I forhold til Dansehallernes fokusområder ser 2014 kort fortalt således ud



Relaterede dokumenter
Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Dans24syv Afslutningsrapport

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Flere elever går i store klasser

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Opgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019

Passivandel kontanthjælp

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

Befolkningsudviklingen i Danmark

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Tal for klamydiatilfælde

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Flere elever går i store klasser

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Flere elever går i store klasser

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Anvisninger i den almene boligsektor i 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Tema 1: Status for inklusion

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Hjemmehjælp til ældre 2012

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

DANSEballaden Foto: Jamel Sundoo, DANSEballadens fællesdag i Næstved

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Anvisninger i den almene boligsektor i 2018

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Transkript:

Dansehallernes årsrapport 2014

Indholdsfortegnelse Bestyrelsens og ledelsens beretning s. 3-5 Publikum - Udbredelse af dans som kunstart, herunder præsentation af forestillinger s. 6-7 Moderne Dans på Turné s. 7 Dansehallernes PR- og Kommunikationskontor s. 8-11 Eksternt støttede projekter s. 12 Kunstnerisk udvikling for Dansehallernes professionelle s. 13-14 Projektcentret s. 15 Dansehallernes community-arbejde og -projekter s. 16-25 Dansehallernes øvrige indtægter s. 26-28 2

BESTYRELSENS OG LEDELSENS BERETNING 2014 blev et år, hvor store projekter blev afsluttet, og nye projekter begyndte. Med den største Dansens Dag nogen sinde sluttede projektet Dans24syv, som blev støttet af Nordea-Fonden over 3 år. På samme tid gik startskuddet på et nyt stort landsdækkende danseprojekt Ta fat om dansen, ligeledes støttet af Nordea-Fonden i en 3-årig periode. 2014 var også året, hvor det internationale EU støttede 4-årige projekt Modul-dance fandt sin afslutning markeret i Dansehallerne med præsentationen af to forestillinger af kunstnere fra projektet. Samtidigt indledtes Aerowaves, et nyt 3-årigt kunstnerisk EU projekt med 42 partnere fra hele Europa. Udover det daglige arbejde med præsentationer af forestillinger, facilitering af det professionelle miljø og projekter i hele landet for børn og unge, udviklede 2014 sig meget anderledes, end nogen af os havde forventet. I årsrapporten for 2013 skrev vi bl.a. følgende: Sammen med Dansk Danseteater er vi i løbende kontakt med Carlsberg Byen for at finde frem til, hvordan vi sammen kan nå den endelige bygningsmæssige løsning for Dansehallerne og Dansk Danseteater. Efter at vi i foråret 2014 sammen med Dansk Danseteater havde udarbejdet materiale til Carlsberg om arealbehov for en kommende bygning, mødte vi efter sommerferien op for at diskutere en tidsplan. Til vores overraskelse fik vi mundtligt besked om, at man i modsætning til de indgåede aftaler ikke længere havde til hensigt at opføre en ny bygning indenfor den økonomiske ramme, man ved flytningen til Carlsberg var blevet enige om og havde skrevet kontrakt på. Vi vil i stedet blive tilbudt at købe en grund og selv opføre en ny bygning på markedsvilkår. Vi fik ligeledes besked om, at bygningen vi bor i, skal rives ned ved udgangen af 2016, - mens en ny, såfremt vi vil bygge en sådan, med stor sandsynlighed først kunne stå færdig efter 2019 eller 2021, alt efter hvor i Carlsberg Byen vi kunne passes ind, og at man ikke kunne huse os midlertidigt i en anden bygning. For Dansehallerne, Dansk Danseteater og hele dansemiljøet har denne kursændring været et chok, vi ikke var forberedt på. I efteråret iværksatte bestyrelsen en serie bestyrelsesseminarer, hvor vi ikke blot diskuterede, hvordan vi skulle gribe udfordringen an, men også vigtigheden af at analysere hele dansemiljøet, vores egen organisation og vores evne til at tilfredsstille de behov, der efterspørges og måtte blive efterspurgt i fremtiden. For bestyrelsen stod det efter grundig overvejelse klart, at vi måtte gennemføre en omstrukturering af hele organisationen, og at en sådan proces ville kræve tid. Bestyrelsen vurderede, at den daværende ledelse vil have svært ved at drive en sådan omstillingsproces og valgte derfor i december 2014 at fritstille denne og konstituere program- og økonomicheferne som husets ledelse. Både Jonathan Bush Hartshorn og Benedikte Paaske har ydet en stor indsats for Dansehallerne på deres respektive områder, og vi er dem meget taknemlige for alt, hvad de har skabt. 3

