Indholdsfortegnelse Formålet...1 Grundlæggende principper...2 Årsrapportens opbygning...3 Byggeklodsmodel...4 Virksomheder i klasse A...5 Virksomheder i klasse B...6 Virksomheder i klasse C og D...7 Målinger...8 Værdibaserede regnskaber...12 Formålet I årsrapporten for et selskab (A/S eller ApS eller offentlig institution) kan regnskabsbrugerne f.eks. nuværende eller fremtidige aktionærer, ansatte, kunder, kreditorer og offentlige myndigheder læse om, hvordan virksomheden har klaret sig økonomisk i det forgangne år. Ifølge årsregnskabsloven skal årsrapporten udarbejdes med relevant og pålidelig information, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger f.eks.: Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer (prognose- eller forudsigelsesformål). Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer (feed back- eller kontrolformål). Fordeling af virksomhedens ressourcer (fordelingsformålet). - 1 -
Grundlæggende principper Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, svarende til virksomhedens soliditet, likviditet og indtjening. Kravet om det retvisende billede omfatter hele årsrapporten, dvs. også ledelsesberetning og eventuelle frivillige, supplerende beretninger. Årsrapporten skal opbygges med relevante og pålidelige oplysninger. Relevans antages at foreligge, hvis regnskabsbrugeren ville disponere anderledes, såfremt en udeladt information havde været indarbejdet i årsrapporten. Pålidelighed indebærer, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves. 1) Klarhed Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. 2) Substans Der skal tages hensyn til de reelle forhold. 3) Væsentlighed Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. 4) Neutralitet Enhver værdiændring skal vises, uanset hvordan overskud og egenkapital påvirkes. 5) Going Concern Virksomhedens drift formodes at fortsætte. 6) Periodisering Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. 7) Konsistens Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på de samme kategorier af regnskabsposter. 8) Bruttoværdi Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. 9) Formel kontinuitet Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår. 10) Reel kontinuitet Regnskabsår, opstilling, indregningsmetode og målegrundlag må ikke ændres fra år til år. - 2 -
Årsrapportens opbygning Ledelsesberetning... Ledelsen beretter om virksomhedens hovedaktiviteter, udvikling i aktiviteterne og økonomien, eventuelle usikkerhed omkring tallene i årsrapporten, usædvanlige forhold samt omtaler betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets udløb. Fokus er specielt bagudrettet. Ledelsespåtegning... Ledelsen erklærer om hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og om, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Aktiver og passiver findes i balancen og her kan man også se den finansielle stilling (egenkapital, hensættelser og gæld til fremmede). Resultatet er forskellen mellem indtægter og omkostninger og kan læses i resultatopgørelsen. Anvendt regnskabspraksis... I dette afsnit præsenteres, hvordan omkostninger, indtægter, aktiver og passiver er målt og indregnet i årsrapporten. Indregning foretages generelt, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele eller forpligtelser vil tilgå virksomheden og at værdien heraf kan beregnes pålideligt. OMKOSTNINGER= Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere. INDTÆGTER= Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. AKTIVER= Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. FORPLIGTELSER= Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele HENSATTE FORPLIGTELSER= vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår, men er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser (tidligere benævnt hensættelser). Revisionspåtegning... Lang de fleste årsrapporter skal revideres. Der er indenfor de seneste år dog åbnet op for, at små selskaber kan fravælge revision af årsrapporten, hvis omsætningen er under 3 mio. kr., aktivmassen er under 1½ mio. kr. og endelig hvis der er under 12 ansatte (2 af forholdene skal være tilstede). Revisor påtegner årsrapporten og det betyder, at han overfor 3. mand oplyser om årsrapporten er troværdig og lovlig. Resultatopgørelse... Indeholder oplysninger om virksomhedens indtægter og omkostninger for indkomståret. Endvidere vises også hvordan resultatet skal anvendes dvs. konsolidering og udbytte. Resultatopgørelsen er bagud rettet dvs. tallene er for en periode, som er gået f.eks. 2006. - 3 -
