MILJØREDEGØRELSE 2011 Supplement 2012 Supplement 2013
Miljøpolitik Vraa dampvaskeri a/s udlejer, vasker og distribuerer tekstiler, måtter og mopper til en bred vifte af kunder over hele landet. I den forbindelse påvirker vi uundgåeligt miljøet. Ved miljø forstår vi arbejdsmiljø og eksternt miljø. Det er vores hensigt fortsat at være blandt de førende på miljøområdet inden for branchen. Vi vil til stadighed nedbringe vores miljømæssige påvirkninger og søge at forebygge utilsigtede påvirkninger. Vi vil fortsat være med til at udvikle og indføre renere teknologi og produkter. Vi vil løbende afstemme miljøpolitikken med vores forretningsgrundlag og gældende lovgivning. INDKØB OG LEVERANDØRER Råvarer Tekstiler Måtter Mopper KOMMUNIKATION Vi vil satse på varer og ydelser med lavest mulige miljøpåvirkninger, dog under hensyntagen til vores hidtidige kvalitetskrav samt konkurrencedygtige priser. Vi vil, hvor muligt indgå i samarbejde om udvikling af renere produkter og generelt opprioritere de leverandører, som kan dokumentere en aktiv indsats for miljøet. VASK OG PRODUKTION Vi har gennem mange år optimeret vores vaske- og produktionsprocesser og derigennem opnået at være blandt de førende med hensyn til reduktion af vand-, energi- og kemikalie forbrug. Vi vil gennem nytænkning og udvikling til stadighed investere i renere teknologi til fordel for miljøet. CO 2 Vi vil nedbringe udledning af CO 2 gennem energibesparelser og omlægning til mere CO 2 -venlige energiformer. Indsatsen vil rette sig mod produktion og distribution og omfatte energiformerne el, naturgas og brændstof (diesel). AFFALDSHÅNDTERING Vi vil gennem en effektiv sortering af vores affald, reducere mængden af affald til forbrænding og sikre så stor en genbrugsgrad som muligt. Indkøb Anvendelse Bortskaffelse Vand Hjælpestoffer Energi Medarbejdere Vask Distribution Anvendelse hos kunden Vand Naturgas El Diesel Affaldshåndtering Vi vil sikre, at alle har adgang til vores miljø politik og -redegørelser og med disse skabe et udgangspunkt for en åben dialog med alle interesseparter omkring miljøspørgsmål. Vi vil gennem dialogen fremme miljø be vidste valg. MEDARBEJDERE Vi vil gennem systematisk arbejde og dialog, skabe et godt fysisk, psykisk og sikkert arbejds miljø for vores medarbejdere i forbindelse med alle vores aktiviteter. Vi vil tilstræbe at opnå en bred personalesammensætning, gennem åbenhed for ansættelse af medarbejdere i forskellige alders grupper og med forskellige baggrunde. Spildevand Emission Affald
Forord Med udgangspunkt i vores miljøledelsessystem offentliggør Vraa dampvaskeri a/s nu miljøredegørelse nr. 6, der omfatter kalenderåret 2011. Miljøredegørelsen omfatter alle virksomhedens aktiviteter på adressen Frilandsvej 6-8 samt distributionen, der er et væsentligt led i den samlede serviceydelse. Redegørelsen er udarbejdet i henhold til kravene i EMAS III forordningen, som kræver en uafhængig instans til at verificere dokumentationen og som fortsat er den eneste standard, der stiller krav til en offentlig miljødokumenta tion. Vi har valgt at prioritere arbejdsmiljøet tilsvarende højt og er derfor certificeret efter Bekendtgørelse nr. 923:2001 samt standarden OHSAS 18001. Denne redegørelse er således en samlet opgørelse af vores påvirkninger af både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø. For at sikre vores kunder indenfor fødevarebranchen har vi siden august 2010 også været ISO 22000 certificeret, hvilket er en certificering indenfor fødevarehygiejne. Vi er fortsat meget motiverede for at skåne miljøet så meget som muligt og er indstillet på at foretage de investeringer der skal til for at kunne bringe vores forbrug yderligere ned. Vi må dog konstatere, at samfundsudviklingen har haft indflydelse på realiseringen af dette. Økonomien er blevet den styrende faktor hos mange af vores kunder og bliver det derfor til en vis grad også i vores virksomhed. Herved påvirkes indfrielsen af fastsatte mål samt mulighederne for at opstille nye realistiske mål på miljøområdet. Derfor har det været nødvendigt, at justere flere af de opstillede mål. Denne miljøredegørelse er verificeret af Det Norske Veritas. Denne redegørelse bliver opdateret én gang årligt indtil ny redegørelse udkommer i maj 2015. Vrå, den 1. juni 2012 Jørgen Rasmussen Administrerende direktør Vraa dampvaskeri a/s Vraa dampvaskeri a/s er Danmarks 3. største erhvervsvaskeri og er ejet af familien Rasmussen, som indgår i den daglige ledelse af vaskeriet. Vraa dampvaskeri a/s udlejer, vasker og distribuerer arbejdsbeklædning, sengelinned, håndklæder, duge, servietter, logo- og standardmåtter og mopper. Vaskeriet, som er beliggende i Vendsyssel har ca. 100 ansatte, leverer vaskeri ydelser i hele Danmark samt til kunder i Sverige og Tyskland. For at opnå en optimal distribution er der etableret depoter i Midt- og Sønderjylland samt på Sjælland. Distributionen foretages primært af chauffører, der er ansat på Vraa dampvaskeri a/s ligesom lastbilerne primært er ejet af vaskeriet. Kundegrundlaget omfatter flere brancher med en klar overvægt på fødevareindustrien, hvor Vraa dampvaskeri a/s har en betydelig markedsandel. Det er virksomhedens strategi, at sprede sine engagementer på flere kundegrupper af hensyn til økonomisk uafhængighed