Syv Kirke. Kirkenyt. December. Ørsted Kirke. Januar. Dåstrup Kirke. Februar. Gadstrup Kirke 2014/2015



Relaterede dokumenter
KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Julen 2016 i Holbøl kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sædder Sogns Kirkeblad

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Og det skete i de dage...

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Bryndum og Vester Nebel kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Sognepræst ved Gadstrup Kirke Vikar: Gunder Gundersen, tlf , mail: Træffes efter aftale, mandag fridag.

Nyhedsbrev for Nordvestfalster Pastorat. Nr. 18 December/Januar 2017/18

Kirkenyt. Læs om pinse, sommerens gudstjenester, foredrag, sogneudflugt, nye medarbejdere ved kirkerne, babysalmesang. Syv Kirke. Juni.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

En hjælpende hånd? Har du brug for en? Eller har du en? Søndag 20. september kl Vision Velkommen. til de nye konfirmander!

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Nyhedsbrev. uge

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Februar i Tagensbo Kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

En sommerfuglekristen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Køng Svinø Kirkeblad

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Nyhedsbrev. uge

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Nyhedsbrev. august september oktober

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Malling Kirke og Sognegård

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Syv Kirke. Juni. Kirkenyt. Ørsted Kirke. Juli. Dåstrup Kirke. August. Gadstrup Kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

S C T. M O R T E N S S O G N

Arrangementer Vinteren

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Afslutning d. 31. marts 2014

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Oktober Det er i år fredag, den 29. november kl

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

BAUNEPOSTEN. April & maj

K I R K E S I D E R N E

Høsttanker og nye begyndelser.

Februar i Tagensbo Kirke

Kirke & Sogn. aunslev bovense

nyt 39. årgang Nr December - Januar - Februar

nyt Velsignede juleønsker 43. årgang Nr December Januar Februar

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.


Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Kirkenyt. Novemberskumring over Gl. Egesager. Læs alt om veteranklubben, ny kordegn, informationer fra menighedsrådene,

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Kirkenyt marts og april 2014

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Marts i Tagensbo Kirke

Transkript:

Syv Kirke Ørsted Kirke Dåstrup Kirke Gadstrup Kirke Kirkenyt December Januar Februar 2014/2015 Læs mere om julens gudstjenester, vinterens foredrag og aktiviteter, Veteranklubben, nytårskoncert, indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, fastelavn, filmaften, minikonfirmander, suppeaftener og bøn i Sognegården

Præster ved Syv, Ørsted og Dåstrup Kirker Sognepræst Anne Holten Mortensen, tlf. 24 97 24 22, mail: anhm@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag Præstevikar Mikela Risum, tlf. 23 84 15 78, mail: mirr@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag Sognepræst Lone Kjelstrup, tlf. 29 60 05 66 mail: lokj@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag Sognepræst ved Gadstrup Kirke Malene Guassora, tlf. 46 19 01 09, mail: mg@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag Syv Kirke Kirkevejen 6, 4130 Viby Sjælland Syv Sognegård Skolevej 17, 4130 Viby Sjælland Tlf. 46 19 50 66 Formand for menighedsrådet Vibeke Steenfeldt Tlf. 46 19 40 80 Kirkeværge Poul Rundqvist Tlf. 40 45 10 42 Kirkekontoret for Syv, Ørsted og Dåstrup Tlf. 46 14 81 82 Kirkekontorets åbningstider: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 09:00-11:00. Torsdag kl. 16:00-18:00 Graverne Roskilde Kirkegårde, tlf. 21 14 36 88 Ørsted Kirke Kirkestræde 3, 4622 Havdrup Graver Caroline Sejerø Ellegaard Tlf. 29 17 47 95 Mail: graver.daastrup@os.dk Graver Uffe Houmann Nielsen Tlf. 29 17 47 96 Mail: graver.daastrup@os.dk Formand for menighedsrådet Kirsten Jensen Tlf. 22 24 51 53 Kirkeværge Lars Berg Olsen Tlf. 40 25 02 04 Dåstrup Kirke Byvejen 11, 4130 Viby Sjælland Dåstrup Sognehus Dåstrup Kirkevej 2, 4130 Viby Sjælland Graver Caroline Sejerø Ellegaard Tlf. 29 17 47 95 Mail: graver.daastrup@os.dk Graver Uffe Houmann Nielsen Tlf. 29 17 47 96 Mail: graver.daastrup@os.dk Formand for menighedsrådet Kirsten Jensen Tlf. 22 24 51 53 Kirkeværge Lars Berg Olsen Tlf. 40 25 02 04 Gadstrup Kirke Dyssegårdsvej 30D post: Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup Graver Ole Andersen, Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup tlf. 46 19 03 00, mobil: 23 62 70 30 Formand for menighedsrådet Henning Hansen Tlf. 46 19 08 13 Kirkeværge Johannes Nygaard Tlf.: 46 19 09 59 Kirkekontor for Gadstrup sogn Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup Anne Mette Holmbom, tlf. 46 19 01 09 Mail: AMHO@km.dk Tirsdag kl. 09:00-14:00 2

