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HALK OG GRARUP KIRKEBLAD. Marts 2012 Juni 2012

Marts april maj Vor Frue dag/mariæ Bebudelse

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Deltagerstatistik for Viborg Stift 2018

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

VIL DU SYNGE MED? SANGAFTENER KORDEGN KONTORET ER FLYTTET, MEN KIRKEN ER STADIG ÅBEN!... SE UNDER TRÆFFETIDER

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Deltagerstatistik for Struer Provsti 2018

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

KvongPosten Marts 2019

Deltagerstatistik for Skive Provsti 2018

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Deltagerstatistik for Herning Søndre Provsti 2018

Johanne og Claus Clausen

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/ PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Nr.9. Sept. - oktober Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Kl Høstguds- tjeneste Kl Kl Kl. 10.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår ved Padesø Kirke. 19. årgang Foråret 2017 Nr. 2

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 18 Juni 2013 kl. 19:00 til 22:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Deltagerstatistik for Lemvig Provsti 2018

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

kirkebladet for hvidovre sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... Mogens Nørsøller. er det ud over det aktuelle nummer

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

IMPULS. Valby. Marts - april Nyhedsblad fra Frelsens Hær i Valby

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kirkeblad nr :Layout 1 13/08/ Side 1. Kirkeblad. for Arrild og Branderup sogne

Transkript:

LØGUMKLOSTER KIRKE 7. årgang Nr. 2 Marts 2006 - Maj 2006 Locus Dei

Kirkeligt Arbejde i sognet: KFUM-spejderne Formand: Susanne Petersen Tørvebjerg 2, Lgkl. tlf. 74 74 40 96 KFUM og KFUK på Vesteregnen Formand: Henriette Andersen Nørremark 15, Lgkl. tlf. 74 74 38 37 Indre Mission (Missionshuset) Formand: P.A. Martinussen Fasanvej 27, Lgkl. tlf. 74 74 39 77 Luthersk Mission Erik Sode Nielsen Munkeparken 55, Lgkl. tlf. 74 74 46 10 KLF, Kirke & Medier Arne Andersen Krusåvej 7, Lgkl. tlf. 74 74 48 52 Y s Men s Club Jenny Petersen, Nørregade 31, Løgumgårde, Lgkl. tlf. 74 74 57 62 Undervisnings- og kulturinstitutioner Refugiet tlf. 74 74 33 01 Løgumkloster Højskole tlf. 74 74 40 40 Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster tlf. 74 74 32 13 Kirkemusikskolen tlf. 74 74 40 70 Efterskolen tlf. 74 74 36 52 Nordschleswigche Gemeinde Pastor Wolfgang Kunkel, Garvergade 14, Lgkl. tlf. 74 74 33 33 Forsidefoto: Lone Stidsen 2 Stof til eftertanke. Ensomhed eller fællesskab Ensomhed er usynlig fællesskab er synligt. Ensomhed er stilstand fællesskab er energi. Ensomhed er invaliderende fællesskab er helbredende Ensomhed kommer af mistillid fællesskab kommer af tillid. Ensomhed er mørkegrå fællesskab har mange farver. Ensomhed er nedad fællesskab er opad. Ensomhed bryder ved samtale fællesskab fastholder samtale. Ensomhed peger på død fællesskab peger på liv. Hanne Storebjerg Håb Jeg er ikke optimist, for jeg ved ikke om det vil gå godt. Jeg er heller ikke pessimist, for jeg ved ikke, om det vil gå galt. Jeg kan bare håbe. Håbet er ikke afhængigt af situationen. Det har intet med de ydre omstændigheder at gøre. Håb er noget, som man har eller ikke har. Jeg takker Gud for denne gave. Vaclac Havel. 1990 Der er en illusion om, at lykken er at lave ingenting, men det er det ikke. Lykken er at gøre en indsats og gøre en forskel. Og at blive taget i favn som den, jeg er, og ikke som den, jeg bør være, nu hvor vi alle sammen skal have det hyggeligt. Bent Falk, psykoterapeut og teolog. Kristeligt Dagblad