Hvad skal en ny ledelse kunne, og hvad skal Dansehallerne i fremtiden kunne for at løfte miljøet og styrke kunstarten i publikums bevidsthed? Ved året slutning besluttede vi at stille disse spørgsmål til hele dansemiljøet, publikum og tilskudsydere for at skabe et godt beslutningsgrundlag for vores fælles fremtid. I forhold til Dansehallernes fokusområder ser 2014 kort fortalt således ud Publikum, udbredelse af dans som kunstart, herunder præsentation af forestillinger: I Dansehallerne i København kunne man opleve 38 produktioner med i alt 198 opførelser, og gennem Moderne Dans på Turné var der ude i landet mulighed for at se 40 opførelser af 11 forskellige kompagnier. Dansehallernes digitale nyhedsbrev blev sendt ud til cirka 3.500 modtagere. Kunstnerisk udvikling og arbejdsplads for kunstnere: I løbet af året afholdtes 412 gange morgentræning med i alt 4.694 deltagende dansere. På Laboratoriescenen havde 13 koreografer researchperioder. Hele 39 produktioner gennemførte prøveforløb i studierne, og Projektcentret administrerede 25 større og mindre projekter. Programmer for og med børn og unge: Via større og mindre projekter for og med børn og unge kom i alt 25.103 børn og unge til at opleve kunstarten og/eller selv medvirke i en skabende proces. Gennem lærerworkshops var 430 lærere/pædagoger i kontakt med dansen. Community dans Dansens Dag blev den største nogensinde med 325 aktiviteter, 54.000 deltagere samt omkring 96.000 tilskuere. Det blev også den sidste Dansens Dag organiseret af Dansehallerne under projektet Dans24syv. Bestyrelse og ledelse vil gerne takke alle medarbejdere for deres indsats både i det daglige arbejde med at styrke dansen både kunstnerisk og i samfundet og ligeledes for deres altid positive og konstruktive tilgang til Dansehallernes udfordringer. Samtidig skal lyde en tak for et altid konstruktivt samarbejde til Kulturministeriet, Københavns Kommune og Kulturstyrelsen samt til de fonde, der støtter vore aktiviteter. Dansehallerne, juni 2015 Mikkel Harder Munck-Hansen Bestyrelsesformand Niels Righolt Næstformand 4

Signe Waldorff Bonde Chris Schenlaer Joan Naldal Jacob Stage Anna Katrine Korning Susanna Cardemil Iversen Konstitueret direktør Hanne Svejstrup Konstitueret kunstnerisk chef 5

PUBLIKUM - Udbredelse af dans som kunstart, herunder præsentation af forestillinger Indsatsområde Mål for 2014 Resultat for 2014 Antal opførelser* 150 198 Antal publikum (solgte billetter) * 11.000 12.410 Dansk producerede produktioner* 80-90% 66% Internationale produktioner* 10-20% 53% Produktioner for voksne* 88% 97% Produktioner for børn/unge/familieforestilling* * Se billetrapport side 16 og 17 10% 8% Community produktioner* 2% 2% Formidling af dansk produceret dans via nationale og internationale netværk 4+ 4 FORESTILLINGER En væsentlig del af Dansehallernes kunstneriske profil er at præsentere det danske publikum for forestillinger, som undersøger og udfordrer vores opfattelse af koreografi og dans samt viser bredden i dansen i dag. I 2014 blev denne profil yderligere styrket, da vores eget gæstespilsprogram Thousand Threads kulminerede med en lang række provokerende og kontroversielle gæstespil i maj under titlen Thousand Threads a special bundle. Publikum kunne opleve Daniel Leveillé fra Canada, Zero Visibility fra Norge, engelske Martin O Brien og mange andre kunstnere, som udfordrer dansebegrebet og sætter dagsordenen for dansen i det 21. århundrede. Herudover har LOONA NIGHTS, en uformel åben platform som trækker et ungt og nysgerrigt publikum til huse, også udviklet sig i 2014. Platformen afholdes 3-4 gange om året, og i 2014 har ca. 40 kunstnere fået mulighed for at vise deres værker for et stadigt stigende antal publikummer. I 2014 var der i gennemsnit 150 mennesker til hvert arrangement. Dansehallerne er med i en række internationale netværk. Det er her vi finder inspiration til nye projekter, nye samarbejdspartnere og de kompagnier vi præsenterer i programmet Thousand Threads. I 2014 afsluttede European Dance House Network, som Dansehallerne er medlem af, det 4-årige EU projekt Modul-Dance. Som en finale på Dansehallernes involvering viste vi i efteråret forestillingerne The Old Testament according to The Loose Collective og Your Majesties. Dansehallerne er derudover aktiv i Aerowaves, som udvælgende og præsenterende partner (EU projekt), og i NB Dance Loop Nordic Baltic Touring Network også som udvælgende og præsenterende partner. 6