Præstens klumme Farvel Jan Lindhardt. Vi savner dig. Og tusinde tak! Tirsdag den 11. november sov den tidligere biskop Jan Lindhardt, ifølge familien, stille ind omgivet af sine kære efter længere tids sygdom. Jeg er dybt taknemmelig over at have mødt ham og have haft ham som biskop. Tak for den store menneskelighed og de mange kloge ord. Vi er blevet fattigere ved hans død men er dog langt rigere end vi ville have været uden hans virke. Jan Lindhardt ordinerede mig i Roskilde Domkirke. Og da jeg var den eneste der skulle ordineres på det tidspunkt, var han og jeg på tomandshånd. En hel dag var sat af til bispeeksamen med frokost og samtale hos Jan Lindhardt, som optakt til ordinationen. Det foregik sådan,at Jan Lindhardt stillede mig to opgaver, som jeg i løbet af kort tid skulle løse og aflevere til ham. Derefter indkaldte han mig til bispeeksamen, en hel dags drøftelse af opgaverne. Ligeledes skulle jeg skrive under på præsteløftet. Jeg husker hvordan Jan Lindhardt den dag præsenterede mig for den særlige indgang til Domkirken fra palæet. Jan Lindhardt var selv meget begejstret for at vise mig den hemmelige indgang fra bispekontoret op ad trapperne gennem de flotte sale og den vej ind i Domkirken. Da vi kom ind i kirken, bad han mig straks om at træde op på prædikestolen foran alle turisterne, der gik rundt derinde. Ja, jeg husker tydeligt den fornøjelse, det var at tilbringe en dag i Jan Lindhardts selskab med samtale, latter og frokost på Prindsen. Det var bestemt ikke kedeligt at være i hans selskab. Jeg blev mødt af en nærværende, klog, lun og humoristisk biskop. Jan Lindhardt var biskop i Roskilde fra 1997, indtil han gik på pension 1. maj 2008. Jan Lindhardt havde siden barndommen ikke kunnet sige det, han ville, på grund af sin stammen. Alligevel blev retorik og kunsten at tale hans passion. For, som han sagde, ulykkelig kærlighed er en stærk drivkraft i menneskers liv. Om nogen har Jan Lindhardt bidraget med at udbrede verdens vigtigste budskab: kristendommen. Det lykkedes i den grad for Jan Lindhardt at sætte Folkekirken og kristendommen på dagsordenen. Det er blandt meget andet hans fortjeneste, at vi i Roskilde Domkirke har konfirmandtræf hvert år med konfirmander fra hele stiftet. Han var en stor igangsætter og inspirator. Tusinde tak og Guds fred! Malene Guassora 3

