Markedsrapport Storbritannien

MARKEDSRAPPORT Markedsrapport Storbritannien Baggrund Storbritannien er det fjerde største danske eksportmarked. Danske virksomheder eksporterede i 2016 varer for ca. 40 milliarder kroner til Storbritannien. Storbritannien er med sine 65 millioner indbyggere og sin beliggenhed på den anden side af Nordsøen et meget interessant marked for danske virksomheder. Briterne stemte i juni 2016 for at træde ud af EU, og landet skal senest være udmeldt af unionen i marts 2019. Det skaber usikkerhed om den britiske økonomi og dermed også om de danske eksportmuligheder. Indtil videre har den britiske økonomi dog klaret sig bedre end ventet efter Brexit-afstemningen, og dansk eksport til Storbritannien steg faktisk i andet halvår af 2016 sammenlignet med året før. De næste år får afgørende betydning for Storbritanniens fremtid. Landet er i tætte forhandlinger med EU om hvilken aftale, der skal træde i kraft, når landet forlader unionen om mindre end to år. Tabel 1: Økonomiske nøgletal for Storbritannien 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Real BNP-vækst (pct.) 1,3 1,9 3,1 2,2 1,8 1,7 Inflation (pct.) 2,4 1,9 0,7 0,5 1,8 3,0 Offentlig budgetbalance af BNP -9,9-5,7-5,8-4,4-3,7-4,0 (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP 85,1 86,2 88,1 89,0 91,0 93,7 (pct.) Betalingsbalancens løb. poster -3,7-4,4-4,7-4,3-4,3-4,1 af BNP (pct.) Arbejdsløshed (ILO) (pct.) 8,0 7,6 6,2 5,4 4,9 4,9 Valutakurs USD:GBP 1,63 1,66 1,56 1,47 1,23 1,20 Kilde: EIU Udgivet af: Dansk Erhverv i samarbejde med EKF Danmarks Eksportkredit

Økonomisk udvikling Storbritanniens økonomi er en af de mest globaliserede økonomier i verden. Storbritannien har de seneste år haft højere vækstrater end de fleste andre vestlige økonomier. Væksten var i 2016 1,8 pct. af BNP, hvilket er lidt lavere end de foregående år. Økonomien har været modstandsdygtig efter folkeafstemningen om at forlade EU, trods forventninger om en kraftig afmatning. Usikkerheden om økonomien er dog stor. Indtil nu har privatforbruget været relativt stabilt, men det ventes, at privatforbruget vil falde som følge af en faldende reallønsvækst. Det britiske pund er faldet kraftigt efter Brexit-afstemningen, hvilket har svækket de britiske forbrugeres købekraft og fået inflationen til at stige fra ca. 0,5 pct. i juni 2016 til ca. 2,7 pct. i april 2017. Hvis inflationen fortsætter med at stige kan centralbanken være nødsaget til at hæve renten, men indtil videre har centralbanken holdt renten lav som følge af udsigterne til lav vækst. Det forventes, at væksten vil være relativ lav de kommende år, indtil der kommer vished om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Der har gennem en årrække været underskud på de britiske statsfinanser, dette har fået den offentlige gæld til at stige til ca. 91 pct. af BNP, hvilket er højt. Der er derfor behov for reformer, der konsoliderer de offentlige finanser. Regeringen har fremlagt en plan, der skal tage fat om landets strukturelle udfordringer, herunder en relativ lav produktivitetsvækst, utilstrækkelig innovation og dårlig infrastruktur. Finansminister Philip Hammond annoncerede i efteråret 2016 en National Productivity Investment Fund, som skal forbedre Storbritanniens boliginfrastruktur og digitale infrastruktur henover de næste fem år. Tabel 2: Storbritanniens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Britiske investeringer i Danmark (beholdning 4. kvartal 2017) Danske investeringer i Storbritannien (beholdning 4. kvartal 2017) Dansk vareeksport til Storbritannien 2017 Dansk tjenesteeksport til Storbritannien 2017 Dansk vare- og tjenesteeksport til Storbritannien 2017 Dansk vareimport fra Storbritannien 2017 Dansk tjenesteimport fra Storbritannien 2017 Dansk vare- og tjenesteimport fra Storbritannien 2017 Danske datterselskaber i Storbritannien 2016 Ja 116,2 mia. DKK 202,7 mia. DKK 53,8 mia. DKK 31,8 mia. DKK. 85,6 mia. DKK. 24,3 mia. DKK. 52,5 mia. DKK. 76,7 mia. DKK. 782 (91.498 ansatte i alt) Kilde: SKAT og Danmarks Statistik Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 2

