Vi glæder os allerede til sommer!



Relaterede dokumenter
Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2014

FALKEPOSTEN. September

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

April 2011 Nr. 3 årgang 17.

Jule frokost bag tremmer????

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Billedet fortæller historier

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Juni - juli - august 2018

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Vallekilde-Hørve Friskole.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

DREJØ - ØEN MIDT på DEN BLÅ PLANET!

Afslutning d. 31. marts 2014

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Leve Livet. April 2018

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

-og Drejø forbereder sig på en ny sommer..

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

Nyhedsbrev. uge

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

2010 en fantastisk turistsommer - men ekstremt dårligt høstvejr!

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Drejø Festuge gik over al forventning

for Lyne Sogn Januar 2014

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SØNDAG D. 21. MAJ FREDAG D. 19. MAJ LØRDAG D. 20. MAJ

D. 26. maj kl. 10 brændte Vestmarkhuset.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

for Lyne Sogn Juni 2017 Guldkonfirmander Årgang 1967

Stenstrup Plejecenter

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Velkommen - Forældre til forældre

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Rosenbladet Juni - juli 2015

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn August Startopstilling til cykelsponsorløb Indhold: * Familiegrilaften:

Nu stopper Drejøs sidste klokker - automatikken har taget over!

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Hilsen fra redaktionen

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

3 1. å r g a n g - N R M a j. På tur med friluftsholdet. Vil du sejle så tjek bagsiden

ASTERSPOSTEN Juni 2018

Sol, sommer, saltvand, sejlere og 3 super spisesteder

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

November. Nr. 5 Sjællands Motor Veteraner 35. Årgang

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Reception. lørdag d.5.november kl i Borgerhuset.

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Transkript:

Juni 2010 Nr. 5 årgang 16. Vi glæder os allerede til sommer! Denne sommer byder på et væld af musikalske oplevelser. Der er travlhed på øerne - snart står to nybyggede huse klar! Megen varme og sol har der ikke været, men det var ingen hindring for en god dag for en smuk og nykonfirmeret Nadja. 13. maj 2010 Foto: Margit Lolk Vestmarkhuset II holdt rejsegilde den 20. maj Husk i juni: Lørdag den 5. juni kl. 14.00: Mosemøde for parthavere ved Mosen. Lørdag den 19. juni fra kl. 14.00: Jessie Kleemann udstiller på Dalype Kultur. Søndag den 20. juni kl. 10.00: Gudstjeneste i Drejø Kirke. Onsdag den 23. juni kl. 21.00: Skt. Hansbålet tændes ved Brolykkestranden. Tirsdag den 29. juni kl. 19.00: Poul Banks spiller på Nygården. Husk også i juli: Søndag den 4. juli kl. 10.00: Gudstjeneste Fredag den 9. juli: Aften med Lasse & Mathilde Weekenden 15.-17. juli: Skarø Festival Lørdag den 17. juli kl. 19.30: SOMMERFEST Søndag den 18. juli kl. 10.00: Gudstjeneste Søndag d. 25. juli kl. 10.00: Koordineringsmøde Uge 30: Drejø Festuge: Se www.drejo.dk. Tirsdag d. 27. juli: Opera på Gl. Elmegaard Onsdag den 28. juli: Kirkekoncert med Jazz Trio. Onsdag den 28. juli: Festmiddag og Live-band Torsdag den 29. juli: Teater i forsamlingshuset Lørdag d. 31. juli kl. 19.30: Sejlergudstjeneste Foto: Else Hjort Vestmarkhuset II rejser sig af asken. Det første grundmurede hus der er bygget på Drejø siden Drejø Kro & Købmand fra 1972. Foto: Bjarne Skarø Brandvagt er snart klar med ny tilbygning.

