Tibet Ekspressen 13 dages rejse til det tibetanske højland



Relaterede dokumenter
Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Tibet ligger gemt af vejen. Mod syd og vest bag de mægtige bjergkæder Himalaya og Karakoram. Mod nord og øst bag næsten lige så ugæstfrie bjerge.

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Vikingernes Ø 5 dages rundrejse i sagaernes land

CHONGQING - DAZU - DEN TRANSTIBETANSKE JERNBANE - LHASA - GANDEN - SHIGATSE - YAMDROK - LHASA - CHONGQING VEJEN TIL EVEREST - TIBET

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

8 dages cykelferie i Cuba

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Det bedste af Kina & Tibet

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

ANTON REJSER BEIJING JANUAR 2010

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Vejen til Everest 13 dages eventyr til Tibet & Mount Everest

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Aktiv i østlige Canada

Rocky Mountains på hesteryg

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Tibet - på skinner til verdens tag

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Amsterdam september 2018

Safari og badeferie i Kenya

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

På opdagelse i Dansk Vestindien

Kejserhæren 5 dages forlængelse til Xian

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Transsibiriske Stor Tur

Tanzanias nordlige højdepunkter

Tanzanias hemmeligheder

Skiekspedition på indlandsisen

Sensom m er/e fterår i Prag,

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Tanzanias sydlige højdepunkter

Julemarkeder i Harzen

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Toscana - Flyv på busrejse

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Det bedste af Kenya og Tanzania

Inspiration Rejsemål: Dublin Baseret på 35 deltagere

Drømmerejsen. Dubai Abu Dhabi Qasr Al Sarab

Schweiz - fra sin smukkeste side

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kære forældre og elever

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Saalbach - Hinterglemm

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Polens prægtige bjerge

Ilulissat og Ilimanaq

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Stockholm - Storby og skærgård

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sydholland - Valkenburg

Toscana - Flyv på busrejse

Transkript:

13 dages rejse til det tibetanske højland Oplevelsesrejse til TIBET med

2

Tibet Ekspressen 13 dages rejse til det tibetanske højland Chongqing - Dazu - Den Transtibetanske Jernbane - Lhasa - Gyantse - Shigatse - Lhasa - Chongqing Tibet ligger gemt af vejen bag høje bjerge. Mod syd og vest bag de mægtige bjergkæder Himalaya og Karakoram. Mod nord og øst bag næsten lige så ugæstfrie bjerge. Dette afsidesliggende land har gennem århundreder været det højeste mål for opdagelsesrejsende, der ville finde dets bortgemte hemmeligheder. Vi starter eventyret i Chongqing, hvor vi besøger de berømte kinesiske pandabjørne samt Dazu-grotternes stenfigurer. Herefter begiver vi os ud på en fantastisk togrejse tværs over det øde og golde tibetanske plateau til hovedstaden Lhasa. Hvis man vil opleve den mest spændende, klassiske rejse til Tibet til en overkommelig pris, bør valget falde på Tibet Ekspressen! Den Transtibetanske Jernbane Gonggar Golmud Tibetanske plateau Lhasa (3.658m) Yamdrok BHUTAN INDIEN MYAN- MAR Xining K I N A By Bus Dazu Chongqing Tog Fly DAG BY OVERNATNING KLASSE NÆTTER transport 1 København - - - 2-3 Chongqing Eling Park Hotel **** 1 3 - Dazu - - - 4 - Xining Sovevogn 2. klasse 2 4 - Golmud - - - 5-9 Lhasa Dhood Gu Hotel *** 4 9-10 Gyantse Gyantse Hotel *** 1 10-11 Shigatse Hotel Manasarovar *** 1 11-12 Lhasa Dhood Gu Hotel *** 1 12-12 Gonggar - - - 12-13 Chongqing Eling Park Hotel **** 1 13 København - - - En rejse til Tibet er en unik oplevelse for at lade sindet og sanserne betage. AFREJSER 2015 Delt dobbeltværelse Pris per person 18.04, 16.05...kr. 17.990,- 08.06, 04.07...kr. 20.990,- 12.10...kr. 19.990,- Finnair - Afrejse fra København *** Eneværelse Tillæg per person 18.04, 16.05...kr. 2.590,- 08.06, 04.07...kr. 2.890,- 12.10...kr. 2.990,- *** Vi flyver med TILMELDING DaGama Travel Tlf. 36 38 00 00 Web: www.dagama.travel Email: info@dagama-travel.dk Forbehold for trykfejl i brochuren Brochure opdateret 16.03.2015 / ASH Pris beregnet 16.30.2015 / ASH Rejsen opdateret 06.11.2014 / MEG 3 Layout 17.02.2015 / PBS Marketing xx.xx.xxxx / BES Redaktion xx.xx.xxxx / KMO Produktion xx.xx.xxxx / MAN

