Ishøj Kommune Klima- og energiguide Få inspiration og energi til mere Ishøj Kommune
Investér i din bolig - det betaler sig..! Indhold Forord... side 3 Kom godt i gang... side 4 5 Isolering... side 6 7 Vinduer og døre... side 8 9 Fjernvarme... side 10 11 Naturgas- og oliefyr......................... side 12 13 Solenergi... side 14 15 Varmepumper... side 16 17 Regnvand... side 18 21 Finansiering og byggeriets regler.............. side 22
3 Omfavn miljøet i Ishøj Ishøj er grøn og blå. Vi er byen ved vandet og landet. Her er naturen for alle, og det er vigtigt, at vi bevarer den bedst muligt. En bæredygtig kommune skaber velstand og velvære. Bæredygtige bygninger, boliger, virksomheder, grønne områder og projekter holder i mange generationer. Det skaber en attraktiv kommune, som flest muligt har glæde af. I 2009 underskrev Ishøj Kommune en klimaaftale, hvor vi forpligter os til at reducere vores CO 2 -udslip med 3% om året frem til 2025. Aftalen gælder kommunen som virksomhed, men samtidig vil vi gerne opfordre alle til at give en hånd med i ambitionen om en mere klimabevidst hverdag. Denne klima- og energibrochure skal inspirere dig til at gå i gang med energirenovering og klimasikring af din bolig. Vi giver dig gode råd om, hvordan du isolerer boligen, udnytter dit fjernvarmeanlæg, gas- og oliefyr optimalt. Du får også tips til, hvordan du benytter vedvarende energi i din bolig, samt hvordan du klimasikrer boligen mod de stigende regnvandsmængder. Så er du er godt forberedt, når du skal ind hente tilbud og snakke med håndværkere. God fornøjelse..! Ole Bjørstrup Borgmester Med venlig hilsen Ole Bjørstrup, Borgmester
4 Få en klimaog energivenlig bolig De fleste kan se idéen i at energirenovere deres bolig for at spare penge og for evt. at forbedre boligens indeklima. Men det kan til gengæld være svært at finde ud af, hvor man skal starte, hvis energiforbruget skal begrænses bedst muligt. Tænk klimaskærm først. Boligens klimaskærm er alt det, der holder varmen inde, dvs. tag, ydervægge, vinduer og døre. Du får intet ud af at investere i grønne energikilder som f.eks. solfangere, hvis varmen bare fosser ud. Den optimale energirenovering af en bolig er individuel. Start med boligens energimærke, hvor du kan se en vurdering af bygningens energimæssige tilstand. Hvis du ikke kan finde energimærket på www.boligejer.dk, kan du overveje at få en energikonsulent til at udarbejde et. Boligen skal have et energimærke, hvis den skal sælges eller udlejes. Sæt i gang..! Lav en plan for din energirenovering, så du får mest ud af dine investeringer Udskift vinduer og døre Isolér hulmur, ydereller indervægge Afled regnvandet på egen grund med en fa skine, regnbed, grønt tag, regntønde/-tank eller regnvenlig belægning
5 links Etablér jordvarme, luft-til-vand- eller luft-til-luftvarme pumpe www.ishoj.dk/selvbetjening Her kan du søge om byggetilladelse eller anmeld dit byggeri. www.maerkdinbygning.dk Her kan du læse alt om energimærkning, priser og energikonsulentfirmaer i nærheden. Opsæt solceller/ solpaneler www.bolius.dk og www.energibolig.dk Her kan du finde rådgivning og inspiration til energiforbedringer og vedvarende energi. www.ens.dk Her finder du nyttig information om energi og lovgivning fra Energistyrelsen. Udskift oliekedel eller ældre gasfyr med nyt kondenserende gasfyr Erstat cirkulationspumpe med en a-pumpe Isolér loft og skunk www.bygningsreglementet.dk Her kan du læse de gældende energikrav til ombygninger og renoveringer. www.ishoj.dk Se mere om byggeri og regler i din kommune her. www.bbr.dk Her kan du læse om din bolig, og hvor du kan blive klogere på areal, installationer, vand- og afløbsforhold, ydervæg- og tagmateriale og meget mere. Installér højvandslukke, pumpebrønd eller omfangsdræn og hold vandet ude af kælderen Renovér og efterisolér taget? Hvad så nu.. Læs mere inde i brochuren
6 regler Vær opmærksom på eventuelle krav til boligens udseende i lokalplanen, servitutter el. lign. samt regler om afstand til skel i Bygningsreglementet. dampspærre Husk at montere en dampspærre i din bolig. Det er en form for membran, som sikrer, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem hussets vægge og tag. Dampspærren skal være tæt og rigtigt monteret. cm Du kan ikke anvende for meget isolering, men de første 30 50 cm giver større besparelse end de næste mange meter. Det giver ofte mest at efterisolere taget. Det kan samtidig være besværligt at efter isolere især gulvet, og derfor er det ved nybyggeri en god idé at isolere godt fra start, da der ikke er mange ekstraudgifter til ekstra gravearbejde og isolering. termografi Afslør kuldebroerne med en termografisk undersøgelse, der viser temperaturforskellene og steder med stort varmetab. Få en professionel termograf til at stå for undersøgelsen eller lån/lej et termografisk kamera via relevante leasingfirmaer på internettet.