og driftsmæssig kontinuitet med deraf følgende optimal udnyttelse af produktionsapparatet og konkurrencedygtige priser. Vaskeriet er kategoriseret som en Niveau 1 virksomhed, hvilket betyder en grøn virksomhed, der er på forkant med miljøarbejdet. Miljøledelsessystemet Vraa dampvaskeri a/s er i miljøsammenhæng en forholdsvis enkel virksomhed. Vi er underlagt gældende lovgivning for både det eksterne miljø og arbejdsmiljø. Hjørring Kommune er den lokale tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med at miljølovgivningen overholdes. Vores miljøledelsessystem skal sikre, at der i vores aktiviteter er indbygget et hensyn til både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø. Begge områder, er så godt integreret, at vi i daglig tale benævner dem samlet under ordet miljø. Dermed også i denne redegørelse. Miljøorganisationen er sammensat af ledergruppen samt arbejdsmiljøudvalget. Sidstnævnte varetager det daglige arbejde med arbejdsmiljøet, mens ledergruppen har det overordnede ansvar for at systemet er aktivt og at alle medarbejdere er involveret i opfyldelsen af vores miljømål. 3
Indkøb og leverandører I miljøledelsessammenhæng er det naturligt at tage livscyklus tankegangen i betragtning. Vores væsentlige råvarer i den sammenhæng er vand, kemikalier, energi og tekstiler, og vi søger at opprioritere de leverandører, der kan dokumentere en aktiv miljøindsats. KEMIKALIER Eftersom alle kemikalier vi anvender er godkendt til brug på Svanemærkede vaskerier har vi sikret os, at leverandøren er på forkant med nye krav og til stadighed forsøger at reducere indholdet af miljøbelastende stoffer. I samarbejde med kemileverandøren bliver vaskerecepter mv. jævnligt gennemgået med henblik på anvendelse af mindst mulig kemi. TEKSTILER Langt de fleste af vores tekstiler er mærket med Oeko-tex 100 og en hel del bærer også EU-blomstmærket, mens flere endnu lever op til kravene. Vores leverandører må forholde sig til en ny udvikling på certificeringsområdet, da det nu er alle modeller og ikke blot metervaren, der skal certificeres. Derved bliver det en meget omkostningstung post for leverandørerne, som derfor fravælger certifikaterne, selvom produkterne lever op til kravene. Vi har dog også stadig en stor opgave i at få kunderne til at vælge det tøj, der i fremstillings- og i brugsfase belaster miljøet mindst. En opgave vores salgsafdeling forestår i det omfang, det er muligt. ENERGI Indkøbet af energi er et af de mest væsentlige indkøbsområder, hvorfor vi altid holder os ajour med mulighederne for de mest optimale løsninger, såvel økonomisk som miljømæssigt. Kommunikation Vi vil gerne præge vores kunder, medarbejdere og andre interessenter til at tænke miljøbevidst i enhver situation. Vi lægger vægt på altid at vejlede vores kunder til at vælge produkter, der er hensigtsmæssige i en vaskeriløsning. Design, farve og valg af tekstil har stor indflydelse på komfort for brugeren og levetid for produkterne. Syn for sagen er ofte et godt sted at starte en dialog. Derfor invite rer vi ofte gæster til vaskeriet, hvad enten de er kunder, potentielle kunder eller andre interessenter. Med en fremvisning af vaskeriet og en god debat om produkter, har vi et godt grundlag til at starte eller videreudvikle et samarbejde. I kraft af stadig flere og flere kundeønsker om at handle med svanemærkede vaskerier, er der sat et mål om at Vraa damp vaskeri a/s pr. 1. januar 2014 lever op til kriterierne for svanemærkning. De første tiltag til indfrielse af målet er iværksat. 2013 Målet er indfriet. Eksterne miljøpåvirkninger En produktionsvirksomhed påvirker sit omgivende miljø. For at kunne fokusere på at nedbringe miljøpåvirkningerne, er det vigtigt at kende de væsentligste. Derfor kortlægger vi hvert år alle vores miljøpåvirkninger, som derefter bliver vurderet og prioriteret i henhold til en scoringsmodel udarbejdet af COWI: Mængde/størrelse Spredningsskala (global, regional, lokal) Effekt (reversibel/irreversibel) Forbrug og påvirkninger er angivet i absolutte tal undtaget er dog enkelte forbrug, der af konkurrencemæssige hensyn tilbageholdes. For at give et billede af den løbende udvikling er de absolutte tal ligeledes sat i forhold til vasket tonnage og indekseret med 2011 som indeks 100. De væsentligste miljøpåvirkninger opstår i forbindelse med forbrug af energi, vand og vaskekemikalier. Affald og spildevand medtages også som væsentlige miljøpåvirkninger. 4
100 Energi 80 60 40 20 I 2008 satte vi et meget ambitiøst mål om at reducere den relative CO 2 -udledning med 4% årligt over de næste 5 år. Ved udgangen af 2011 har vi formået at holde udledningen på 2003 niveau, hvilket i dag ses som et rimeligt resultat i betragtning af, at vi i 2011 er begyndt at have faste ugentlige leverancer til en stor kunde i Tyskland. Af flere årsager ser vi os nødsaget til at nedjustere målet. Forudsætning en for at opnå reduktionen var blandt andet, at produktsammen sætning en ville være uændret og, at vi i perioden kunne overgå til andre energiformer som grøn el og biobrændstof. Det har vist sig at grøn el er en væsentlig økonomisk belastning uden at virksomheden har fuld garanti for at der reelt modtages grøn el. Derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke argumenteres for at overgå til