Mozart og orglet I anledning af 250-året for Wolfgang Amadeus Mozarts fødsel i Salzburg den 27. januar 1756 sættes der over hele verden fokus på denne forunderlige komponists musik og liv. Fascinationen af både hans musik og livsforløb bliver ofte større, jo mere indsigt man får deri. Der er meget fokus på Mozart som vidunderbarn og som komponist af operaer og orkestermusik, men Mozart som kirkemusiker bliver nemt et overset aspekt af hans virke. Allerede da han rejste rundt i Europa som vidunderbarn spillede han på nogle af tidens betydeligste orgler, og han blev senere nok sin samtids bedste kender af Europas orgler. Han nåede at spille på de mest berømte orgler i Østrig, Tyskland, Frankrig, Holland og Italien. Overalt hvor han kom frem var folk lamslåede af hans improvisationer på dette instrument. Orglet var ellers et instrument, der var ved at gå af mode. Dels passede det ikke så godt til tidens lidt overfladiske, galante stil, dels gjorde oplysningstidens dominans, at musikken fik en ringe plads og betydning i messen. Til stor forbløffelse for mange af tidens musikere og komponister satte Mozart orglet højere end noget andet instrument. Dette kommer til udtryk i et meget udførligt brev til faderen, skrevet i Augsburg 1777. I brevet beskriver Mozart, hvordan han prøvede instrumentbygger Steins klaverer klaveret var da en ny opfindelse - og fandt dem bedre end alle andre klaverer, han tidligere havde prøvet. Han skriver: Da jeg sagde til hr. Stein, at jeg gerne ville spille på hans orgel, eftersom orgelspil er min store passion, blev han meget forbavset og sagde: Hvadbehar, en mand som De, en stor pianist vil De virkelig spille på et instrument, som ikke har nogen douceur, intet udtryk, intet forte eller piano, men lyder ens hele tiden?. Det har intet at sige, sagde jeg, i mine øjne og ører er orglet nu alligevel instrumenternes konge. Mozart fortsætter brevet med at beskrive, hvordan han spillede for hr. Stein, og Stein udbrød: Det tror da pokker, at De gerne spiller orgel. Når man spiller på den måde Mozart var i en periode koncertmester og hoforganist hos ærkebiskoppen i hjembyen Salzburg. Desværre ved vi ikke så meget fra denne periode, idet der ikke foreligger en brevkorrespondance, hvori Mozart selv fortæller om sine oplevelser. Men vi ved, at Mozart her skulle levere musik til messen i form af orgelmusik og musik for kor, soli og orkester. Fra denne tid stammer hovedparten af hans 16 messer og øvrige kirkemusik. Til trods for Mozarts lidenskab for orglet og nødvendigheden af at levere musik for dette instrument, findes der desværre ikke en eneste komposition for orgelsolo fra hans hånd. Det skyldes dels, at der ikke var noget stort marked for nedskreven orgelmusik, og dels at man på den tid ikke lavede kirkekoncerter i Salzburg. Så al den orgelmusik, der var behov for, improviserede Mozart! Når vi i dag alligevel kan spille musik på orgel af Mozart, skyldes det, at han fik bestillinger på musik til nogle automatiske pibeorgler. Det kan undre, at Mozart overhovedet indvilgede i at skrive den slags musik, men han gjorde det antageligt på grund af sine evige pengeproblemer, og ligesom med så mange andre bestillingsarbejder fra Mozarts hånd, blev også disse værker på trods af omstændighederne hævet op over det sædvanlige. Det mest kendte værk, Fantasi i f-mol, må således betegnes som et mesterværk, der ved opførelser i dag til orgelkoncerter stiller særligt store krav til den udøvende musiker af den enkle grund, at Mozart jo ikke var begrænset af, at værket skulle spilles af et menneske, men af en maskine! I 250-året for komponistens fødsel kan vi heldigvis glæde os over både at kunne høre Mozarts orgelværker og hans dejlige messer i kirken - musik som i en periode, både i den protestantiske og den katolske kirke, blev fundet for letbenet, men som nu igen opføres overalt i verden, ikke mindst i Mozarts fødeland, Østrig. Hans bedste messer og naturligvis hans Requiem, samt den lille perle Ave verum corpus, hører til det ypperste, Mozart har skrevet. Løgumkloster Vokalensemble vil søndag den 26. marts opføre hans lille messe i G-dur for soli, kor og orkester. Poul Skjølstrup Larsen 3

