Sag nr: 12134 Oktober 2007 Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser På DSB s arealer: I Kort & Godt, forhaller og tunneler DSB Arkitekter
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Indholdsfortegnelse Formål 02 Orientering 02 Beslutning 02 DSB s tilgængelighedskonsulenter 02 Oplysninger til den projekterende 03 Indvendige ledeliniefliser ved møde med udvendige ledeliniefliser 03 Principtegninger indvendige fliser 03 Fuger indvendige fliser 03 Fliseklæber indvendige fliser 03 Flisemodul indvendige fliser 03 Farvevalg indvendige fliser 03 Læggevejledning indvendige fliser 04 Udlægning indvendige fliser 04 Prøvefelt indvendige fliser 04 Imprægnering indvendige fliser 04 Plejevejledning indvendige fliser 04 Drift og vedligeholdelse 05 Bestilling af ledeliniefliser 05 Flise dimensioner 05 Rammeaftale 05 Bilag 05 Input til arbejdsbeskrivelse (ARB) 06 Til den projekterende 06 Materialer indvendige fliser 06 Udførelse indvendige fliser 06 Overflader indvendige fliser 07 Prøver indvendige fliser 07 Kontrol indvendige fliser 07 Tolerancer indvendige fliser 07 Drift og vedligeholdelse indvendige fliser 07 Bilag Bilag 1: Opmærksomhedsflise. Tegning A-7-500-C, dateret 11.4.2007 Bilag 2: Ledelinieflise. Tegning A-7-504-C, dateret 11.4.2007 Bilag 3. Koncept for indvendige ledelinier. Tegning A-7-301-00. Princip 1-8, dateret 11.4.2007 Bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Bilag 5: Plejevejledning Bilag 6: Lithofin MN-Pletstop Bilag 7: Dimensioner på fliser Bilag 8: Produktblad. Unikt ledeliniekoncept for blinde og svagtseende. Indvendigt ledeliniekoncept Side 1 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Formål Denne vejledning er til brug for projekterende i DSB og DSB-S-tog når der skal udlægges ledelinier indendørs i stationsforhaller, Kort & Godt, øvrige kundearealer, ved markering af retningsskift eller niveauskift (trapper) samt perrontunneller. Vejledningen videregiver den projekterende de informationer og erfaringer der til dags dato er opnået. Vejledningen har til formål at guide den projekterende med principper for udlægning af indendørs ledelinier og opmærksomhedsfelter. Derudover giver vejledningen generelle input til arbejdsbeskrivelse, drift og vedligeholdelse, vejledning i forhold til farvevalg, fugemateriale og adresse til leverandør mm. Orientering Denne vejledning kan hentes på: DSB Ejendommes intranet: DSB Ejendomme / Stationsudvikling / Manualer. Linket hedder "DSB Tilgængelighed". DSB Arkitekters intranet / Viden / Tilgængelighed / DSB Standarder. Vejledningen bliver løbende opdateret og man skal sikre sig at vejledningen er nyeste version. Der er herudover udarbejdet en vejledning for udlægning af udendørs "Intactila" ledelinier og opmærksomhedsfelter på forpladser og på perroner. (placeret samme sted på intranettet) Beslutning DSB har besluttet at ledeliniekonceptet skal anvendes fremover på DSB s arealer. I særlige tilfælde, ved fredede og bevaringsværdige stationer, kan konceptet fraviges, dog kun med godkendelse fra Hans Christian Kirketerp-Møller, DSB-STU og DSB Design. I tilfælde hvor ledeliniekonceptet ikke kan anvendes (ved vinyl/linoleum på trægulve) kan konceptet fraviges, dog kun med godkendelse fra Hans Christian Kirketerp-Møller, DSB-STU og DSB Design. DSB s Tilgængelighedskonsulenter