DREJØ Posten Bladredaktionen: Layout og ansvarshavende: Else Hjort Nielsen Drejø Skov 1, Drejø, 5700 Svendborg Tlf: 6222 1248. E-mail: skoven1@gmail.com Trykning,: Ursula Weidemann. Forsendelse: Drejø Beboerforening Annoncetegning: Edith Rasmussen Korrektur: Pia Rostrup Næste nummer af Drejø Posten udkommer Mandag den 5. juli 2010. DEADLINE for indlæg: SENEST lørdag den 19. juni 2010 Respekter venligst fristen - vi bruger vores fritid for Jer. Drejø Posten hører under Drejø Beboerforening, og udkommer 10 gange om året. Bladet udkommer ikke i januar og august. Beboerforeningens bestyrelse: Niels Kr. Mortensen: Formand + hjemmesiden Syrénvej 39, Tåsinge, Tlf.: 4034 1830 e-mail: webmaster@drejo.dk Hjemmeside: www.drejo.dk Søren Rask Jensen: Næstformand Drejø Skovvej 15. Tlf.: 6618 4213 Lars Milling: Kasserer + kontaktperson til DP (Ø-repr. i Svdb. Kommune) mail: milling@drejo.dk Drejø Brovej 5. Tlf.: 6168 5843 Hanne Thordsen: Sekretær Drejø Brovej 10. Tlf.: 6221 3511 Jonas Jespersen: Menigt medlem Drejø Brovej 1. Tlf.: 6179 3737 Censur er ikke ønskværdigt, men ethvert indlæg, der involverer personer, bringes side om side med den omhandlende persons besvarelse, såfremt den ønskes. 2 FORENINGS LIV m.m: Drejø Menighedsråd: Edith Rasmussen, formand. Tlf.: 6221 0233 Jette Boiskouv Larson, næstformand. Kirkeværge, Skarø Tyge Blum, sekretær og kontaktpers. Kirkeværge, Drejø Else Hjort Nielsen Ursula Weidemann Hanne Thordsen, Sognepræst og kontakt til kasserer. Bent H. Larsen, kasserer. Drejø Bridgeklub: Edith Rasmussen, formand. Tlf.: 6221 0233 Medlem af Svendborg Kommunes Ældreråd. Margit Lolk: Tlf.: 3054 1373. Mail: margit.lolk@drejo.dk Drejø Sogns LokalArkiv. Sanne Larsen, formand. Tlf.: 2368 5507 Else Hjort Nielsen, arkivleder. Tlf.: 4036 5827 Susanne Jacobsen, kasserer. Astrid Andersen, arkivmedarbejder Marianne Berner, arkivmedarbejder Hjemmeside: www.drejøarkiv.dk Forsamlingshusets bestyrelse: Lisse Steen, formand Tlf.: 2238 5206 Edith Jørgensen, kasserer Bodil Jakobsen Lars Milling Jesper Honoré Havnefoged på Ny Havn: Susanne Jacobsen Havnelaugets bestyrelse for Gl. Havn: Svend Helmer, formand, Tlf.: 4010 4141 Poul Skovgaard, kasserer (Havnefoged på Gl. Havn) Robert Jacobsen Rasmus Hansen Lars Milling Jesper Honoré Jørgen Christoffersen Moselauget: Lauget står for området omkring Mosen, hvor Mosens parthavere mødes hvert år 5. juni kl. 14.00. Oldermand 2009-2010: Johannes Madsen. Museet Gl. Elmegaard : Fond v/ Beth Tolbod Blay. Tlf.: 2362 7117 Hjemmeside: www.gammelelmegaard.dk Ringriderforeningen Spring : Marie Henningsen. Tlf.: 6221 3814 Foreningen står for vedligehold og flaghejsning ved Mindestenen. Ungdomsforeningen: Formand: Ulle Egund: Tlf: 6130 5755 Eneste arrangement: Sommerfest 3. uge i juli.

