BRUGSANVISNING FØR APPARATET TAGES I BRUG OPLYSNINGER OM MILJØHENSYN ADVARSLER OG GENERELLE RÅD INSTALLATION GENEREL BESKRIVELSE AF KOMBISKAB FUNKTION I KØLESKAB FUNKTION I FRYSER REGELMÆSSIG VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING AF APPARATET FEJLFINDINGSOVERSIGT SERVICE 144
FØR APPARATET TAGES I BRUG Dette produkt er udelukkende beregnet til brug i private hjem. For at få det bedste udbytte af apparatet anbefales det at læse brugsanvisningen nøje, da den indeholder en beskrivelse af apparatet samt nyttige råd om opbevaring af madvarerne. Gem denne brugsanvisning til senere brug. 1. Efter at have fjernet emballagen fra apparatet skal det kontrolleres, at det ikke er beskadiget og at døren lukker korrekt. Eventuelle skader skal anmeldes til forhandleren inden for 24 timer fra leveringen af apparatet. 2. Det anbefales at vente mindst 2 timer med at starte skabet, således at kølesystemet fungerer perfekt. 3. Installation og eltilslutning skal foretages af en autoriseret servicetekniker i henhold til producentens anvisninger samt gældende lokal lovgivning. 4. Rengør apparatet indvendigt inden brug. OPLYSNINGER OM MILJØHENSYN 1. Emballage Emballagen kan genbruges 100 % og er mærket med genbrugssymbolet. Bortskaffelse skal ske i henhold til gældende lokale regler. Emballagen (plastposer, polystyrenstykker osv.) skal opbevares uden for børns rækkevidde, da den udgør en potentiel fare. 2. Bortskaffelse Skabet er fremstillet af genbrugeligt materiale. Dette produkt er mærket i henhold til EU-direktiv 2002/96/EF om Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Ved at sikre at dette produkt bliver skrottet korrekt, hjælper du med til at forhindre potentielle, negative konsekvenser for miljøet og folkesundheden, der kunne opstå gennem uhensigtsmæssig bortskaffelse af dette produkt. Symbolet på produktet eller på dokumenterne, der ledsager produktet, angiver, at produktet ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Det skal i stedet afleveres på en genbrugsstation for elektrisk og elektronisk udstyr. Gør apparatet ubrugeligt ved at fjerne dørene og hylderne og klippe netledningen af, så børn ikke kan gemme sig i skabet. Apparatet skal skrottes i henhold til gældende lokale regler for bortskaffelse af affald og sendes til specielle affaldsstationer. Det må ikke efterlades i miljøet selv i få dage, hvor det kan udgøre en fare for børn. For yderligere oplysninger om håndtering, genvinding og genbrug af dette produkt bedes du kontakte de lokale myndigheder, renovationsselskabet eller forretningen, hvor produktet er købt. Bemærk: Dette apparat indeholder ikke CFC. Kølekredsløbet indeholder R134a (HFC) eller R600a (HC), se typeskiltet i apparatet. Apparater med isobutan (R600a): Isobutan er en uskadelig naturlig gas, som dog er brandfarlig. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at kølekredsløbets rør ikke er beskadigede. Dette apparat kan indeholde fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoprotokollen. Kølemidlet er indeholdt i et hermetisk forseglet system. Kølemiddel: R134a har en potentiel global opvarmning (GWP) på 1.300. Overensstemmelseserklæring Dette apparat er beregnet til opbevaring af madvarer og er produceret med overholdelse af kravene i forordning (EF) nr. 1935/2004. Apparatet er designet, produceret og markedsført i overensstemmelse med: - Sikkerhedskravene i Lavspændingsdirektivet 2006/95/EF (der erstatter direktiv 73/23/EØF og efterfølgende ændringer); - Beskyttelseskravene i EMC-direktivet 89/336/EØF, ændret ved EF-direktiv 93/68/EØF. Skabets elsikkerhed garanteres kun, når det er korrekt tilsluttet til en kontakt med lovpligtig ekstrabeskyttelse. 145