En salme Af Frede Gotthardsen En seminarieklasse kørte en tidlig forårsmorgen med bus på tur. Nord for Nr. Nissum Seminarieby kørtes mod øst ad vejen Lemvig-Humlum. Det er en pragtfuld strækning, hvor der på flere kilometer er en storartet udsigt fra morænebakkerne ud over Limfjorden. Lige kommet op på en bakketop med et fladt terræn lavt foran os, bryder solen frem over skyerne i horisonten. Med genspejlingen i fjordens stille vand åbnede der sig et natursceneri, som var det en bjergverden. Uden egentlig anledning sang vi elever spontant: Se, nu stiger solen, af Jakob Knudsen. Stemningen ramte præcis teksten i salmens første vers, så vi følte det helt højtideligt. For øvrigt er Oluf Rings melodi fra hans Ribe-tid, og den underbygger meget fint ordene i salmen. Når den salme har gjort et stærkt indtryk på mig, skyldes det yderligere to ting. Det første var, at jeg var kommet føltes det langt væk fra min sønderjyske hjemstavn. Det andet var en viden om Jakob Knudens tilknytning til Sønderjylland og især egnen omkring Trøjborg, hvorfra både min mors og fars familie kommer. Maren og Chresten Knudsen kom fra Rejsby, og som nygifte flyttede de til Ribe. Deres ældste søn, Knud Lausten Knudsen, måtte fri tre gange, før den rigeste pige på egnen sagde ja. Som handelsmand besøgte han også Hans Ocksens rige gård i Forballum, og her traf han Gyde Ocksen. Det unge par overtog gården og skabte et hjem, som fik stor betydning. I 1851 købte Knud L. K. Trøjborg. Knuds yngre bror Jens kom til Forballum som karl og boede i karlekammeret med den senere landskendte skolemand, Christian Kold. Deres drøftelser og nok særlig Jens lytten til Christians tanker om det kristne og nationale var medvirkende til, at Jens Lassen Knudsen bestemte sig til at læse til præst. Jens og Nanna Frederikke Adelaide Boisen fik sønnen Jakob, der blev forfatter og salmens skaber. 4 Moderens familie stammede fra Emmerlev, hvor Geske Marie og Boy Hansen endelig efter at have båret fire barnekister til kirkegården fik en levedygtig dreng. Deres femte barn, Peder Outzen Boysen, blev en kendt biskop på Lolland, og han var Jakob Knudsens oldefar. Pastor Anders Bork Hansen fik trykt et lille hæfte om den troende Geske Marie. Det brugte Bork Hansen som en julehilsen fra præstegården til pensionisterne i Løgumkloster. Det er helt mærkeligt at tænke på, at netop Jakob Knudsens barndom ved Limfjorden gav Jakob de rigeste naturbilleder, som han senere benyttede i sin digtning, og hvor vi denne forårsmorgen genoplevede at se: Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, (5. vers). For så her i denne sammenhæng meget rammende at slutte sidste vers med linierne: o for sejers-jubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst! Redaktionen af Kirkebladet beder forskellige i Løgumkloster fortælle om en salme, der betyder noget særligt for dem. Løgumkloster Kirkes Børneklub For børn fra 3 år og opefter. Hver torsdag kl. 15.30-17.00 i Konfirmandstuen, Storegade 7. Det er gratis at være med. Vi fortæller bibelhistorie, og Kalle Kirkemus kommer på besøg. Vi får saftevand og lidt at spise, leger og har det sjovt sammen. Forældre må gerne være med. Vi ses til børneklub! Henriette Andersen tlf. 7474 3837 Gunvor Sandvad tlf. 7474 5985 Birthe Sørensen tlf. 7474 3419

