Energimærke. Adresse: Dalstrøget 60 Postnr./by:

SIDE 1 AF 17 Adresse: Dalstrøget 60 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2870 Dyssegård BBR-nr.: 157-031260-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 1.134.258 kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 8.375,32 GJ fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Nedsættelse af varmt brugsvands temperatur 135,54 GJ fjernvarme 18.300 kr. 1.000 kr. 0,1 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg i blok 7 3 Udskiftning af cirkulationspumpe i blok 7 3.408 kwh el 6.900 kr. 7.500 kr. 1,1 år 788 kwh el 1.600 kr. 5.000 kr. 3,2 år 4 Efterisolering af rørføring 1.623,45 GJ fjernvarme 219.200 kr. 903.100 kr. 4,1 år 5 Montage af armaturer med lys og bevægelsessensorer. 24.962 kwh el 50.000 kr. 232.300 kr. 4,7 år 6 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 438,78 GJ fjernvarme 59.300 kr. 1.451.800 kr. 24,5 år 7 Udskiftning af 1 skyls toiletter 785,70 m³ koldt brugsvand 27.500 kr. 307.500 kr. 11,2 år

SIDE 2 AF 17 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 8 Udskiftning af udvendig belysning 2.769 kwh el 5.600 kr. 8.400 kr. 1,5 år 9 Montering af termostatventiler 41,26 GJ fjernvarme 5.600 kr. 85.000 kr. 15,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 321.009 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 63.854 kr./år Samlet besparelse på vand 27.500 kr./år Besparelser i alt 412.363 kr./år Investeringsbehov 3.001.464 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.

SIDE 3 AF 17 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 10 Efterisolering af ydervægge 2.194,24 GJ fjernvarme 296.300 kr. 11 Udførelse af nyt terrændæk - Varmemesterkontor 19,64 GJ fjernvarme 2.700 kr. 12 Udskiftning af vinduer og døre 2.471,55 GJ fjernvarme 333.700 kr. 13 Efterisolering af brugsvandsrør 60,94 GJ fjernvarme 8.300 kr. 14 Efterisolering af loft 101,47 GJ fjernvarme 13.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Overordnet: Dette energimærke omfatter bygningerne på Dalstrøget 60-124(Lige numre), 2870 Dyssegård. Som iht. BBR meddelelsen indeholder 19969 m² boligareal fordelt på 7 blokke. Bygningerne er opført i år 1959, og der iht. BBR meddelelsen ikke blevet foretaget nogen væsentlig om eller tilbygning. Ved besigtigelsen af blokkenen d. 13 og 14 / 12-2010, blev der i alt besigtiget 27 lejligheder. Blok 5-8: Nr.: 108; ST TH + 1 TH + 3 TH, 110; ST TV, 60; 2 TH + 2 TV, 62; 1 TH, 66; 1 TV, 72; 1 TH + 3 TV, 74; ST

SIDE 4 AF 17 TH + ST TV; 88; ST TV + 3 TV, 92; 2 TH. 94; 2 TV Blok 9-11: Nr.: 80; ST, 82; 3 sal, 96; 3 sal + 4 sal, 100; 1 sal + 6 sal, 114; 3 sal, 116 ; 3 sal, 118; 4 sal, 124; 5 sal + 6 sal. Samt der var givet adgang til kælderen i blok 7,8 og 9. Installationer for blokkene er udført på den måde at der i 1 blok findes et teknik / varmerum, som forsyner enten 2,3 eller 4 blokke. Dette energimærke omfatter som nævnt 7 blokke på Dalstrøget 60-124(Lige numre), 2870 Dyssegård. Hvor der i blok nr. 9 er et teknikrum som forsyner blokkene 5,6,9 og 10. I blok nr. 7 findes der også et teknikrum som forsyner blokkene 7,8 og 11. Alle teknikrum var tilgængelige. Energimærkningsskalaen fra A til G viser, hvor meget energi bygningen bruger til opvarmning sammenlignet med andre bygninger. En bygning opført efter dagens krav har energimærkningen B. Besparelses forslagene er opdelt i to kategorier. Kategori 1 som indeholder forslag 1 til 9 omfatter besparelser med en rentabilitet på 1 eller derover. Rentabiliteten er beregnet som levetiden på forslaget ganget med den årlige besparelsen divideret med tilbagebetalingstiden. Kategori 2 indeholder forslag 10 til 14, og omfatter forslag med lange tilbagebetalingstider, som det kun er rentabelt at iværksætte i forbindelse med anden renovering af bygningen. Iværksættes forslagene i kategori 1, opnår bygningen en forbedret driftsøkonomi, og vil opnå energimærket D. Iværksættes begge kategorier af forslag, forbedres driftsøkonomien yderligere og bygningen opnår energimærket A2. Ved beregningerne af energimærket er alle rum som indgår i beregningerne forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader celcius. Der kan være stor forskel mellem denne forudsætning og den faktiske forbrugsadfærd, med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen. Yderligere kan forbruget af varmt vand afvige fra statistiske gennemsnits værdier. Undersøgelser har vist, at varmeforbruget i helt ens huse kan svinge med op til 300 procent på grund af forskellige i beboernes energivaner og livsstil. Der kan udføres enkelte isoleringsmæssige rentable forbedringer i bygningen. Mange konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionerne fuldt ud. Hvor det ikke har været muligt at finde informationer om konstruktionernes opbygning samt de isoleringsmæssige forhold, er U-værdier anslået. Retningslinier for energimærket: BR08 og håndbog for energikonsulenter 2008 v.3. Energimærket dækker over 4 blokke med hver 4 etager, samt 3 blokke med hver 7 etager. Det var ikke muligt at få adgang til loftet på blok 9-11.