ADVARSLER OG GENERELLE RÅD INSTALLATION Flytning og installation af apparatet skal udføres af to eller flere personer. Vær forsigtig i forbindelse med flytninger, så gulvet ikke bliver beskadiget (f.eks. parketgulv). Under opstillingen kontrolleres det, at skabet ikke beskadiger elkablet. Sørg for, at apparatet ikke er placeret i nærheden af en varmekilde. Sørg for, at der er plads på begge sider og over apparatet eller følg installationsanvisningerne for at sikre en passende udluftning. Sørg for, at ventilationsåbningerne i skabet ikke blokeres eller tildækkes. Sørg for ikke at beskadige kølekredsløbet. Opstil skabet på et plant gulv, som kan modstå vægten, og på et passende anvendelsessted. Stil skabet et tørt sted med god udluftning. Skabet er beregnet til optimal drift ved rumtemperaturer inden for følgende intervaller, der svarer til den klimakategori, som er angivet på typeskiltet. Skabet kan ikke fungere korrekt, hvis det i en længere periode får lov til at stå i en temperatur over eller under det angivne interval. Klimakategori Omg. temp. ( C) Omg. temp. ( F) SN Fra 10 til 32 Fra 50 til 90 N Fra 16 til 32 Fra 61 til 90 ST Fra 16 til 38 Fra 61 til 100 T Fra 16 til 43 Fra 61 til 110 Kontrollér, at spændingen på typeskiltet svarer til spændingen i husstanden. Der må ikke benyttes multi- eller enkeltstikdåser eller forlængerledninger. Brug vandslangen, der følger med skabet til slutning til vand, men brug ikke slangen til det tidligere apparat. Elkablet må kun ændres eller udskiftes af en autoriseret tekniker. Det skal være muligt at afbryde strømmen enten ved fjernelse af stikket eller ved hjælp af en bipolær netværksafbryder, som installeres inden stikkontakten. SIKKERHED Opbevar og benyt ikke benzin, brandfarlige gasser eller væsker i nærheden af apparatet eller andre elartikler. Dampene, som udvikles, kan medføre brand eller eksplosioner. Benyt ikke mekaniske, elektriske eller kemiske anordninger for at fremskynde afrimningen, medmindre de er af en type anbefalet af producenten. Brug aldrig elektriske apparater indvendigt i skabet, medmindre de er af en type anbefalet af producenten. Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af børn eller personer med fysiske, sensoriske eller mentale handicap eller med med manglende erfaring og kendskab til apparatet, medmindre disse personer er under opsyn eller er oplært i brugen af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed. For at undgå risikoen for, at børn bliver lukket inde eller kvalt i apparatet, er det forbudt at lege ved eller gemme sig i apparatet. Indtag ikke væsken (ugiftig) i fryseelementerne (hvis de findes). Spis ikke isterninger eller ispinde umiddelbart efter fjernelse fra fryseren, idet der er risiko for fryseskader. BRUG Før enhver form for vedligeholdelse eller rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, eller strømmen afbrydes på hovedafbryderen. Alle apparater med ismaskine og vandautomat skal sluttes til drikkevandsforsyningen (vandforsyningstrykket skal være mellem 1,7 og 8,1 bar). Ismaskinen, is- og/eller vandautomaten, som ikke er tilsluttet vandforsyningen, må kun fyldes med drikkevand. Brug kun køleskabet til opbevaring af friske madvarer og fryseren kun til opbevaring af frostvarer, til indfrysning af friske madvarer samt til fremstilling af isterninger. Glasflasker med væsker må ikke anbringes i fryseren, da de kan springe. Producenten kan på ingen måde gøres ansvarlig i tilfælde af manglende overholdelse af ovennævnte råd og advarsler. 146