Information fra Beboerforeningen Vi har ikke haft bestyrelsesmøde efter udgivelsen af sidste blad, men det betyder ikke, at der ikke sker noget. Der har været opstartsmøde i bosætningsgruppen, men det bliver der informeret meget mere om i næste blad. Strandrensningen Langfredagdag gik rigtig fint. Tak til de mange, der deltog. Skt Hansbålet: Som sædvanlig tændes Skt. Hans bålet ved Brolykkestranden kl. 21.00. Haveaffald og andet træ til bålet bedes først køres til bålpladsen i ugen forinden a.h.t. evt. fugle, der kunne tænkes at bygge rede der. Købmanden sælger øl og vand på bålpladsen. Småøernes aktionsgruppe har skrevet til os om samarbejde med lokale ø-foreninger om udvikling af bæredygtige energi-øer. Sammen med en irsk ø-organisation vil aktionsgruppen over to år arbejde med vedvarende energi og energibesparelser på øerne. Til dette samarbejde søger vi nu tre danske øer, som - sammen med tre irske øer - vil lave planer og strategier for omstilling til bæredygtig energi. Seminarer og konsulentbistand: Ideen er at uddanne grupper af øboere til at lave deres egne ø-planer for bæredygtig energi. Resultatet skal være tre danske og tre irske ø-energiplaner. Vi holder seminarer i Danmark og i Irland og bruger energieksperter fra begge lande. I projektet er der desuden mulighed for at få konsulentbistand til arbejdet med energiplaner. Til projektet og samarbejdet har vi søgt støtte hos landdistriktsprogrammet og Indenrigsministeriet. Vi har endnu ikke fået tilsagn om støtte. Projektets indhold og omfang er betinget af, at vi får de ansøgte penge. Foreninger, som vil være med i projektet, skal melde tilbage til aktionsgruppen senest den 8. juni 2010. Morten Priesholm Koordinator, Småøernes Aktionsgruppe. Andre støtteområder Husk at Småøernes aktionsgruppe også støtter virksomheder, som vil udvikle nye produkter, nye ydelser og nye metoder. Målet er, at nytænkning og udvikling skal forbedre indtjeningen og jobskabelsen i øboernes virksomheder. Erhvervsprojekterne skal også bidrage mere bredt til en positiv og bæredygtig udvikling på småøerne. I dette indsatsområde støtter vi også turismeprojekter, som tilbyder kvalitet og nye oplevelser til småøernes turister, og som har afsæt i øernes traditioner, natur og kultur. Når det gælder erhverv, kan der søges støtte til investeringer i f.eks. bygninger og udstyr. Men vi lægger samtidig vægt på, at virksomhederne selv bidrager med en væsentlig del af investeringerne. På grund af EU s støtteregler kan vi ikke støtte projekter i jordbrugssektoren (det primære jordbrug). Se mere på www.aktionsgruppe.dk Festugen Så skal vi snart i gang med sommeraktiviteterne og indsamling til loppemarkedet, som vi opfordrer til andet sted i bladet. Vi forventer en lige så stor opbakning i festugen, som vi plejer at få. Skulle du sidde og holde dig lidt tilbage, fordi du tror, det er et sluttet selskab, tager du helt fejl. Alle, der vil ta en tørn, er velkomne, og vi starter med koordineringsmøde i forsamlingshuset søndag den 25. juli kl. 10:00. Her bliver alle opgaverne koordineret! Ellers bliver det som det plejer med ungdomsfest, som ifølge Kalenderen er den 17. juli. Den 27. juli er der loppemarked, efterfulgt af festaften med live-band, koncerter, sejlergudstjeneste og grill på Gl. Havn, og ind i mellem en lille teaterforestilling. Vi glæder os til sommeren, som vi virkelig har fortjent efter denne lange, kolde vinter. OBS! Husk også at kigge på www.drejo.dk, her er altid sidste nyt, samt Drejø Posten i farve. Læs og husk bagsiden om udlejning og pleje af foreningens effekter! Har du emner til Drejø Posten så skriv, eller tag et billede og send det til Else Hjort. Det kommer ikke af sig selv! Formand Niels I bestyrelsen har vi spurgt Lars Helbro, om han vil være med i et sådant projekt, og det går han nu og tænker på. Men har du en idé, eller brænder du for sådant et projekt, så kontakt bestyrelsen eller Lars. 3

OPRÅB!! Er du samler, stiger bunkerne dig over hovedet, eller truer mand eller kone med at smide dine gamle bøger, gamle klude og gamle fejlkøb på lossepladsen? Så kan problemet løses og oven i købet i en god sags tjeneste. Ryd op og lad beboerforeningen sælge samt score kassen på alt dit gamle og nye guld eller ragelse på loppemarkedet på Drejø-dagene. Sidste år kasserede vi alt, som vi havde forsøgt at sælge i mere end to år i træk. Nu MANGLER der ting bare kom med det. Alt er velkomment. Opsamlingspladsen er Jesper Honorés lade, men kontakt en fra bestyrelsen, så hjælper vi. Hvis du fortryder - kan du altid købe det igen og støtter dermed beboerforeningens arbejde. På forhånd tak Beboerforeningens lopper. 1. maj møde: Igen i år blev der afholdt 1. maj i mosen, og som sædvanlig blev det en rigtig hyggelig eftermiddag med ølkasse, kost og i år også spand, hvis nogen skulle blive svimle på ølkassen. Ordet var frit og stemningen var høj, men der var ikke mange der havde lyst til at bestige ølkassen, Lars Milling holdt dog en kort 1. maj tale. 1. maj i mosen er for nogen år siden startet af Peter Folke, Ove Frahm og Lars Milling. Man kan selv medtage madkurv og drikkelse, men som noget nyt i år kunne der købes pølser og øl til yderst moderate priser. Overskuddet, der ubeskåret går til mosens forskønnelse, blev i år på kr. Xxxxx, udlodning finder sted ved næste afholdte arbejdsdag i mosen. Krumtap i årets arrangement var Sanne Larsen, Beth Blay og Lars Milling. Kh. Lars Brænde til ovnene Det var en kold vinter, og ikke så få syntes som jeg, at brændestakkens størrelse i februar tydede på, at det burde være forår. Nu er det maj, og fyringssæsonen er stadig ikke slut. Alt for mange af os har åbenbart misforstået, at klimaforandringer i mediernes overskrifter er blevet til global opvarmning, så vi tror, at de grå, kedelige, milde vintre er kommet for at blive og blive varmere. Klimaforandringer betyder reelt større uforudsigelighed, forårsaget af global opvarmning. Uforudsigelighed er en skidt ting for en ø-bo, og netop derfor skal vi forberede os, og gøre det bedre end naboen til byggemarkedet. I pagt med tidens trend, og på trods af al global fornuft, indkøbte vi i sidste måned fra Lithauen 52m³ knastørt asketræ i 30cm stykker, pænt stablet i bure á 2m³. Nemt at håndtere og levere. En køretur på godt 1.600km, forudsat returgods, for at levere noget vi har så rigeligt af i Danmark. Tåbeligt ja men det er jo prisen der bestemmer. Robert har værktøjet til aflæsning og viderelevering, og jeg foretog investeringen. Hvad vi ikke selv skulle bruge, var meget hurtigt solgt og leveret på dørtrinnet hos de fastboende på Drejø, som nåede at få tilbuddet. Men efterspørgslen fortsætter som rygterne spredes og nu også til Skarø. Derfor samler vi nu bestillinger og får endnu et træk over, når der er basis for det. Tilbuddet gælder alle, både fastboende og fritidshusejere, på både Drejø og Skarø. Prisen retter sig efter markedet på Fyn, da ekstraomkostningerne til levering på vores øer stort set modsvarer byggemarkedets fortjeneste. P.t. 1750kr. pr. tårn. (= 875,-/m³). Fragtseddelen viste, at 1m³ vejer 461,5kg = ca. 200ltr. Olie, som koster det dobbelte + levering. (Dette er prisen for råvaren. Hvordan du forvalter den (virkningsgraden på din ovn) er en anden sag, som jeg også gerne giver gode råd om;-) Alle er velkomne til at indgive bestilling til undertegnede på tlf. 23 23 93 39 eller lars@stenovne.dk Med venlig hilsen Lars på Nygården 4