ISOLERING 7 Find boligens ømme punkter Kuldebroer er områder i boligen, hvor varmen har lettere ved at slippe ud og kulden ind. Kuldebroer kan resultere i træk og skimmelsvamp. En tættere bolig giver dermed øget komfort, en lavere varmeregning og værdiforøgelse af boligen. udluftning Jo tættere bolig, jo større behov for udluftning. Luft ud 5 10 min. 2 3 gange om dagen året rundt. Du kan evt. installere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som automatisk sørger for et godt luftskifte. Vær opmærksom på, at helt nye og tætte huse har et stort behov for luftskifte. Du kan bl.a. efterisolere tag, loft, skunkrum, yder- og indervæg, gulv, kælder, sokkel, fundament og tekniske installationer. Der findes flere forskellige isoleringsmaterialer. Det mest anvendte er mineraluld. tagrenovering Hvis du overvejer at renovere dit tag, kræver Bygningsreglementet, at du også efterisolerer, hvis det kan betale sig. www.rockwool.dk og www.isover.dk Her kan du med enkle værktøjer beregne gevinsten ved at efterisolere. www.bolius.dk/alt-om/isolering Få her inspiration til al slags isolering. links www.energihjem.dk/tips-og-raad/isolering Læs om forskellige former for isoleringsmaterialer. www.bygningsreglementet.dk I bilag 6 kan du læse mere om rentable efterisoleringer.
8 kernetræ energiglas Hvis karm og ramme i de eksisterende vinduer er i god stand, kan det ofte betale sig kun at skifte selve ruden ud med energiglas. Vælg vinduer med kernetræ. Kerneområdet, det midterste af en træstamme, er modnet træ, som ikke længere kan suge saft til træet. Det kan derfor ikke opfugtes og bliver derfor ikke udsat for råd- og svampeangreb udluftning Vælg vinduer, hvor du kan justere mængden af frisk luft igennem specielle udluftningsriste/ ventiler i vinduesrammen. stil Vær opmærksom på, at dine nye vinduer og døre skal passe til boligens stil.
VINDUER OG DØRE Luk varmen inde 9 Det er ofte vinduer og døre, der er skyld i boligens største varmetab. Du kan enten bevare og istandsætte dine vinduer og blot udskifte glasset eller i nogle tilfælde vælge at udskifte hele vinduet. værdi Investér i vinduer med en lav U-værdi, dvs. lavt varme tab, og vinduer med høj G-værdi, dvs. vinduets evne til at lade solens stråler strømme ind. www.energivinduer.dk Beregn hvor meget du kan spare ved at skifte til energivinduer. www.bygningsreglementet.dk Her kan du læse om de krav der er, når du udskifter vinduer. www.tinglysningsretten.dk Se om din ejendom har tinglyste deklarationer. www.mitindeklima.dk Kontrollér dit indeklima her. links
10 trykket Aflæs trykket i ekspansionsbeholderen. Det skal normalt være 1,5 2 bar. Er trykket for lavt, vil der komme luft i radiatorerne i stedet for vand. Vær særligt opmærksom ved huse i flere etager. tjek Lav en aftale med en aut. el-installatør, der tjekker, om dit anlæg passer til din bolig og familiens adfærd. Dansk Fjernvarme anslår, at 25 50% af den samlede varme udgift er bestemt af vaner og adfærd. pligt I de områder, hvor der er fjernvarme, er der ofte tilslutningspligt, så du ikke kan skifte opvarmningsform. rådgivning Du kan modtage gratis energi rådgivning fra dit varme værk med tips til, hvor og hvordan du kan spare på dit energiforbrug. pumpe Bruger din cirkulationspumpe mere end 50 watt, eller reguleres den via håndtag eller tre trin, bør du udskifte den til en A-mærket cirkulationspumpe. En A-mærket pumpe tilpasser sig boligens svingende behov. udskiftning Sørg for, at dit fjernvarmeanlæg er dimensioneret efter din bolig.