TEMPERATUR & NEDBØR Klimaet i Tibet er kontinentalt med meget stor forskel på sommer og vinter. På grund af den store højde er temperaturen dog typisk både lav om vinteren og om sommeren. Både sommer og vinter er luften desuden uhyre tør, med meget klar blå himmel. Der kan forekomme store temperatursvingninger hele året rundt. Nedbør (mm) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 JAN FEB MAR APR MAJ JUN Dagtemp. Nedbør (mm) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Lhasa JAN FEB MAR APR MAJ JUN Dagtemp. 40 35 30 25 20 15 10-5 -10 JUL AUG SEP OKT NOV DEC Nattemp. Chongqing C 5 0 Nedbør C 0 JUL AUG SEP OKT NOV DEC Nattemp. Nedbør 40 35 30 25 20 15 10 5 PRISEN INKLUDERER: Fly København Chongqing / retur, Finnair via Helsinki. Der er inkluderet fortæring på flyet. Indrejsetilladelse til Tibet. 2 nætter på Den transtibetanske Jernbane i 2. klasses sovevogn. (6-personers kupé) med klimaanlæg. 9 nætter på rigtig gode 3-og 4-stjernede hoteller. Eventuelle ændringer sker til samme eller bedre kvalitet. Al transport, udflugter og entréer i henhold til program. Vær dog opmærksom på at rækkefølgen af udflugter kan blive ændret for at optimere udflugterne i henhold til lokale aktuelle forhold. Måltider i henhold til program. Erfaren dansk rejseleder. Lokale engelsktalende guider. Alle skatter og afgifter. Bidrag til Rejsegarantifonden. PRISEN inkluderer ikke: Individuelt visum til Kina kan bestilles ved køb af rejse (kr. 725,-). Provinstilslutning. Sygdomsafbestillingsforsikring. Rejseforsikring. Tillæg for eneværelse. Det er ikke muligt at få enekupé på toget. Ekspeditionsgebyr: Kr. 110,- per ordrebekræftelse. Andet, som ikke er specificeret. FORLÆNGELSE / ÆNDRINGER: Rejsen sælges som en hel pakke og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. Forlængelse skal bestilles senest 40 dage før afrejse. Endelig pris på forlængelsen garanteres først ved bekræftelse af fly og hotel. DELTAGERANTAL: Rejsen gennemføres ved min. 15 og maks. 33 deltagere. BETALING: Depositum (25% af rejsens pris) og restbeløb indbetales i henhold til bekræftelse. TILSLUTTET & MEDLEM AF: Rejsegarantifonden reg. nr. 2250, samt Danmarks Rejsebureau Forening 4

DAG 1 KØBENHAVN Udrejse med Finnair til Chongqing Vi rejser om morgenen eller først på formiddagen med Finnair via Helsinki til Chongqing i det sydøstlige Kina. Vi flyver mod solen, så vi skal gennem en kort dag og nat inden vi ankommer til Kina. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet fra Helsinki til Chongqing. DAG 2 CHONGQING - DAZU - CHONGQING Ankomst til Chongqing Udflugt til Dazu-grotterne Vi ankommer med flyet til Chongqing om morgenen, men toget videre mod vores egentlige mål, Det Tibetanske Plateau, går først næste aften. Det giver os anledning til at slappe lidt af ovenpå flyveturen og tage på opdagelse i Chongqings omegn. Chongqing ligger på en stejl bakke med udsigt over Yangtze-floden, der hvor den løber sammen med Jialing-floden. Byen er med sine 30 mio. indbyggere sammen med Beijing, Shanghai og Tianjin en af Kinas fire største byer, der er direkte underlagt den centrale regering. Der er blevet pumpet millioner af yuan i områdets udvikling og byggerier er i gang overalt. Projekterne omfatter et kolossalt bibliotek, en udstillingsbygning for videnskab og teknologi og et enormt teater. Regeringen håber at disse projekter vil blive ligeså emblematiske for Chongqing, som operaen er blevet for Sydney. Byens stejle gader betyder at man stort set ingen cykler ser. I stedet er gaderne prisgivet motorcykler og biler, der slås om pladsen i de travle gader. Vi starter dagens udflugter med det samme og begiver os afsted på udflugt til Dazu, som ligger cirka 120 kilometer vest for fra Chongqing. Her skal vi besøge de berømte Dazugrotter, der indeholder en stor mængde figurer skåret ud af klipperne i det 7.-13. århundrede. Grotterne ligger lidt spredt og indeholder i alt omkring 60.000 udskårne figurer, og vi besøger nogle af de mest spændende eksempler. Dazu-grotterne blev optaget på UNE- SCOs Verdensarvsliste i 1961 som nogle af de bedste eksempler på buddhistisk kunst fra Tang-dynastiet. Vi spiser frokost i Dazu, hvorefter vi kører tilbage til Chongqing. Om aftenen spiser vi kinesisk middag på en lokal restaurant. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet fra Helsinki til Chongqing, samt frokost og aftensmad i henholdsvis Dazu og Chongqing. DAG 3 CHONGQING - TOG MOD TIBET Byrundtur Pandaerne i Chongqings zoologiske have - Afrejse med tog mod Tibet Efter morgenmaden starter vi dagens udflugter med et besøg til Folkets Hal og Folkets Park, der ligger i det absolutte centrum af Chongqing, og hvor der er rig mulighed for at betragte det lokale folkeliv. Vi spiser kinesisk frokost på en lokal restaurant og går bagefter en tur på det lokale strøg, gågaden Jiefangbei. Bagefter kører vi til Chongqings zoologiske have, hvor vi skal se de populære pandaer, som er hele Kinas vartegn. Vi slutter dagens udflugter i Eling-parken mellem de to floder og Den Transtibetanske Jernbane er verdens højest beliggende jernbane og én af de mest fantastiske togrejser på kloden. 5