Nyheder fra de danske småøer Kære øboere og ø-venner! 22 øer til generalforsamling på Hjarnø Godt 40 øboere, udover Hjarnøs beboere, fra 22 småøer deltager i årets generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Hjarnø. Derudover vil der også være repræsentation fra Folketing og Landdistrikternes Fællesråd. På årets generalforsamling træder Henry Larsen tilbage som formand efter at have arbejdet for øernes sag i 7 år som næstformand og i 20 år som formand. Tunø i fare for at miste sygeplejerske Odder kommune skal spare 50 mio. kr., og det gøres bl.a. ved at fyre 20 af kommunens hjemmesygeplejersker. Og det er planen, at Tunøs sygeplejerskestilling skal nedlægges. Tunø s sygeplejerske fungerer dels som hjemmesygeplejerske og akutsygeplejerske og er finansieret af både kommune og region. På Tunø er de oprørte over planerne, og Tunøs beboerformand, Jørgen Hastrup, udtaler til flere medier, at det vil være et hårdt slag for trygheden på øen, hvis stillingen bliver nedlagt. Aarø inviterer til Ø-lympiade I weekenden d. 18.-20. juni afvikles den 27. ø- lympiade på Aarø. Alle øboere er meget velkomne, fortæller værterne, til en weekend med fodbold, håndbold, volley, petanque og den særlige ø-disciplin Spil uden grænser. Og det hele krydret med en fest lørdag aften. Se invitationen i filen, der ledsager dette nyhedsbrev. Regentparret på ø-hop Vistnok for tredje år i træk, så vælger Dronning Margrethe og Prinsgemalen på årets sommertogter at lægge vejen forbi vores små øer. I år går turen til Femø d. 9. juni, og i det tidlige efterår, den 15. september, så bliver det den lille, fredede ø, Nekselø, der har æren af at være værter ved Regentparrets besøg. Få indflydelse på fremtidens landdistriktspolitik Hvordan skal EU s landdistriktspolitik se ud fra 2013? Det er der ingen, der ved endnu. Hele den europæiske befolkning kan komme med forslag til det, og Fødevareministeriet opfordrer danskerne til at give sit besyv med. Hvad skal bevares, og hvad skal ændres? Fødevareministeriet opfordrer borgere, organisationer, virksomheder, foreninger m.v. til at bidrage til debatten med det, man har på hjerte. Ministeriet giver alle bidrag videre til EU-Kommissionen. Læs mere om, hvordan man giver sit besyv med, via dette link: http://www.landdistriktsprogram.dk/offentlig_debat_ om_fremtidens_landdistriktspolitik.aspx?id=58272 Ny hjemmeside om Fejø-liv På Fejø har de begået en ny flot hjemmeside, eller en weblog, der fortæller om ø-livet på den lollandske ø. En side med øboportrætter, gåde råd om ø-liv, info om foreningsliv og institutioner, og meget mere. Besøg den på www.fejoeliv.dk Kirkeministeriet til Skarø? I den verserende debat om udkantsdanmark og om staten bør flytte offentlige arbejdspladser ud i udkantsområderne, der har Skarø meldt sig på banen med et af de mere uortodokse og humoristiske forslag. Lasse Bekker fra Indflytningsgruppen på Skarø foreslår, at Kirkeministeriet lægges på Skarø. For som han siger: at der i Kirkeministeriet må formodes at være lige langt til den øverste arbejdsgiver, uanset om man befinder sig i udkanten eller i inderkanten af Danmark, og således er netop dette ministerium i vore øjne et optimalt sted at starte udflytningen." Læs mere her: http://www.fyens.dk/article/1589814:svendborg-- Forslag--Lad-Skaroe-faa-Kirkeministeriet Ø-projekter får penge fra Nationalparksundersøgelse Nationalparkundersøgelsen i det sydfynske har uddelt 3 mio. kr. til i alt 17 projekter på Sydfyn. Tre projekter er fra øerne. På Lyø Kultur- og Besøgscenter har man fået 25.000 kr. til en udstilling om ø-lejrjubilæum, Småøernes Fødevarenetværk har fået 300.000 kr. til et projekt om produktion af spiselig tang, og Øhavets Smakkecenter på Strynø har 45.000 kr. til en ny udstilling om øhavets folk. Læs evt. mere her: http://www.nationalparksydfyn.dk/index.php?page=1 10&plugin=_BrugDinStemme&paction=voted Majtræsfester i det sydfynske På Strynø og Avernakø lades der op til den århundrede gamle tradition: At fejre foråret ved at rejse et pyntet majtræ, holde taler og så i øvrigt feste. På Strynø er det allerede d. 15. maj, mens Avernakø fejrer foråret pinselørdag d. 22. maj. Spadestik til nyt beboerhus på Bjørnø Efter et langt og grundigt forarbejde er de nu på Bjørnø klar til at tage det første spadestik til Bjørnø Beboerhus, der skal tjene som samlingssted for såvel Bjørnøs beboere, som de mange der gæster øen. Det indledes med en lille ceremoni, lørdag d. 15. maj kl. 14, hvor øens ældste og yngste beboer i fællesskab vil grave det første spadestik. Bjørnø Beboerforening vil sørge for lidt godt til ganen til gæsterne. Yderligere oplysninger hos Bestyrelsesformand Leif Nysted, telefon: 22 94 67 33 Husk også at tjekke: WWW.AKTIONSGRUPPE.DK for nyheder. Sammenslutningen af Danske Småøer 5