denne form for strøm. Biobrændstof har vist sig endnu ikke at være så langt i udviklingen, at vi kan forsvare at anvende dette produkt til vores lastbiler, der lever op til Euronorm 5. Til sidst, men ikke mindst, har produktsammensætningen ændret sig på væsentlige områder i forhold til målet om en mindre CO 2 -udledning. Strategisk er det besluttet at åbne for en ny kundegruppe med et stort potentiale. Desværre er deres valg af sortiment produktionsmæssigt meget tungt, hvilket også har påvirket vores CO 2 -mål negativt. Som regler og direktiver er på nuværende tidspunkt, ser vi os ikke i stand til at ændre på disse faktorer. MÅL FOR CO 2 -UDLEDNING CO 2 -udledningen skal reduceres med 10% over en periode på 5 år. FRIST ULTIMO 2016. Det nytter noget! Den totale mængde udledt CO 2 er nedbragt til trods for at den totale vaskede mængde er steget. Der er dermed lyse udsigter både for indfrielsen af vores mål, men også for miljøet. Vi når vores CO 2 - mål. Men vi stopper ikke her. Vi investerer i flere nye tiltag, der skal få CO 2 -belastningen endnu længere ned og endnu hurtigere. Vi vil gerne satse på større projekter, men er også afhængige af politisk velvillighed. I flere tilfælde har denne ikke været til stede, hvilket tvinger os til at sænke overliggeren lidt. Vi leder dog altid efter nye muligheder for energioptimering og har i 2013 sammen med en nabovirksomhed deltaget i et projekt om industrisymbiose. Vi har en del overskudsvarme fra vores tørretunnel, som ikke umiddelbart kan bruges i egen produktion. Derimod ville vores nabovirksomhed og miljøet kunne nyde godt af denne overskudsvarme. Beregningerne viste imidlertid, at tilbagebetalingstiden på et sådan projekt ville være for lang, så projektet blev ikke realiseret. Figur 1 Udvikling i relativ udledning af C0 2 0 08 09 10 11 12 13 300 250 200 150 100 50 Figur 2 Udvikling i relative energiforbrug 0 EL NATURGAS DIESEL 08 09 10 11 12 13 EL El anvendes i forbindelse med drift af produktionsanlæg, belysning mv. Dertil kommer at vores datamængde er blevet meget omfattende og derfor bruges en større del af elforbruget end tidligere på computere og specielt servere mv. Samlet set har vi dog et meget lavt forbrug af el, hvorfor vi ikke vil sætte et mål på dette område, men bibeholder indsatsen for mindre besparende tiltag og dagligdags rutiner. Der er konstateret en minimal stigning i elforbruget, som er et resultat af en øget produktionstid. Det er besluttet, at outsource serverne i 2012. Vi forventer, at vi ultimo 2012 vil kunne se en fornuftig besparelse på elforbruget. Den forventede besparelse på el i forbindelse med outsourcing af servere er indfriet. Endda med et bedre resultat end forventet. Øget produktionstid, øget automatisering og andre parametre har dog betydet, at det samlede resultat for elforbrug viser en minimal stigning. Vi har i 2012 arbejdet på vores mål om at omlægge til alternative energiformer. Nogle projekter er skrinlagt men etablering af solcelleanlæg er attraktivt for os. Derfor er der sat et nyt mål for etablering af dette. Yderligere har arbejdet på dette område vist, at der vil være en gevinst ved at udskifte lysarmaturer til LED armaturer, hvorfor denne indsats også er sat på handlingsplanen nu. Mål Vi vil udskifte alle lysstofarmaturer i hovedproduktionen til LED-armaturer. Målet er indfriet. I 3. kvartal i 2013 udskiftede vi alle lysstofrør i produktionen med LED-rør. Dette har haft en positiv effekt på vores elforbrug, som har været svagt stigende de foregående år. Vores relative elforbrug er faldet med 4 % til trods for at vi har afviklet flere arbejdstimer og dermed haft et større behov for belysning og strøm til maskiner. Mål 2014: Vi vil udskifte alle lysstofarmaturer i lagerlokalerne til LED-armaturer. Mål 2015: Vi vil etablere solcelleanlæg, der dækker 20% af det totale elforbrug. Energiforbrug opgjort på energityper 2011 2012 2013 Energitype Forbrug Enhed CO 2 ton CO 2 % Forbrug CO 2 ton CO 2 % Forbrug CO 2 ton CO 2 % Naturgas 478.334 m 3 990 48 434.394 899 47 422.837 875 47 Diesel 251.642 liter 668 32 248.812 661 34 248.822 661 35 El 973.080 kwh 410 20 1.007.068 356 19 977.241 340 18 I alt 2.068 100 1.916 100 1.876 100 NATURGAS Naturgas er en væsentlig energikilde i produktionen. En stor del bliver brugt i forbindelse med tørring af tøjet, hvorfor vores kunders valg af beklædning og sortiment har en afgørende effekt på vores forbrug af natur gas. MÅL FOR NATURGAS I 2012 bliver der installeret et system til genanvendelse af varmen i tumblerne. Målet er en reduktion på 10% på tumblernes forbrug af naturgas. FRIST ULTIMO 2013. Medio 2012 begyndte vi at genanvende varme fra tørretumblerne. Alene på det halve år faldt gasforbruget med hele 14%. Vi har altså allerede ultimo 2012 indfriet vores mål med en reduktion, der er større end forventet. Vi forventer et yderligere fald i 2013, som vi dog ikke vil sætte mål for. Den forventede yderligere gasbesparelse som følge af genvinding på vores tumblere er af flere årsager ikke indtruffet. En del af forklaringen er, at andelen af tøj, som kræver længere tørretid i tumbler, er steget væsentligt. Forbruget er dog på samme niveau som i 2012, hvilket alligevel er tilfredsstillende, når vi tager den ændrede produktsammensætning i betragtning.