Det afsidesliggende Tibet har gennem århundreder været det ultimative mål for opdagelsesrejsende. Og nu også for os. 6

hvorfra man har et formidabelt udsyn over den berømte Yangtze-flod. Herefter går turen nu ud til banegården. Kl. 19:37 afgår Tibet-toget, der i de næste knap 46 timer skal føre os ud på den enestående 3.654 kilometer lange rejse op på Det Tibetanske Plateau. Fra Chongqing kører vi om aftenen og natten gennem de centrale områder af det nordvestlige Kina og forbi nogle af de større byer som Guangan og Dazhou. N.B. Da toget fra Chongqing til Tibet kun afgår hver anden dag må vi på visse afgange rejse fra Chongqing til Lhasa på Dag 2, i stedet for Dag 3. I disse tilfælde rykkes byrundturen i Chongqing til Dag 2 og udflugten til Dazu-grotterne rykkes til Dag 12. Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost. DAG 4 TOG MOD TIBET Langs kanten af Det Tibetanske Plateau Når vi om morgenen vågner i vores køjer på toget kører vi stadig igennem de centrale områder af det nordvestlige Kina. Cirka 20 minutter over 6 om morgenen passerer vi den berømte by Xian, og vi fortsætter hele dagen mod nord langs den østlige kant af Det Tibetanske Plateau. At rejse med tog i Kina er en uforlignelig måde at opleve landets enorme udstrækning. Ud af vinduerne kan vi betragte det bjergrige og smukke område, der er fyldt med dale, floder, broer og tunneller. I følge køreplanen passerer vi Baoji kl. 08:12, Lanzhou kl. 13:34 samt Xining kl. 16:25. Efter Xining drejer sporet mod vest og vi fortsætter langs plateauet mod byen Golmud, hvor vi efter midnat kører ind på den nybyggede jernbanestrækning over Det Tibetanske Plateau. Og det er heroppe på den nyanlagte strækning at oplevelserne på Den Transtibetanske Jernbane for alvor begynder. Måltiderne om bord på toget er ikke inkluderet i rejsens pris. Der serveres både mad og drikke i togets spisevogn, og der kan også købes mad og snacks ved de små servicevogne, der kører gennem toget. Det bedste er at proviantere lidt på forhånd i Chongqing og så supplere med ind- Udsigt fra kupé i toget, mens togstammen snor sig over Det Tibetanske Plateau. Midtfor ses en typisk 2. klasses sovevogn. Nedenfor ses spisevognen på toget. Her kan vi nyde maden mens det fantastiske landskab glider roligt forbi. 7

