SIDE 1 AF 25 Adresse: Dannerhøj 1 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-561617-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 0 kr./år Energimærke A Forbrug: 3.568,17 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: 06-05-2010-31-05-2011 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 16,36 m³ fjernvarme 300 kr. 1.100 kr. 5,2 år 2 Nye vandsparer på håndvaskarmaturer. 3 Nye vandbesparende brusehoveder. 5,00 m³ koldt 16,00 m³ koldt 300 kr. 1.000 kr. 4,1 år 800 kr. 3.400 kr. 4,7 år 8 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 10,00 m³ fjernvarme 200 kr. 700 kr. 5,7 år 9 Nye vandsparer på håndvaskarmaturer. 6,00 m³ koldt 300 kr. 900 kr. 3,3 år
SIDE 2 AF 25 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 10 Nye vandbesparende brusehoveder. 14,00 m³ koldt 700 kr. 2.800 kr. 4,4 år 15 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 33,64 m³ fjernvarme 500 kr. 2.100 kr. 5,1 år 16 Nye vandsparer på håndvaskarmaturer. 17 Nye vandbesparende brusehoveder. 8,00 m³ koldt 30,00 m³ koldt 400 kr. 1.100 kr. 3,1 år 1.400 kr. 5.400 kr. 4,0 år 18 Montering af 40 kvm solceller på taget. 4.518 kwh el 9.100 kr. 172.000 kr. 19,0 år 24 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 11,14 m³ fjernvarme 200 kr. 700 kr. 5,1 år 25 Nye vandsparer på håndvaskarmaturer. 26 Nye vandbesparende brusehoveder. 6,00 m³ koldt 14,00 m³ koldt 300 kr. 900 kr. 3,3 år 700 kr. 2.800 kr. 4,4 år 32 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 22,05 m³ fjernvarme 300 kr. 1.400 kr. 5,2 år 33 Nye vandsparer på håndvaskarmaturer. 34 Nye vandbesparende brusehoveder. 7,00 m³ koldt 25,00 m³ koldt 400 kr. 1.000 kr. 3,0 år 1.200 kr. 4.000 kr. 3,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 3 AF 25 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 1.146 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 9.036 kr./år Samlet besparelse på vand 5.895 kr./år Besparelser i alt 16.077 kr./år Investeringsbehov 201.120 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 4 AF 25 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 10,00 m³ koldt 500 kr. 5 Isolering af varmefordelingsrør 4,55 m³ fjernvarme 56 kr. 6 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og yderdøre. 42,73 m³ fjernvarme 600 kr. 7 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 39,55 m³ fjernvarme 500 kr. 11 Isolering af varmefordelingsrør 2,95 m³ fjernvarme 36 kr. 12 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 3,00 m³ koldt 200 kr. 13 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og yderdøre. 29,09 m³ fjernvarme 400 kr. 14 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 27,05 m³ fjernvarme 400 kr. 19 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 14,00 m³ koldt 700 kr. 20 Isolering af varmefordelingsrør 9,55 m³ fjernvarme 200 kr. 21 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og terrassedøre. 79,55 m³ fjernvarme 1.000 kr. 22 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 86,36 m³ fjernvarme 1.100 kr. 23 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 12,50 m³ fjernvarme 200 kr. 27 Isolering af varmefordelingsrør 11,59 m³ fjernvarme 200 kr. 28 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 3,00 m³ koldt 200 kr. 29 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og terrassedøre. 27,95 m³ fjernvarme 400 kr. 30 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 24,09 m³ fjernvarme 300 kr.
SIDE 5 AF 25 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 31 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 4,77 m³ fjernvarme 58 kr. 35 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 10,00 m³ koldt 500 kr. 36 Isolering af varmefordelingsrør 5,91 m³ fjernvarme 73 kr. 37 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og yderdøre. 49,32 m³ fjernvarme 700 kr. 38 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 52,73 m³ fjernvarme 700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Denne energimærkning er gældende for Viva-bolig, Limfjordens afdeling 12 med adresserne Dannerhøj 1-33, 9210 Visse. Bebyggelsen indeholder 5 bygninger med varierende antal beboelser. Bygningerne ligger i etape 1. Fælleshus, med bla. viceværtkontor har sit eget energimærke. Dannerhøj 1-33 er opført i 1987, og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomisk rentable forbedringer i bygningerne. Det drejer sig om besparelser på vand, og på efterisolering af rør i teknikskabe. Årsagen til at besparelsesforslag, der vedrører klimaskærmen, har ringe rentabilitet og lang tilbagebetalingstid skyldes billig opvarmningsform. I forbindelse med renovering kan der angives flere forslag. Mærket er opbygget således at hver bygnings energibesparende forslag er samlet. Først er nævnt de rentable forslag, og senere er de ikke rentable forslag listet op for hver bygning. Det forekommer at de samme forslag vil blive gentaget for hverf bolig. Forslag der har længere tilbagebetalingstider end 10 år, kan med fordel udføres alligevel, da forbedringerne tit giver komfortforbedring. Nogen forslag kan også udbedres med forventning om stigende energipriser. Der skal gøres opmærksom på, at alle angivende besparelsesforslag, udelukkende omhandler selve det energibesparelsesforslag og ikke alle øvrige udgifter i form af fx. nye lofter og andet. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen.
SIDE 6 AF 25 Ved opmåling af bygningens arealer er følgende tegninger anvendt. Plan-, snit- og facadetegninger. Der er ikke oplyst noget vandforbrug for bebyggelsen. I enkelte boliger kan varmtvandsbeholderen være udskiftet til en sveksler. I ungdomsboliger er varmtvandsbeholderen monteret med en mindre model på anslået 30 liter. Det vurderes at ca. halvdelen af vinduerne er monteret med energiruder, resten er med termoruder. Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 7: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 20 mm og tætsluttende. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 14: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 20 mm og tætsluttende. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 20 mm og tætsluttende.