Kurt Brink Kristensen, Chitra Teilgård DSB Arkitekter, Århus DSB Arkitekter, KBH E-mail: KBK@dsb.dk E-mail: chitra@dsb.dk Tlf. 89 35 63 80. Mobil: 24 68 88 87 Tlf. 33 54 13 06. Mobil: 24 68 88 89 Rie Ollendorff, Søren Birch DSB Arkitekter, Århus DSB Arkitekter, KBH E-mail: Rie@dsb.dk E-mail: sob@dsb.dk Tlf. 89 35 63 84. Mobil: 24 68 89 09 Tlf. 33 54 13 39. Mobil: 24 68 88 98 Side 2 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Oplysninger til den projekterende Indvendige ledeliniefliser ved møde med de udvendige ledeliniefliser Den indvendige ledelinieflise består af 2 fingre til forskel fra den udvendige ledelinieflise med 4 fingre. Ved møde mellem udvendig- og indvendig ledelinieflise, ved f.eks. indgangsdøre, vil flisefingrene dimensionsmæssigt passe sammen. (se bilag 3, princip 4). Principtegninger - indvendige fliser Der er udarbejdet principtegninger for udlægning af ledelinier og opmærksomhedsfelter, for stationsforhaller, Kort & Godt, øvrige kundearealer og perrontunneller Se bilag 3. Fuger - indvendige fliser Fugestørrelser omkring og imellem de indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser kan tilpasses eksisterende forhold. Det er vigtigt at det anbefalede fugemateriale anvendes, da vedhæftning til de glatte sider på leelnierfliserne er vanskelig. Den projekterende skal sikre at fugerne omkring ledeliniefliserne fuges med fugemørtel i nøje overensstemmelse med fugemørtel-producentens anvisninger. Bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Fuger skal være helt fyldte og flugte med overkant flise. Mellem ledelinier og vinyl / linoleum anvendes fugemateriale i henhold til Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende), se bilag 4. Fliseklæber indvendige fliser Det er vigtigt at det anbefalede fliseklæber anvendes i henhold til Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende), se bilag 4. Flisemodul - indvendige fliser Der er kun fremstillet en størrelse ledelinieflise og én størrelse opmærksomhedsflise (tykkelserne kan dog variere). Fliserne vil derfor ofte bryde eksisterende flisemodul, og tilskæringer af ledeliniefliserne er nødvendig. Tilskæring af ledelinieflisen skal følge vedlagte principper - se bilag 3 princip 8. Opmærksomhedsflisen må ikke tilskæres. Det anbefales at placere ledeliniefliserne midt i eksisterende fliser eller centreret i eksisterende fuge. Størrelse på opmærksomhedsflise se vedlagte tegning, bilag 1. Størrelse på ledelinieflise se vedlagte tegning, bilag 2. Farvevalg - indvendige fliser Ledelinieflisen og opmærksomhedsflisen skal altid stå i farvekontrast til den omgivende belægning. (lys i forhold til mørk). Dette kan ikke fraviges. Er der tvivl om farvevalg, skal én af DSB s tilgængelighedskonsulenterne kontaktes og følgende gråskalamåler anvendes: NCS-lightness-meter fra Scandinavian Colour Institute AB. (Findes på DSB arkitekters tegnestue) Der er valgt 4 farver til ledeliniekonceptet. 