I togets korridorer er der rig lejlighed til at få en snak med de lokale de dage, vi kører over Det Tibetanske Plateau. 8

køb undervejs på toget, hvis der er noget der frister. Vores danske rejseleder er undervejs naturligvis behjælpelig med at proviantere og reservere plads i spisevognen. DAG 5 DEN TIBETANSKE HØJSLETTE LHASA Tog over Det Tibetanske Plateau Ankomst til Lhasa Efter midnat arbejder toget sig over ørkensletterne nord for Det Tibetanske Plateau og i følge køreplanen passerer vi byen Golmud kl. 02:33. Her drejer sporet sydover og toget begynder den møjsommelige færd op til den tibetanske højslette. Klokken 12:10 passerer vi Nakchu og vi ankommer efter planen til Tibets hovedstad Lhasa kl. 16:50. En stor del af dagen tilbringes således med at køre gennem et enestående smukt, afvekslende og meget øde landskab. Jernbanens spor er ofte hævet over det sumpede terræn og vi har vid udsigt over åbne stepper med skyhøje snedækkede bjerge i det fjerne. Strækningen fra Golmud til Lhasa blev indviet i 2006 og gjorde det nemmere at komme til den sidste af Kinas provinser og det autonome område Tibet. Det er en fuldstændig betagende rejse ad verdens højest beliggende jernbanestrækning, der må betegnes som en af Kinas helt store ingeniørbedrifter. Vi kører over Tangula-passet i 5.068 meters højde og gennem verdens højest beliggende tunnel Fenghoushan i 4.905 meters højde. Over 80% af strækningen mellem Golmud og Lhasa er anlagt i over 4.000 meters højde og gennem store områder med permafrost, der gør jorden meget ustabil. Man måtte hæve sporene op over jordoverfladen og grave bropillernes fundamenter ned i stor dybde. Og for at sikre stabiliteten om sommeren, hvor de øverste jordlag bliver sumpede, pumper man konstant flydende kvælstof ned i jorden for at holde den frossen og stabil. Togene er specialbyggede og er indrettet, så de kan tåle de store udsving i temperaturer og de særlige forhold i den store højde. I kupeerne kan passagererne forsynes med eks- Undervejs på togturen undersøges de nødvendige indrejsetilladelser til Tibet. Vi kører gennem et enestående smukt og afvekslende og meget øde landskab. 9

Lhasa er en skøn blanding af tibetanske traditioner og indflydelse fra Kina. Vi får et godt indtryk af byens kulturhistorie. 10

tra ilt i den tynde og iltfattige luft, og specielle ultraviolette filtre i ruderne svækker det intense sollys. Så vi kan blot roligt læne os tilbage i sæderne og vænne os til de tibetanske højder på magelig vis, mens vi nyder en af klodens mest bemærkelsesværdige togrejser. Vi ankommer til den tibetanske hovedstad sidst på eftermiddagen og kører ved ankomsten direkte til vores hotel, som ligger i centrum af Lhasas gamle bydel. Der er denne dag inkluderet aftensmad og overnatning på hotellet i Lhasa. DAG 6 LHASA Drepung-klostret Jokhangtemplet Nonneklostret Ani Tsangkung Sera-klostret Barkhor Lhasa er en fascinerende blanding af tibetanske traditioner og indflydelse fra Kina, og vores besøg vil i de næste dage give os et godt indtryk af byens rige kulturhistorie. Byen ligger i en stor dal omgivet af nøgne og golde bjerge, der om vinteren er iklædt et tyndt lag sne. I bunden af dalen bruser Den Lykkelige Flod (Kyi Chu), der sammen med mange andre floder føder den mægtige flod Brahmaputra i det nordøstlige Indien. Det meste af året er himlen over Lhasa intenst dybblå, og overalt i byen spejler piletræerne sig i vandløb og små søer, der lyser op i den klare og tørre bjergluft. Vi begynder vores udflugt i dag med at besøge det nærliggende Drepungkloster. Kan vi få tilladelse besøger vi klostret tidligt, inden vi har spist morgenmad, for at opleve klostrets munke samlet til dagens første puja, morgenbønnen. Kan vi ikke få tilladelse, spiser vi først morgenmad på hotellet, inden vi kører til klostret. Før Potala-paladset blev bygget under den 5. Dalai Lama var Drepungklostret regeringsbygning, residens for Dalai Lama og hjem for 10.000 munke. Det var den gang det største kloster i verden, men i dag bor her betydeligt færre munke. Det er dog stadig et meget imponerende kloster både på grund af arkitekturen og den storslåede udsigt over Kyichu-dalen. I det store Drepung-kloster i Lhasa har munkene mange daglige pligter. Får vi lov at være med, er morgenbønnen i Tibets klostre en stor oplevelse. 11

Ved indgangen til Jokhang-templet, den største helligdom i Tibet, foretager pilgrimme bedefald og fremsiger deres bønner. 12