HVERDAG IGEN Når Drejø Posten udkommer, er vi forhåbentlig kommet godt igennem maj måneds utallige arrangementer, så vi nu kan nyde hverdagen igen. Foreløbigt er alt gået strygende. Foto: Margit Og så blev det endelig Nadjas konfirmation, og det var jo en fantastisk dejlig Kristi Himmelfarts begivenhed. Vi (Margit, Susanne, Robert og jeg) blev sejlet til Skarø af Tyge, og ankom lidt før den flagsmykkede Højestene. Og Nadja var så fin i sin kjole og med blomster i håret, og ikke et øje var tørt, da hun med høj, klar stemme sang hele trosbekendelsen alene sammen med præsten. Bagefter var der en gevaldig fest i forsamlingshuset med gaver, taler, sang og dejlig, dejlig mad! Det var en stor oplevelse, og som præst er jeg bare taknemlig for, at jeg fik lov til at være sammen med Nadja til konfirmationsforberedelse i et lille års tid og så konfirmere hende, for det er jo bestemt ikke en hverdagsbegivenhed. Det er nemlig 27 år siden, at der sidst var konfirmation på Skarø. Foto: Else Vi havde et fint 5. Maj arrangement ved Drejø Kirke, hvor omkring 20 mennesker dukkede op med blomster i rødt, hvidt og blåt til den traditionsrige mindesammenkomst ved flyvergraven. Af og til kan man måske godt tænke, om man da skal blive ved med at holde sådan en tradition i hævd, når nu det er så længe siden, den krig sluttede 65 år. Men så længe der er krige i verden, despoter at bekæmpe og unge mennesker der betaler den højeste pris også i vores land i dag, ja så giver det mening at mindes de mange døde igennem den ene, der ligger på vores Kirkegård. Foto: Margit Allerede ugen efter var der Pinsegudstjeneste i præstegårdshaven. Og selvom det var koldt, så trodsede ca. 25 mennesker kulden. Det blev en fin gudstjeneste, og netop som vi efter gudstjenesten stod på dækket og drak sød vin med småkage til, kom pinsesolen frem og varmede os så forårsagtigt. Til gengæld er der ikke den store interesse for at spise sin medbragte mad i haven. Det dropper vi til næste år, så folk kan komme hjem til familie og venner og haven og hvad Pinsen ellers byder på. 6 Og når Drejø Posten udkommer, har vi haft 475 års jubilæum for Drejø Kirke, hvor vi forhåbentligt har set mange af jer og haft en uforglemmelig dag. Og så er det tid til at nyde hverdagen med de helt almindelige gudstjenester, inden det går løs igen i juli med Skarø festival, ø-lejrgudstjeneste d. 14. juli kl. 17.00 i Skarø Kirke og festuge på Drejø med sejlergudstjeneste d. 31. juli. Så indtil da vil jeg sige med Dan Túrell fra digtet: Hyldest til hverdagen : Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt Jeg holder af hverdagen Jeg er vild med den Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen Så indtil næste fest hav en dejlig hverdag! Hanne Thordsen