DIESEL Som landsdækkende vaskeri kører vi rigtig mange kilometer om året og derfor andrager distributionen en stor del af det samlede energiforbrug. Distributionen varetages primært i egne lastbiler, men en meget lille del er outsourcet til faste eksterne distribu tører. For at begrænse belastningen har vi installeret et veludviklet flådestyringssystem, som gør det muligt at optimere distributionsruterne, således at der køres færrest mulige kilometer. Andre køretekniske parametre kan ligeledes aflæses, hvorfor vi nu vil fokusere på en optimal udnyttelse af brændstoffet. Ved indkøb af biler stilles der krav til at de belaster miljøet mindst muligt. Alle lastbiler lever således op til Euronorm 5 og har monteret spoiler, der giver en brændstofbesparelse på 5%. På trods af at vi i 2011 er begyndt at levere til kunder i Tyskland har det ikke påvirket dieselforbruget i negativ retning. MÅL FOR DIESELFORBRUG 5% relativ brændstofbesparelse på udvalgte lastbiler. Målet bliver opnået ved energirigtig kørsel, der omfatter flere parametre. FRIST ULTIMO 2014. Logistikafdelingen har i 2012 indsamlet data fra alle køretøjer og chauffører. Næste skridt er vurdering, prioritering og implementering af de tiltag, der skal sikre, at den målsatte brændstofbesparelse kan blive indfriet. Den daglige opfølgning på chaufførturene og den altid pågående ruteoptimering har betydet, at der allerede i 2012 har været en besparelse på ca. 6%. Vi fastholder målet på området. Relateret til vasket tonnage har der været en stigning i dieselforbruget. Forhold som kundeønsker om inddeling i rullebure samt nedskæring i beholdninger gør, at vi ikke kan udnytte bilernes kapacitet fuldt ud. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at opgøre forbruget i forhold til antal kørte kilometer, hvilket vi også vil gøre fremover. Ved denne beregningsmetode har vi opnået en besparelse på 7% i forhold til 2012. Vores chauffører har ydet en stor indsats for at køre mere energirigtigt og det belønnes her. Det endelige resultat for besparelse på udvalgte biler opgøres ved udgangen af 2014. EMISSIONER TIL LUFT Virksomhedens energiforbrug er kilde til den væsentligste luft emis sion. Der er derfor udarbejdet CO 2 -regnskab for udledningen fra hhv. el, naturgas og diesel. SO 2 og NOx er ligeledes opgjort og her ses et forholdsvist lavt niveau. Emissioner fra hhv. eddikesyre, myresyre og chlor er under grænseværdierne og anses i den forbindelse for uproblematiske. Udledning af SO 2 2011 2012 2013 Energitype Ton Ton Ton Naturgas 0,006 0,005 0,005 Diesel 0,005 0,005 0,005 El 0,058 0,060 0,059 I alt 0,069 0,071 0,069 Udledning af NOx 2011 2012 2013 Energitype Ton Ton Ton Naturgas 0,804 0,730 0,710 Diesel 0,452 0,447 0,447 El 0,272 0,252 0,244 I alt 1,528 1,429 1,402 Vand 120 100 80 60 40 20 0 Vi bruger meget vand i vores produktion, men sammenlignet med almindelige husholdningsmaskiner anvendes langt mindre vand, når der vaskes i et industrivaskeri. Vores vaskeprocesser bliver løbende optimeret og vasken foregår i et vaskerør, som muliggør en genanvendelse af en stor del af vandet. En kombination af ny vandbesparende teknologi, ændring af vaskerecepter i forbindelse med indkøring af ny kemikalieleverandør samt tilgang af kunder med ensartet og for huset velkendt tøjbeholdning har betydet, at vandforbruget i 2011 er faldet markant og nu ligger 30% under 1999 niveau. Målet om en 25% reduktion er dermed indfriet. Figur 3 Udvikling i relativt vandforbrug 08 09 10 11 12 13 6 175 150 125 100 Figur 4 Udvikling i relative mængder af spildevand samt relativt indhold af phosfat og tensider 75 50 25 Spildevand Phosphat Tensider 080910 11 12 13 08 09 10 11 12 13 08 09 10 11 12 13 0 Spildevand Phosphat Tensider For at vaskekvaliteten fortsat lever op til vaskeriets krav, forventer vi, at forbruget i 2012 vil være højere end i 2011. I 2012 har vi store forventninger til et nyt vandrensningsanlæg, der kan rense udledningsvand i en sådan grad, at det kan indgå direkte i produktionen igen til eks. forvask og kogevask. I skyllezonen vil vi af hensyn til fødevaresikkerhed fortsat tilføre frisk vand. Anlægget er startet op som et pilotforsøg, hvorfor vi endnu ikke kan opsætte et realistisk mål for dette område. Det har ikke været muligt at afslutte pilotforsøget med øget vandrensning i 2012. Vi vil være sikre på, at vandet er renset tilstrækkeligt inden det lukkes ind i vores produktion og i den forbindelse skal der tages hensyn til en lang række parametre og projektet er derfor mere omfattende end forudset. Vi forventer snarest at have en realistisk plan for gennemførelse af projektet. På trods af dette er vores relative vandforbrug dog faldet, hvilket vi tilskriver mere effektiv vaskeproces samt en mindre ændring i produktsortiment. Siden 1999 har vi reduceret det relative vandforbrug med 35% og vandforbruget ligger nu langt under gennemsnittet for både danske og udenlandske beklædningsvaskerier. Det har været nødvendigt at udskyde opsætningen af et vandrensningsanlæg på trods af de store miljømæssige gevinster, der ligger i projektet. Projektet er dog stadig aktuelt, da der globalt set bliver store udfordringer med opretholdelse af vandressourcer. Vandforbruget er steget og stigningen kan blandt andet tilskrives større mængder af beklædning med overskudsfarve, hvor vi ikke har mulighed for at genanvende vaskevandet. Mål: Forundersøgelse af tekniske løsninger samt konsekvensvurdering af opsætning af vandrensninganlæg. FRIST PRIMO 2015.