Efter frokost går vi på opdagelse i selve Lhasa, hvor vi først besøger det berømte Jokhang-tempel, den største helligdom i Tibet og én af de ældste helligdomme i landet. Templet blev opført i det 7. århundrede, da buddhismen blev indført til Tibet, og overleveringen vil vide, at templet først blev fuldført efter at 12 andre klostre blev opført rundt om i landet for at bekæmpe en gigantisk dæmon, hvis pulserende hjerte lå under selve Lhasa. Lhasas gamle bydel er opstået omkring selve templet, der siden opførelsen er blevet betydeligt udvidet, især i den 5. Dalai Lamas regeringsperiode. Der er altid hektisk aktivitet omkring templets hovedindgang, hvor talrige pilgrimme foretager bedefald, mens de fremsiger bønner, inden de fortsætter deres rituelle vandring (kora) ad en fastlagt rute rundt om templet. Efter Jokhangtemplet besøger vi også Ani Tsangkung-nonneklostret, hvor omkring 100 nonner bor. Ani Tsangkung er det eneste aktive nonnekloster i Lhasa. Vi får et sjældent indblik her, da vi nu bliver inviteret indenfor for at få en smagsprøve af den traditionelle tibetanske smørte. Midt på eftermiddagen kører vi til Sera-klostret, der engang var befolket af 5.000 munke, men i dag kun huser nogle få hundrede. Sera er grundlagt i det 15. århundrede, og også dette kloster rummer adskillige vigtige undervisningssteder, blandt andet den berømte gårdsplads, debat-haven, hvor munkene afholder debat-dueller. Og hvis vi er heldige kan vi overvære munkene praktisere de filosofiske debatter, som foregår meget livligt, og hvor hvert nyt argument bifaldes af kraftige klapsalver. Resten af dagen er afsat til at udforske Lhasas gamle bydel, og vi begynder med Barkhor, området omkring Jokhang-templet, der er samlingsplads for en mængde tibetanske pilgrimme, hvoraf nogle måske har været undervejs i månedsvis. Mange pilgrimme hengiver sig til bønner mens de går og mumler det vigtige mantra om mani padme hum, som er en hyldest til Buddha og betyder hil dig juvel i lotusblomsten, mens de ustandselig drejer deres bedemølle. Andre pilgrimme kaster sig dramatisk ned i glidefald for hvert tredje skridt for at opnå karma og en god reinkarnation efter døden. Munkenes ritualer finder sted mellem et hav af handlende og boder, hvor der især sælges bedeflag, munkekutter og bedemøller men også hverdagsting og meget andet. Barkhor er med andre ord et fantastisk sted at få et indtryk af det gamle Lhasa og en pragtfuld oplevelse af befolkningen. Kvinderne i deres spraglede dragter og tunge smykker af turkis, koral og rav eller elegante kjoler med skarpe læg. Mændene med en ofte tung kofte med ærmer ned til knæene og en sølvbeslået daggert samt et rødt I Sera-klostrets gårdhave, debat-haven, afholder munkene debat-dueller, hvor hvert nyt argument bifaldes af kraftige klapsalver. 13

Det utrolige Potala-palads, Dalai Lamas forhenværende bolig, synes at skyde direkte op fra stenfladerne og klippevæggene. 14