Balance... Indeholder oplysninger om virksomhedens aktiver og forpligtelser pr. ultimo regnskabsåret typisk 31.12. Aktiver minus forpligtelser til fremmede = egenkapitalen. Balancen er værdibaseret dvs. den viser, hvad selskabet her og nu er værd i handel og vandel. Pengestrømsopgørelse... Indeholder specifikation af pengestrømme dvs. indbetalinger og udbetalinger fra drift, investering og finansiering vises. Noter og kapitalopgørelse... Detaljerede specifikationer over udvalgte regnskabsposter Evt. supplerende beretninger... Information om en virksomhed af betydning for regnskabsbrugere behøver ikke alene være økonomisk information. Den nye årsregnskabslov giver adgang til at afslutte en årsrapport med supplerende beretninger i form af: videnregnskaber, miljøregnskaber, sociale regnskaber og etiske regnskaber og lignende. Byggeklodsmodel Ønskerne om øgede krav til information fra større virksomheder og samtidig forenkling for de mange og små virksomheder er i loven tilgodeset ved at lave forskellige regnskabsbestemmelser for virksomhederne afhængig af deres størrelse. Byggeklodsmodellen betyder, at virksomheder som minimum skal overholde reglerne i den klasse, de tilhører, samt reglerne i de underliggende regnskabsklasser. En virksomhed flytter til en højere regnskabsklasse, hvis den 2 år i træk overstiger 2 af de 3 anførte størrelsesgrænser. Virksomhederne vil således blive mødt med yderligere regnskabskrav i takt med, at de vokser. Det skal i årsrapporten fremgå af afsnittet om anvendt regnskabspraksis, hvilken regnskabsklasse en virksomhed er omfattet af. Loven omfatter ikke alle virksomheder, idet det er fundet hensigtsmæssigt at opretholde særlige regler for regnskabsaflæggelse for finansielle virksomheder som banker og forsikringsselskaber m.v. Endvidere er visse statslige og kommunale virksomheder undtaget. Kravene til indhold af en årsrapport er ikke ens for alle regnskabsklasser, som det fremgår af nedenstående figur: Klasse A Klasse B Klasse C + D - I ledelsesberetning omtales nu væsentlige ændringer i aktivitet og økonomi Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis - Revisionspåtegning. Små selskaber kan undlade at få revideret årsrapporten. Revisionspåtegning Resultatopgørelse Resultatopgørelse Resultatopgørelse Balance Balance Balance - - Pengestrømsopgørelse Noter og kapitalopgørelse Noter og kapitalopgørelse Noter og kapitalopgørelse Evt. supplerende beretninger Evt. supplerende beretninger Evt. supplerende beretninger - 4 -
Virksomheder i klasse A Virksomheder i klasse A består af personligt drevne virksomheder samt meget små virksomheder drevet i foreninger og andelsselskaber med begrænset ansvar. De personligt drevne virksomheder er: Enkeltmandsvirksomheder Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor en eller flere ansvarlige deltagere (interessenter eller komplementarer) er personer. Virksomheder med begrænset ansvar er virksomheder omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder og består af: Virksomheder og foreninger med begrænset ansvar Andelsselskaber med begrænset ansvar hvis de ikke overskrider 2 af følgende størrelser i 2 regnskabsår i træk: Balancesum på 4 mio. DKK Nettoomsætning på 10 mio. DKK Gennemsnitligt antal ansatte på 10. Der er ingen krav om, at årsrapporten skal indsendes til erhvervs- og selskabsstyrelsen. Virksomheder, der frivilligt vælger at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal dog følge lovens grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelse samt de detaljerede regler i regnskabsklasse A. Typisk er virksomhedens kreditorer f.eks. pengeinstitut interesseret i årsrapporten. For virksomheder i klasse A er der ikke krav om revision eller gennemgang af årsrapporten af en revisor. Hvis en revisor har revideret eller