FJERNVARME Kom lunt igennem vinteren 11 returvarme Mange fjernvarmeværker kræver gebyr, hvis de får vandet retur med en for høj temperatur. Udnyt derfor fjernvarmen, før du sender den retur. På din varme regning kan du se, om du betaler ekstra for dit returvand. Fjernvarme er billigere end opvarmning med gas, olie og el. En stor del af fjernvarmen stammer fra overskydende el-produktion fra kraftværker, afbrænding af affald og spildvarme fra industri. Fjernvarme er varmt vand, der bliver fordelt til boligerne via et rørsystem. Inde i boligerne deles vandet i to rør, et til opvarmning og et til varmt vand. Når fjernvarmevandet har afgivet sin varme, sendes det retur til fjernvarmeværket. links www.byggeriogenergi.dk/energirigtig-varmeinstallation Få her gode råd om udskiftning af kedler, beholdere og units samt konvertering til anden opvarmningsform. www.energitjenesten.dk/fjernvarme.html Her finder du nyttig information om god fjernvarme. www.boligejer.dk/varmeanlaeg Her kan du læse om et optimalt indstillet varmeanlæg.
12 oliefyr Olie er en af de varmekilder, der belaster miljøet mest. Hvis der ikke er andet alternativ, er det vigtigt at vælge en kondenserende kedel. Fra 2013 må oliefyr ikke installeres i nyopførte boliger. Fra 2016 må oliefyr ikke installeres i de boliger, der i stedet kan få naturgas eller fjernvarme. kedel Skift din gaskedel ud med en A-mærket kedel og sørg for, at den passer til din bolig. Hvis kedlen er for stor, bliver brændslet ikke udnyttet effektivt. anmeldelse Husk at anmelde installation eller udskiftning af en gaskedel til dit gasselskab. Du skal også både anmelde og afmelde din olietank til Ishøj Kommune. Oplysningerne registreres i BBR. frit valg Husk, du kan frit vælge dit naturgasselskab
NATURGAS- OG OLIEFYR Fyr op for varmen 13 Naturgas løber i gasnettet ud til forbrugerens gasfyr, hvor gassen antændes. Afbrændingen opvarmer brugsvand og vand til husets radiatorer. Et oliefyr brænder olie af og bruger varmen derfra til at opvarme. Naturgas udleder ved forbrænding 25 30% mindre CO 2 end olie og 40 50% mindre end kul. links www.gasprisguiden.dk Her kan du sammenligne priser på naturgas. solvarme Kombinér dit gasfyr med et solvarmeanlæg, så du begrænser dit gasforbrug til varmt vand. Om sommeren kan du slukke for fyret og stadig have varmt vand. www.ishoj.dk/selvbetjening Anmeld/afmeld her dit oliefyr til Ishøj Kommune. www.energisparesiden.dk Se om du kan få tilskud til at skifte din olie- eller gaskedel. www.gasidithus.dk Her kan du læse mere om gas. gaspro.dgc.dk Find den rette naturgaskedel til din bolig her.
14 regler Som udgangspunkt skal du ikke søge tilladelse til opsætning af solceller og -fangere på private boliger. Du skal dog søge tilladelse, hvis anlægget placeres på terræn. Der kan være bestemmelser i lokalplanen, der kræver dispensation fra Ishøj Kommune. Hvis du er i tvivl, kontakt da kommunen. naboer Husk at installationen ikke må kunne genere dine naboer med evt. skinnede blank overflade. vægt Få en fagmand til at kontrollere, om husets tag kan bære solceller eller -fangere. salg af strøm For nye solcelleanlæg afregnes produktion og forbrug på timebasis. Den strøm, du ikke selv bruger, aftager energinet.dk til en fast pris de første 10 år. placering Husk at anlægget ikke skal ligge i skygge. Solceller og -fangere er mest effektive, hvis de vender mod syd og har en hældning på 45. tilslutning Solcelleanlægget skal tilsluttes el-nettet af en aut. elinstallatør.