Politisk udvikling Det politiske system i Storbritannien er bygget op som et topartisystem, da det reelt kun er det konservative parti, The Conservatives, og det socialdemokratiske parti, Labour, som har mulighed for at vinde flertal og danne regering. Det liberale parti, The Liberal Democrats, er det tredjestørste parti, men er dog markant mindre end de to store partier. Parlamentet består af et Over- og et Underhus, hvor Underhuset er den lovgivende forsamling. Parlamentarikerne i Underhuset sidder i perioder på fem år, med mindre der udskrives valg midt i valgperioden, hvilket kræver opbakning fra 2/3 af parlamentarikerne. The Conservatives har siddet på magten siden 2010. Den tidligere premierminister David Cameron valgte at trække sig, efter at briterne imod hans anbefaling stemte sig ud af EU i juni 2016. Briterne har traditionelt været blandt de mest EU-skeptiske lande i unionen, og beslutningen om at forlade unionen kom på baggrund af et ønske i befolkningen om mere økonomisk selvstændighed og større kontrol med egne landegrænser. Siden har den konservative regering været ledet af Theresa May, som tidligere har været landets indenrigsminister og har en lang parlamentarisk karriere bag sig. Den 29. marts 2017 udløste briterne den såkaldte artikel 50, hvorved landet formelt har fremsat sin udmeldelses-begæring over for EU. I henhold til EU-regler skal Storbritannien være udmeldt af EU senest to år efter udmeldelsesbegæringen det vil sige senest med udgangen af marts 2019. I mellemtiden skal Storbritannien og EU forhandle en ny aftale for det kommende samarbejde mellem de to parter. Alle meldinger tyder på, at Storbritannien og EU er meget langt fra hinanden i forhandlingerne. Storbritannien ønsker toldfri adgang til EU-markedet for varer og ønsker samtidig mulighed for at kunne forhandle handelsaftaler med andre lande. Dette strider imod de normale EU-regler, idet lande, der er medlem af toldunionen normalvis ikke kan forhandle handelsaftaler med andre lande uden om EU. Det er samtidigt uafklaret, om Storbritannien kan få fuld adgang til EU s servicemarked, herunder markedet for finansielle services, uden samtidig at tilslutte sig det indre markeds fri bevægelighed. Udenlandske banker udgør ca. 30 pct. af de totale banken-gagementer i Storbritannien, og skatteprovenuet fra City of London, som udgør 11 pct. af statens samlede skatteindtægter, er en væsentlig finansieringskilde for den britiske statskasse. Det er derfor vigtigt for Storbritannien at få adgang til EU s marked for finansielle services. Uanset hvilken aftale de to parter enes om, er det sandsynligt, at de britiske handelsforbindelser med EU vil forblive tætte. Den 18. april 2017 udskrev May valg til afholdelse den 8. juni 2017 tre år forud for tidsplanen. May har ellers tidligere lovet, at hun ikke ville udskrive et tidligt valg. May har begrundet valgudskrivelsen med, at der er uenighed i parlamentet om Brexitforhandlingerne. The Conservatives står stærkt i meningsmålingerne, og et godt valg til May vil styrke hendes forhandlingsposition med EU. Brexit-afstemningen har genlivet diskussionen om Skotlands løsrivelse fra Storbritannien. Skotterne ønsker at blive i EU, men dette vil kræve, at Skotland løsriver sig fra Storbritannien. Skotterne stemte om uafhængighed fra Storbritannien i 2014, hvor 55 pct. stemte nej. Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon har i lyset af Brexitafstemningen ønsket en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed, der skal finde sted i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019. Den britiske regering har indtil videre afvist, at en skotsk uafhængighedsafstemning kan afholdes inden Storbritannien forlader EU. Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 3