foretaget gennemgang af årsrapporten, er det dog et krav, at erklæring herom indgår i den offentliggjorte årsrapport. Enkeltmandsvirksomheder Der har traditionelt været særligt fokus på private aktiver og forpligtelser for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, da der over for tredjemand ikke er forskel i hæftelse med aktiver i virksomheden eller privat. Det er et krav i den eksisterende lovgivning om bogføring, at der sammen med årsregnskab for virksomheden aflægges regnskab for øvrige aktiver og forpligtelser tilhørende indehaveren, eller at disse optages i et særligt tillæg. I den nye årsregnskabslov skal det alene oplyses: Om der i virksomheden er undladt indregning af aktiver og forpligtelser tilhørende indehaveren i øvrigt Om der i virksomheden er undladt indregning eller oplysning om eventualforpligtelser og pantsætninger, der ikke vedrører virksomheden og hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og en eventuel ægtefælles indbyrdes formueforhold. Hævninger og indskud Der er i loven et særligt fokus på hævninger og indskud i virksomheder i klasse A, da der typisk ikke findes selskabsretlige eller andre regler herfor. Det skal f.eks. oplyses, hvor meget der er hævet i virksomheden, og om hævningen er foretaget kontant eller på anden måde. - 5 -
Virksomheder i klasse B Virksomheder i klasse B skal udarbejde følgende: Ledelsen skal oplyse om væsentlige ændringer i aktiviteten og økonomiske forhold og kan i øvrigt supplere med følgende oplysninger: Virksomhedens hovedaktiviteter. Eventuel usikkerhed med indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb. Usædvanlige forhold, der kan have påvirkning på indregning eller måling, så vidt muligt med beløb. Udvikling i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Betydningsfulde hændelser indtruffet efter balancedagen. Små selskaber kan undlade at lade årsrapporten revidere, hvis 2 af følgende forhold er til stede: Balancesum under 1½ mio. kr., Nettoomsætning under 3 mio. kr. og endelig under 12 ansatte. Erhvervede immaterielle anlægsaktiver (herunder goodwill) skal indregnes som aktiv. Herudover har virksomhederne adgang til at indregne udviklingsprojekter og visse internt oparbejdede immaterielle rettigheder som aktiv. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over den forventede brugstid, dog maksimalt over 20 år. Materielle og immaterielle anlægsaktiver skal nedskrives til en genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end bogført værdi. Materielle og immaterielle anlægsaktiver skal nedskrives til en genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end bogført værdi. Genindvindingsværdien defineres i loven som højeste værdi af: Kapitalværdien, dvs. værdi internt i virksomheden i form af nutidsværdien af fremtidige indog udbetalinger ved fortsat anvendelse af aktivet Salgsværdien, dvs. værdien eksternt ved salg til tredjemand. Hvor den internt opgjorte nytteværdi er større end eller lig bogført værdi, behøver virksomheden således ikke indhente oplysninger til opgørelse af salgsværdien. Der kan opskrives på materielle anlægsaktiver, men ikke på immaterielle anlægsaktiver. I tilfælde af realisering af det opskrevne aktiv må opskrivningen ikke indregnes i resultatopgørelsen, idet avance/tab måles i forhold til bogført værdi. Opskrivningen overføres i stedet til de frie reserver under egenkapitalen. Finansielle anlægs- og omsætningsaktiver skal som hovedregel indregnes i balancen til dagsværdi. Værdiregulering af disse aktiver skal indregnes i resultatopgørelsen. Kravet om regnskabsaflæggelse efter indhold og ikke formalia medfører også, at igangværende arbejder for fremmed regning skal indregnes til salgsværdien efter produktionsmetoden. Regnskabsposten skal fremover placeres som tilgodehavende i stedet for varelager. Finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, eller er afledte finansielle instrumenter, skal indregnes til dagsværdi. Værdiregulering af disse finansielle forpligtelser skal indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige finansielle forpligtelser skal løbende indregnes til den såkaldte amortiserede kostpris. Den amortiserede kostpris er på belyst med et eksempel. Der skal ske hensættelse af udskudt skat i balancen. Skatteaktiver skal indregnes fuldt ud, når betingelserne herfor er opfyldt. Et skatteaktiv er en negativ udskudt skat eller skatteværdien af et fremførselsberettiget underskud. Udskudt skat kan som andre hensatte forpligtelser måles til dagsværdi. Udskudt skat kan således opgøres til en tilbagediskonteret værdi. - 6 -