Bydelen omkring Jokhang-templet er en pragtfuld oplevelse med traditionelt klædte pilgrimme og messende munke. bånd om det flettede og oprullede hår. Vi kan slentre rundt blandt farverige boder og gennem de labyrintiske gyder, hvis travle marked tilbyder et sådant udvalg af varer, at selv den mest forvænte rejsende må standse op af og til. Sceneriet forstærkes af det gådefulde syn af traditionelt klædte pilgrimme og messende munke. Det lever på alle måder op til forestillingen om Tibet og her kan man tilbringe timer med at iagttage folkelivet. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. DAG 7 LHASA Potala- paladset Norbulingka eftermiddagen på egen hånd - middag hos lokal tibetansk familie Efter at have spist morgenmad på hotellet, skal vi i dag opleve det bedst kendte ikon i Lhasa det utrolige Potala-palads, Dalai Lamas forhenværende bolig. Her kommer de gamle tibetanske arkitekters evner virkelig til udtryk gennem de glitrende hvide mure, som synes at skyde op direkte fra stenfladerne og 15 klippevæggene. Opførelsen af dette op til 13 etager høje bygningskompleks tog omkring 50 år og beskæftigede ca. 8.500 arbejdere og håndværkere. Paladset består af to hovedkonstruktioner, den ydre hvide bygning, Det Hvide Palads, som i sin tid husede landets administration, og Det Røde Fort, som rummede blandt andet bedesale, gravsteder samt Dalai Lamas bolig. Det Hvide Palads blev grundlagt i 1645 i den store 5. Dalai Lamas regeringsperiode, og Det Røde Fort blev fuldført i 1694, 12 år efter denne Dalai Lamas død. Gennem sit lange og brogede liv har paladset haft mange forskellige funktioner, for eksempel fort, kloster og residens for Dalai Lama. Den nuværende 14. Dalai Lama, hvis titel er båret gennem århundrederne i en ubrudt række af reinkarnationer, har levet i eksil i Indien siden kinesernes invasion af Tibet i 1959. Om formiddagen skal vi også besøge det store Norbulingka-kompleks vest for byen, hvor adskillige Dalai Lamaer har tilbragt sommermånederne. Den nuværende Dalai Lama foretrak ofte at bo her frem for at tilbringe tiden i Potala-paladsets kolde, afsondrede værelser. Den 14. Dalai Lamas palads ligger midt i Norbulingka-komplekset, og der synes kun at være foretaget få ændringer, siden han flygtede til sit eksil i Indien. De fleste af hans private gemakker er åbne for publikum, som altid inkluderer en stadig strøm af tibetanske pilgrimme, der kommer for at ære deres leder i eksil. Den 13. Dalai Lamas palads, som ligger i udkanten af Norbulingka, er også åbent for publikum. Efter besøget i Norbulingka er der efter frokost mulighed for at gå på eventyr på egen hånd. Vores rejseleder står naturligvis til disposition og er gerne behjælpelig med at arrangere yderligere udflugter. Yderligere udflugter er ikke inkluderet. Om aftenen besøger vi som noget helt særligt en lokal familie, der byder på aftensmad bestående af traditionelle tibetanske retter. Her vil der være mulighed for at spørge værterne om alt mellem himmel og jord, så man kan blive klogere på den almindelige tibetaners hverdag. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

DAG 8 LHASA Udflugt til Ganden-klostret øst for Lhasa Dagens udflugt går til det store Ganden-kloster, der ligger smukt på en klippetop i en dal sydøst for Lhasa. Det imponerende kloster tilhører Gelugpa-sekten (gulhattene), hvis åndelige leder er Hans Hellighed Dalai Lama. Hans lederskab betød, at klostret har været genstand for kinesernes opmærksomhed gennem årene, og under Kulturrevolutionen blev det voldsomt skadet, da rødgardister ødelagde en stor del af de oprindelige bygninger og plyndrede den guld- og sølvbelagte chorten (stupa), som indeholdt resterne af sektens grundlægger, Tsongkhapa. Klostret har gennemgået en omfattende restaurering og huser i dag omkring 450 munke. Hovedværket i selve tempelkomplekset er det storslåede Serdung Lhakhang, mens Sertrikhang højere oppe ad bakken huser Tsongkhapas gyldne trone. Den taske, som i dag hviler på tronen, indeholder interessant nok den nuværende Dalai Lamas gule hat. Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokostmadpakke. DAG 9 LHASA YAM- DROK-SØEN - GYANTSE Pilgrimsfærd til Yamdrok-søen, udflugter og overnatning i Gyantse I dag skal vi ud på nye eventyr og se andre sider af Tibet, idet vi de næste par dage skal overnatte i henholdsvis Gyantse og Shigatse. Vi tjekker ud fra hotellet, men kan nøjes med at pakke en mindre taske til de næste par dage, da den store bagage kan opbevares på hotellet i Lhasa. Vi starter med en udflugt til den smukke sø Yamdrok Tso. Vi kører sydpå ud af Lhasa og gennem de altid fascinerende bjerge til søens nordlige ende, der ligger ca. 100 km fra Lhasa. I Tibet bliver søer ligesom bjerge betragtet som hellige boliger for guder, der beskytter os. Yamdrok er en af fire særligt hellige søer i Tibet, som mange tibetanere inklusiv Dalai Lama rejser på pilgrimsfærd til. Søen æres som en lykkebringer og betragtes som en del af den tibetanske nations livsånd. Det siges ligefrem, at hvis søen tørrer ud, vil Tibet ikke længere være beboelig for mennesker. Søen dækker et areal på 621 km 2 og man kender ikke dybden, der tilsyneladende aldrig er blevet målt. Der findes masser af fisk i søen, og der fiskes kommercielt for at forsyne blandt andet markedet i Lhasa med friske fisk. Flere af søens øer bruges til græsning af de lokale kvægavlere og i den vestlige ende ligger Tibets største hydroelektriske anlæg, der producerer strøm til området. Eventyrlige Tibet ligger gemt af vejen bag høje bjerge. En yak okse græsser fredeligt og i baggrunden ses Yamdrok-søen. 16