SIDE 7 AF 25 Forslag 22: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 30: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 20 mm og tætsluttende. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 38: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 20 mm og tætsluttende. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 8 AF 25 Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld.
SIDE 9 AF 25 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 6: Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og yderdøre til energiruder med varm kant. Forslag 13: Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og yderdøre til energiruder med varm kant. Forslag 21: Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og terrassedøre til energiruder med varm kant. Forslag 23: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 29: Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Terrassedør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og terrassedøre til energiruder med varm kant. Forslag 31: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude.
SIDE 10 AF 25 Forslag 37: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og yderdøre til energiruder med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. I badeværelser er der klinker på beton. Under betonen er der begge steder isoleret med 150 mm letklinker. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. I badeværelser er der klinker på beton. Under betonen er der begge steder isoleret med 150 mm letklinker. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. I badeværelser er der klinker på beton. Under betonen er der begge steder isoleret med 150 mm letklinker. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. I badeværelser er der klinker på beton. Under betonen er der begge steder isoleret med 150 mm letklinker. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. I badeværelser er der klinker på beton. Under betonen er der begge steder isoleret med 150 mm letklinker.
SIDE 11 AF 25 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 12 AF 25 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet.
SIDE 13 AF 25 Varmt vand Forslag 1: Varmt produceres i 150 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne forefindes som HS Tarm, type VBF 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 8: Varmt produceres i 150 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne forefindes som HS Tarm, type VBF 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 15: Varmt produceres i 150 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne forefindes som HS Tarm, type VBF 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 24: Varmt produceres i 150 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne forefindes som HS Tarm, type VBF 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 32: Varmt produceres i 150 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Beholderne forefindes som HS Tarm, type VBF 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte.
SIDE 14 AF 25 Fordelingssystem Forslag 5: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 11: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 20: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 27: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte. Forslag 36: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte.
SIDE 15 AF 25 Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler.
SIDE 16 AF 25 Vedvarende energi Solceller Etablering af et solcelleanlæg er ikke for denne bygningsdel rentabelt, da bygningen ikke har den rette orientering. Etablering af et solcelleanlæg er ikke for denne bygningsdel rentabelt, da bygningen ikke har den rette orientering. Forslag 18: Montering af solceller på tagfladen mod syd på blok 3. Det anbefales at der monteres solceller af Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 40 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Etablering af et solcelleanlæg er ikke for denne bygningsdel rentabelt, da bygningen ikke har den rette orientering. Etablering af et solcelleanlæg er ikke for denne bygningsdel rentabelt, da bygningen ikke har den rette orientering.
SIDE 17 AF 25 Varmepumper Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav.
SIDE 18 AF 25 Solvarme Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav.
SIDE 19 AF 25 Vand Toiletter Forslag 4: Det vurderes at ca. halvdelen af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Forslag 12: Det vurderes at ca. halvdelen af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Forslag 19: Det vurderes at ca. halvdelen af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Forslag 28: Det vurderes at ca. halvdelen af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Forslag 35: Det vurderes at ca. halvdelen af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion.
SIDE 20 AF 25 Armaturer Forslag 2: Forslag 3: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Det vurderes at ca. halvdelen af alle hånd- og køkkenvaskarmaturer er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Montering af vandsparefunktion på hånd- og køkkenvaskarmaturer. Forslaget omfatter udelukkende montering af vandsparende perlator, og ikke en udskiftning af selve armaturet. Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Forslag 9: Forslag 10: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Det vurderes at ca. halvdelen af alle hånd- og køkkenvaskarmaturer er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Montering af vandsparefunktion på hånd- og køkkenvaskarmaturer. Forslaget omfatter udelukkende montering af vandsparende perlator, og ikke en udskiftning af selve armaturet. Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Forslag 16: Forslag 17: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Det vurderes at ca. halvdelen af alle hånd- og køkkenvaskarmaturer er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Montering af vandsparefunktion på hånd- og køkkenvaskarmaturer. Forslaget omfatter udelukkende montering af vandsparende perlator, og ikke en udskiftning af selve armaturet. Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Forslag 25: Forslag 26: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Det vurderes at ca. halvdelen af alle hånd- og køkkenvaskarmaturer er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Montering af vandsparefunktion på hånd- og køkkenvaskarmaturer. Forslaget omfatter udelukkende montering af vandsparende perlator, og ikke en udskiftning af selve armaturet. Montering af nye vandbesparende brusehoveder.
SIDE 21 AF 25 Forslag 33: Forslag 34: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Det vurderes at ca. halvdelen af alle hånd- og køkkenvaskarmaturer er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Montering af vandsparefunktion på hånd- og køkkenvaskarmaturer. Forslaget omfatter udelukkende montering af vandsparende perlator, og ikke en udskiftning af selve armaturet. Montering af nye vandbesparende brusehoveder.
SIDE 22 AF 25 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1987 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1128 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1128 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt : 45,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 12,30 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 22.111,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Hver bolig har egen bimåler til varmen. Hovedmåleren sidder i lille varmerumsbygning ved Dannerhøj 1. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 23 AF 25 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses beboelseslejligheder. 27 0 kr. 2 værelses beboelseslejligheder på 65 og 66 m². 65 0 kr. 3 værelses beboelseslejligheder. 77 0 kr. 4 værelses beboelseslejligheder på 88 og 91 m². 88 0 kr.
SIDE 24 AF 25 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.seeb.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.
SIDE 25 AF 25 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på www.mærkdinbygning.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7 2610 Rødovre Telefon: 87508700 E-mail: sbo@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: 12-04-2012 Energikonsulent nr.: 251376 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.