INSTALLATION Apparatet må ikke opstilles tæt på en varmekilde. Udsættelse for direkte sollys eller installation af apparatet i nærheden af en varmekilde (radiatorer, komfurer) medfører øget strømforbrug og skal undgås. Hvis ovenstående ikke er muligt, skal følgende regler om minimumafstande overholdes: - 30 cm fra kulfyrede eller petroleumsfyrede ovne; - 3 cm fra el- og/eller gaskomfurer. Rengør apparatet indvendigt (se Rengøring og vedligeholdelse ). Anbring det medfølgende tilbehør. GENEREL BESKRIVELSE AF KOMBISKAB Dette apparat er et køleskab kombineret med en fryser med muliggør en perfekt nedfrysning af ferske og tilberedte madvarer, fremstilling af isterninger og opbevaring af dybfrosne madvarer. Afrimningen sker automatisk. Køleskabet med automatisk afrimning muliggør opbevaring af ferske madvarer og drikkevarer. Det optimale udbytte afhænger af den klimakategori, som er angivet på typeskiltet. NO FROST fryseren med muliggør en perfekt nedfrysning af ferske og tilberedte madvarer, fremstilling af isterninger og opbevaring af dybfrosne madvarer. Afrimningen sker automatisk. Køleskabet med automatisk afrimning muliggør opbevaring af ferske madvarer og drikkevarer. Det optimale udbytte afhænger af den klimakategori, som er angivet på typeskiltet. Vacation" ferieindstilling (tillægsfunktion) Den elektroniske styring gør det muligt at opretholde aktiveringen af fryseren og slukke køleskabet. Denne indstilling opnås ved at holde knappen (5) trykket nede i 3 sekunder, når hele apparatet er tændt. Hold knappen trykket nede, indtil displayet for køleskabets temperatur (7) slukkes og den grønne lampe (6) tændes. Displayet for fryserens temperatur (4) forbliver tændt. Af tekniske årsager er det ikke muligt at slukke fryseren og fastholde aktiveringen af køleskabet. Afbrydelse af apparatets funktion Hold knappen (1) trykket nede i mere end 3 sekunder. Herved slukkes apparatet, men strømmen er fortsat tilsluttet. Den indvendige belysning og samtlige lamper på styrepanelet slukkes. Dette gælder med undtagelse af lampen (6) for ferieindstilling og display (4) og (7), som viser tegnene - -" - -". Genstart apparatet ved atter at trykke på den samme knap i 3 sekunder. Tastaturlås For at undgå utilsigtede valg (aktivering af knapperne på grund af kontakt med pakkerne og/eller madvarer eller på grund af børns leg) er det muligt at låse tastaturet ved at holde knappen (8) og (9) trykket nede samtidigt i 3 sekunder. En lydalarm angiver, at funktionen er aktiveret. Når tastaturlåsen er aktiveret, er hele tastaturet låst med undtagelse af knappen til afbrydelse af lydalarmen (11). Hver gang der trykkes på en knap, høres en lydalarm og på display (4) og (7) vises teksten CL", mens knappen holdes trykket nede. Lås tastaturet op som beskrevet ovenfor ved at holde de samme knapper trykket nede samtidigt i 3 sekunder. 147