Der skal i noter gives oplysning om de såkaldte incitamentsprogrammer med særlig aflønning i form af f.eks. warrants og options for ledelsen. Egenkapitalopgørelse skal som minimum opstilles summarisk: Primo regnskabsåret Tilgang i løbet af regnskabsåret Afgang i løbet af regnskabsåret Ultimo regnskabsåret. Virksomheder i klasse C og D Disse er virksomheder er store virksomheder og ikke omtalt nærmere her, idet de ikke NRS målgruppe. - 7 -
Målinger Målingen sker altid første gang til kostpris dvs. anskaffelsesprisen plus hjemtagelsesomkostninger eller produktionsprisen. Efterfølgende kan der ske måling til dagsværdi, genanskaffelsesværdi, salgspris, tilbagediskonteret kapitalværdi eller amortiseret kostpris. Måling Første indregning Efterfølgende indregning Aktiver Forpligtelser Løbende værdiændringer Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Kostpris Kostpris med løbende afskrivning. Må ikke opskrives. Skal nedskrives til en evt. lavere genindvindsværdi (største beløb: kapitalværdi eller salgsværdi) Kostpris Kostpris med løbende afskrivning. Kan opskrives til dagsværdi. Skal nedskrives til en evt. lavere genindvindingsværdi Resutatføres Afskrivninger og nedskrivninger resultatføres. Opskrivning foretages over egenkapitalen Finansielt leasede anlægsaktiver (kan optages for A og B ) Laveste værdi af dagsværdi eller nutidsværdie n af ydelsen. Aktiv og forpligtelse optages med samme beløb Kostprisen opgøres som laveste værdi af enten dagsværdi eller tilbagediskonteret minimumsydelse (intern rente eller alternativ finansieringsrente anvendes) kostpris Værdien løbende afskrives Reguleres over resultatopgørelsen Finansielle generelt aktiver Kostpris Dagsværdi Resultatføres Finansielle aktiver, der holdes til udløb Afledte finansielle instrumenter Udlån og til godehavender hidrørende fra virksomhedens egne aktiviteter Kostpris Amortiseret kostpris Årets amortisering udgiftsføres Kostpris Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres Kostpris Amortiseret kostpris Årets amortisering udgiftsføres - 8 -
Måling Første indregning Efterfølgende indregning Aktiver Forpligtelser Værdiændringer Varebeholdning Kostpris Skal nedskrives til nettorealisationsvær di, hvis den er lavere end kostprisen. Kan opskrives til genanskaffesesværd i, men da beholdningen ikke må måles til en højere værdi end nettorealisationsvær dien, kan der maksimalt opskrives til laveste værdi: nettorealisationseller genanskaffelsesvær di Nedskrivninger resultatføres. Opskrivninger føres over egenkapitalen. Igangværende arbejder for fremmed regning Kostpris Der kan vælges mellem 2 indtægtskriterier: produktionsmetoden (ud fra en færdiggørelsesgrad) eller indregning af varesalg (100% eller a conto ved levering/fakturereing ) Regulering over resultatopgørelsen. Periodeafgrænsningsposter Kostpris Omsætningsaktiver skal indeholde omkostninger afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år. Forpligtelser skal indeholde betalinger, der indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter efterfølgende år de Reguleres over resultatopgørelsen Finansielle aktiver, der holdes til udløb Kostpris Amortiseret kostpris Årets amortisering udgiftsføres - 9 -
Måling Første indregning Efterfølgende indregning Aktiver Forpligtelser Værdiændringer Hensatte forpligtelser Kostpris Nettorealisations værdien eller dagsværdi anvendes ved indregnes når værdien kan måles påideligt ellers præsenteres forpligtelse som en eventualforpligtel se Reguleres over resultatopgørelsen Finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning Kostpris Amortiseret kostpris Årets amortisering udgiftsføres Finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning Kostpris Dagsværdi Resultatføres Finansielt leasede anlægsaktiver (kan optages for A og B ) Laveste værdi af dagsværdi eller nutidsværdie n af ydelsen. Aktiv og forpligtelse optages med samme beløb Værdien afdrages løbende via ydelserne, som både består af et afdrag samt en finansieringsomk ostning Reguleres over resultatopgørelsen Kilde: inspireret af materiale fra www.pwc.dk - 10 -