I Gyantse besøger vi byens bedst kendte bygningsværker, nemlig det flotte Pelkor Chode-kloster med Kumbum-stupa en. Vi bruger en times tid herude for at nyde den utrolige udsigt over søens turkisblå vand med de omgivende grønne bjerge, og vi spiser en medbragt frokost ved søbredden. Herefter fortsætter vi videre mod Gyantse og vejen fører os over det høje Karola pas på 5.010 meter. Her ser vi nærmere på den imponerende Karola gletsjer, en af de tre største gletsjere i den tibetanske region, førend vi kører det sidste stykke videre ned til Gyantse. Gyantse var i sin tid Tibets tredjestørste by, efter Lhasa og Shigatse. Trods et vist kinesisk præg har byen stadig en dejlig gammeldags udstråling, og det er en fin oplevelse at slentre gennem den næsten uberørte tibetanske bydel. Ved ankomsten besøger vi byens bedst kendte bygningsværker, nemlig Pelkor Chode-klostret med Kumbum-stupa en. Kumbum en er først og fremmest en pagode, en chorten, og er slående selv på afstand. Hele den øvre del er forgyldt og glitrer i solen, mens resten af bygningen er hvid eller malet i livlige farver. På nært hold kan man se at der på kuplen er malet to store gådefulde øjne, som giver bygningen personlighed og tilstedeværelse. I sin mageløse bog Secret Tibet omtaler den italienske forfatter og opdagelsesrejsende Fosco Maraini, som besøgte Tibet sammen med Guiseppe Tucci lige før den kinesiske invasion af Tibet i begyndelsen af 1950 erne, Kumbum en som:... et fristed, ikke kun for troende, men for hele menneskeheden, for de mennesker fra alle tider og alle lande, som tror på skønheden og bøjer sig for inspirationens mystik. Efter dette besøg kører vi til hotellet og efter en god middag på hotellet går vi til ro for natten. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. 17 DAG 10 GYANTSE - SHIGATSE Gyantse Dzong, besøg hos tibetansk familie, kørsel til Shigatse, besøg til Tashilunpoklostret og lokalt marked Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet, da vi i dag fortsætter videre til Shigatse. Forinden besøger vi dog det gigantiske fort Gyantse Dzong, som ligger højt til vejrs på en klippetop i udkanten af byen. Fortet er ikke et klosterkompleks, men alligevel et besøg værd, da udsigten herfra ud over byen og dalen er storslået. Herefter tager vi ind forbi en lokal tibetansk familie og hilser på, hvorefter vi spiser frokost. Vi sætter nu kursen mod Shigatse og kommer på en flot tur tværs over det tibetanske plateau. Vi kører langs Nyang Chu-floden forbi vinkende børn og yakokser spændt for ploven. Undervejs kan man reflektere over at bjergene, sletterne, floderne, ja et-

Tashilunpo-klostret er grundlagt i år 1447 og er ét af de få klostre, som stort set forblev uberørt af Kulturrevolutionen. 18