INVITATION til fernisering på den grønlandske kunstner JESSIE KLEEMANN`s udstilling hos Dalype Kultur i Helnæs Gl. Præstegård Lørdag d. 19. juni 2010 kl. 14 Udstillingen åbnes af Repræsentationschef for Grønland Tove Søvndahl Pedersen og borgmester i Assens Kommune Finn Brunse. Der vil også være mulighed for at møde kunstneren selv. Travlhed i Drejø Airport Weekenden den 8.-9. maj var usædvanlig travl på Drejø Airport. Ikke mindre end fire fly fra Veteranflyver Klubben i Danmark landede i løbet af lørdagen. De fire piloter og lige så mange passagerer havde en god tur til Drejø, hvor de boede i kroens hytter, fortæller 68-årige Gert Sørensen fra Pindestrup på Als. Også selvom der skulle have været dobbelt så mange fly med på turen. Men sjællænderne blev hjemme på grund af dårligt vejr. Gert Sørensen, der er uddannet flymekaniker, flyver i det ældste fly på vinger i Danmark. En pipercob fra 1936. I alt har Veteranflyver Klubben i Danmark 620 medlemmer, men det er ifølge Gert Sørensen forskelligt, hvor meget medlemmerne flyver. Protektor prins Joachim var dog ikke med på Drejø. Gert Sørensen har 20 minutters flyvning fra Als til Drejø, så han lover at komme igen. Men først går turen til Stauning, hvor der er internationalt træf i juni. Og den 4. juli er det Endelaves tur til at få besøg. Bente Clausen, Kildager Hjertelig velkommen Per Lyder Dahle OBS!! Alle Hjortø- Skarø- og Drejøboere er velkomne. MEN for at kunne beregne, hvor meget vådt og tørt, der skal til, bedes I venligst svare senest den 13. juni på tlf. 22 45 23 95 eller på: pld@dalypeartint.com. Sørens hjemkomst efter sidste arbejdsdag Selvfølgelig er det noget særligt, når man har sin sidste arbejdsdag efter et langt arbejdsliv, men at blive modtaget som en kongelig, først af færgen med alle signalflag hejst og siden af en flok glade øboere med flag og tillykke, ja det kan da vist kun ske på en ø, og alligevel kom den modtagelse vist helt bag på Søren. Men han kom sig nu hurtigt over overraskelsen, og han og Grethe bød straks på en lille blå med øl til på kajen. Gert Sørensen starter sin Pipercob fra 1936, og det giver vind i håret. Han flyver altid med redningsvest, fordi han ikke kan svømme. Foto: Tommy Larsen OBS! ÆNDRING. For fremtiden vil færgekontoret kun sende regning ud kvartalsvis. Dette skyldes, at der blandt regningerne er en del småbeløb, der forholdsvis er for dyre at sende ud. Med venlig hilsen Robert Jacobsen Foto: Hanne En noget overrasket Søren: Gad vide om vi har øl nok! 5 Højestene med signalflag