2 mørke og 2 lyse farver. I særlige tilfælde (fredede eller bevaringsværdige stationer), kan anden farve vælges, dog kun med godkendelse fra Hans Christian Kirketerp-Møller, DSB-STU og DSB Design. Side 3 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Ledeliniefliserne og opmærksomhedsfliserne til indvendigt brug kan bestilles i farverne: Mørk næsten sort Koksgrå Lys næsten hvid Lys beige nr. 45. - R9 nr. 40. - R9 nr. 66S4. - R9 nr. 10S. - R9 Læggevejledning - indvendige fliser Fliseproducenten har udarbejdet en læggevejledning for udlægning af indvendige beton ledeliniefliser i eksisterende klinkebelægning og en anbefaling af fugemateriale mm. se bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende). Den projekterende skal sikre at læggevejledningen vedlægges som bilag i alle udbud. Udlægning - indvendige fliser Den projekterende skal sikre sig følgende: Når entreprenøren udskærer i eksisterende gulvklinker / vinyl / linoleum for montering af indvendige ledelinier og opmærksomhedsfelter skal der udskæres efter retskede og projekterede mål skal nøje overholdes. Den projekterende skal sikre at entreprenøren udlægger fliserne i samme plan som øvrig belægning. Det taktile element på fliserne skal ligge over niveau. Flisernes overflade skal nøje flugte med gulvets øvrige overflade. Ved afslutning af ledelinie, hvor entreprenøren skal tilpasse til givne mål, skal de 2 afsluttende fliser tilskæres samme længde, større end 15 cm pr. flise. Se bilag 3, princip 8. Opmærksomhedsflisen må ikke tilskæres. Der skal lægges stor vægt på, at ledeliniefliserne flugter og ikke vipper eller kanter for hinanden. Det er vigtigt af hensyn til de fremtidige brugere, at kravene der er stillet i læggevejledningen og beskrivelsen overholdes og tilsynet er opmærksom på, at ikke korrekt udførte belægninger kasseres. Entreprenøren skal foretage udskiftning af alle flækkede, ridsede og beskadigede klinker inden aflevering. Umiddelbart efter lægning af fliserne skal det sikres af entreprenøren rengør fliserne grundigt og afdækker med svær gulvpap, som skal vedligeholdes og fjernes efter aftale med tilsynet. Den projekterende skal henvise til og sikre at ledeliniefliserne udlægges i henhold til læggevejledning, bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Prøvefelt - indvendige fliser For at sikre at ledeliniefliserne udlægges korrekt skal entreprenøren udlægge 2 m ledelinie inkl. fuge til godkendelse af tilsynet inden resten af arbejdet udføres. Prøven kan efter aftale indgå i det endelige arbejde. Imprægnering - indvendige fliser Fliserne skal være imprægneret fra fabrik. Der er meget dårlig erfaring med imprægnering på byggepladsen. Imprægnering udføres i henhold til bilag 6: Lithofin MN-Pletstop Plejevejledning - indvendige fliser Side 4 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Supplerende overfladebehandling skal udføres i henhold til bilag 5 Plejevejledning Rensning, beskyttelse og vedligeholdelse af MINOR-LIT betonfliser fra SEDES A/S, pkt. 3. Drift og vedligeholdelse Drift og vedligehold skal udføres i henhold til producentens plejevejledning, Jf. bilag 5: Plejevejledning Bestilling af ledeliniefliser Ledeliniefliserne er bygherreleverance Leveringstid 6 8 uger fra bestilling bl.a. pga. hærdningsproces og imprægnering. Hvis producenten har fliser på lager, er leveringstiden 1-2 uger. Fliserne kan bestilles hos producenten: Dan art/sedes Højrupsvej 29 9900 Frederikshavn Kurt Baek Nielsen danart.nordlicht@t-online.de http://www.dan-art.de Mobil: 0049 461 700 47 11 Fax: (0045) 98 43 19 13 Kurt Baek har kontor i Nord Tyskland (sælger) Otto Nielsen bestyrer fabrikken i Frederikshavn. Tlf. nr. i Frederikshavn: 98 43 19 