FUNKTION I KØLESKAB Igangsætning af apparatet og temperaturregulering Slut strøm til apparatet. Anbring det antibakterielle filter (afhængigt af model) i det respektive sæde (se "Regelmæssig vedligeholdelse og rengøring af apparatet"). De ideelle temperaturer til opbevaring af madvarer er allerede indstillet fra fabrikken. Når apparatet tændes for første gang, aktiveres lydalarmen og den røde lampe (10) blinker, idet temperaturen i fryseren endnu ikke er tilstrækkeligt lav til anbringelse af madvarerne. Det er muligt at afbryde lydalarmen ved at trykke på knappen (11) på styrepanelet. Anbring først madvarerne i fryseren, når den røde lampe er slukket. Bemærk: Det varer 4-5 timer, inden temperaturen i køleskabet er egnet til opbevaring. Omgivelsestemperaturen, hyppigheden for åbningen af dørene og apparatets placering kan påvirke temperaturen i de to afdelinger. Termostatindstillingerne skal ændres på baggrund af disse faktorer. Afstanden mellem hylderne og bagvæggen i køleskabet sikrer en fri luftcirkulation. Anbring madvarerne således, at de ikke er i direkte kontakt med bagvæggen i køleskabet. Anbring ikke madvarer, som endnu er varme, i køleskabet/fryseren. Opbevar væskerne i lukkede beholdere. Opbevaring af grøntsager med et højt væskeindhold kan medføre dannelse af kondens. Dette øver ikke negativ indflydelse på apparatets funktion. Opbevaring af madvarer i køleskab Anbring madvarerne som angivet på tegningen. 1. Tilberedte madvarer 2. Kød og fisk 3. Frugt og grønt 4. Flasker 5. Smør 6. Ost og mælkeprodukter Temperaturregulering Temperaturen er fra fabrikken indstillet til 5 C (display 7). Ændre temperaturindstillingen ved at trykke på knappen (8) eller (9) på styrepanelet, indtil den ønskede værdi nås. Min. og maks. temperaturer: 2 C er den laveste temperatur; 8 C er den højeste temperatur. 148
FUNKTION I KØLESKAB (fortsat) Afbrydelse af køleskabets funktion ("Vacation") Hold knappen (5) trykket nede i mere end 3 sekunder. Den viste temperatur på displayet (7) slukkes og den grønne lampe (6) tændes. Genstart køleskabet ved atter at holde knappen (5) trykket nede i mere end 3 sekunder. Alarmer vedrørende køleskab Lydalarmen aktiveres, hvis døren står åben i mere end 1 minut. Hvis døren står åben i yderligere 1 minut, begynder den indvendige belysning at blinke og slukkes herefter fuldstændigt 10 minutter efter åbning af døren. Lydalarmen forbliver aktiveret. Lyden frakobles ved at trykke på knappen til afbrydelse af lydalarmen (11), hvorimod den indvendige belysning fortsætter med at blinke som beskrevet ovenfor. Luk døren for at fjerne alarmen for åben dør fuldstændigt. 149
FUNKTION I FRYSER NO FROST fryseren har. Den kan benyttes til opbevaring af dybfrosne madvarer i den periode, som fremgår af pakken. Endvidere er det muligt at nedfryse ferske madvarer ved at anbringe dem på den øverste hylde eller i den øverste skuffe. Dybfrosne madvarer anbringes i de andre skuffer således, at de ikke berører madvarerne, som skal nedfryses. Mængden af ferske madvarer, som kan nedfryses på 24 timer, fremgår af typeskiltet. Temperaturregulering Temperaturen er fra fabrikken indstillet til -18 C (display 4). Ændre temperaturindstillingen ved at trykke på knappen (2) eller (3) på styrepanelet, indtil den ønskede værdi nås. Min. og maks. temperaturer: -17 C er den højeste temperatur; -24 C er den laveste temperatur. "Lynfrys" funktion (også kaldet Ekstra mængde" eller Super" eller Fast Freezing") Ved nedfrysning af en stor mængde ferske madvarer anbefales det at aktivere Lynfrys" funktionen 24 timer inden anbringelse af de ferske madvarer i fryseren. Dette sker ved at trykke på knappen (13) på styrepanelet. Herved er det muligt at opnå den maks. nedfrysningsmængde, som fremgår af typeskiltet. Funktionen er aktiveret, når den gule lampe (12) er tændt. "Lynfrys" funktionen frakobles automatisk efter 48 timer. Det er under alle omstændigheder muligt at frakoble funktionen