Nyt fra Skarø: Skarø brandstation: Rejsegilde på Vestmarkhuset II Tusind tak til alle der medvirkede til endnu en dejlig dag på Drejø torsdag den 20. maj. Det var selvfølgelig årets første sommerdag, da vi havde rejsegilde på det ny Vestmarkhus. Særlig tak til dem, der gav en hånd med og tak for gaverne. De skal nydes og det grønne kort til planteskolen skal vi nok få brug for. Mange hilsener Hanne og Niels Kr. Tilbygningen til Skarø brandstation er nu ved at tage form. Tilbygningen bliver på ca. 50 m2, og sammenbygges med eksisterende bygning. Tilbygningen er sponsoreret af Tryg Fonden og Østifternes Fond. Arbejdet udføres af frivillige, og vi har her fået god hjælp af folk fra beredskabsforbundet i Svendborg. Uden deres hjælp ville det havde været en hård omgang for Tordenskjolds soldater. Tilbygningen, der tager mest mulig hensyn til den gamle stationbygning, er tegnet af Harald Sick - uden beregning. Foto: Margit Foto: Bjarne Havnens projekt legeplads: Skarø Beboerforening har ligeledes skaffet midler til en legeplads på havnen, men Miljøcenter Odense har vendt tommelen ned. Vi har anket afgørelsen til Naturklagenævnet, men der er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8 mdr., så det er svært at se de gode intentioner med at bevare de små danske øer, når et sådan initiativ ikke går glat igennem. Foto: Niels Mvh. Bjarne Foto: Niels Der var grillpølser og øl nok til alle. Skare Skotterne Muuligvis! 8

Drejø Sommerfest 2010 Lørdag den 17. juli kl. 19.30 Velkommen til Drejø sommerfest! Så er der lagt i kakkelovnen til et brag af en fest i Drejø forsamlingshus. Vi starter traditionen tro kl. 19:30 med fællesspisning, hvor vores Grillmaster steger jeres medbragte kød til perfektion. Kl. 21 træder et velspillende Fynsk band på scenen og fyrer den af med rock og pop klassikere til den lyse morgen. Igen i år slår vi dørene op til vores Beach bar, hvor lækre og professionelle bartendere vil lave farverige drinks til tarveligt lave priser. Entré kun 75kr. Så tager vi sgu opvasken! Fadøl og drinks fra 30kr. Yderligere info: 21 40 75 78 eller 61 30 57 55 www.drejo-sommerfest.webbyen.dk 10

Vores morgenbuffet åbner kl. 7.00, så Du har mulighed for en kop morgenkaffe på Hotel Ærø, når Højestene ankommer 7.30. dit lokale apotek Torvet 5, 5700 Svendborg Tlf. 6221 0062 Kullinggade 16, 5700 Svendborg Tlf.: 6221 0029 www.galleri-dgv.dk Tryggelev 42, 5932 Humble. tlf. 6256 1962 Banevænget 19, 5900 Rudkøbing. tlf. 6251 1964 11

Juni 2010 Rundt om GAMMEL ELMEGAARD Arrangementer i den ny pavillion En sommeraften på Gammel Elmegaard Grillbuffet, hygge og musik Fredag den 9. juli byder vi til en glad aften i selskab med Lasse & Mathilde. Operasanger Ole Hedegaard, vil igen i år underholde på gården. Vi glæder os til at byde velkommen til en dejlig eftermiddag tirsdag den 27. juli Det endelige program for begge arrangementer kommer i næste. nummer - og på Drejøs og Gl. Elmegaards hjemmesider. Sanne og Beth

Juni 2010 Nyt om Gammelt Husmandens Hus bygget 1941 Jens og Mine Jensen Jens og Mines aftægtsbolig. Matr. nr. 15b: JENS OG MINES HUS Huset er bygget i 1960 af Mine og Jens Kok Jensen som aftægtshus til Kokgården matr.15a. Huset blev bygget med bindingsværk, og lagt på en frastykket grund på markens sydvøstligste hjørne. Det er tegnet af Jens Jensen og svigersønnen Helge Jensen, som selvbyggerhus. Oprindelig var det planlagt som sommerhus til datteren Nora og svigersønnen Helge, men blev i stedet aftægtsbolig for Mine og Jens Jensen, da datteren Agnete og svigersønnen August Hjort Nielsen overtog Kokgården. Jens døde 1983 og Mine i 1991, få måneder før hun blev 100 år. Hun klarede sig alene til det sidste, dog med datteren Agnetes hjælp. De sidste måneder tilbragte hun på plejehjemmet Inge i Svendborg. I 1993 flyttede Agnete fra Kokgården, som blev solgt til Johannes Madsen, og ind i det lille gule bindingsværkshus. Forinden havde hun fået fortaget en del ombygning, bl.a. blev der indrettet nyt køkken, flyttet nogle vægge samt udskiftet alle døre og vinduer med nye. Huset gik i daglig tale som Jens og Mines Hus I dag kendes det nok mere som Agnetes Hus Nuværende ejer: Agnete Nielsen. Agnete med børn og børnebørn. 1996. Husmanden Hans Espensen Pedersen Matr. nr. 16b: HUSMANDENS HUS På en parcel til Peder Hansens gård matr. 16a, blev der bygget et nye stuehus i 1941 af fisker Hans Espensen Pedersen, en søn af den gamle jordmoder, Antonie Espensen Pedersen. Hans, som aldrig blev kaldt andet end Husmanden var gift med Hansigne, en brordatter til Peder Hansen, (mest kaldt Gammel Pe r eller Pæsnekker ). Han havde udstykket en grund til Hansigne og Husmanden mod at kunne bo i huset hos dem resten af sit liv. Han døde i 1952. Lykkeligvis var familien flyttet ind i det nye hus kort inden branden i 1942. Gammel Pe r flyttede med til det nye hus, og gården stod derfor tom ved ildebranden. Derfor har slægten her nået at redde alt det gamle, modsat de fleste andre slægter på øen, der mistede meget ved den store brand. Mange af familiens gamle folkedragter m.m. blev skænket til Ærø Museum engang i 1970 erne. Hansigne døde midt i 1990 erne, 93 år gammel, og huset blev købt 1999 af et barnebarn, Poul Erik og hans kone, Inge, til sommerbolig. Familien har siden skænket en stor tøjsamling til Drejø Museum. Nuværende ejer: Inge og Poul Erik Espensen Pedersen Drejø Sogns LokalArkiv: Drejø Sogns LokalArkiv: Drejø Sogns LokalArkiv Formand: Sanne Larsen Arkivleder: Else Hjort Nielsen Kasserer: Susanne Jacobsen Hestmaevej 1, Drejø Drejø Skov 1, Drejø Husmandsvej 15, Drejø Tlf.: 2368 5507 Tlf.: 4036 5827 5700 Svendborg e-mail: sanne @drejo.dk e-mail: skoven1@gmail.com Tlf: 2244 1833 Drejø Sogns LokalArkiv: Svendborg Sparekasse: Reg.nr. 0815. Konto nr. 0000203270. 13