50 Otto Nielsens mobiltelefon: 20 83 63 47. Flise dimensioner Se bilag 7. Dimensioner på fliser Rammeaftale Drøftelser pågår. Bilag Bilag 1: Opmærksomhedsflise. Tegning A-7-500-C, dateret 11.4.2007 Bilag 2: Ledelinieflise. Tegning A-7-504-C, dateret 11.4.2007 Bilag 3. Koncept for indvendige ledelinier. Tegning A-7-301-00. Princip 1-8, dateret 11.4.2007 Bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Bilag 5: Plejevejledning Bilag 6: Lithofin MN-Pletstop Bilag 7: Dimensioner på fliser Bilag 8: Produktblad. Unikt ledeliniekoncept for blinde og svagtseende. Indvendigt ledeliniekoncept Side 5 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Input til arbejdsbeskrivelse (ARB) Til den projekterende Nedenstående punkter skal indgå som supplement til de specifikke oplysninger i projektets arbejdsbeskrivelse. Materialer indvendige fliser Ledeliniefliserne leveres på byggepladsen som bygherreleverance. Ledelinier er af fabrikat Sedes, type MINOR-LIT INTACTILA, udført i højstyrkebeton og måler 300x164xca. 15-20 mm Farve: Mørk næsten sort nr. 45. - R9 Koksgrå nr. 40. - R9 Lys næsten hvid nr. 66S4. - R9 Lys beige nr. 10S. - R9 Jf. derudover bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Udførelse - indvendige fliser Entreprenøren skal kontrollerer, at de af bygherren leverede ledelinier ved leverancen fra fragtmanden er uden skader og entreprenøren overtager herefter ansvaret for flytning, opbevaring og lægning af fliserne. Konstateres der skader på ledeliniefliserne ved leveringen skal tilsynet orienteres. Leverede ledeliniefliser skal godkendes af tilsynet, til sikring af rigtig leverance før lægning påbegyndes. Når der udskæres i eksisterende gulvklinker / vinyl / linoleum for montering af ledelinier og opmærksomhedsfelter skal der udskæres efter retskede og projekterede mål skal nøje overholdes. I øvrigt udlægges ledeliniefliserne i henhold til læggevejledningen, bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende) Fliserne skal ligge i samme plan som øvrig belægning. Det taktile element på fliserne skal ligge over niveau. Flisernes overflade skal nøje flugte med gulvets overflade. Ved afslutning af ledelinie, hvor entreprenøren skal tilpasse til givne mål, skal de 2 afsluttende fliser tilskæres samme længde, større end 15 cm pr. flise. Se bilag 3, princip 8. Opmærksomhedsflisen må ikke tilskæres. Omkring ledeliniefliserne fuges med fugemørtel i nøje overensstemmelse med fugemørtelproducentens anvisninger jf. bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende). Fuger skal være helt fyldte og flugte med overkant flise. Mellem ledelinier og vinyl / linoleum anvendes fugemateriale i henhold til producentens vejledning, jf. bilag 4: Læggevejledning INTACTILA indendørs ledelinier (til blinde og svagtseende). Der skal lægges stor vægt på, at ledeliniefliserne flugter og ikke vipper eller kanter for hinanden. Ikke korrekt udførte belægninger vil blive kasseret af tilsynet. Entreprenøren skal foretage udskiftning af alle flækkede, ridsede og beskadigede klinker inden aflevering. Side 6 af 7