Ud over de internationale satsninger skal samarbejdet med koreograferne Sara Jordan og Tonyah Pedersen særligt fremhæves. De dannede fundamentet for Dansehallernes præsentation af urban dans i 2014. Med festivalen Detour som Dansehallerne co-producerede, har Sara Jordan fået et godt tag i publikum og spillede for udsolgte huse. Tonyah Pedersen fik ligeledes fyldt huset op, da hun samlede nogle af landets bedste urbane koreografer til urpremiere på Ja - helt klart vi skal bolle til musik af bandet Malk de Koijn. Langt størstedelen af året var programsat med de danske kompagnier, som havde fået støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg/Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for scenekunst. Recoil Performance Group og Dansk Danseteater gæster årligt Dansehallerne med deres seneste forestillinger. I 2014 var også koreograferne og kompagnierne Anders Christiansen, Forswork, Edhem Jesenkovic, The Mob, EKKO, Selene Munos m.fl. præsenteret i programmet og i juni lagde Dansehallerne hus til den første festival under titlen Det Frie Felt Festival som en del af CPH Stage, hvor en række danske scenekunstnere præsenterede deres værker. MODERNE DANS PÅ TURNE Moderne dans på turné er med til at sikre, at et større antal danseforestillinger bliver vist på spillesteder rundt om i landet. Ved at koreograferne kommer på turné, vises deres forestillinger flere gange end de 8-12 opførelser, der er normalt i forbindelse med en premiere. Danserne opnår samtidig større rutine ved at fremføre den samme forestilling flere gange, og desuden bliver bevillingerne til de enkelte forestillinger udnyttet i højere grad, når et større publikum får glæde af forestillingerne. Moderne dans på turné kan efter næsten10 sæsoner påvise resultater og konstatere, at en langsigtet målrettet indsats, hvor økonomisk støtte kombineres med faglig sparring virkelig giver resultat. Flere arrangører har nu danseforestillinger som en fast del af deres sæsonprogram, og nye arrangører kommer til hvert år. I kalenderåret 2014 præsenterede 24 arrangører forestillinger af 11 forskellige kompagnier med i alt 40 opførelser rundt i landet. Forestillingerne blev set af 6.750 tilskuere. Spillestederne søger Moderne dans på turné/dansehallerne om tilskud til at præsentere forestillinger, og når tilskud er bevilliget, foregår resten af administrationen mellem spillestedet og koreografen. Tilskuddet udbetales først, når de enkelte forestillinger er afviklet, og på den måde er den administrative byrde for Dansehallerne mindst mulig. Arrangører og turnerende kompagnier i 2014 Forestillinger blev præsenteret på Bora Bora, Galaxen, Helsingør Teater, Horsens Teaterfestival, Hvidovre Teaterforening, Kulturelt Samråd Herning, Midtfyns Gymnasium, Mungo Park, Ringkøbing Fjord Teater, Roskilde Teater, Rudersdal Teater, Rødovre Teater, Silkeborg Teaterkreds, Team Teatret, Teater Momentum, Teater Nordkraft, Teater og Musik Odsherred, Teaterforeningen Guldborgsund, Teaterkredsen Mariager Fjord, Teatret Masken, Tønder Teater, Vejleegnens Teaterforening, Vestsjællands Teaterkreds, Aarhus Festuge. De turnerende kompagnier var Black Box Dance Company, Club Fisk, Dansk Danseteater, Don Gnu, Freestyle Phanatix, GLiMT, Granhøj Dans, Mute Comp., Recoil Performance Group, sart, Terra Nova, Uppercut Danseteater og Aaben Dans. 7

DANSEHALLERNES PR- & KOMMUNIKATIONSKONTOR Kommunikationskontorets centrale arbejdsområder er PR og kommunikation i forbindelse med gæsteproduktioner, egenproduktioner, events og øvrige begivenheder i huset, corporate kommunikation, in-house kommunikation, publikumsrelationer og danseinformation. I begyndelsen af 2014 udarbejdede kommunikationsafdelingen en langsigtet handlingsplan med defineret indsatsområder og tiltag gældende cirka 1 ½ år frem. Kommunikationskontoret har i 2014 haft fokus på at optimere arbejdet med gæsteproduktioner ved at bruge flere ressourcer på at bistå og hjælpe gæsteproduktionerne endnu mere med deres pr- og kommunikation. Kommunikationskontoret har også i 2014 fortsat arbejdet målrettet med at styrke Dansehallernes corporate brand som følge af fusionen i 2012. ONLINE AKTIVITETER Markedsføringsmæssigt har vi i 2014, både når det gælder product branding og corporate branding, bevæget os mere og mere væk fra print-annoncering, og valgt at bruge onlineplatforme som eksempelvis sociale medier som markedsføringskanal, da det både er billigere og et mere effektivt redskab til at få synlighed. Facebook Der er en stadig stigende interesse for Dansehallerne på Facebook. Vi har arbejdet målrettet med Facebook i 2014 og har øget omfanget af opslag. I forlængelse af vores mål om at styrke Dansehallerne som corporate brand, øgede DH også antallet af opslag, der omhandlede projekterne og livet i Dansehallerne. Resultatet er, at antallet af likes på Facebook således i perioden fra 01.01-31.12. 2014 steg fra 1612 til 2969 likes. I samme periode er det gennemsnitlige Total Reach øget fra 38.856 (i 2013, gennemsnitlig 28-dage) til 40.202 (i 2014, gennemsnitlig 28-dage). I 2014 anvendte vi også som noget nyt Facebook som annonce-kanal på markedsføringen af vores egenproduktioner. Det har været en stor succes, da det har været med til at øge både stigningen i antallet af likes samt antallet af købte billetter til disse egenproduktioner (bl.a. Thousand Threads forestillinger), der har været lavet annonceringer om. Instagram og Twitter Instagram er også en af de sociale medie platforme, vi har sat fokus på, og den udgør en del af vores arbejde med Dansehallernes corporate branding strategi. Målet med at være tilstede på Instagram er at øge loyaliteten, relationen, synligheden og dialogen med vores omverden. I 2014 øgede vi således aktiviteten på Instagram ved at poste endnu flere billeder, der tilsammen giver et indblik i Dansehallernes liv og hverdag. Vi var desuden også mere aktive i dialogen med vores Instagram-brugere. Det har resulteret i et stigende antal følgere og ved udgang af 2014 havde vi således ca. 400 følgere. Vi er også aktive på Twitter, som vi primært bruger som markedsføringskanal (product branding) for forestillinger og events i huset, og vi har også her et svagt stigende antal følgere. 8