SPILDEVAND Kemi Vraa dampvaskeri a/s har en udledningstilladelse fra Hjørring Kommune, der er tilsynsmyndighed. Den gældende spildevandstilladelse fra 2010 stiller krav til spildevandets temperatur, ph-værdi samt indhold af olie, fedt og DEHP (phthalat). Der har i 2011 været én overskridelse af grænseværdien for DEHP. Indholdet af DEHP kan kun ledes tilbage til det smuds, der er i de snavsede måtter. Spildevandet ledes via kloaksystemet til det kommunale rensningsanlæg. Vandet indeholder, udover snavs fra vaskeprocessen, også rester fra vaskekemikalierne; i form af phosphater og tensider. Disse er vaskeaktive stoffer, der ikke bliver forbrugt i vaskeprocessen. Udledningen af de biologisk letnedbrydelige tensider er steget markant, mens indholdet af phosphat er kraftigt reduceret. De store ændringer i udledning af hhv. tensid og phosphat er en følgevirkning af, at der er indført nye vaskekemikalier i 2011. De nuværende kemikalier indeholder større mængder biologisk letnedbrydeligt tensid, og de er stort set fri for phosphat. På grund af vaskekemikalierne er spildevandet basisk og for at skåne det kommunale ledningsnet foretager vi en neutralisering med svovlsyre inden vaskevandet ledes til kloak som spildevand, således at vandets ph-værdi er under 9,5. Det har dog været vanskeligt i alle tilfælde at overholde dette krav, hvorfor vi nu har taget tiltag til at ændre forholdene i forbindelse med neutraliseringen. I 2011 blev der anvendt 6,2 tons svovlsyre. Indholdsstofferne i spildevandet følger tendensen fra 2011. Tensider er nødvendige for et godt vaskeresultat og de letnedbrydelige er den mest miljøvenlige form for tensider. Derimod er phosphat problematisk i forhold til vandmiljøet og udledningen bør begrænses. Størstedelen af vores kemikalier indeholder nu ikke phosphat og dermed har vi næsten helt udfaset dette i vores spildevand. Der har været enkelte tilfælde, hvor ph i spildevandet er oversteget udledningsgrænsen på 9,5. Generelt er ph i udledningsvandet dog inden for tilladte niveauer, en positiv effekt af, at de anvendte vaskekemikalier har en lavere ph-værdi end tidligere anvendte produkter. Spildevand og dets indhold 2011 2012 2013 Spildevand Mængde Mængde Mængde Enhed Spildevand 37.411 36.831 39.737 m 3 Phosphater 5.261 182 67 kg Tensider 9.174 15.825 6.066 kg 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 En hygiejnisk forsvarlig vask består af flere parametre: Mekanisk bearbejdning, vasketid, vasketemperatur og vaskekemi. Med en vasketunnel er der optimale betingelser for den rette mekaniske bearbejdning. Vasketid og temperatur er programmeret i et samspil mellem mange års erfaring og sparring med vores kemikalie leverandør. Tid og temperatur kan reduceres til en vis grænse, idet vi også skal sikre, at tøjet opnår termisk desinfektion i de tilfælde, hvor det er muligt. De sidste år har vi fået en ny udfordring; nemlig kemisk desinfektion. For at sikre, at vi leverer produkter, der trygt kan anvendes i fødevareproduktioner og sundhedssektoren, må vi kemisk desinficere de produkter, der ikke tåler at blive vasket ved høje temperaturer. Vi tilsætter derfor desinfektionsmiddel til mange kategorier, hvilket er afspejlet i det stigende kemiforbrug. Et skift i kemikalieleverandør midt på året har gjort det vanskeligt at sammenligne 2011 med foregående år. De nye vaskekemikalier har andre egenskaber og koncentrationer, hvorfor mængderne ikke kan vægtes på samme fod med de tidligere produkter. Det forventes derfor, at 2012 vil give et bedre billede af det aktuelle forbrug. Figur 5 Udvikling i relativt kemikalieforbrug 08 09 10 11 12 13 Vi prioriterer højt at anvende kemikalier, der ikke påvirker miljøet unødigt. Derfor har vi valgt produkter med følgende egenskaber: Alle produkter lever op til kravene til brug på Svanemærkede vaskerier. Hovedvaskemidlet er Svanemærket og flere af hjælpestofferne bærer også Svanemærket eller det svenske miljømærke Bra Miljöval. Alle produkter er fri for LAS, EDTA, DADMAC. Ingen produkter danner nedbrydningsprodukter, der skal klassificeres som miljøfarlige. Alle vaskeaktive stoffer (tensiderne) er biologisk letnedbrydelige. Ingen produkter kan klassificeres som kræftfremkaldende, reproduktionsskadelige eller mutagene. Ingen produkter er på EU s liste over sundhedsskadelige stoffer. Det er fortsat nødvendigt at anvende chlor i visse tilfælde, men vi har erstattet en væsentlig andel med et mere miljøvenligt produkt. Det er fortsat ikke relevant at sammenligne kemiforbruget i 2012 med tidligere år. Ultimo 2013 vil vi kunne sammenligne med udgangspunkt i hele året 2012. Dog kan vi allerede nu konkludere, at de lavere ph-værdier i de anvendte kemikalier har positiv indflydelse på ph-værdien i spildevandet. I 2012 er der opnået en besparelse på mere end 30% i forbrug af svovlsyre til nedbringelse af ph i spildevandet. Alle vores manuelt betjente vaskemaskiner er nu koblet på det automatiske doseringsanlæg ligesom