Farvel til Lone Kjelstrup For kort tid siden fik vi i menighedsrådene besked om, at Lone Kjelstrup er bevilget afsked og fratræder sit embede som sognepræst i Syv-Ørsted/Dåstrup pastorat med udgangen af januar. Efter at have været vikar i Ørsted/Dåstrup en tid blev Lone fastansat som sognepræst i det nye SØD-pastorat, da Helga Møller Christiansen gik på pension. Lone blev indsat i embedet den 2. september 2012. Hun har i alle tre kirker beriget os med dejlige gudstjenester ofte krydret med fremvisning af fotos fra egen produktion. Vi ved, at mange vil savne hendes gudstjenester. Der er i skrivende stund ikke fastlagt afskedsgudstjeneste eller reception. Det vil i så fald blive annonceret i Heden. Begge menighedsråd ønsker Lone alt godt i årene fremover. På menighedsrådenes vegne Kirsten Jensen, formand, Ørsted/Dåstrup Vibeke Steenfeldt, formand, Syv Ny kordegn i Ørsted-Dåstrup Vi er glade for at kunne byde velkommen til Anya Fog Pedersen, som pr.1. november 2014 er ansat som kordegn i Ørsted-Dåstrup sogne. Anya er i forvejen et kendt ansigt, da hun indtil fornylig var ansat som kordegnevikar og kirketjener i Syv-Ørsted-Dåstrup pastorat. Anya vil fortsat være at træffe i Syv sognegård, hvor hun fortrinsvis vil servicere borgere fra Ørsted-Dåstrup sogne. I kan desuden møde Anya i forbindelse med Veteranklubben i Dåstrup sognehus, og når hun, uden for den faste kontortid i Syv sognegård, er på arbejde i Dåstrup. I Dåstrup kan Anya træffes på tlf. nr.: 46 19 06 09. Ørsted-Dåstrup menighedsråd Nye åbningstider på kirkekontoret Fra d. 1. december ændres kirkekontorets åbningstid om torsdagen. Der vil fremover være åbent den første torsdag i måneden kl. 16:00-18:00. De resterende torsdage kl. 09:00-11:00. Kirkekontoret vil være lukket d. 24., 25., 26. og 31. december, samt d. 1. januar. Kollekt Mange bække små Kirken har gennem historien altid været med til at hjælpe mennesker i nød. Om søndagen og ved arrangementer kan man give en skilling til kirkens indsamling, som I den kommende periode vil blive delt mellem to formål, et dansk og et udenlandsk: Teologisk Førstehjælp i Sierra Leone (se artikel om besøg) Børnesagens fællesråd, som støtter fattige og udsatte børn og unge i Danmark Hermed en opfordring til at sende en tanke og en skilling til hjælp til dem der ikke har så meget som os. Menighedsrådsmøde i Syv sogn Årets første menighedsrådsmøde i Syv Sogn afholdes torsdag d. 8. januar kl. 19:30-22:00. Dagsorden vil blive offentliggjort en uge inden mødet, på vores hjemmeside 4

Hyggelig aften med H. C. Andersens juleeventyr Torsdag d. 4. december kl. 19:30 Gadstrup kirke Kom til en hyggelig aften med H. C. Andersens juleeventyr i Gadstrup kirke. Vi synger julesange og hører bl.a. Grantræet af H.C. Andersen, genfortalt af Nis Bank Mikkelsen. Der serveres gløgg og æbleskiver i sognehuset bagefter. Familietid Familiegudstjeneste 2.søndag i advent d. 7.dec. kl.10:30 Syv kirke Det vil blive en glad gudstjeneste, med plads til alle. Afslutningsopvisning for babysalmesang. Efterårets mødre og børn vil komme og vise os hvad de har lært og dele glæden for musikken med os. Fredslyset fra Betlehem Vi venter på julens glæde. Juleglæde der breder sig som en flamme, lys, hjertevarm - over hele verden. Så medbring endelig en lille lanterne eller et lys, så du kan få flammen, der er kommet helt fra fødselskirken, med hjem til dig. Lad det brænde hos dig! Fredslyset blev oprindeligt tændt i fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, som altid brænder. Over hele Europa bruges både tognettet og privatbiler som fordelingslinjer, hvor Fredslyset, i form af en tændt flagermuslygte, transporteres rundt. Modtagerne kommer så med deres egne lygter og overfører flammen hertil. I Danmark har vi valgt at modtage og videregive Fredslyset som en gave hvor budskabet er: Fred på Jorden et lys for fællesskab et lys for forståelse et lys for fred og venskab et lys for tolerance et lys for nødlidende og ensomme et lys for aktivt hjælpende en gave som skal lyse op i adventstiden en gave til dig, så du kan tænde et lys til glæde for andre. 5