Vimeo I 2014 tog det fart på Vimeo. Vores tilstedeværelse på Vimeo er ligeledes et ben i vores corporate branding strategi. De videoer vi lægger på Vimeo afspejler således et bredt udsnit af alle de forskellige aktiviteter, der er i Dansehallerne. I 2014 blev vor materiale på Vimeo vist 186.800 gange og havde 41.028 afspilninger fordelt på 80 videoer. Direct Mail Dansehallerne sender løbende nyhedsbreve ud. Som et led i vores corporate branding påbegyndte vi arbejdet med at samle nyhedsbrevene fra de forskellige afdelinger i Dansehallerne i samme back-end system og dermed ensrette udtrykket, og det er et arbejde, der fortsætter i 2015. Vores corporate nyhedsbrev (DH nyhedsbrev) sendes ud en gang om måneden. Pr. 31.12.2014 havde vi 3.337 tilmeldte læsere til dette nyhedsbrev, som er en svag stigning sammenlignet med i 2013. Udsendelsen af DH nyhedsbrev via det nye back-end system begyndte i august 2014. Væksten i tilmeldingen til DH nyhedsbrev har ikke været proportionel stigende, da det af tekniske årsager ikke har været muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet direkte via vores eksisterende hjemmeside i forbindelse med omlægning til nyt back-end system. Men dette vil blive udbedret i 2015, når vi får den nye hjemmeside, som der i skrivende stund arbejdes på. www.dansehallerne.dk I 2014 begyndte vores eksisterende back-end system, der ligger til grund for dansehallerne.dk at give store problemer, og derfor blev det besluttet, at kommunikationskontoret skulle i gang med at lave en ny hjemmeside. En hjemmeside som skal være tidssvarende og have et responsivt design, så den også kan tilgås fra mobilenheder. Dette arbejde blev umiddelbart herefter påbegyndt og i 2014 udarbejdede vi således indholds- og designskabelon. Den ny hjemmeside forventes færdig og klar til launch i foråret 2015. I begyndelsen af 2014 gik vi over til Google Analytics, som er et mere præcist statistik modul til måling af besøg på vores hjemmeside. Da det er et andet system end vi tidligere har anvendt kan besøgstallet ikke sammenlignes med besøgstallet de tidligere år. Vores gamle statistik-system talte f.eks. såkaldte web-crawlers med, og gav derfor et højere antal besøgende end ved brug af Google Analytics, som ikke tæller denne type af besøgende med. I forhold til Google Analytics, havde vi i 2014 et vægtet snit på 6.167 besøgende pr. måned (30-dages gennemsnit) og 25.416 sidevisninger (30 dages gennemsnit). OFFLINE AKTIVITETER DH corporate kampagne I efteråret (okt.-nov.) 2014 afviklede vi en større corporate brand kampagne, der omfattede visning af DH branding film i s-tog, add-shells på s-tog stationer (100 stk.) samt 500 A1plakater fordelt i byrummet i Københavnsområdet. I kampagneperioden steg antallet af unikke besøg med 9

cirka 27%, hvoraf en stigning på ca.9 % har været vedvarende efter kampagnens udløb (antal unikke besøg pr. uge). Antallet af besøgende på Dansehallernes Facebook blev øget med cirka 21% i kampagneperioden dog uden nævneværdig efterfølgende effekt. DH Brochure I efteråret 2014 udarbejdede vi en co-branding brochure for Dansehallerne. Igen et tiltag for at øge Dansehallerne brand. Brochuren blev trykt i 1000 eksemplarer og blev bredt distribueret ud til samarbejdspartnere, interessenter, presse og Wonderful Copenhagen. Sæsonmateriale I forbindelse med forestillingsaktiviteter på scenerne producerede kommunikationskontoret i 2014 3 trykte sæsonflyers, som blev distribueret bredt i Storkøbenhavn samt Malmø (ca.10.000 stk. pr. flyer). Desuden producerede vi sæsonbanner og plakater til ophængning in-house. Publikumsrelationer KLUB DH I oktober 2014 lancerede vi en idé, vi længe havde gået og puslet med, nemlig KLUB DH. Et tiltag, hvor formålet er at øge loyaliteten til vores publikum og give dem særlige fordele som medlem. Medlemsskabet er gratis, og som medlem får man rabat ved køb i Café Elefanten, i butikken i Dansehallernes foyer samt gode tilbud på billetter, særarrangementer osv. Vi lancerede KLUB DH med posters, flyers og annoncering på Facebook og resultatet var, at vi på under tre måneder havde godt 250 tilmeldte (ved udgangen af 2014). Loona Nights Dansehallernes eget rå forestillingskoncept Loona Nights fortsatte i 2014, hvor vi byggede videre på det og skabte endnu flere publikumsvenlige oplevelser omkring begivenheden. Vi havde således 3 Loona Nights: Loona Nights Special Halloween Edition; hvor publikum kunne skære sit eget græskar og deltage i en konkurrence om forestillingsbilletter, Loona Nights Special Dansens Dag; der startede med Loona Kids for børn og familier og efterfølgende fest med dj for publikum, samt Loona Nights med opvarmingsband. Besøgstallet for Loona Nights var i 2014 besøgt af ca. 300 publikummer pr. gang. Kulturnatten Vi afviklede også i 2014 Kulturnatten. Kulturnatten er en oplagt mulighed for at vise Dansehallernes overfor et nyt potentielt publikum, og vi havde til denne aften arrangeret Drop In dansefilm (i samarbejde med ScreenMoves) på foyerscenen og efterfølgende Tango workshop (i samarbejde med Ta Fat om Dansen) for alle interesserede. Aftenen var godt besøgt - i alt 1700 besøgende og ca. 20 deltagere til Tango workshoppen. 10