SIDE 5 AF 17 Bygningens oplyste forbrug for 2009 er følgende: Fjernvarme: 8174 Gj Beregnet ud fra Clorius varmeregnskab for perioden 01.01.09-31.12.09. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 14: Ved besigtigelse af lofterne på blokkene blev det observeret at der på et tidspunkt er blevet efterisoleret med isoleringsgranulat. Dette er med tiden blevet trådt ned rigtig mange steder, hvorfor lagtykkelsen varierer meget. Det tykkeste sted blev laget målt til ca. 250 mm, og flere steder var det trådt ned til ca. 10-20 mm. Iht. tegningsmaterialet er lofterne oprindeligt isoleret med 75 mm mineraluld, hvilket også blev konstateret ved besigtigelsen. Dog er denne isoleringenstykkelse med tiden faldet til ca. 50 mm. Ud fra en vurdering af isoleringstykkelsen på lagene antages det i beregningerne at isoleringstykkelsen på lofterne i gennemsnit er 200 mm. For at forbedre loftets nuværende isoleringsevne, kan man i første omgang rive laget med isoleringsgranulat ud så det får en jævn tykkelse over hele loftsfladen. Ydervægge Blok 5-8: Derefter kan man efterisolere lofterne med 150 mm isolering. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervæggene består iht. tegningsmaterialet af massive teglstensvægge, konstateret ved boreprøver. Iht. tegningsmaterialet er ydervæggene 360 mm tykke, hvilket passer overens med det opmålte ved besigtigelsen. I enkelte af gavl lejlighederne er der blevet efterisoleret med ca. 50 mm mineraluld i stuerne. Udvendigt er facaderne udført i gule teglsten. På altanerne er væggene mellem altanerne og værelserne / soveværelserne udført som en let træ konstruktion med beklædning udvendigt og indvendigt. Hulrummet mellem beklædningerne er iht. tegningsmaterialet isoleret med 70 mm isoleringsmateriale.

SIDE 6 AF 17 Brystningerne under vinduerne er iht. tegningsmaterialet udført som 280 mm hulmur. Tegningsmaterialet er dog ikke entydigt, da en tegning viser at hulrummet er isoleret, og en anden viser at det ikke er isoleret. Det antages i beregningerne at brystningerne består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 50 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Blok 9-11: Ydervæggene består iht. tegningsmaterialet af massive teglstensvægge, konstateret ved boreprøver. Iht. tegningsmaterialet er ydervæggene 360 mm tykke, hvilket passer overens med det opmålte ved besigtigelsen. Udvendigt er facaderne udført i gule teglsten. Brystningerne under vinduerne er iht. tegningsmaterialet udført som 280 mm hulmur. Tegningsmaterialet er dog ikke entydigt, da en tegning viser at hulrummet er isoleret, og en anden viser at det ikke er isoleret. Det antages i beregningerne at brystningerne består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 50 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Brystningerne under vinduerne i stuerne mod altanerne er udført som let træ konstruktion med beklædning udvendigt og indvendigt. Hulrummet mellem beklædningerne er iht. tegningsmaterialet isoleret med 50 mm isoleringsmateriale. Forslag 10: Efterisoleringen af væggene på blokkene kan deles op i flere forskellige forslag: a) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive facademure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved og bygningens størrelse øges, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk)