vaskerøret. Hermed har vi minimeret risikoen for fejldosering. Totalt vil de samlede data for kemiforbrug fremover være væsentligt mere valide end tidligere. Eftersom vi skiftede kemileverandør i 2011 er det først nu, vi kan sammenligne to års forbrug og så alligevel ikke. Det første år har været en indkøringsperiode, hvor doseringer skulle tilrettes efter vores produkter og deres besmudsningsgrad. Derudover har vi løbende udfaset nogle produkter uden at erstatte dem med nye. Slutteligt har vi som tidligere nævnt fået større mængder af lettere arbejdsbeklædning, der ikke kræver så meget vaskekemi, (mens vores kunder med stærkt besmudset beklædning samtidig har skåret ned i beholdningerne). Derfor har der været et væsentligt lavere forbrug i 2013. 7
Affaldshåndtering Vi genanvender så meget som muligt af vores affald. Pap, plastik, elektronik, jern og flere andre ting bliver sorteret og genbrugt. Men det er ikke altid muligt at finde en løsning, så udtjente produkter kan gøre gavn et andet sted og derfor må vi sende en del affald til forbrænding, hvorved energien udnyttes. Vores vaskekemikalier ankommer i returdunke. Nye beklædningsvarer leveres som regel i papkasser eller indpakket i plast, som begge genanvendes. Produkter, der er udgået af sortiment eller som ikke på anden vis kan anvendes i virksomheden, gives bort til et humanitært projekt i Rumænien. Andre produkter sælges som klude til autoværksteder o.a., mens en del udtjente måtter også finder brug forskellige andre steder. Internt i huset gør vi også meget for at genbruge udtjente produkter. Når vi leverer beklædning til kunderne er det ofte pakket i pakstykker, der er lavet af udtjente produkter, der ellers skulle have været sendt til forbrænding. I lille udstrækning anvendes også emballering i PVC-fri plastik. Når måtterne modtages på vaskeriet indeholder de naturligt nok en mængde sand og smuds fra aftørring af fodtøj. Inden vask rystes det meste af sandet af for efterfølgende at blive bortskaffet til jordbehandlings anlæg. Mængden af affald til forbrænding kan variere meget og afhænger bl.a. af, hvor ofte vores kunder med arbejdstøj ønsker at udskifte modeller og også af hvilken type beklædning, der vælges, da ikke alt beklædning er lige egnet til industrivask og derfor har en kortere levetid. Flere virksomheder har en politik om, at tøj med logo ikke må videresendes til eks. nødhjælpsorganisationer. Dette tøj må derfor også sendes til forbrænding, når kvaliteten ikke længere lever op til kundernes og vaskeriets kvalitetskrav. I 2012 viste en analyse af sandet fra de rystede måtter, at mængden af DEHP i sandet overskred grænserne for at kunne bortskaffe det til jordbehandlingsanlæg. Alternativet var i første omgang kun at bortskaffe til deponi, men i kraft af et godt netværkssamarbejde, har der vist sig en mulighed for at genanvende sandet i vejbelægning. Sandet vil blive renset inden det anvendes i vejbelægningen. Vi forventer, at denne ordning vil blive til et formaliseret samarbejde i løbet af 2013. Vi arbejder fortsat med flere muligheder for genanvendelse af vores måtter. I forbindelse med en større oprydning i vores lagerlokaliteter har vi sendt en stor del beklædning med logo til forbrænding. Oprydningen er endnu ikke afsluttet, hvorfor der må ventes en høj værdi i 2014 også. Heldigvis er det også lykkedes os at lave aftale med flere kunder om at afhænde udgåede tøjmodeller til nødhjælpsorganisationer, hvilket også afspejler sig i mængden af genanvendt tekstil. Vi vil forsøge at påvirke flere kunder til at lade tøjet genanvende, da det ofte er fuldt funktionsdygtigt. I samarbejde med vores leverandører får vi nu leveret nyindkøbt tøj på paller indpakket i plast. Tidligere var tøjet pakket enkeltvist i plast og dernæst emballeret i papkasser, hvilket gav meget spildemballage. På grund af forskydning over året er sandfraktionen ikke så stor som sidste år. Væsentlige affaldsmængder 2011 2012 2013 Type Mængde Enhed % Mængde Enhed % Mængde Enhed % Forbrænding 32,3 tons 50 30,7 tons 31 38,7 tons 36 Sand 14,5 tons 23 43 tons 43 20,2 tons 19 P/B tøj genanvendelse 10,3 tons 16 14,1 tons 14 27,7 tons 26 Pap og papir 5,7 tons 7 1,4 tons 1 8,2 tons 8 Plast 1,5 tons 2 0,7 tons 1 3,9 tons 4 Jern 0,0 tons 0 8,8 tons 9 7,3 tons 7 Lysstofrør og batterier 0,0 tons 0 0,1 tons 0 0,0 tons 0 Måtter 0,0 tons 0 0,0 tons 0 0,5 tons 0 Farligt affald 0,0 tons 0 0,2 tons 0 0,0 tons 0 Elektronik 0,0 tons 0 0,6 tons 1 0,5 tons 0 I alt 64,3 tons 100 99,6 tons 100 107 tons 100 60 Figur 6 Mængder af affald, der genanvendes i forhold til den samlede mængde affald 50 40 30 20 10 8 0 08 09 10 11 12 13