Jule - børnegudstjeneste Torsdag d. 11. december kl.17:00-ca.19:00 med spisning i Gadstrup kirke Vi mødes i kirken, hvor præsten fortæller om julen, Et håb der gik i opfyldelse. Børnene der går til kirkerytmik, vil synge for os i kirken. Målgruppen er børn i alderen ca. 3-9 år. Hele familien er velkommen. Tilmelding til præsten: Malene Guassora: SMS: 22 80 14 14, mg@km.dk Julesalme-ønske-gudstjeneste Søndag d. 21. december kl. 9:00 i Gadstrup kirke kl. 10:30 i Syv kirke Vi har så rig en sangskat i Danmark og nogle af de smukkeste af vores salmer er julesalmerne. Desværre når vi sjældent ud over de meget brugte og kendte. Men denne dag vil vi synge en masse af vores smukke julesalmer, kendte og mindre kendte. Så kom og vær med til at synge julen ind. Fra første søndag i advent vil der stå en postkasse i Gadstrup kirke, i Syv kirke, i Dåstrup kirke og i Sognegården, hvor man kan lægge sine ønsker. Der vil dog også være plads til overraskelser på dagen. Julegudstjenester i Gadstrup kirke for børnehavebørn og dagplejebørn Tirsdag den 9. december kl.10: i Gadstrup kirke Onsdag den 10. december kl.10: i Gadstrup kirke. Torsdag den 11. december kommer O.B og O.A fra Gadstrup skole på besøg i kirken. 6

Nytårsgudstjeneste Onsdag d. 31. december kl.14:00 Dåstrup kirke Vi vil mødes om evangeliets ukuelige tro og håb om det gode, der skal komme til os. En hyggelig eftermiddag med mulighed for at ønske venner og naboer godt nytår med et lille glas og kransekage, inden vi går hver til sit og fejrer overgangen til det nye år. Nytårsgudstjeneste Nytårsdag torsdag d. 1. januar kl. 16:00 Gadstrup kirke Vi holder en festlig nytårsgudstjeneste om eftermiddagen i Gadstrup kirke. Tværfløjte, obo og sang ved Theres Poulsen bliver en stemningsfuld del af gudstjenesten. Vi ønsker hinanden godt nytår og vi byder alle på et glas Bruit og kransekage i våbenhuset bagefter. Nytårskoncert Onsdag d. 7. januar 2014 kl. 19:30 Syv sognegård Aksel Skjoldan og Søren Juhl holder i lighed med tidligere år nytårskoncert med Champagnegaloppen, Pomp and Circumstance og et Lumbyepotpourri samt andre "nytårsagtige" numre. Vældig festligt med flag. Fællessang og Søren som åbner champagneflasker i takt til Champagnegaloppen. Der vil blive serveret champagne og kransekage. 7