SIDE 7 AF 17 b) Isolering af uisolerede hulmure med granulat under vinduerne i blokkene. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør en godkendt isolatør undersøge hulmuren nærmere og vurdere, om der er plads til isolering i ydervæggene samt om de er velegnede til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. c) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure, mod trappeopgangene i blokkene, med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. d) Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering på de lette træ vægge i blokkene, og derefter montering af indvendig isoleringsvæg på med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. e) Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg i varmemesterenskontor i blok 7 med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Vinduer, døre og ovenlys Blok 5-8: Vinduer og altandøre er udført med karm og rammer i træ, og er monteret med sammenkoblede rammer, hvor det udvendige og indvendige glas er monteret med 1 lags glas. I en af de besigtigede lejligheder var de sammen koblede rammer i stue og værelse blevet udskiftet til 2 lag termoglas. Facadedørene er udført med karm og rammer i træ, og er monteret med 1 lags glas, lige som vinduerne i trappeopgangene, der også er udført med karm og rammer i træ, og monteret med 1 lags glas. Blok 9-11: Vinduer og altandøre er udført med karm og rammer i træ, monteret med sammenkoblede rammer, hvor det udvendige og indvendige glas er monteret med 1 lags glas. Dog er vinduerne i alle gavlene og det første værelse / køkken blevet udskiftet til vinduer udført med karm og rammer i PVC, monteret med 2 lags termoglas. (Dateret 9/1991) Yderdørene til svalegangene antages at være udført som uisolerede trædøre. Dørene fra trappeopgangene til svalegangene er udført med karm og rammer træ, og monteret med 1 lags glas, ligesom vinduerne i trappeopgangene, der også er udført med

SIDE 8 AF 17 karm og rammer i træ, og monteret med 1 lags glas. Glasset i udestuerne er monteret som 1 lags hærdet glas. Vinduerne og terrassedørene i stuerne mod udestuerne er udført med karm og rammer i træ, og er monteret med sammenkoblede rammer, hvor det udvendige og indvendige glas er monteret med 1 lags glas. Forslag 12: Udskiftning af træ vinduer med sammenkoblede rammer monteret med 1 lags glas til nye vinduer monteret med 2 lags energiglas med varm kant. Gulve og terrændæk Udskiftning af PVC vinduer med 2 lags termoglas til nye vinduer monteret med 2 lags energiglas med varm kant. Udskiftning af træ terrassedøre med sammenkoblede rammer monteret med 1 lags glas til nye terassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger og 2 lags energiglas med varm kant. I forbindelse med udskiftningen af de gamle vinduer og døre, udskiftes alle fuger omkring vinduer og døre, og erstattes af nye. Hvor der udføres ny bagstopning, og fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. I forbindelse med tætningen af vinduer og døre i bygningerne skal der muligvis sikres erstatningsluft i form af klapventiler i væg eller spalteventiler i de nye vinduer. Udskiftning og tætning af vinduerne vil ikke alene giver en bedre isolerende effekt, det vil også give et bedre indeklima for beboerne i form af mindre gener ved træk. I besparelsesforslaget regnes der med en gennemsnitlig levetid på 20 år på de nye vindues elementer. Forslag 6: Etageadskillelsen i blokkene mod de uopvarmede kældre består iht. tegningsmaterialet af betondæk med strøgulve. Mellem strøer er der iht. tegningsmaterialet isoleret med 25 mm mineraluld. Terrændækket i varmemesterens kontor er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet antages at være uisoleret. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i

SIDE 9 AF 17 Bygningsreglementet, men yderligere isolering kan evt. medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 11: Fjernelse af eksisterende terrændæk ved varmemesterkontoret og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Blok 5-8: Der er naturlig ventilation i alle blokkene i form af oplukkelige vinduer. Dog er der monteret riste over de vinduer som vender mod parkeringspladserne. Der er ikke monteret udluftning af badværelserne i lejlighederne, hvor et oplukkeligt vindue med en rist ovenover derfor er den eneste udluftning. I de fleste køkkener er der monteret emhætter, som enten er monteret med aftræk eller kulfilter. I de øvrige køkkener er der derfor kun udluftning via et oplukkeligt vindue med en rist ovenover. I køkkenerne er der lavet 10x15 cm aftrækskanaler til naturlig ventilation, og i de lejligheder med to badeværelser er der monteret en ekstra aftrækskanal på det lille badeværelse. Bygningerne vurderes at være noget utætte, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre delvist er defekte. Dette underbygges af flere beboere der klager over trækgener fra vinduer og døre. Blok 9-11: Der er naturlig ventilation i alle blokkene i form af oplukkelige vinduer. Der er ikke monteret udluftning af badværelserne i lejlighederne, hvor et oplukkeligt vindue derfor er den eneste udluftning. I alle køkkener er der monteret en vægventil til naturlig ventilation. I de fleste lejligheder er der monteret emhætter i køkkernerne, som enten er monteret med aftræk eller kulfilter. I køkkenerne er der også lavet 10x15 cm aftrækskanaler til naturlig ventilation. Bygningerne vurderes at være noget utætte, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre delvist er defekte. Dette underbygges af flere beboere der klager over trækgener fra vinduer og døre.