Øvrige publikumsrelaterede tiltag Thousand Threads - A Special Bundle I forbindelse med vores store maj-forestillingsprogram Thousand Threads A Special Bundle arrangerede vi på den sidste spilledag et heldagsprogram med både forestillinger, foredrag og et særarrangement i samarbejde med det såkaldte Samtalekøkken. Publikum kunne i Samtalekøkkenet, i særlig indrettede, hyggelige omgivelser, få en snak om kunsten og de oplevelser, de havde haft med dagens program. Dagen blev desuden afsluttet med fællesspisning for kunstnere og publikum. Forestilling & tapas Med målet om at give publikum en mulighed for at få en helhedsoplevelse, lavede vi i starten af 2014 et tilbud til publikum, hvor man kunne købe forestillingsbillet samt tapas i Café Elefanten for én samlet pris. Dette tilbud blev benyttet, men i et mindre tilfredsstillende omfang. Af øvrige tiltag i samarbejde med Café Elefanten lavede vi dækservietter med info om Dansehallernes forestillinger, som caféen placerede under tallerknerne på bordene til spisende gæster. Derudover var der også en annonce i caféens menukortet med info om Dansehallerne. Gavekort I 2014 videreudviklede vi et gavekort-koncept, så gæster kan købe gavekort i fin gaveæske. Der blev i 2014 solgt 22 gavekort (til en værdi i på alt 8.160 kr.). Ny fremtid I slutningen af året skete der en række ledelsesmæssige ændringer i Dansehallerne, det betød at kommunikationskontoret bl.a. fik til opgave at igangsætte processen DHdialog i form af en online blog (www.dhdialog.dk). Arbejdet blev påbegyndt umiddelbart inden jul og fortsætter ind i 2015. Danseinformation/Info formidling I 2014 blev information af interesse for Dansehallernes professionelle brugere videreformidlet til dem via mails, det var eksempelvis info om Dansehallernes egne aktiviteter, rabatter på forestillinger samt andre fagligt relevante tilbud. Info fra ind- og udland som workshops, kurser, efteruddannelse, calls til koreografikonkurrencer, platforme o.lign., internationale aktiviteter som residencies, auditions/jobmuligheder og anden interessant kulturinfo blev desuden delt på facebooksiden: Opslagstavlen The Notice Board hosted by Dansehallerne, som ved årets afslutning havde 345 likes. 11

EKSTERNT STØTTEDE PROJEKTER ScreenMoves ScreenMoves har organiseret debat og dansefilmeventen My Moving Moment 2 på Lille Scene. I maj faciliterede ScreenMoves et residency for screendance-kunstneren Billy Cowie, der bestod af en udstilling med 3D video projektion (3 værker), en workshop for professionelle kunstnere, en talk ved Click Festival, og to forestillinger med live- og 3D dansere, hvor to lokale dansere blev engageret. Derudover har ScreenMoves stået for filmvisninger i forbindelse med Thousand Threads (3x1 film), Loona Nights (3 visninger med henholdsvis 1, 2 og 3 film), Kulturnatten (9 film), 5 udstillinger i Dansehallernes foyer med i alt 28 kortfilm. ScreenMoves har også faciliteret et ScreenMoves LAB for lokale screendance-kunstnere. I efteråret overtog ScreenMoves 60secondsdance konkurrencen fra Dansens Dag, og udvidede denne til et nordisk samarbejde med Loikka Dance Festival (FI) og ScreenDance Festival (SE). Keðja Udover Dansehallerne, der er projektlederorganisation, består keðja af ti andre danseorganisationer fra de nordiske og baltiske lande, samt syv associerede partnere. I 2014 gennemførtes projektet som planlagt i Norden og Baltikum. Aktiviteterne var: Et Encounter/tre-dages seminar i Mariehamn på Ålandsøerne. Otte Wilderness residencies for dansegrupper med 3-ugers ophold langt fra metropoler, syv Writing Movement skriveworkshops, tre Tænketanksmøder samt individuelle mentor-mentee sessions. Aktiviteterne i 2014 involverede omkring 550 dansefaglige personer og geografisk strakte aktiviteterne sig fra Island over Hammerfest i Nord-Norge til Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund ved Tønder. 12