manuelt ved at trykke på knappen på ny (den gule lampe (12) slukkes). Vigtigt: De ferske madvarer, som skal nedfryses, skal indpakkes i: stanniol, husholdningsfilm, vandtæt plastemballage, PVCbeholdere med låg eller frysebokse forudsat at de er egnede til madvarerne, som skal nedfryses. Anbring madvarerne, som skal nedfryses i den øverste skuffe eller på den øverste hylde og sørg for, at der er tilstrækkelig plads omkring pakkerne for at sikre fri luftcirkulation. Vedrørende opbevaringsperioden for dybfrosne ferske madvarer henvises til tabellen ved siden af. Kontrollér følgende i forbindelse med køb af de dybfrosne madvarer: Posen eller pakken må ikke være ødelagte, idet dette indebærer en risiko for, at madvarerne fordærves. Hvis pakken er hævet eller der er tegn på fugtpletter, har den ikke været opbevaret korrekt og der kan være sket en delvis optøning af madvaren. M AD V A RE R MÅNEDER 2-6 4-8 6-12 150
FUNKTION I FRYSER (fortsat) Køb de dybfrosne madvarer til sidst, når du er ude at handle ind og benyt termoposer til hjemtransporten. Anbring straks de dybfrosne varer i fryseren, når du kommer hjem. Delvist optøede madvarer må ikke fryses på ny. Tilbered madvarerne inden 24 timer. Undgå og begræns temperatursvingninger så meget som muligt. Overhold udløbsdatoen på pakken. Følg altid instruktionerne på pakken vedrørende opbevaring af dybfrosne madvarer. Alarmer vedrørende fryser Alarm vedrørende temperatur i fryser Når apparatet er i brug eller i forbindelse med nedfrysning, kan den røde lampe (10) tændes og samtidigt høres en lydalarm, som angiver, at temperaturen i fryseren ikke er optimal med henblik på opbevaring. Denne situation kan opstå i følgende tilfælde: i forbindelse med igangsætning; i forbindelse med genstart efter afrimning og rengøring; i forbindelse med anbringelse af store mængder madvarer, der skal nedfryses; når døren i fryseren ikke lukkes fuldstændigt. Tryk på knappen (11) for at afbryde lydalarmen. Den røde lampe (10) slukkes automatisk, når den optimale temperatur nås. Alarm vedrørende strømafbrydelse Hvis en temperatur blinker på displayet for fryserens temperatur (4) og lampen (14) blinker, lydalarmen er aktiveret og knapperne til temperaturregulering er blokerede, betyder dette, at der har været strømafbrydelse i en periode således, at det ikke har været muligt at fastholde den korrekte opbevaringstemperatur. Værdien på displayet viser den højeste temperatur i fryseren. Tryk på knappen til afbrydelse af lydalarmen (11) for at fjerne alarmen og genetablere tastaturets funktion. Kontrollér madvarerne, hvis temperaturen i fryseren har været højere end -9 C (min. temperaturen for korrekt opbevaring af madvarerne). Bemærk: Fryseren er i stand til at opretholde en passende temperatur til opbevaring af fødevarerne. Dette gælder også i tilfælde af strømafbrydelse. Det frarådes dog at åbne døren i fryseren under strømafbrydelse. 151
FUNKTION I FRYSER (fortsat) Fjernelse af skuffer Træk skufferne udad til endestoppet. Hæv dem en smule og fjern dem. Bemærk: Fryseren kan også benyttes uden skuffer for at opnå et større rumindhold. Anbring madvarerne direkte på hylderne. Kontrollér, at døren i fryseren kan lukkes korrekt efter anbringelse af madvarerne. Fremstilling af isterninger Fyld isterningbakken 2/3 op med vand og anbring bakken i fryseren. Brug ikke spidse eller skarpe genstande til fjernelse af bakken, hvis den hænger fast i bunden af skufferne eller hylden. Bøj isterningbakken en smule for at forenkle fjernelsen af isterningerne. 152