SIDE 10 AF 17 Varme Varmeanlæg Boligblokkene opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med to isolerede varmevekslere fordelt i to teknikrum(blok 7 og 9), og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 1: Forslag 3: Forslag 13: Varmt brugsvand produceres i det ene teknikrum (blok 7) i to 1500 l varmtvandsbeholder, og i det andet teknikrum i en 3000 l varmtvandsbeholder. Som alle antages at være isoleret med 100 mm mineraluld. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i de uopvarmede kældre i blokkene, antages gennemsnitligt at være udført som 32 mm stålrør. Rørene antages at være isoleret med 40 mm isolering. Lodrette brugsvandsrør og cirkulationsledning i den opvarmede del af de enkelte blokke, antages gennemsnitligt at være udført som 32 mm stålrør. Rørene antages at være isoleret med 40 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning i de to teknikrum er der monteret en aktiv cirkulationspumpe i hvert teknikrum. I teknikrummet i blok 9 er der monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 40-250 W, af fabrikat Grundfos UPE 32-80 B 180. I teknikrummet i blok 7 er der monteret en manuelt trinreguleret pumpe med en effekt på 245 W, af fabrikat Grundfos UP 25-80 B 180. Ved at sænke temperaturen på det varme brugsvand med ca. 5 grader, kan man spare en masse energi ved ikke at skulle varme vandet så meget op. Men hvis man sænker temperaturen, kan man med fordel i perioder skrue temperaturen ca. 5 grader op igen, for på den måde at undgå problemer med bakterier i brugsvandet. Udskiftning af Grundfos UP 25-80 B 180 pumpe i teknikrum i blok 7, til en automatisk modulerende med en lavere effekt som f.eks. Grundfos UPE 32-80 B 180 (Effekt: 40-250 tilsvarende den som er monteret i teknikrummet i blok 7) eller bedre. Efterisolering af rørføringer for varmt og kold brugsvand i kælder og tagrum samt alle tilgængelige rørføringer i den opvarmede del af blokkene. Dele af rørerne er allerede isoleret, men det anbefales at efterisolere til en samlet isoleringstykkelse på 70 mm for varmt vand i kælderen og 50 mm i den opvarmede del af bygningen. Koldt vandsledningen bør isoleret til en samlet tykkelse på 40 mm i upvarmede rum og 20 i den opvarmede del af bygningen. I forbindelse med en renovering anbefales det at efterisolere alle skjulte brugsvandsrør.

SIDE 11 AF 17 Fordelingssystem Forslag 2: Forslag 4: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i de uopvarmede kældre i blokkene antages at være udført som gennemsnitligt 40 mm stålrør. Rørene antages at være isoleret med 40 mm isolering. Varmefordelingsrør i de uopvarmede tagrum i blokkene antages at være udført som gennemsnitligt 40 mm stålrør. Rørene antages at være isoleret med 40 mm isolering. Lodrette varmefordelingsrør som forsyner radiatorerne antages gennemsnitligt at være udført som 28 mm stålrør. Rørene er uisolerede. På varmefordelingsanlægget i teknikrummet i blok 7 er der monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på Trin 1 = 1245 W og trin 4 = 1549 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard EV 10 På varmefordelingsanlægget i teknikrummet i blok 9 er der monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 110-1160 W. Pumpen er af Grundfos UPE 100-60 F Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg i teknikrummet i blok 7. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som f.eks. Grundfos UPE 100-60 F (Effekt: 110-1160W, tilsvarende den som er monteret i teknikrummet i blok 9) eller bedre. Efterisolering af rørføringer for fjernvarme og centralvarmeinstallationer i kælder og tagrum i blokkene. Dele af rørføringen er allerede isoleret, men det anbefales at efterisolere til en samlet isoleringstykkelse på 80 mm. I forbindelse med indvendig renovering af blokkene anbefales det at efterisolere alle skjulte rør for varmeinstallationer i den opvarmede del af blokkene til en samlet tykkelse på 40 mm. Automatik Forslag 9: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur, dog vurderes det ud fra besigtigelsen at, der mangler termostatiske ventiler på 170 stk radiatorer. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Til regulering af varmeanlæg er der monteret automatik for central styring i forhold til udetemperatur. Som dog i følge varmemesteren er koblet fra. Det anbefales som minimum at have dette automatik slået til om sommeren, for at undgå en for lav afkøling på fjernvarmevandet i de varme måneder. På radiatorer uden termostatiske reguleringsventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur.