KUNSTNERISK UDVIKLING FOR DANSEHALLERNES PROFESSIONELLE - En arbejdsplads for kunstnere Indsatsområde Resultat for 2013 2014 Antal træningslektioner udbudt 420 412 Deltagende dansere 5.426 4.694 Antal koreografer faciliteret af Projektcentret Produktioner i prøveforløb 43 40 Antal kunstneriske udviklingsprojekter 5 1 Deltagelse i nationale og internationale netværk Træning Danserne har hver morgen mulighed for at vælge mellem en moderne træning eller ballettræning. I morgentræningen deltager freelance dansere, medvirkende i diverse produktioner samt danserne fra Dansk Danseteater. Da der i sommeren 2014 ikke blev afholdt CodaSpace som i 2013, var der heller ingen træningslektioner, derfor færre lektioner i 2014 end året før. Der har været et fald i antallet af deltagende dansere til morgentræningen, det er en konsekvens af det manglende Codaspace program i juli måned samt stor turnévirksomhed for Dansk Danseteater, så deres dansere ikke har deltaget i morgentræningen i huset i flere perioder. 18 8 Produktioner Det er langt overvejende større eller mindre dansekunstneriske produktioner, der arbejder i Dansehallernes 7 dansestudier. I 2014 var det 77 % af studietiden, der blev benyttet af kunstneriske produktioner eller af husets Professionelle Brugere til kunstnerisk arbejde. I alt 13.185 timer til produktionerne og 7.964 timer booket individuelt af kunstnerne. Der er et fald i antallet af timer til produktionerne fra 2013, dette skyldes, at der er tilfaldet færre kunstneriske danseproduktioner midler i 2014 end tidligere, og at de gennemførte produktioner havde kortere prøveperioder end tidligere. Set som et samlet hele er forbruget af studietider til kunstnerisk virke uændret fra 2013. Kunstnerisk udviklingsprojekt Spot On Spot On er et udviklingsprogram og en koreografisk event med visning af koreografisk arbejde. Nye koreografiske idéer kan prøves af, work-in-progress kan udvikles. Til projektet er knyttet to mentorer, som er engageret til at gå i dialog med koreograferne i en proces over to uger. I 2014 valgte vi at invitere Rosemary Butcher (koreograf og visual artist, England) sammen med Steve Purcell (professor i International Kultur Udvikling fra York St John University, England), samme mentorer som i 2013, da samarbejdet med disse to mentorer var frugtbart for kunstnerne. Det blev sammen med de to mentorer besluttet, at der skulle være færre deltagende koreografer 13

for at kunne give den enkelte kunstner mere tid til dialog og udvikling. Valget faldt på 7 kunstnere. Gennem hele projektet havde Dansehallerne åbnet en facebookside for Spot On, hvor kunstnerne postede indlæg, og omverden havde mulighed for at kommentere. Programmet afsluttedes med en Sharing på Laboratoriescenen, hvor kunstnerne delte deres kunstneriske proces med publikum ved at fremvise deres arbejde og gå i dialog med publikum. Laboratoriescenen Researchperioder og muligheden for at afprøve teknik op til en turné på Laboratoriescenen er meget efterspurgt blandt de professionelle brugere i Dansehallerne. Det betyder at Laboratoriescenen kun yderst sjældent står ubenyttet hen. I 2014 havde 24 koreografer ophold på scenen med deres projekter i 1-2 uger. Projekterne og turnéopsætningerne tildeles tid ud fra indsendt ansøgning ved deadline to gange hvert år. Der er altid langt flere ansøgninger, end der er uger til rådighed. Residenser I løbet af året havde vi yderligere 3 residenser som resultat af vores involvering i internationale partnerskaber og netværk. Et udvekslingssamarbejde med Kampnagel K3 i Hamborg betød residens i Dansehallerne for 3 kunstnere og residens i K3 for 3 herboende kunstnere. 14

PROJEKTCENTRET Projektcentret har en central og neutral placering i dansemiljøet. Som samlingssted for koreografer og andre selvproducerende kunstnere, er centret med til at understøtte disse kunstneres udvikling og projekter samt tage initiativ til møder, workshops og seminarer med overordnede temaer på dagordenen til fælles bedste for alle i miljøet. Projektcentret er en del af Dansehallerne, men servicerer alle koreografer uafhængigt af den kunstneriske chef og det repertoire, der præsenteres i Dansehallerne. Som noget nyt udsendes nyhedsbreve til koreografer, producenter og andre interesserede i dansemiljøet. Det løbende arbejde i Projektcentret er fokuseret på administration af projekter for koreografer uden egen administrator/producent. Budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflæggelse er en vigtig del af arbejdet, og denne ydelse er helt afgørende for brugerne, som ikke selv besidder den indsigt, der er nødvendigt for at sikre projekternes gennemførelse og ikke mindst økonomiske stabilitet. Andre opgaver er moms- og skatteafregning, kontraktskrivning, kontakt til bevillingsmyndigheder, diverse abonnementsordninger og samarbejdspartnere, samt en række andre opgaver med relation til projekternes administration. Projektcentret rådgiver og vejleder desuden om fx presse, PR og målgruppestrategi, fundraising, turné og abonnementsordninger. Derudover tilbydes også vejledning og coaching i forbindelse med skrivning af ansøgninger, formulering af projektbeskrivelse samt udarbejdelse af ansøgningsbudgetter. Koreograferne får derved formuleret deres idé mere klart, når de skal søge fx Statens Kunstfond og private fonde. Der er en stor international interesse for centrets arbejdsform, opgaver og struktur, og der afholdes løbende møder med interesserede besøgende, som ønsker inspiration til lignende centre. Projektcentret indgår i flere internationale sammenhænge, og har i løbet af året deltaget i keðja møder samt været aktiv i det nordiske netværk for producenter og selvproducerende koreografer. Derudover har Projektcentret været vært på den internationale Tanzmesse i Düsseldorf i august 2014, hvor Statens Kunstfond og Kulturstyrelsen havde lagt opgaven med koordinering af messestand samt udarbejdelse af katalog ud til Projektcentret. Projektcentret var også til stede på den nordiske platform Ice Hot i Oslo i december 2014. Sæson 2013/14 Projektcentret administrerede i sæson 2012/13 projekter for 7,4 mio. kr., hvilket er en stigning på hele 65 % i forhold til sæson 2012/13. De 7,4 mio. kr. dækker over bevillinger til 20 projekter, hvoraf de 10 var forestillinger/nyproduktioner, og 10 var mindre turnéer samt research- og udviklingsprojekter. Sæson 2014/15 I sæson 2013/14 forventes administreret for 6,5 mio. kr. Beløbet er fordelt på 29 projekter, hvoraf 12 forestillinger/nyproduktioner og 17 mindre research- og udviklingsprojekter. Vi kan se, at der har været en tendens til, at der gives flere mindre beløb til research/turné end til større forestillinger. 15