REGELMÆSSIG VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING AF APPARATET Sluk apparatet ved at holde knappen (1) på styrepanelet trykket nede i 3 sekunder inden vedligeholdelse eller rengøring. Fjern herefter stikket fra stikkontakten eller afbryd strømmen. Rengøring af fryser Afrimningen af fryseren er fuldautomatisk. Sluk apparatet og benyt følgende fremgangsmåde, hvis fryseren skal rengøres: 1. Åben døren i fryseren og fjern alle madvarerne. Rul avispapir stramt omkring alle madvarer og anbring dem på et køligt sted eller i en termopose. 2. Rengør fryseren indvendigt med en svamp, der er fugtet med lunkent vand og/eller skånsomt rengøringsmiddel. Benyt ikke skurepulver. 3. Skyl og tør omhyggeligt. 4. Luk døren i fryseren. 5. Slut strøm til apparatet på ny og hold igen knappen (1) trykket nede i 3 sekunder. Herefter høres en lydalarm (alarm vedrørende temperatur), som kan afbrydes ved at trykke på knappen (11). Anbring først madvarerne i fryseren på ny, når den røde lampe (10) slukkes. Bemærk: Det muligt at fjerne glashylderne i fryseren for at udføre en mere omhyggelig rengøring. Tag fat i den forreste kant for at fjerne dem. Træk dem udad, mens glassets kant løftes lidt for at komme over stoppet. Det anbefales at lade døren i fryseren stå åben, hvis fryseren ikke er i brug i en længere periode. Herved hindres dannelsen af mug, generende lugt og rust. Rengøring af køleskab Afrimningen af køleskabet er fuldautomatisk. Den regelmæssige tilstedeværelse af vanddråber på bagvæggen i køleskabet er tegn på den automatiske afrimning. Afrimningsvandet ledes automatisk via en afløbskanal ud i en beholder, hvor det fordamper. Afløbshullet skal rengøres regelmæssigt med det medfølgende værktøj for at sikre konstant og korrekt udløb af afrimningsvandet. 153
REGELMÆSSIG VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING AF APPARATET (fortsat) Fremgangsmåde ved rengøring af køleskab: 1. Hold knappen (1) på styrepanelet trykket nede i 3 sekunder og afbryd strømmen. 2. Tøm køleskabet. 3. Rengør køleskabet indvendigt med en svamp, der er fugtet med lunkent vand og/eller skånsomt rengøringsmiddel. Benyt ikke skurepulver. 4. Skyl og tør med en blød klud. 5. Hold igen knappen (1) trykket nede i 3 sekunder for at genstarte køleskabet. 6. Rengør ydersiden med en fugtig klud. Benyt ikke slibepasta, paletknive, pletfjernere (eksempelvis acetone, triklorætylen) eller eddike. Bemærk: Det anbefales at lade døren i køleskabet stå åben, hvis køleskabet ikke er i brug i en længere periode. Herved hindres dannelsen af mug, generende lugt og rust. Ventilator Køleskabet kan være udstyret med ventilator og belysning. Ventilatoren forbedrer temperaturfordelingen i køleskabet, hvilket forbedrer opbevaringen af madvarerne. Vigtigt: Ventilatoren er kun i gang, når kompressoren er aktiveret. Anbring ingen genstande foran indsugningsområdet. 154
FEJLFINDINGSOVERSIGT Før Service kontaktes... Funktionsforstyrrelserne skyldes ofte banale årsager, som kan lokaliseres og afhjælpes uden nogen former for udstyr. Støjen er normal, idet apparatets ventilatorer og kompressorer til regulering af funktionen tændes og slukkes automatisk. Det er muligt at begrænse visse former for støj i forbindelse med funktion: ved at nivellere apparatet og installere det på et plant underlag; ved at skabe afstand og undgå kontakt mellem apparatet og eventuelle køkkenelementer; ved at kontrollere, at de indvendige komponenter er placeret korrekt; ved at