Postbesørgelser: HUSK: Postkassen tømmes dagligt kl. 11.45 Drejø Kro & Købmand: Købmand: åbningstider fra 1.juni 1.juli 2010 Mandag fredag:...fra kl. 14.00 18.00 Lørdag og søndag:.. fra kl. 08.00-14.00 HUSK: Brød bestilles dagen før Kroen åbner : Se opslag Ring og få en snak vedr. arrangementer. Grillen har åbent i Skolernes sommerferie. Med venlig hilsen Anne-Birgitte Christensen Tlf:6221 4787. Mobil: 5046 1575 E-mail: ab@drejokro-kobmand.dk Jeg vil gerne takke alle drejøboerne for opmærksomheden til min fødselsdag. Mange hilsner fra Søren. DREJØ BIBLIOTEK & LOKALARKIV: Drejø Brovej 14: Mobil: 4036 5827 Biblioteket har åbent onsdage kl. 14.00 16.00 Arkivet er lukket fra 1. maj til 1. oktober. Leje af beboerforeningens effekter: Alle effekter reserveres hos Ursula. 6321 0621 og betales forud i lukket kuvert med navn på. Lægges i postkassen ved Hanns og Ursula. Brændekløver: Opbevares hos Morten Henning Leje: 50 kr. pr. gang Saftpresser: Opbevares hos Morten Henning. Gratis Trailer: Står bag brandstationen Leje: 50 kr. pr dag Turisttrailer: Står bag brandstationen Leje: 50,- pr. dag Telt: Opbevares hos Keld på Husmandsvej 1. Leje: 200,- for en weekend (el. lignende) 500,- ved leje uden for øen. Alle effekter afleveres rengjorte uanset hvordan de modtages. Defekter repareres af lejer eller meddeles Ursula. Drejø Beboerforening Salg/køb/oplysning i: KramKassen KramKassen Oliebilen kommer til Drejø den 2.juni: Mangler du fyringsolie, og har vi ikke kontaktet dig giv os et ring: Tlf: 6251 1113. Venlig hilsen Uno X (Tidligere YX-energi) i Rudkøbing Tillykke: Line og Mikkel ønskes tillykke med deres datter, Miriam, som blev født den 10. maj. Også til lykke til de stolte bedsteforældre, Pia og Morten Henning med barnebarn nr. 2. Drejø Posten udgives af Drejø Beboerforening og udkommer ca. 10 gange årligt. Bladredaktionen: Else Hjort, Lars Milling, Ursula Weidemann og Niels Kr. Mortensen. Ansvarshavende: Drejø Beboerforening. B-medlemskab incl. abonnement på Drejø Posten både i papirudgave og som e-mail er kr. 200,- pr. år/ pr. husstand. Hvis man fravælger DP i papirudgave er kontingentet kr. 150,-. Girokort vedlægges Drejø Posten og girokortet bedes benyttet ved betaling. Henvendelse vedr. indbetaling kan rettes til Lars Milling, kasserer på tlf. 6168 5843. 14