Orientering fra Menighedsrådet Ved hvert kirkeårs begyndelse skal menighedsrådet vælge formand og næstformand. Kirsten Moesgaard genvalgtes som formand og Arne Nicolaisen genvalgtes som næstformand. D. 1. december 2005 var det 25 år siden Paul Anton Martinussen blev valgt ind i Løgumkloster menighedsråd. Det blev markeret ved en reception på Refugiet d. 4. december, hvor mange gæster kom for at lykønske ham med jubilæet. I slutningen af november afholdt vi en orienterings- og sangaften. Formand og kirkeværge gav en orientering om hvad der er sket, og hvilke planer vi har for fremtiden. Efter kaffepausen sang vi både kendte og mindre kendte salmer fra salmebogen. Børne- og ungeudvalget har fået igangsat projekt dåbsgave. Projektet går ud på, at børn døbt i Løgumkloster kirke, i perioden fra dåben til barnet bliver 3 år gammelt, får små hilsner i form af billedbøger, cd-er, sangbog, børnebibel osv. Stiftet har ladet en arbejdsgruppe analysere den religionspædagogiske situation i vort stift. Konklusionen er, at der stort set ingen dåbsoplæring finder sted efter at religionsundervisningen er ophørt i folkeskolen. Arbejdsgruppen har mange gode forslag, såsom adgang til informationer via internettet samt et sekretariat som kan forestå igangsætning, formidling og hjælp til dåbsoplæring. Menighedsrådet er enig med arbejdsgruppen, men desværre er der for tiden ikke midler til igangsættelse af dette projekt. Igen i år har diakoniudvalget haft succes med Hellig 3 Kongers festerne, der blev afholdt 7. og 8. januar. Begge aftner var der ca. 100 deltagere. Udvalget planlægger at holde Hellig 3 Kongers fest igen i januar 2007. Kirkekoret planlægger for tiden en kortur til England i juli dette år, udgifterne dækkes henholdsvis ved at korsangerne selv betaler en del af rejsen, samt via et tilskud fra menighedsrådet. Menighedsrådet bearbejder i øjeblikket et tilsendt debatoplæg som lægger op til ændringer i: fordelingen af opgaverne i stift, provsti og menighedsråd daglig ledelse samarbejde mellem menighedsrådene. Vi er allerede i gang med at samarbejde med andre menighedsråd, og vi er indstillet på at det kan udbygges yderligere. Derimod vil vi forsøge at få ændret flere ting omkring fordeling og ledelse, idet vi opfatter oplægget som en centralisering, hvorved menighedsrådet får mindre ansvar og kompetence. Ved årets slutning udarbejder vor kirketjener en statistik over aktiviteterne i kirken. Igen i år er der næsten fremgang over hele linien, der har været flere altergæster, der er indsamlet flere penge i klingpungen, lysgloben har givet flere penge, der er solgt mere i kiosken, der har været flere rundvisninger i kirken, der har f.eks. været hele 40 koncerter med flere gæster end sidste år. Desværre også 10 begravelser/bisættelser flere end året før. Antallet af bryllupper er faldet fra 16 til 13. Endelig kan det fortælles, at vi har anskaffet en nyt flygel til Kapitelsalen, præsterne har fået hovedbårne mikrofoner for at forbedre lydkvaliteten i kirken, den permanente udstilling i kirken er blevet fornyet, vi har igen fået lamper op efter flere tyverier på kapellet, nu er lamperne tyverisikret. Knud O. Thams 5