DNV BUSINESS ASSURANCE Erklæring om foretaget verifikation og validering iht. EMAS III Erklæring nr. 06013-2003-AE-DEN-DANAK for Vraa Dampvaskeri A/S Registreringsnummer: DK-000068 Frilandsvej 8, DK-9760 Vraa, Danmark Verifikation og validering er gældende for følgende produkt- og serviceområder: Udleje og vask af arbejdstøj, måtter, linned og andre tekstiler NACE rev. 2: 960110 Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. DNV erklærer hermed, at: have verificeret, om anlægsområdet eller hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen/den ajourførte miljøredegørelse fra organisationen opfylder alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/2009 at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende miljølovgivning at data og oplysninger i organisationens/anlægsområdets miljøredegørelse / den ajourførte tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle organisationens/anlægsområdets aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. Data og oplysninger er pålidelige og troværdige i dansk original udgave af: Miljøredegørelse, dateret 26-06-2012 Denne erklæring er gyldigt til: 2015-06-28 Verifikation og validering er udført af: Søren Hald Lead Auditor DANAK DK-V-6001 Sted og dato: Hellerup, 2012-06-28 DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Lars Appel Adm. Direktør Verifikator indestår ikke for oversættelse til andre sprog. Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrering. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i medfør af forordning (EF) nr. 1221/2009. Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS,BUSINESS ASSURANCE,DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8,2.,DK-2900, HELLERUP,DANMARK,TEL:+45 39 45 48 00, WWW.DNVBA.COM DNV BUSINESS ASSURANCE LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT Certifikat nr. 2003-ABG-AE-06014 Det bekræftes hermed at Vraa Dampvaskeri A/S Frilandsvej 8, DK-9760 Vraa, Danmark opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for miljø: DS/EN ISO 14001:2004 Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: Udleje og vask af arbejdstøj, måtter, linned og andre tekstiler Dette certifikat er gyldigt til: 2015-06-28 Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Søren Hald Lead Auditor DANAK SYSTEM Reg.nr. 6001 Sted og dato: Hellerup, 2012-06-28 DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Lars Appel Adm. direktør Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS,BUSINESS ASSURANCE,DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8,2.,DK-2900, HELLERUP,DANMARK,TEL:+45 39 45 48 00, WWW.DNVBA.COM
ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE 2011 Supplement 2012 Supplement 2013 DNV BUSINESS ASSURANCE LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT Certifikat nr. 2003-ABG-AHSO-06015 Det bekræftes hermed at Vraa Dampvaskeri A/S Frilandsvej 8, DK-9760 Vraa, Danmark opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for arbejdsmiljø: DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: Udleje og vask af arbejdstøj, måtter, linned og andre tekstiler Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. Sted og dato: Hellerup, 2012-06-28 Dette certifikat er gyldigt til: DET NORSKE VERITAS, 2015-06-28 BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: DANAK SYSTEM Reg.nr. 6503 Søren Hald Lead Auditor Lars Appel Adm. direktør Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS,BUSINESS ASSURANCE,DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8,2.,DK-2900, HELLERUP,DANMARK,TEL:+45 39 45 48 00, WWW.DNVBA.COM MEDARBEJDERE Arbejdsmiljøet er en sammensætning af mange forskellige parametre. Dygtige, fleksible og engagerede medarbejdere med forståelse for hinandens jobområder er grundlaget for at have en velfungerende arbejdsplads, der kan servicere vores kunder på bedste vis. Allerede ved ansættelsen, tilstræber vi at opnå en bred personalesammensætning: Vores medarbejdere har forskellige aldersgrupper. Vores medarbejdere har forskellige baggrunde uddannelsesmæssigt, etnisk og socialt. Vi har i mange år ansat medarbejdere i jobtilskud eller på vilkår, der tager hensyn til svigtende helbred. Vi har en meget høj anciennitet blandt vores ansatte og mange vælger heldigvis at blive hos os, til de forlader arbejdsmarkedet. Vi har en fleksibel medarbejderpolitik, der gør det muligt for ældre medarbejdere at trappe ned i god tid, så overgangen fra arbejdsmarkedet bliver lettere. I øjeblikket er fem medarbejdere i en overgangsordning inden de endeligt fratræder arbejdsmarkedet og går på pension. Vi tilstræber at medarbejderne kan tilgå ny viden i form af kurser mv. Arbejdsmiljøet er vurderet og prioriteret ud fra APV-kortlægningen, som gennemføres hvert 3. år. MÅL FOR KURSER TIL MEDARBEJDERE Ultimo 2013 skal der være planlagt 2 medarbejdervalgte kurser og ét arbejdsgivervalgt kursus i henhold til uddannelsesprogrammet fra brancheforeningen. Funktionærer tilbydes ligeledes relevante kurser. Eksempelvis modtager vores servicegruppe undervisning i fremmedsprog, så de er bedre rustet til kommunikation med vores udenlandske kunder. Alle medarbejdere i produktion, distribution og udvalgte andre har været på hygiejnekursus. Andre kurser har været udbudt, men ikke gennemført af uddannelsesstedet.