SOLENERGI 15 Det er i dag et vejr et solskinsvejr Solceller producerer elektricitet ved hjælp af moduler, som er nemme at installere og bruge. Solfangere optager varme fra solen, som overføres gennem rør til boligens varmtvandsbeholder. Anlæggene sidder ofte på taget, men de kan også integreres i tag, facade og vinduesglas, eller placeres på jorden. Solenergi er forholdsvis dyr i anlægsudgifter, men billig i drift. forsikring Orientér dit forsikringsselskab om dine nye solceller og/eller -paneler. www.bolius.dk Læs her nyheder, fakta og gode råd om solceller og solvarme. links www.byggeriogenergi.dk Find her de rette energiløsninger, når du skal etablere solvarme. www.kso-ordning.dk Tjek her dit anlæg. www.energinet.dk Se her reglerne for afregning af el.
16 fritidshuset Installér en luft-til-luft-varmepumpe i dit fritidshus og/eller el-opvarmede hus eller som supplement til en anden varmekilde f.eks. brændeovn. Vælg evt. en varmepumpe, der kan vendes om, så du også kan få aircondition i dit fritidshus. isolering Isolér boligen før du installerer en varmepumpe. Du får den bedste virkning og største besparelse i en tæt bolig. støj Vær opmærksom på placeringen af udedelen til din luft-til-vand-varmepumpe, da den kan støje. Støjen er normalt ikke hørbar, hvis døre og vinduer er lukkede, men undgå at placere den under f.eks. soveværelsesvinduet eller på terrassen. tjek Et jordvarmeanlæg skal kontrolleres mindst én gang årligt af en autoriseret montør. jordareal Hvis du vil installere en jord-til-vand-varmepumpe, skal du tjekke, at jordarealet kan rumme slangerne i den fornødne dybde og længde Et traditionelt enfamiliehus kræver et ude areal på 450 til 700 m 2 i en dybde på ca. 1 m.
VARMEPUMPER God varme fra luft og jord 17 Med en varmepumpe kan du udnytte varmen fra jord og/eller luft til at opvarme din bolig. Varmepumper bruger strøm, men yder langt mere energi, end de forbruger. Der findes tre slags varmepumper: En jord-til-vand-, en luft-til-vand- og en luft-til-luft-varmepumpe. Jordvarmepumper og luft-til-vand-varmepumper er de mest effektive og ideelle til helårshuse. regler Når du etablerer en jord-til-vand-varmepumpe, skal du søge tilladelse hos Ishøj Kommune, og du skal huske at færdigmelde det. Du behøver ikke tilladelse til øvrige varmepumper, men vær opmærksom på krav til afstand og støjniveau. Husk altid at følge Bygningsreglementet. links www.ens.dk/forbruger/varme/varmepumper Her kan du læse om de tre forskellige typer varmepumper. www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/varmepumper Her kan du læse om fordele og ulemper ved varmepumper. www.vp-ordning.dk Tjek varmepumpens kvalitet. www.elpristavlen.dk Læs om og sammenlign elforsyninger i dit område.
18 grønt tag Et tag med planter som tagbelægning, ofte græs eller stenurter. Det kan optage op mod halvdelen af den regn eller nedbør, der falder på taget, og dermed aflaste kloakken. Husk at undersøge, om boligens bærende vægge og tagkonstruktion kan bære et grønt tag, samt om der er servitutter, lokalplan el. lign. som taler imod grønt tag som tagmateriale. regnvenlig belægning F.eks. grus, perlegrus, granitskærver, græsarmeringsnet eller sten og fliser med hulrum til græs, der lader vand trænge igennem og nedsive frem for at løbe til kloak. regntønde En tønde, der kobles på nedløbet og opsamler regnvand til havevanding, bilvask m.m. Tønden skal tømmes, før frosten sætter ind, eller graves ned i en frostfri dybde. regnvandstank En underjordisk kældertank, hvor regnvand fra tag og overflader opsamles og sendes via en automatisk pumpe til dit toilet og vaskemaskine. Da regnvand indeholder mindre kalk, får du mindre behov for vaskemiddel og kalkfjerner og mindsker slid på din vaskemaskine. regnbed Et beplantet bed af f.eks. stauder, buske og prydgræsser. En rende eller fordybning leder regnvandet hen til bedet, hvorfra vandet langsomt siver ned til undergrunden. Det skal anlægges et lavt sted mindst 5 m fra hus og skel. www.klimatilpas.nu Få et gratis klimatjek og find ud af, hvordan du beskytter din bolig bedst muligt. www.laridanmark.dk og www.klimatilpasning.dk Få mere information om metoder, lovgivning og tilladelser. faskine En kasse eller hulrum i jorden fyldt med sten el. lign., som regnvand fra taget ledes hen til. Den fungerer som et midlertidigt depot for vandet, der langsomt siver ned i undergrunden uden om afløb og kloak. links www.ditregnvand.dk Se mere om, hvordan du anlægger et regnbed, en regnvenlig belægning eller et grønt tag.