Vejledning for projekterende Indvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser Oktober 2007 Overflader - indvendige fliser Fliserne er overfladebehandlet fra fabrik. Umiddelbart efter lægning af fliser rengøres fliserne grundigt og afdækkes med svær gulvpap, som vedligeholdes og fjernes efter aftale med tilsynet. Prøver - indvendige fliser Der skal udlægges 2 m ledelinie inkl. fuge til godkendelse af tilsynet. Prøven kan efter aftale indgå i det endelige arbejde. Kontrol - indvendige fliser Fliserne skal være uden formfejl, ensfarvede i overfladen og skarpkantede. Tolerancer - indvendige fliser Fliserne lægges til plan flade med ensartede og rette fuger. Fliserne skal være fuldstændig plan med tilstødende gulvbelægning. Kanter på klinkerne skal ligge i samme plan. Spring i fuger vil ikke blive accepteret. Drift og vedligeholdelse af - indvendige ledeliniefliser Drift og vedligehold skal udføres i henhold til producentens plejevejledning, Jf. bilag 5 plejevejledning Rensning, beskyttelse og vedligeholdelse af MINOR-LIT betonfliser fra SEDES A/S Side 7 af 7
Plejevejledning Bilag 5 Rensning, beskyttelse og vedligeholdelse af MINOR-LIT betonfliser fra SEDES A/S MINOR-LIT betonfliser er bestandige i anvendelsen. Med en mindre indsats understøttes de naturlige egenskaber og herved bibeholdes det smukke udseende over mange år. 1. Før fugning Når overfladen først engang er blevet imprægneret, er afvaskningen af fugemateriale eller byggetilsmudsninger fra overfladen meget let. Før fugningen bør De påføre Lithofin MN-Fleckstop i et tyndt lag. Overfladen skal være tør og ren (se henvisningen under pkt. 3). Denne forimprægnering anbefales, da fliserne er syreoverfølsomme og derfor kan cementslørfjerner ikke anvendes. 2. Efter fugning Nye lag fremviser for det meste læggebetingede tilsmudsninger. En varig ren overflade opnår man med Lithofin MN-Grundreiniger (grundrenser). Produktet anvendes alt efter tilsmudsningsgrad ublandet eller fortyndet med vand (1:5). En hård børste eller hvidt nylonpad understøtter rensevirkningen. Efter en indvirkning på ca. 10-20 minutter fjernes smudsopløsningen med rigeligt vand. Overfladen skylles efter med rent vand. 3. Supplerende overfladebehandling Lithofin MN-Fleckstop gør, at overfladen bliver olie- og vandafvisende. Dannelsen af alger og mos bliver stærkt reduceret og forvitringen bliver indskrænket. Flydende tilsmudsninger bliver holdt på overfladen, så at disse kan fjernes, før der dannes vedvarende pletter. Overfladen bliver kraftigere i dens struktur og farve. Vigtigt! Overfladen må først behandles når den er fuldstændig tør. Indendørs: Ved lægning i tyndbund indtil 2 uger, i tykbund indtil 6 uger. Udendørs: Minimum ventetid 4 uger, ved ugunstige klimatiske forhold indtil 6 uger. Lithofin MN-Fleckstop bliver påført i et jævnt og tyndt lag. Ved glatte overflader anbefales det at bruge klæde, lap eller lammeskindskyder. Ved ru overflade anvendes en pensel eller rulle. Alt afhængig af temperaturen, fjernes det overskydende produkt efter 5-10 minutter med en tør klud. Undgå at en produktfilm tørrer ind på overfladen. Jo højere temperaturen er, desto kortere er indvirkningstiden. Det anbefalede temperaturområde ligger på 10 o C 25 o C, for såvel overfladen som omgivelserne. 4. Regelmæssig vedligeholdelse Udvendige belægninger fejes med en hård kost og fra tid til anden gennembørstes overfladen med Lithofin MN-Grundreiniger og skylles med rigeligt vand. Indvendige belægninger bør renses med en fugtig klud, vandet tilsættes Lithofin MN-Wischpflege. Dette produkt renser og plejer i en arbejdsgang. 