AHM: Anne Holten Mortensen, MIRR: Mikela Risum, MG: Malene Guassora, KENN: Karen Elise Nabe Nielsen, NN: vikar December Søndag d. 7. 2. søndag i advent Søndag d. 14. 3. søndag i advent Søndag d. 21. 4. søndag i advent Onsdag d. 24. Juleaften Torsdag d. 25. Juledag Fredag d. 26. 2. juledag Søndag 28. Julesøndag Onsdag d. 31. Nytårsaften Januar Torsdag d. 1. Nytårsdag Søndag d. 4. Helligtrekonger Søndag d. 11. 1. s. e. Helligtrekonger Søndag d. 18. 2. s. e. Helligtrekonger Søndag d. 25. S. s. e. Helligtrekonger Februar Søndag d. 1. Septuagesima Søndag d. 8. Seksagesima Tirsdag d. 10. Kyndelmisse Søndag d. 15. Fastelavn Søndag d. 22. 1. s. i fasten Marts Søndag d. 1. 2. s. i fasten Søndag d. 8. 3. s. i fasten Gudstjenesteliste Syv Kirke Dåstrup Kirke Gadstrup Kirke 10:30 AHM 10:00 MG 09:00 MIRR 10:00 MIRR 10:30 AHM 09:00 AHM 13:30, 14:45, 16:00 11:00, 13:30, 15:00 13:30, 15:00, 16:30 MIRR AHM MG 10:30 AHM 09:00 AHM 10:00 MG 10:30 MIRR 09:00 MIRR 09:00 MG 10:00 MG 14:00 AHM 16:00 MG Musikgudstjeneste 10:30 MIRR 09:00 MIRR 09:00 MG 10:00 MG 09:00 MIRR Syv Sognegård 10:30 MIRR 10:00 MG 09:00 AHM 10:00 AHM 10:30 MIRR 09:00 MIRR 10:00 MG 09:00 AHM 10:30 AHM 19:30 MIRR 14:00 AHM 14:00 MG 10:30 MIRR 09:00 MIRR 10:30 AHM 09:00 AHM 10:00 MG 09:00 MIRR 10:00 MG Syv Sognegård Toftehøjen kl. 14:30 Tirsdag den 23. december AHM Søndag den 18. januar 2015 KENN Oasen kl. 10:15 Torsdag den 4. december AHM Torsdag den 15. Januar: MG Torsdag den 5. februar: NN Vi gør opmærksom på, at gudstjenesterne på Toftehøjen er åbne for alle! Der er altergang til alle gudstjenesterne, og bagefter er der kaffebord. Præster og menighedsråd i Snoldelev, Gadstrup, Syv, Ørsted og Dåstrup. 8

Foredrag med Lise Trap Onsdag d. 4. februar kl. 19:30 Syv Sognegård Sorg den dybeste ære glæden kan få Ingen af os går igennem livet uden smerte og tab. Men der er stor forskel på hvordan vi hver især håndterer smerte og hvordan vi lever med tab vore egne og vore medmenneskers. Sognepræst Lise Trap kommer og fortæller om at leve med sorg. Om relationen i familien, i mødet med andre mennesker, i kirkens rum ja om hvordan man møder livet med døden. Lise har på egen krop mærket den store sorg at miste sin søn, og har siden skrevet flere bøger om at leve med sorgen - at leve med sine døde. Livet som aktiv elitesportsmand Thomas Ebert var en fast del af Guldfireren. ved Thomas Ebert Torsdag d. 5. februar kl.19:30 Gadstrup sognehus Thomas Ebert er født i 1973 i Roskilde og er opvokset som 4. generation på Torpegård ved Haraldsted Sø lidt nord for Ringsted. Herfra kom inspirationen til at starte i Ringsted Roklub som 12 årig og den sportslige karriere udviklede sig støt med flere højdepunkter. Bl.a som fast del af Guldfireren fra 1996 til 2008. Ved de olympiske lege blev det til 1 x bronze og 2 x guld. Dertil en lang række sejre ved World Cups, nordiske- og verdensmesterskaber. I alt 7 verdensmesterskaber af guld i forskellige bådtyper, det højeste antal en dansk roer nogensinde har vundet. Nationalt er det blevet til mere end 20 danske mesterskaber. Thomas Ebert vil denne aften fortælle lidt om livet som aktiv elitesportsmand og de oplevelser det har bragt med sig og om sit syn på hvordan elitesport kan udvikle en person som individ. 9