FYSISKE FORHOLD Vores eksterne miljøpåvirkninger er efter mange års indsats minimeret markant. På tilsvarende vis er vi også nået meget langt for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. I produktionen har de fleste af vores transportmaterialer ele va tionsbund. Transportbånd og ophængsstationer kan indstilles i højden, vi har løfteaggregater til tunge sække, en maskine løsner sammenfiltret beklædning, og der er i det hele taget investeret i en masse anordninger, der letter medarbejdernes arbejde væsentligt. Dertil kommer at medarbejderne følger en rotationsplan, således at de ikke står ved statiske arbejdsstationer i længere tid. Det undgås ikke, at der på et vaskeri er meget støv og høje temperaturer i varme perioder. Vi har nu opsat udstyr, der forventes at minimere generne ved alle tre forhold. I distributionen er det vigtigt, at lastbilerne er komfortable, og at der er mulighed for indstilling af både sæde, rat osv. For en chauffør er der meget tungt arbejde, hvor fyldte vogne skal skubbes og trækkes. Det er derfor vigtigt, at alle vogne er i god stand og ikke bliver overfyldte. Begge er områder, vi har meget fokus på. Til de, der kører hos kunder med trapper er der elsækkevogn til rådighed. Naturligvis er det også vigtigt, at adgangsforholdene hos kunderne er optimale for chaufføren. Vi står fortsat med en væsentlig udfordring i forhold til varme og støv i produktionen. Der blev i 2012 opsat udstyr, som vi forventede skulle forbedre såvel temperatur som støvforhold. Forventningerne blev desværre på ingen måde indfriet og udstyret er afmonteret igen. Der er sat et nyt mål på området, hvor vi har fokus på at fjerne kilden til en væsentlig del af varmen og ikke mindst støvproblematikken. I 2012 er der yderligere sat punktum for at alle vaskeprocesser nu har automatisk kemidosering. Det er et godt tiltag for vores medarbejdere i vaskeriet, der tidligere manuelt håndterede en del kemi. Mål 2014: Forbedret indeklima Vi arbejder stadig mod vores mål om et forbedret indeklima. Vi har i det forløbne år opsat punktsug over vores tørretunnel samt øget intervallet for rensning af filtre og dermed fjernet en del af støvproblematikken. Kommende tiltag i produktionen forventes at nedbringe generne forbundet med varme og støv i det kommende år. Mål for chaufførsikkerhed: Vi skal i 2014 nedbringe antallet af kørehændelser dvs. skarp styring og voldsomme nedbremsninger med 10%. PSYKISKE FORHOLD Vi har et ansvar for at vores medarbejdere trives. Derfor har vi en række tilbud og tiltag, som interesserede medarbejdere kan benytte sig af. Vi har en attraktiv motionsordning og med mellemrum tilbydes også sundhedstjek, deltagelse i motionskampagner samt rygestopkurser. Vi tilbringer meget af vores tid på arbejdspladsen og det er derfor vigtigt, at det er et sted, vi har det godt. Forudsætningerne for dette er mange, men nogle af de vigtigste er, at der er et godt samarbejde og at kommunikationen mellem medarbejdere, ledere og afdelinger fungerer. Vores intranet Vaskenettet giver mulighed for, at de fleste informationer kan findes elektronisk. Derudover har vi interne møder, personaleblad osv. Det er dog alligevel vanskeligt at få relevant information ud til alle, da langt fra al information kan gives skriftligt. Vores produktionstid strækker sig over det meste af døgnet, hvilket er endnu en faktor, der vanskeliggør informationsflowet. Information og måden der kommunikeres på er derfor et område, som vi fremover vil have mere fokus på. MÅL FOR KOMMUNIKATION Den interne kommunikation samt det interne informationsflow skal forbedres. Dette gøres bl.a. ved at styrke det forebyggende arbejde herunder øge intervallet af afdelingsmøder. Der arbejdes fortsat med at øge intervallet af afdelingsmøder. Indsatsen opprioriteres yderligere i 2013. Afdelingsmøder er afholdt regelmæssigt og referater er tilgængelige for alle. Møderne udvikles løbende og medarbejderne bidrager aktivt. Her afdækkes mange udfordringer på konstruktiv vis og i 2014 vil mødefrekvensen blive intensiveret og møderne yderligere målrettet de enkelte afdelinger. ARBEJDSULYKKER Der blev anmeldt 2 arbejdsulykker i 2011. Begge ulykker var hændelige uheld, som virksomheden ikke kan forebygge sig ud af. I det ene tilfælde fik en ellers sund og rask medarbejder et ildebefindende og kørte galt med en lastbil. Det andet tilfælde var en medarbejder der fik en flænge i en finger i forbindelse med ombooking af rullebure. Der er anmeldt 2 arbejdsulykker. Begge ulykker er sket i produktionen og der er efterfølgende gennemført korrigerende handlinger, så gentagelse ikke kan finde sted. Vi har anmeldt 3 arbejdsulykker, hvoraf 2 viste sig at være forårsaget af sygdom. Den tredje var et uheld i teknisk afdeling, hvor vi efterfølgende har sat fokus på sikker udførsel af arbejdsopgaver. Arbejdsulykker med fravær År 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal 1 3 1 3 2 1 2 2 2 2 3 DNV BUSINESS ASSURANCE LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT Certifikat nr. 2003-ABG-AS-06016 Det bekræftes hermed at Vraa Dampvaskeri A/S Frilandsvej 8, DK-9760 Vraa, Danmark opfylder kravene i Bekendtgørelse 923 af 21. oktober 2001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001 Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: Udleje og vask af arbejdstøj, måtter, linned og andre tekstiler Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. Sted og dato: Hellerup, 2012-06-28 Dette certifikat er gyldigt til: DET NORSKE VERITAS, 2015-06-28 BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Søren Hald Lead Auditor DANAK SYSTEM Reg.nr. 6503 Lars Appel Adm. direktør Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS,BUSINESS ASSURANCE,DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8,2.,DK-2900, HELLERUP,DANMARK,TEL:+45 39 45 48 00, WWW.DNVBA.COM
Frilandsvej 8 9760 Vrå Telefon: 9967 2100 Telefax: 9967 2101 www.vdv.dk info@vdv.dk Reg.nr. 6001 Occupational Health & Safety System according to Sta. 923:2001 by Det Norske Veritas, Danmark A/S Certification Dept.