DANSEHALLERNES COMMUNITY-ARBEJDE OG -PROJEKTER PROGRAMMER FOR BØRN OG UNGE Indsatsområde Mål for 2014 Resultat for 2014 Aktiviteter FOR børn og unge Publikum * 5.000 15.320 Aktiviteter MED børn og unge Deltagere 8.000 25.103 Kommuner 10 54 Workshops for professionelle dansere WS/deltagere - 8/91 Lærerworkshops WS/deltagere 5/125 20/430 Netværksarrangementer Antal/deltagere - 5 /73 * Her ud over var 108.000 tilskuere til events i Dans 24/7, hvoraf en del var børn og unge. Børn og unge Dansehallerne har til opgave at udbrede kendskabet til dans nationalt med specielt fokus på børn og unge. Dette sker i vores Community-team bl.a. ved at udvikle, producere og formidle danseaktiviteter for og med børn og unge rundt i landet. I tæt samarbejde med kommunerne udvikles relevante aktiviteter til børnehave og skole, og aktiviteterne formidles af professionelle dansere, der ansættes af Dansehallerne. Til alle aktiviteter på området fundraiser Communityteamet ekstern finansiering, hvilket gør aktivitetsniveauet helt afhængigt af modtagne bevillinger. Dansehallerne havde igen i 2014 fokus på skoleområdet og på, hvordan dans kunne være en relevant medspiller i skolereformen. Det skete blandt andet gennem ordningen Dans for Børn, gennem Dans i Skolen-programmet i Ta fat om dansen, i regi af projektet Kreative Børn og gennem sitet dansetid.dk. For eleverne i gymnasierne afviklede vi projektet D.A.N.S. 16

DANS FOR DE MANGE Community-teamet beskæftigede sig i 2014 også med dans for andre målgrupper end børn, unge og handicappede. Det skete i regi af projekterne 24/7, som blev afsluttet i 2014, samt Ta fat om dansen, som tog sin begyndelse samme år. For de mange var især Dansens Dag en stor begivenhed i 2014. Det treårige Ta fat om dansen med sine samarbejdspartnere, de seks dansefyrtårne, blev lanceret midt på året og gik gennem en opstartsfase i efteråret. Indsats for de professionelle Dansehallerne er garant for høj kvalitet både kunstnerisk og formidlingsmæssigt, og derfor har vi fokus på kvalificering af de dansere og danseformidlere, der leverer danseaktiviteterne til børn og unge. Dette udmøntedes i 2014 i workshops og kurser - både projektspecifikke og almene og dette blandt andet i samarbejde med Efteruddannelsen ved Statens Scenekunstskole. Indsats for forankring Dansehallerne bliver set og opfatter sig som nationalt kompetencecenter inden for dans som scenekunst, og både lokalt, regionalt og nationalt arbejdes for at skabe bedre muligheder for at møde dansen for børnene og de unge. Der lægges derfor meget tid i at synliggøre dansen på forskellige måder og til forskellige målgrupper. Partnerskaber med kommuner og andre kulturinstitutioner er afgørende for at løfte kunsten/dansen fra enkelt-projekter og til mere langsigtede strukturer, så det er et bærende princip i det meste, Community-teamet gør. Også blandt skoleelever arbejder vi med forankring. I 2014 kom det især til udtryk i form af Dansehallernes engagement i KulturCrew et koncept udviklet i regi af Kulturpakker, der har skoleelever som rammesættere for kunstneriske arrangementer. Endelig arbejder vi på at give lærere og lærerstuderende erfaringer med dans for på den måde at opdyrke ønsket om dans på skolerne. I 2014 skete det i form af inspirationsworkshops fx i regi af Dans for Børn, D.A.N.S. og Dansetid. Internationalt I 2014 tog projekteringen af verdenskongressen Dance and the Child International i København (juli 2015) for alvor fat. Ekstern finansiering og samfinansiering Community-teamet har i 2014 arbejdet med bevillinger fra blandt andet følgende fonde, puljer og partnere: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunsts Pulje til Scenekunst for Børn og Internationale Pulje, Statens Kunstfonds Huskunstnerordning, Undervisningsministeriets Tips- og 17