kontrollere, at flaskerne og beholderne ikke berører hinanden indbyrdes. Visse mulige former for støj i forbindelse med funktion: en hvislen, når apparatet tændes for første gang eller efter en langvarig pause; en gurglende lyd, når kølevæsken løber ind i rørene; en brummende lyd, når vandventilen eller ventilatoren aktiveres; en raslende lyd, når kompressoren starter eller når isen drypper ned i beholderen; et pludseligt klik, når kompressoren tændes og slukkes. Når du hører disse lyde betyder det, at apparatet virker! 155
FEJLFINDINGSOVERSIGT 1. Apparatet virker ikke og displayene er slukkede. Er der strømafbrydelse? Sidder stikket ordentligt i stikkontakten? Er den bipolære afbryder aktiveret? Er der gået en sikring? Er elkablet beskadiget? 2. Fryseren/køleskabet køler ikke tilstrækkeligt. Lukker dørene ordentligt? Er apparatet opstillet tæt på en varmekilde? Er temperaturen indstillet korrekt? Er luftcirkulationen gennem ventilationsristene i bunden af apparatet blokeret? 3. Der er vand i bunden af køleskabet. Er afløbet til afrimningsvand tilstoppet? (se Regelmæssig vedligeholdelse og rengøring af apparatet"). 4. Den indvendige belysning fungerer ikke. Alarm for åben dør aktiveret (belysningen er slukket og displayene er konstant tændte) - Kontrollér, at døren i køleskabet lukker korrekt for at afbryde alarmen (når døren lukkes, skal displayene på styrepanelet slukkes). Kontrollér belysningens funktion, når døren åbnes igen. Kontakt Service, hvis displayet ikke slukkes, selv om døren i køleskabet lukker korrekt. Kontrollér først punkt 1. Gør herefter følgende: - Afbryd strømmen. Vedrørende adgang til pæren henvises til anvisningerne og tegningen i de vedlagte tekniske specifikationer. - Kontrollér pæren og udskift den eventuelt med en ny (kan kun bestilles hos Service). 5. Den røde lampe på styrepanelet forbliver tændt og/eller lydalarmen er aktiveret. Lampen og lydalarmen aktiveres som følge af: 1. Alarm vedrørende temperatur (rød lampe (10) blinker og lydalarm aktiveret). - Der er for kort tid siden blevet anbragt en stor mængde ferske madvarer i fryseren. - Døren i fryseren lukkes ikke fuldstændigt (se Funktion i fryser"). 2. Alarm vedrørende strømafbrydelse (rød lampe (14) blinker, lydalarm aktiveret og display for fryserens temperatur blinker). - Der har været strømafbrydelse (se Funktion i fryser"). 3. Alarm for "defekt sensor i fryser" (rød lampe (10) blinker, lydalarm aktiveret og bogstavet C vises på displayet for fryserens temperatur). - Temperatursensoren i fryseren er beskadiget, men apparatets funktion opretholdes med en nødprocedure. Kontakt Service. 4. Alarm for "defekte sensorer i køleskab" (rød lampe (10) blinker, lydalarm aktiveret og bogstavet C eller E vises på displayet for fryserens temperatur). - En eller begge sensorer i køleskabet er beskadiget, men apparatets funktion opretholdes med en nødprocedure. Kontakt Service. Bemærk: Hvis apparatets forreste kant ved stoppet for dørens tætningsliste er varm, er dette ikke en fejl. Dette er en bevidst effekt, som har til formål at forebygge dannelsen af kondens. Det er ikke muligt at regulere temperaturen. Kontrollér, at tastaturlåsen er frakoblet. 156