REGNVAND 19 Lokal anvendelse af regnvand Du kan selv anlægge en faskine eller et regnbed, men vær opmærksom på, at der kan være områder, hvor det ikke er lovligt. En faskine eller et regnbed må ikke placeres i forurenet jord eller tæt på søer, vandløb og drikkevandsboringer. Derfor skal du have nedsivningstilladelse fra Ishøj Kommune. Se mere i Ishøj Kommunes Spildevandsplan. Skal dit nedsivningsanlæg have overløb til kloak, skal du også have tilladelse til kloaktilslutning, og det skal udføres af en aut. kloakmester. Klimaforandringer vil i fremtiden give flere og kraftigere regnskyl. Det belaster kloakkerne og øger risikoen for oversvømmelse. I Ishøj Kommune skal vi bl.a. være opmærksomme på den øgede vandstand i Køge Bugt, Store Vejleå og Lille Vejleå. Det stigende regnvand behøver dog ikke kun være til gene. Du kan mindske presset på både grundvandet og spildevandssystemet ved at bruge dit regnvand i stedet for at lede det til kloak.
20 Autoriseret arbejde: Højvandslukke, pumpebrønd og omfangsdræn skal udføres af en autoriseret kloakmester. Priserne varierer fra 8.000 70.000, hvor en pumpebrønd er den dyreste (og mest effektive), og et omfangsdræn er den billigste løsning. Du kan ofte selv gøre meget af arbejdet til et omfangsdræn mht. udgravning og tætning af kælder. Forsikring: Det er ikke alle forsikringsselskaber, der dækker opstigende kloakvand/grundvand. Nogle tilbyder en udvidet dækning. Kig derfor i dine forsikringsbetingelser og husk at informere selskabet om løsninger, du installerer. Tjek også, om du kan få rabat, hvis du klimasikrer din bolig. højvandslukke En slags sluse med to klapper. Under daglig drift passerer spildevandet forbi; ved skybrud (opstemning i kloakken) lukker højvandslukket, så der ikke kan strømme vand ind i boligen. Der må ikke sidde snavs i lukkemaskinen, og det skal derfor renses jævnligt. pumpebrønd Kælderens spildevand løber til en pumpebrønd. Når brønden er fuld, pumpes det automatisk ud i kloakken via en eldrevet pumpe. Den skal jævnligt rengøres. omfangsdræn En slags nedgravet tagrende, der ligger langs boligens fundament og ydermur og leder overskydende vand væk til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløb. links www.kaelderguiden.dk Her kan du få gode råd om, hvordan du bruger, sikrer og vedligeholder din kælder bedst muligt. www.forsikringsvejret.dk og www.dmi.dk Her kan du holde øje med skybrud, storm og lynnedslag og tilmelde dig et sms-varsel. Download Forsikring og Pensions app Husets Vejralarm
REGNVAND Undgå vand i kælderen 21 Kældre kan være sårbare over for skybrud og større regnmængder. Enten gennem gulvafløb, afløb ved trappeskakt ned til kælder eller ved toilet i kælderen. Det er ofte billigere at forebygge frem for at reparere. Du kan minimere risikoen for vandindtrængning vha. simple tiltag som f.eks. at rense tagrender, nedløb, brønde og lysskakter og holde fri dem for blade og snavs, så de ikke stopper til. Sørg også for, at terrænet omkring dit hus skråner væk fra huset. Lav alternativt små volde, der leder vandet væk fra de kritiske dele af huset. Du kan reducere risikoen yderligere ved at investere i et højvandslukke, en pumpestation eller et omfangsdræn.
FINANSIERING OG BYGGERIETS REGLER Kom godt i gang 01 Få inspiration i 02 Tjek lokalplaner, 03 Undersøg puljer og 04 Tag kontakt til din 05 Tag kontakt til en 06 Sæt i gang! denne brochure og reglementer mv. på tilskudsordninger på bank og hør om lokal håndværker, læs mere på diverse www.ishoj.dk www.energispare- finansieringsmulig- som kan hjælpe dig links heri siden.dk heder med at lægge en plan for din klimaindsats. Husk du kan få fradrag for udgifter til håndværkerløn. Se mere på Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte. Få fif og idéer til, hvor du kan begynde. www.haandvaerkerfradrag.dk og www.skat.dk
23
4949