Lottomidler, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, UC Sjælland, UCC, Dansk Skoleidræt, Dansk Skuespillerforbund, Efteruddannelsen på Statens Scenekunstskole, Elsass Fonden, Dansk Rock Samråd ROSA, Levende Musik i Skolen, TeaterCentrum, KulturMetropolØresund, Nordeafonden, Folkekirkens Skoletjeneste. Samarbejdskommuner Community-teamet har i 2014 samarbejdet om danseaktiviteter med følgende kommuner: Fyn og Jylland: Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev, Thisted, Rebild, Mariagerfjord, Morsø, Aalborg, Vesthimmerland, Holstebro, Lemvig, Århus, Skanderborg, Horsens, Kolding, Vejle, Fredericia, Billund, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Aabenraa, Middelfart, Odense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Kerteminde, Syddjurs, Assens. Sjælland: Kalundborg, Odsherred, Roskilde, København, Gentofte, Høje Taastrup, Næstved, Rødovre, Ringsted, Egedal, Køge, Stevns, Helsingør, Ishøj, Halsnæs, Frederikssund, Herlev, Allerød, Albertslund, Greve, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk. På de følgende sider ses en aktivitetsoversigt over dans for og med børn og unge, nationalt: 18

Dance and the Child International Dance and the Child International afholder i juli 2015 sin 13. Verdenskongres i København. Dansehallerne står sammen med Københavns Universitet (NEXS) og Den Danske Scenekunstskole for værtskabet for kongressen. Dansehallerne fortsatte fra 2014 projektledelsen med en fuldtidsansat medarbejder og to ekstra medarbejdere, der deltog ved møder i koordinerings- og i programgrupperne, en som varetog opgaven med at opdatere hjemmesiden samt en projektansat medarbejder med fokus på arbejdet med programmet i Dansehallerne. I 2014 blev fondsansøgninger imødekommet af Augustinus Fonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til Almene Formål og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med i alt 400.000 kr. Tivoli og Pantomine Teatret samt Dansekapellet blev vigtige samarbejdsparterne, for henholdsvis åbningen af kongressen og visning af professionelle danseforestillinger. 19

1. november påbegyndtes registreringen af deltagere samt en større planlægning af programmet for de deltagende børne- og ungegrupper fra 22 forskellige lande. Dans og handicap Der er ikke i Danmark indenfor dans som kunstart tradition for at arbejde med handicappede. I 2013 blev det første skridt taget af Dansehallerne i form af 3 workshops, som skulle undersøge potentialet for at udvikle området for scenedans og handicap. Dette arbejde fortsatte i første halvdel af 2014 med et 3 dages workshopforløb med det professionelle engelske dansekompagni CanDoCo, hvor tre performere med og uden handicap afholdt en workshop over tre dage i Dansehallerne, som blev afsluttet med mindre forestilling i studiet for et indbudt publikum. Workshoppen blev gennemført med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs Internationale Pulje, Dansk Skuespillerforbund, Efteruddannelsen på Statens Scenekunst Skole og Elsass Fonden. Et konkret udkomme fra workshoprækken både i 2013 og 2014 var dannelsen af IDE Group, en arbejdsgruppe bestående af 3 dansekunstnere med og uden handicap. I alt var der 22 medvirkede og 330 deltagertimer. DANS24SYV I foråret 2014 afsluttede Dansehallerne det treårige projekt, Dans24syv (2011-14), der med støtte fra Nordea-fonden har haft til formål at sætte fokus på synliggørelse og forankring af al slags dans, med den årlige fejring af Dansens Dag som spydspids. Med Dans24syv har ambitionen blandt andet været at præsentere danseevents i løbet af året for at skabe synlighed omkring dansen hele året rundt samt nå folk, der måske ikke ellers kommer i nærheden af dans. I 2014 præsenterede Dans24syv blandt andet et event på Kulturens Motionsdag, daglig danseundervisning på Copenhagen Jazz Festival samt screeninger af 60seocndsdance.dk-film flere steder i verden. DANSENS DAG 2014 Dansens Dag 29. april 2014 blev fejret for sidste gang under landsdækkende koordinering af Dansehallerne. Igen i år toppede både antallet af arrangementer, tilskuere og ikke mindst presseklip, mens antallet af deltagere lå stabilt i forhold til 2013. Hovedparten af aktiviteterne på Dansens Dag blev forsat arrangeret lokalt nogle med økonomisk tilskud fra Nordea-fondens Dansepulje. Som et par eksempler kan nævnes et bredt danseprogram på Amfiscenen i Odense med bl.a. U-Kompagniet, City Ballet, linedance og koreografi-konkurrence for unge talenter; på Skarø/Drejø-færgen blev der spillet levende musik og budt op til dans; på Fanø blev alle øens dagpleje- og vuggestuebørn samlet på Realen til elefant- og trolde-dans; Scenekunstcentret i Aarhus præsenterede i samarbejde med dansescenen Bora Bora en række forestillingsuddrag på Store Torv i Aarhus; i København blev den store dansescene på Nytorv, Dansestafetten, åbnet af Kulturminister Marianne Jelved; og senere på dagen kunne man opleve 50 russiske folkedansere, alle over 65 år, som fremviste traditionelle folkedanse og bød forbipasserende på Skt. Hans Torv op til dans. 20