5. Særlige tilsmudsninger Olieagtige, fedtede urenheder, såsom restprodukter fra gulvplejemidler kan let fjernes med Lithofin MN-Grundreiniger (eller Lithofin Wexa). I hårdnakkede tilfælde som fx. tjære, voks, trælasurer o.l. anvendes Lihotfin Lösefix. I svære tilfælde råder vi Dem til at kontakte Deres fagmand. Yderligere information: LITHOFIN Service telefon: D (07024) 940320 Dette informationsblad blev lavet i samarbejde mellem virksomhederne dan:art og LITHOFIN Produkte GmbH, 73236 Wendlingen. Bladet skal og kan kun være vejledende. Vi beder Dem, at De tilpasser alle henvisninger vedrørende arbejde med vores produkter til de lokale forhold og anvendte materialer. Lægningen af en prøveflade er tilrådelig. LITHOFIN garanterer den upåklagelige tilstand af produktet. Begge virksomheder kan dog ikke overtage ansvar for forarbejdningen. Produktion og distribution: LITHOFIN-Stingel-Chemie Chemische Fabrik Postfach 1134 D-73236 Wendlingen Telefon (07024) 9403-20 Telefax (07024) 9403-40 e-mail: info@lithofin.de - www.lithofin.de
Lithofin MN-Pletstop (stainstop) Bilag 6 Et specialprodukt fra Lithofinprogrammet til marmor, natur og betonsten. (MN) Lithofim MN-pletstop indeholder højvalente vand- og olieafvisende imprægneringsstoffer på siloxanbasis, opløst i opløsningmidler. Det er tyndtflydende, farveløst og klar til brug. Egenskaber.: Lithofin MN-pletstop trænger ind i den kapilære overflade og danner en hudtynd, usynlig film. Dette bevirker, at olie og fedt ikke kan suges ind, men derimod bliver på overfladen. På poleret marmor, granit og på kalksten fra 8 dage til flere år. Inden for den tid kan olie tørres af, uden at efterlade pletter. Denne virkning afhænger naturligvis af materiale og af hvor meget af produktet der er blevet påført. Naturstens karakteristiske udseende ændres ikke ved påførsel af produktet, på nogle stentyper sker der en let farvefremhævning. Evnen til at optage vand bliver stærkt reduceret, hvorimod evnen til at frigive vanddamp kun nedsættes i ringe grad. Lithofin MN-Pletstop er UV-bestandigt og gulningsfrit. Virkestofferne giver efter indtørring ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Tekniske data.: Massefylde: ca. 0,83 g/cm 3 Antændelsespunkt: ca. 22 0 C Udseende: Farveløs Lugt: Aromatisk Reduktion af vandoptagelsesevne: ca. 90 95% Dampgennemtrængningsevnen: ca. 80 90% Anvendelsesområder.: Kan stort set anvendes til pletafvisning på alle typer natursten med poleret, slebne eller rå overflader. Særlig velegnet til væg og gulvflader i køkken, bad og andre områder der udsættes for stænk, så som bordplader, vinduesbænke og køkken-arbejdspladser. OBS! Kalkstens og marmors syrefølsomhed nedsættes ikke.!! Brugsanvisning.: Er der ingen tidligere erfaringer med anvendelse af stoffet, skal man første lave en prøveflade. Den overflade, der skal behandles skal være fuldstændig tør, ren og pletfri. Man bør aldrig behandle mere end 10 15 m 2 af gangen. Lithofin MN-Pletstop påføres med en ren pensel, lammeskindsrulle, moppe eller klud. På stærkt sugende materiale gentages arbejdsgangen evt. efter 5 min. Overskydende rester af produktet må ikke tørre ind, men skal i løbet af 10 min. fjernes fuldstændigt med en tør klud. På større flader kan overskydende materiale evt. fjernes med en skraber