På vej fra Shigatse tilbage til Lhasa kører vi langs den højest beliggende flod i verden, den smukke Yarlung Tsangpo-flod. hvert vandløb for tibetaneren kan have en åndelig eller en helbredende kraft. De mener at en pilgrimsrejse til disse områder indgiver magiske kræfter til et kommende liv, eller kan kurere sygdomme i dette. Inden vi når frem til Shigatse gør vi et stop hos en tibetansk familie ude på landet, hvor vi får en introduktion til hvordan den tibetanske traditionelle Tsampa tilberedes. Tsampa er oftest baseret på bygmel og indtages typisk sammen med tibetansk smørte. Shigatse er den næststørste by i Tibet og består dels af en moderne bydel, dels af et fornøjeligt hultertilbulter konglomerat af klostre og dzongs, som udgør det gamle tibetanske kvarter af byen. Shigatse er mest berømt for det umådelige Tashilunpokloster, som er grundlagt i 1447 og ét af de få klostre, som stort set forblev uberørt af Kulturrevolutionen. Det er residens for Panchen Lama, der regnes for Tibets andenvigtigste inkarnation. Vi besøger det store tempelkompleks, et virvar af kapeller, helligdomme og sale, forbundet af gange og stejle trapper fulde af mystik. Midt i klostret findes en stor plads, hvor der engang blev opført religiøse forestillinger og danse. Ved siden af denne plads er Tashilhunpos hovedsal, hvor vi måske, hvis vi er heldige, kan overvære munkenes messen. Vi aflægger besøg i denne mørke, stemningsfulde sal og dens mange sidealtre, såvel som i en markant rød bygning ved navn Jamkhang Chenmo, som huser en massiv men romantisk 27 meter høj statue af Maitreya Buddha ( Den Fremtidige Buddha ). Den blev opført under den 9. Panchen Lama i 1914 og er en af de største statuer i Tibet. Herefter aflægger vi besøg til et lokalt marked, hvorefter vi spiser aftensmad. Vi tjekker ind på hotellet og går til ro, mætte af dagens oplevelser. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. 19 DAG 11 SHIGATSE - LHASA Kørsel tilbage til Lhasa, tid på egen hånd og traditionel tibetansk middag med danseshow Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og kører tilbage til Lhasa. Vi kører langs den højest beliggende flod i verden, nemlig den smukke Yarlung Tsangpo-flod, en del af Brahmaputra-floden som løber hele vejen igennem Tibet. På vejen spiser vi frokost på en lokal restaurant. Ved ankomsten til Lhasa tjekker vi ind på hotellet, hvorefter vi har lidt tid på egen hånd. Rejselederen står naturligvis til rådighed. Om aftenen tager vi behørigt afsked med Tibet idet vi denne sidste aften oppe i højderne mødes til en traditionel tibetansk middag, hvor der opføres en danseforestilling til ære for gæsterne. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

Tibetansk pilgrim på vej ud fra Pelkor Chode-klostrets Kumbum-stupa i Gyantse, som vi også aflægger et besøg. 20

Tibet er rig på smukt beliggende buddhistiske templer, en fantastisk kultur og store bjerge under en klar, blå himmel. DAG 12 LHASA GONG- GAR CHONGQING Kørsel til Gonggar og fly til Chongqing - afskedsmiddag Efter en tidlig morgenmad siger vi farvel til Lhasa og begynder den lange rejse hjem. Nu er der nemlig afgang med bussen til lufthavnen i Gonggar, som vi når efter nogle timers buskørsel. Senere på formiddagen må vi desværre sige farvel til det fascinerende og eventyrlige Tibet og flyve ud fra plateauet tilbage mod Chongqing i Kina. Det har været en overvældende rejse og det er nok ikke så dårligt at vi overnatter og spiser en afskedsmiddag i Chongqing inden vi den følgende dag flyver hjem til Danmark. Sjælen har stor betydning i Tibet og vi skulle jo gerne have vores egen med hjem igen. Med afskedsmiddagen får vi i hvert fald sat et behørigt punktum på en helt forrygende rejse. Der er denne dag inkluderet morgenmad og afskedsmiddag. DAG 13 CHONGQING - KØBENHAVN Hjemrejse til København via Helsinki Efter en tidlig morgenmad kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. Efter en begivenhedsrig uge med utroligt mange oplevelser bliver det rart at komme 21 hjem og fordøje de mange spændende indtryk. Og så må vi håbe at der er plads i kufferten til ikke kun oplevelser, men også vores indkøbte minder. Hjemrejsen foregår atter med flyselskabet Finnair og igen flyver vi via Helsinki på vores vej tilbage til København. Tiden om bord på flyet kan bruges til at hvile ud og fordybe os i de gode rejseminder, inden vi igen møder vores vante dagligdag derhjemme. Flyet lander i København om eftermiddagen eller tidlig aften dansk tid. Der er denne dag inkluderet morgenmad, samt fortæring ombord på flyet fra Chongqing til Helsinki.

Vi får et unikt indblik i tibetanernes dagligdag... Vi besøger lokale familier og farverige markeder... Vi ser hvordan munkene lever når vi besøger Tibets mange templer og klostre, både i og udenfor de større byer... Vi får måske også tid til et spil kinesisk skak eller mahjong... Og vi ser hvordan tibetanerne lever helt ude på landet. 22

På Det Tibetanske Plateau forsøger vi at besøge nogle af områdets bønder og ser deres dagligdag på udflugten til Ganden-klostret. Forbehold & ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter Når man tager billeder i Tibet kræver det ekstra tålmodighed, for der følges med. hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travels Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. 23

KONTAKTINFORMATION DaGama Travel Ryesgade 5. 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 Fax: +(45) 3638 0020 E-mail: info@dagama-travel.dk Web: www.dagama.travel CVR-nr. 32934854 Rejsegarantifonden 2250 Danmarks Rejsebureau Forening