Kostpris... Beregnes for et aktiv som det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse beregnes som det beløb der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. Dagsværdi... Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er værdien mellem to uafhængige parter. Det vil naturligvis være vanskeligt at opgøre dagsværdien pålideligt af alle de relevante poster, og derfor fastsætter loven en rækkefølge for opgørelse af dagsværdi: Salgsværdi på velfungerende marked, f.eks. fondsbørsen Rimeligt pålidelig, tilnærmet salgsværdi Kostpris Nettorealisationspris. Amortiseret kostpris... Bruges ved for finansielle aktiver og forpligtelser. Beregnes ved indregningen med fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivninger. Genanskaffelsesværdi... Beregnes som den pris der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. Måling til genanskaffelsesværdi svarer til måling til en aktuel kostpris. Det betyder, at der i målingen ikke er indeholdt et avanceelement. Genindvindingsværdi... Beregnes ved fastsættelse af værdien på anlægsaktiver og kan maksimalt udgøre den højeste værdi af: kapitalværdien salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdi... Beregnes for et aktiv som den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. For en forpligtelse beregnes den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Nettorealisationsværdi... Beregnes ved opsummering af fremtidige nettodriftsbetalinger fra et aktiv. Der tages ikke hensyn til en forrentning. For en forpligtelse beregnes værdien som opsummeringen af de fremtidige udbetalinger. Salgsværdi... Beregnes for et aktiv / forpligtelse på balancedagen under forsætning af, at aktivet / forpligtelsen skal realiseret på balancedagen. - 11 -
Værdibaserede regnskaber Årsrapporterne skal afspejle de reelle værdier i virksomhederne. Aktiver og forpligtelser skal ideelt set afspejle værdierne i handel og vandel, således at egenkapitalen giver et udtryk for værdien af virksomheden. Ud fra de målinger, som er anvendt ved indregningen af aktiverne og forpligtelserne vil man få et bud på selskabets værdi. Ved anvendelse af kostpris og amortiseret kostpris får man måling af historiske målinger. Alle de øvrige måleattributter er beregningsmæssige variationer af den aktuelle værdi af selskabets aktiver og forpligtelser. Vi har også et nøgletal, som belyser selskabets værdi nemlig indre værdi (IV) dvs. Egenkapitalen fordelt pr. aktie i selskabet. Hvis man sammenholder IV med den aktuelle kurs pr. aktie, så får man et bud på hvor meget man skal betale for selskabet udover IV, som er baseret på årsregnskabslovens anvisninger på måling af aktiver og forpligtelser. Eksempel B & O EPS (indtjening pr. aktie) 28,8 IV (indre værdi pr. aktie) 139,2 Kurs (markedets pris på en akie) 584 P/E (antal år som det tager at indtjene kursen) 20,28 Opsamling: Markedets deltagere er indstillet på at betale 584 kr. for en aktie i B&O. Ved den handel får køberen af aktien 139,20 kr. som er IV, der er baseret på de tidligere omtalte målinger. Hvorfor er markedsdeltagerne villige til at betale 584 selvom den aktuelle værdi er 139,20, det er immervæk en forskel på 444.80 kr.? Det hænger sammen med, at der er tillid til B&O og det forventes at virksomheden vil tjene penge hjem til aktionærerne. Man kunne beregne et nyt nøgletal (p-iv)/e = 15,4, altså det tager ca. 16 år at indtjene den ekstra margin mellem P og IV. Til nærværende publikation er anvendt følgende kilder: www.pwc.dk PriceWaterhouseCoopers www.mlb.dk Mortensen & Beirholm http://www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/a20060064729 - Årsregnskabsloven www.fsr.dk Statsautoriserede revisorers regnskabsvejledning for mindre selskaber Håndbog i årsrapport. Lars Kiertzner NRS-FORLAG APS KÆRVEJ 6 9800 HJØRRING 5072 6341-12 -