Tabel 3: Storbritannien på globale ranglister Forsknings- og udviklingsintensitet (totale investering i pct. af BNP) 18 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 5 (ud af 127) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 8 (ud af 137) Transparency Internationals Corruption by country (efter laveste niveau) 8 (ud af 180) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 7 (ud af 190) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 14 (ud af 190) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) 29 (ud af 190) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) 10 (ud af 190) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) 28 (ud af 190) Kilde: Se kildehenvisning på sidste side Markedsmuligheder Det britiske marked er fortsat et af de vigtigste eksportmarkeder for danske eksportvirksomheder, om end den danske vareeksport til Storbritannien er faldet fra ca. 53 mia. kr. i 2013 til ca. 40 mia. kr. i 2016. I Storbritannien er danske virksomheder kendt for deres kvalitet og knowhow, punktlighed og fleksibilitet. Vedvarende energi Danske eksportører er førende inden for flere typer af vedvarende energi, herunder inden for offshore vindenergi. Storbritannien er blandt de største markeder i verden for offshore vindenergi. Landet har attraktive subsidieordninger til offshore vindenergi, som gør, at vækstmulighederne i sektoren er gode. Sundhedssektoren Det britiske marked for lægemidler er blandt de 10 største i verden. Den britiske regering har ambitioner om, at det skal være lettere at købe lægemidler som håndkøb til selvmedicinering. Hertil kommer, at befolkningens aldring vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer af sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til ældreplejehjem og generel ældrepleje. ICT Det britiske IT-marked er et af de mest avancerede og modne i Europa. Storbritanniens offentlige sektor gennemgår i disse år en større digitalisering, og det britiske marked for offentlige IT-løsninger er det største i Europa. Det giver gode muligheder for softwareleverandører rettet mod offentlige virksomheder. Der er dog en risiko for, at budgetterne til offentlige IT-projekter kan blive reduceret på den korte bane, hvis den britiske økonomi går i stå, indtil der kommer afklaring om forholdet til EU. Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 4

10 største danske eksportvarer til Storbritannien Tabel 4: Overkategorier 1. Kraftmaskiner og motorer 13,6 mia. kr. 2. Metalvarer 3,7 mia. kr. 3. Medicinske og farmaceutiske produkter 3,7 mia. kr. 4. Kød og kødvarer 3,6 mia. kr. 5. Andre transportmidler 2,5 mia. kr. 6. Maskiner og -tilbehør til industrien 2,4 mia. kr. 7. Diverse næringsmidler 2,1 mia. kr. 8. Elektriske maskiner og apparater; tilbehør 1,9 mia. kr. 9. Mejeriprodukter og fugleæg 1,9 mia. kr. 10. Beklædningsgenstande og -tilbehør 1,7 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5: Underkategorier 1. Vinddrevne elektriske generatorer 2,62 mia. kr. 2. Næringsmidler, tilberedte, med indhold af mælkefedt 2,44 mia. kr. 3. Dele til ikke elektriske kraftmaskiner og motorer 1,25 mia. kr. 4. Skinke og stykker deraf, ikke udbenet 996 mio. kr. 5. Jordolie og råolier 661 mio. kr. 6. Kød af tamsvin, udbenet, fersk eller kølet 646 mio. kr. 7. Hæmoglobin, blodglobuliner eller serumglobuliner 639 mio. kr. 8. Kød af tamsvin, salet eller i saltlage 620 mio. kr. 9. Glasfibre, inkl. Glasuld 465 mio. kr. 10. Rejer i lukkede pakninger 430 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 5

Kommercielt klima Storbritannien har et meget godt kommercielt klima, der får en samlet score på 0 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. Storbritanniens banker er velregulerede. EKF kan tage risiko på kreditværdige virksomheder og banker i Storbritannien, og EKF har stillet garanti i forbindelse med dansk eksport til flere sektorer i Storbritannien. Danske eksportvirksomheder kan med fordel kontakte EKF for at høre, hvordan EKF kan hjælpe med finansiering i forbindelse dansk eksport til Storbritannien og de fleste andre lande i verden. s Tabel 6: Modtagere af dansk vareeksport 2017, rangeret 1. 2. 3. Tyskland Sverige Storbritannien 102 mia. kr. 78,5 mia. kr. 53,8 mia. kr. 4. USA 51,5 mia. kr. 5. Norge 42,2 mia. kr. 6. Kina 29,9 mia. kr. 7. Nederlandene 28,1 mia. kr. 8. Frankrig og Monaco 23,4 mia. kr. 9. Polen 20,1 mia. kr. 10. Italien 17,2 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 6