SIDE 12 AF 17 Vedvarende energi Varmepumper Da blokkene er beliggende i et fjernvarmeområde vurderes det ikke rentabelt at montere varmepumper på blokkene 5-11. Solvarme Da blokkene ikke har nogen sydvendte tagflader, vurderes det ikke rentabelt at montere solvarme på blokkene 5-11. El Belysning Forslag 5: Belysningen i trappeopgangene og ved yderdørene i blok 5-11 består af armaturer med 9 W kompaktlysrør. Lyset antages at være tændt ca. 16 timer pr. dag. Belysningen i fællesarealerne i de uopvarmede kældre består af armaturer med 9 W kompaktlysrør. Der er ingen styring på lyset f.eks. ved bevægelsessensor, og derfor antages lyset at være tændt konstant. Udskiftning af luftsarmaturer i trappeopgang og kælder i blok 5-11 til nye armaturer med indbygget lys og bevægelsessensor. Andre elinstallationer Udvendig belysning antages at være dagslysstyret, og vurderes at være tændt ca. 16 timer i gennemsnit om dagen. Forslag 8: Udskiftning af udvendige lyskilder, til kviksølv frie pærer. I forbindelse med blok 5-11 er der blevet registreret 21 stk udvendige belysningskilder. Vand Toiletter Forslag 7: I ca. halvdelen af de besigtigede lejligheder i blok 5 var der monteret 1 skyls toiletter. Der for antages fordelingen i hele blokken at være 1 skyls = 50 % og 2 skyls = 50 % I ca. halvdelen af de besigtigede lejligheder i blok 6-8 var der monteret 1 skyls toiletter. Der for antages fordelingen i blok 6-8 at være 1 skyls = 50 % og 2 skyls = 50 % I ca. halvdelen af de besigtigede lejligheder i blok 6-8 var der monteret 1 skyls toiletter. Der for antages fordelingen i blok 6-8 at være 1 skyls = 50 % og 2 skyls = 50 % Hvis der i nogle lejligheder findes toiletter der løber i større eller mindre grad, anbefales det at få dem skiftet ud (hvis de er ældre) eller repareret. Udskiftning af alle 1 skyls toiletter i blok 5-11 til vandbesparende 2 skyls toiletter.

SIDE 13 AF 17 Armaturer I en af de besigtige lejligheder, blev der observeret en utæt vandhane. Dette bør repareres / udskiftes til nye i alle de lejligheder hvor der måtte være utætte vandinstallationer.

SIDE 14 AF 17 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1959 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 19969 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 18509,11 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 135,00 kr. pr. GJ 2,00 kr. pr. kwh 1.441,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses lejligheder 20 1.200 kr.

SIDE 15 AF 17 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses lejligheder 49 2.800 kr. 2 og 3 værelses lejligheder 76 4.400 kr. 3 værelses lejligheder 77 4.400 kr. 2 værelses lejligheder 79 4.500 kr. 3 værelses lejligheder 80 4.600 kr. 3 værelses lejligheder 86 4.900 kr. 3 værelses lejligheder 87 5.000 kr. 3 og 4 værelses lejligheder 88 5.100 kr. 3 værelses lejligheder 89 5.100 kr. 3 værelses lejligheder 90 5.200 kr. 4 værelses lejligheder 96 5.500 kr. 4 værelses lejligheder 97 5.600 kr. 4 værelses lejligheder 98 5.600 kr. 4 værelses lejlighed 99 5.700 kr. 4 værelses lejligheder 105 6.000 kr. 4 værelses lejligheder 106 6.100 kr. 4 værelses lejlighed 110 6.300 kr.

SIDE 16 AF 17 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk

SIDE 17 AF 17 Energikonsulent Firma: Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Adresse: Fuglevænget 9 9100 Aalborg Telefon: 42 14 86 57 E-mail: jo@korsbaek.dk Dato for bygningsgennemgang: 13-12-2010 Energikonsulent nr.: 103167 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.