DET SKER I SOGNET Klosteraftener Løgumkloster Højskole, Refugium og menighedsråd indbyder til Klosteraften. Møderne foregår i Klostersalen og begynder kl. 19.30.. Der kan efterfølgende købes kaffe på Refugiet. PROGRAM: Torsdag den 23. marts: Lektor ved Teologisk Pædagogisk Institut i Løgumkloster Benny Schuster: Hamlet og Jesus Onsdag den 19. april: Biskop i Haderslev stift Niels Henrik Arendt vil holde en aften med emnet En sang fra de varme lande. Sangaften: Onsdag den 26. april kl. 19.30: Britta Larsen fra menighedsrådet leder en aften med fællesang og klavermusik sammen med organisterne Karen Lawrence og Poul Skjølstrup Larsen i Kapitelsalen. Der synges både fra højskolesangbogen og nye og gamle salmer fra salmebogen. Der er fri entré og der kan købes et glas vin i pausen. Koncerter i Løgumkloster kirke Torsdag den 9. marts kl. 20.00 Indvielse af kirkens nye flygel i Kapitelsalen. Karen Lawrence og Poul Skjølstrup Larsen spiller klavermusik af Bach, Mozart, Beethoven, Ravel og Grieg. Menighedsrådet er vært ved et glas vin i Glasgangen. Lørdag den 25. marts kl. 20.00 Elisabeth Meyer-Topsøe, sopran Poul Skjølstrup Larsen, orgel 6 Musik til Mariæ bebudelse. Søndag den 26. marts kl. 20.00 Mozarts messe i G-dur KV 140 For solo, kor og orkester samt Ave verum corpus og musik for orkester af Mozart. Anna Jobrant, sopran, Rebecca Forsberg, alt, Søren Kjær, tenor, Thomas Krogh, baryton. Ensemble Zimmermann Løgumkloster Vokalensemble Karen Lawrence, dirigent Lørdag den 8. april kl. 16.00 Karen Lawrence, orgel Langfredag den 14. april kl. 16.00 Buxtehude: Membra Jesu Nostri For solo, kor og orkester Vokalgruppen Det var tidligt Søndag den 23. april kl. 20.00 Vor Frelser kirkes kor, Esbjerg Henrik Krüger, orgel Mikkel Andreassen Musik af Bruckner, Pärt og Rachmaninov