og efterpoleres med maskine. Ved begyndende tørring vædes en klud med produktet og overfladen tørrres over igen. Vigtigt: Det flydende produkt skal trænge ind i overfladen, det må ikke tørre ind på overfladen, idet det ikke lader sig fjerne efter 3-4 timers hærdning. Lithofin MN-Pletstop kan kun forarbejdes på fuldstændig udtørret belægning. Glas, keramik, lak, træ, o.l. er opløsningsmiddelfølsomme overflader og skal beskyttes. Værktøj kan rengøres med fortynder. Forarbejdningstemperatur: Temperaturen på det materiale der skal behandles skal ligge mellem 5 0 C og 25 0 C evt. gulvvarme justeres!!!. Tørretid: Størstedelen af opløsningsmidlerne er fordampet i løbet af 2 timer. Fuldstændig tørring efter 24 timer. Man kan gå på belægningen efter 2 timer. Den fuldstændige virkning af imprægneringen indtræder efter 24-48 timer. Rækkeevne: Afhænger af overfladens sugeevne. Ved 2. påførsel halveres forbruget. Retningsgivende værdier: Polerede stenflade: ca 12-25 m 2 /liter, på meget tætte sten op til 40 m 2 /liter, brud- og savet-/rå granit: ca. 6-8 m 2 /liter, porøs sandsten: ca. 3-6 m 2 /liter Holdbarhed: Udendørs op til 7 år. Indendørs afhænger holdbarheden af hvilke rengøringsplejemidler der anvendes. Stærkt fedtfjernede og filmdannende produkter er uegnede. Til regelmæssig rengøringspleje anbefaler vi Lithofin MN- Rengøringsplejemiddel eller Lithofin GLASTILAN, som understøtter Lithofin MN-pletstop. Opbevaring: Køligt, tørt og aflåst. Oplagringstid 2-3 år. Brudt emballage skal helst anvendes inden for en rimelig periode. (1 døgn) Sikkerhed: Sørg for god udluftning under og efter arbejdet. Der må ikke arbejdes med produktet i rum med åbne eller let indpakkede levnedsmidler. Opbevares utilgængeligt for børn. Mærkning: Ifølge EU-bekendtgørelse 88/379: Let antændelig (VbF AII. Sundhedsskadelig) ADR:UN-Nr.1993, Antændeligt flydende stof, n.a.g., testbenzin, kl.3, ziff. 31 c, Indeholder VOC(Volatile organic compounds). UN-Nr 1993 Flammable liquid, n.o.s. (white spirit). Indholdsstoffer: Siloxane, polymere, kuldioxid Miljøbeskyttelse: Indeholder opløsningsmiddel, fri for klorholdigt kuldioxid, Må ikke komme i spildevandet. Bortskaffelse: Emballage er af miljøvenligt hvidblik og kan genanvendes. Udtørrede, tomme emballager kan afleveres på genbrugscentralen. Produktrester behandles som problemaffald : Affaldsnøgle 070204. Emballage: 1 liter flasker med børnesikret låg 5 liter dunk og 10 liter dunk. Haandværkervej 10 5550 Langeskov Telefon: + 45 63 18 00 55 Fax: + 45 63 18 00 26 E-mail: odense@lithomex.dk LITHOMEX ApS Exclusive plejemidler til alle former for natursten LTIHOFIN MN-PletStop Art. Nr.: 166
"Intactila" Dimensioner på fliser Ledelinie- og opmærksomhedsfliser (DSB) Bilag 7 Fliserne leveres i følgende farver: Alle fliserne er imprægnerede fra fabrik Farve 45 (mørk, næsten sort) Farve 40 ( koksgrå) Farve 66S4 (lys, næsten hvid) Farve 10S (lys "beige") Flisetype Overflade Indendørs ledelinie R9 (glat overflade) Dimensioner for Intactila 159/160,5x295/296,5x15/18 mm Indendørs opmærksomhedsfelt R9, (glat overflade) 296/297 x 296/297 x 15/18 mm