Figur 1: Dansk vareeksport til Storbritannien fra feb. 2017 til feb. 2018 6 mia.kr. 5 4 3 2 1 0 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2: Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Storbritannien fra januar til september 2017 12% 21% 3% 11% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Medicin og andre kemiske produkter Maskiner og transportmidler 53% Færdigvarer og andre varer Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Storbritannien Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 7

Figur 3: Dansk vareeksport til Storbritannien fra 2012 til 2017 mia. kr. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Vareeksport til Storbritannien Tjenesteeksport til Storbritannien Kilde: Danmarks Statistik Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 8

Tabel 6: Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Storbritannien 2013 2014 2015 2016 2017 Jan-Sep. Vareeksport i alt, mio. kr. 53.198,9 48.103,7 39.668,8 40.431,8 36.036,0 Vækst mio. År-t-dato Vækst mio.kr. -6.074,3-5.095,2-8.434,8 763,0 10.540,9 10.540,9 Vækst i pct. -10,2% -9,6% -17,5% 1,9% 41,3% 41,3% Hovedkomponenter i eksporten Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 11.042,6 11.312,3 11.496,1 10.988,1 6.654,4-493,8 - Kød og kødvarer 4.491,6 4.587,5 4.106,3 3.663,1 2.355,7-25,0 - Diverse næringsmidler 2.127,3 2.259,0 2.737,8 2.697,0 1.301,9-456,8 - Mejeriprodukter og fugleæg 1.321,1 1.498,2 1.631,4 1.694,6 1.191,5 131,1 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 736,2 788,6 789,6 793,5 522,7 22,2 - Animalske og vegetabilske materialer 472,6 440,9 449,6 464,3 292,9 6,6 - Træ og kork 53,2 129,0 146,3 189,8 148,3 23,4 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 13.877,8 9.540,0 3.378,8 1.209,1 580,4-270,3 Kemikalier og kemiske produkter 4.612,5 4.585,7 4.849,6 4.633,8 3.658,7 551,4 - Medicinske og farmaceutiske produkter 3.066,4 3.078,0 3.261,2 3.133,2 2.485,7 361,7 - Kemiske materialer og produkter 449,1 463,9 446,2 410,1 326,8 48,3 - Plast, regenerater af cellulose 320,6 306,3 371,6 322,2 226,3 11,3 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 6.180,4 4.394,7 3.485,0 4.323,2 4.130,8 1.486,2 - Metalvarer 3.867,8 2.225,7 1.079,1 1.353,0 2.275,2 1.491,8 - Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer 598,9 670,6 714,7 790,1 524,7-47,1 - Varer af ikke-metalliske mineraler 271,8 318,2 348,8 786,6. 536,2 183,9 Maskiner og transportmidler 11.537,4 11.868,1 9.230,0 12.340,3 16.594,9 9.434,7 - Kraftmaskiner og motorer 4.358,4 4.910,7 2.102,2 4.183,1 10.084,5 7.844,9 - Maskiner og -tilbehør til industrien 2.113,8 2.305,0 2.169,8 2.364,0 1.653,9 162,4 - Elektriske maskiner og apperater 1.924,0 1.292,1 1.241,4 1.583,5 1.314,7 362,1 Færdigvarer og andre varer 4.938,2 5.367,6 6.133,2 5.797,9 3.663,2-241,3 - Diverse forarbejdede varer 1.340,8 1.328,5 1.453,0 1.417,0 772,6-123,8 - Beklædningsgenstande og -tilbehør 1.170,3 1.322,8 1.655,6 1.619,6 1.093,3-47,4 - Møbler 856,6 1.048,5 1.229,9 1.164,3 737,2-77,0 Kilde: Udenrigsministeriet/ Danmarks Statistik Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 9

Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere infosrmation om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk Juni 2017 (tallene er fra Maj 2018) 10