Aftensang i kirken: Hverdage kl. 18.30: - ledes af repræsentant fra: mandag: Byen tirsdag: Højskolen torsdag: Refugiet fredag: IM/LM lørdag: Menighedsrådet. Onsdag altergang: 1. onsdag: Sognepræsterne 2. onsdag: Højskolen 3. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 4. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 5. onsdag: Sognepræsterne. Praktiske oplysninger: Børnepasning under prædikenen ved alle gudstjenester. Kirkebil til alle ældre og dårligt gående. Man ringer selv til AP-Taxi tlf. 7474 3243. Gratis befordring til gudstjeneste på sønog helligdage og ved De ældres eftermiddag. Båndservice. Ved henvendelse til sognepræsten kan man låne optagelse af søndagens gudstjeneste. Fotografering og videooptagelser ved gudstjenester og kirkelige handlinger er ikke tilladt. Dåb: Aftale om dåb træffes helst 3 uger før den ønskede dato. Der opgives navn og adresse på mindst 3 faddere. Vielse: Aftale om vielse træffes så tidligt som muligt, og senest 1 måned før den ønskede dato. Prøvelsesattest udstedes på Borgmesterkontoret tidligst 4 mdr. før vielsen skal finde sted. Dødsfald: Anmeldes senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Begravelse: Dag og klokkeslæt aftales med den præst, der skal forrette begravelsen. ADRESSER: LØGUMKLOSTER KIRKE: Slotsgade 11, tlf. 74 74 52 40 22 17 62 40, fax:..5245 E-mail: locusdei@post.tele.dk www. loegumkloster-kirke.dk Åben: kl. 10-18.30, søndag 12-17 SOGNETS PRÆSTER: Thorkild Schousboe Laursen, Storegade 7, tlf. 74 74 47 47, fax...57 47 E-mail: tsl@km.dk Fridag: Fredag Kirsten Ditlevsen Kirkevej 2, Ø. Højst tlf. 74 77 51 20, fax...51 21 E-mail: kidi@km.dk Fridag: Mandag KIRKETJENERE: Povl Søndergaard, Åparken 8, tlf. 74 74 47 06 22 17 62 40 Fridag: Mandag Susanne N. Hansen, Branderupvej 24 tlf. 74 74 50 20 Fridag: Fredag ORGANISTER: Organist: Poul Skjølstrup Larsen, Markledgade 13, tlf. 74 74 30 02 mobil: 40 68 21 44 Organistassistent: Karen Lawrence, Mariegade 3, 6100 Haderslev. Tlf. 74 57 92 45. Fridag: Torsdag KIRKESANGERE: Else Nielsen, Guldagervej 23, tlf. 74 74 44 89 Elna Jefsen Wolff, tlf. 74834164 KIRKEGÅRDSLEDER: Christian Hansen, Ryttervej 1, Tønder Træffes på tlf. 74 74 52 43-40 84 24 94 Kontortid: Mandag-fredag kl. 9.30-10.00 MENIGHEDSRÅDSFORMAND: Kirsten Moesgaard, Vestergade 14, tlf. 74 74 31 20 E-mail: kirsten.moesgaard@mail.dk KIRKEVÆRGE OG KASSERER: P. A. Martinussen, Fasanvej 27, tlf. 74 74 39 77 7

Gudstjenesteliste Søndag den 26. februar Fastelavn kl. 10.00: Gunnar Kasper Hansen Søndag den 5. marts 1. Søndag i Fasten kl. 10.00: Gunnar Kasper Hansen (kaffe) Søndag den 12. marts 2. Søndag i Fasten Søndag den 19. marts 3. Søndag i Fasten kl. 10.00: Kirsten Ditlevsen Søndag den 26. marts Midfaste Søndag den 2. april Mariæ Bebudelses dag kl. 10.00: Kirsten Ditlevsen (kaffe) Søndag den 9. april Palmesøndag Torsdag den 13. april Skærtorsdag kl. 19.30: Thorkild Schousboe Fredag den 14. april Langfredag Lørdag den 15. april Påskelørdag kl. 23.00: Thorkild Schousboe Søndag den 16. april Påskedag kl. 10.00: Vita Andreasen Mandag den 17. april 2. Påskedag kl. 10.00: Eberhard Harbsmeier 8 Søndag den 23. april 1. Søndag efter Påske Søndag den 30. april 2. Søndag efter Påske Søndag den 7. maj 3. Søndag efter Påske kl. 10.00: Bent Andreasen (Højskolens elevstævne) Fredag den 12. maj Bededag kl. 9.00: Thorkild Schousboe (konf.) kl. 11.00: Thorkild Schousboe (konf.) Søndag den 14. maj 4. Søndag efter Påske (kaffe) Søndag den 21. maj 5. Søndag efter Påske kl. 10.00: Kirsten Ditlevsen Torsdag den 25. maj Kristi Himmelfærd Søndag den 28. maj 6. Søndag efter Påske Løgumkloster Kirke udkommer 4 gange årligt. Udgives af Menighedsrådet. Næste nummer har dead-line: 11/04 2006. Redaktion: Kirsten Stidsen, K. O. Thams og Thorkild Schousboe (ansvh.) Tryk: Brag Tryksager