Unikt ledeliniekoncept for blinde og svagtseende Bilag 8 Emne: Indendørs ledeliniekoncept Design: 2006 Bygherre: DSB Ejendomme Arkitekt: DSB Arkitekter DSB s indvendige ledeliniekoncept er et resultat af en videreudvikling af DSB og Banedanmark s udvendige ledeliniekoncept. DSB har gennemført udviklingsprojektet i 2006, i samarbejde med DSB S-tog, Dansk Blindesamfund og Dansk Center For Tilgængelighed. Udviklingsprojektet havde til formål at fastlægge en designnorm og en standard for indendørs ledelinier på stationer, der design- og dimmensionsmæssigt matchede det udendørs ledeliniekoncept. Dansk Blindesamfund testede og godkendte efter en forsøgsrække ledeliniekonceptet der nu er valgt som standard for DSB. Anvendelse Ledeliniekonceptet er et taktilt system der udlægges i plan med den øvrige indendørs belægning, med det taktile element bestående af knopper og fingre placeret over det plane niveau. Foto: DSB Arkitekter Ledelinieflisen og opmærksomhedsflisen i sort. Ledeliniekonceptet har til formål at guide blinde og svagtseende når de færdes indendørs. Ledelinieflisen, består af en flade med 2 ophøjede langsgående fingre Opmærksomhedsflisen, der består af en flade med knopper, anvendes ved opmærksomhedsfelter minimum 90x90 cm, der markerer et retningsskift eller et sted, hvor den blinde eller svagtseende skal være særlig opmærksom. I DSB udelades opmærksomhedsfeltet ved retningsskift og et tomt felt på 600 x 600 mm anvendes i stedet. Princippet er godkendt af Dansk blindesamfund. Kontrasten mellem ledeliniekonceptet og den omgivende belægning er væsentlig for den blinde eller svagtseende. Fliserne udlægges derfor i kontrastfarve til den omgivende belægning. Foto: DSB Arkitekter. Ledeliniekoncept udlagt ved Skanderborg station. DSB Arkitekter arkitekter@dsb.dk www.dsb.dk/arkitekter Kalvebod Brygge 32, 5.sal DK - 1560 København V Telefon: 3354 1300 Ny Banegårdsgade 42, 1. sal DK - 8000 Århus C Telefon: 8935 6382
Unikt ledeliniekoncept for blinde og svagtseende Bilag 8 Emne: Indendørs ledeliniekoncept Design: 2006 Bygherre: DSB Ejendomme Arkitekt: DSB Arkitekter I DSB skal udlægning af ledeliniekonceptet i forhaller, Kort & Godt og tunneller ske efter de af DSB s fastlagte principper. Produktbeskrivelse Fremstillingsform: Fliserne produceres vådstøbt i specielle plasticforme. Betontype: Kendetegnende er højstyrkebeton med ensartet, fortættet overflade, høj slidstyrke iht. Böhme-test, høj præcision i flisemål, frostsikkerhed og skridhæmmende. Farver: Betonfliserne fås i farverne hvid, lys beige, koksgrå og sort. Mødet mellem ledelinie og opmærksomhedsfelt. Lægge- og plejevejledning (imprægnering anbefales) kan rekvireres hos betonproducenten. Format Flisemodul opmærksomhedsflise: 300 x 300 mm inkl. 5 mm fuge. Flisemodul ledelinieflise: 300 x 164 mm inkl. 5 mm fuge. Fås i min. 15 mm og max. 20 mm tykkelser. Ønskes flisen i andre tykkelser skal matricer tilpasses og nye forme fremstilles. Ledelinieflise Modulmål: 300 x 164 mm inkl. 5 mm fuge. Rådgivning Rådgivning i forhold til tilgængelighed og udlægning af ledeliniekonceptet kan fåes hos: DSB Arkitekter, Ny Banegårdsgade 42.1., 8000 Århus C. Kontaktperson, Kurt Brink Kristensen. Tlf. 89 35 63 80. E-mail: kbk@dsb.dk Referencer Referenceliste kan rekvireres hos DSB Arkitekter. Opmærksomhedsflise Modulmål: 300 x 300 mm inkl. 5 mm fuge. DSB Arkitekter arkitekter@dsb.dk www.dsb.dk/arkitekter Kalvebod Brygge 32, 5.sal DK - 1560 København V Telefon: 3354 1300 Ny Banegårdsgade 42, 1. sal DK - 8000 Århus C Telefon: 8935 6382