SERVICE Før Service kontaktes: Start apparatet igen for at se, om fejlen er afhjulpet. Hvis dette ikke er tilfældet, afbrydes strømmen igen, og operationen gentages efter en time. Kontakt Service, hvis apparatet fortsat ikke fungerer korrekt efter genstart og efter udførelse af kontrollerne i fejlfindingsoversigten. Giv en klar beskrivelse af problemet og oplys: Apparatets type og serienummer (fremgår af typeskiltet), Fejltypen, Modellen, Servicenummeret (tallet står efter ordet SERVICE på typeskiltet, der er anbragt i apparatet), Fulde navn og adresse, Telefonnummer. Bemærk: Hvis servicecenteret udfører vending af døren, regnes det ikke for et garantiindgreb. 157
TEKNISKE SPECIFIKATIONER DK Læs også brugsanvisningen omhyggeligt inden brug af apparatet. A. Køleskab 1. Frugt-/grøntsagsskuffer 2. Låg til skuffe (fisk, kød, mælkeprodukter, ost) 3. Hylder/område til hylder (tilberedte madvarer) Mindre koldt område Mellemområde Koldeste område 4. Belysning (afhængigt af model) 5. Apparatets styrepanel (afhængigt af model) 6. Øverste dørhylde (smør) 7. Dørhylder 8. Dørhylde til flasker 9. Flaskestop (afhængigt af model) 10.Typskylt (ved siden af frugt-/grøntsagsskuffe) 11.Ventilator og/eller belysning og ventilator (afhængigt af model) B. Fryser 12.Øverste skuffe (område til nedfrysning) 13.Rum til opbevaring af dybfrosne madvarer 14.Isterningbakke (i skuffen) 15.Kontradør i fryser Bemærk: Antallet af hylder og tilbehørets udformning kan variere afhængigt af den konkrete model. Alle hylder kan fjernes. Advarsel: Apparatets tilbehør må ikke vaskes i opvaskemaskine. D GB F NL E P I GR S N DK FIN
STYREPANEL Fryser 1. Knap for On/Stand-by" funktion i apparat 2. Knap til forøgelse af temperatur i fryser 3. Knap til reduktion af temperatur i fryser 4. Display for fryserens temperatur 10. Rød alarmlampe for temperatur 11. Knap til afbrydelse af lydalarm 12. Gul lampe for "Lynfrys" funktion (også kaldet Ekstra mængde" eller Super" eller Fast Freezing") 13. Knap for "Lynfrys" funktion (også kaldet Ekstra mængde" eller Super" eller Fast Freezing") 14. Rød alarmlampe for strømafbrydelse Køleskab 5. Knap for Vacation" ferieindstilling (tillægsfunktion) i køleskab 6. Grøn lampe for Vacation" ferieindstilling (tillægsfunktion) 7. Display for køleskabets temperatur 8. Knap til forøgelse af temperatur i køleskab 9. Knap til reduktion af temperatur i køleskab TASTATURLÅS Det er muligt at låse tastaturet efter valg af temperaturen i fryseren og køleskabet. Funktionen aktiveres ved at holde knappen (8) og (9) trykket nede samtidigt i min. 3 sekunder. En lydalarm angiver, at funktionen er aktiveret. Herefter er hele tastaturet låst med undtagelse af knappen til afbrydelse af lydalarmen (11). Hver gang der trykkes på en knap, høres en lydalarm og på display (4) og (7) vises teksten CL", mens knappen holdes trykket nede. Lås tastaturet op som beskrevet ovenfor ved at holde de samme knapper trykket nede samtidigt i 3 sekunder. Bemærk: Omgivelsestemperaturen, hyppigheden for åbningen af dørene og apparatets placering kan påvirke temperaturen i fryseren og køleskabet. Det anbefales at ændre temperaturindstillingerne på baggrund af disse faktorer. D GB F NL E P I GR S N DK FIN
UDSKIFTNING AF PÆRE Afbryd altid strømmen inden udskiftning af pæren. Pæren kan være anbragt to forskellige steder afhængigt af den konkrete model. 1. Løsn skruen og fjern skærmen. 2. Pæren er udstyret med en konnektor med bajonetlås. LØSN IKKE PÆREN i forbindelse med udskiftning, men træk den udad (se pilen). Udskift med en pære med tilsvarende effekt eller med maks. effekten (Watt), som er angivet i nærheden af fatningen (kan kun bestilles hos Service). 3 Montér skærmen på ny og vent 5 minutter, inden apparatet atter tilsluttes. Printed in Italy 04/08 D GB F NL E P I GR S N DK FIN 5019 608 01035