Kyndelmissegudstjeneste Tirsdag d. 10. februar kl. 19:30 Dåstrup Kirke Til kyndelmisse er halvdelen af vinteren gået, og lyset er ved at vende tilbage. I kirken vil der være masser af levende lys - og vi skal høre og synge om lyset, som Gud har tændt i verden. Kom og oplev en stemningsfuld gudstjeneste, der giver dig håb om, at vintermørket snart må vige for forårssolen. Efter gudstjenesten serveres pandekager i sognehuset. Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning Søndag d. 15. februar kl. 14:00 Syv Sognegård Kan du kende mig? Vi begynder med gudstjeneste for små og store, hvor temaet vil være At være kendt af Gud. Efter gudstjenesten vil vi gå ud og slå katten af tønden. Når tønderne er slået ned og kattekonger og dronninger kåret, vil vi gå ind i Sognegården og lave sanglege, lave raslebøsser og hygge med saftevand/kaffe og fastelavnsboller. For at det bliver rigtig fastelavn, regner vi med, at alle store og små kommer udklædte. Vel mødt til en hyggelig dag mon vi kan kende dig? Fastelavn er mit navn Søndag d. 15. februar kl. 14:00 Gadstrup kirke Mr. Mox er inviteret med sit ildtrylleshow. Vi begynder med en hyggelig fastelavnsgudstjeneste i kirken med alle udklædte børn og voksne. Bagefter slår vi katten af tønden og ser Mr. Mox s trylleshow i sognehuset. Der er fastelavnsboller til alle! 10

Filmaften Tirsdag d. 24. februar kl. 19:00 Gadstrup sognehus Kom og vær med til en hyggelig filmaften i Gadstrup sognehus. Vi viser filmen, 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt'. Chips og øl/vin serveres til at nyde under filmen. Lidt om filmen: Filmen begynder den dag Allan Karlsson fylder hundrede år. Egentlig er der lagt op til lavmælt fejring af ham på plejehjemmet, men Allan har fået nok. Han flygter derfor og falder ved et tilfælde over en kuffert fuld af narkopenge. Derfra er Allan en jaget mand. Med både gangstere, politiet og sin egen familie i hælene går det over stok og sten. På sin vej stifter han mange nye bekendtskaber, der får ham til at reflektere over sit lange liv. Allan Karlsson er nemlig ingen hr. Hvem-som-helst. Han har gennem sit liv mødt flere kendte personer end de fleste, og han har været til stede ved flere historiske begivenheder end nogen anden. Svenske Jonas Jonassons roman Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt var populær læsning for et par år tilbage, og mange har med spænding set frem til filmatiseringen. Filmelskere vil hurtigt tænke på Forrest Gump (1994), når de hører om dette plot. Dog er Den hundredårige umiskendelig svensk, og det er tydeligt, at Allan Karlsson kommer fra samme hyggelige og eventyrlige land som Pippi Langstrømpe. Folkekirkens Nødhjælp indsamler penge til verdens fattigste kvinder søndag d. 8. marts Folkekirkens Nødhjælp har søndag den 8. marts valgt at indsamle penge til verdens fattigste kvinder, - og det er der vist ingen, der synes er forkert, - tværtimod. Sidste år indsamlede 28 personer fra Viby og Dåstrup 23.727,50 kr. og det var en hidtidig rekord for lokalområdet. Desværre var alle ruter ikke besat ved sidste indsamling, så i 2015 satser jeg på, at der bliver indsamlet på alle ruter, så vi kommer et godt stykke over resultatet i 2014. Skal vi sammen, unge som ældre, gi den en skalle for et højere resultat i 2015, så kan du allerede nu maile til poulsoe42@gmail.com eller ringe til 22 78 96 46. Ses vi? Poul Søe Nissen, indsamlingsleder 11

Minikonfirmander i Gadstrup kirke Går du i 3. klasse eller 4. klasse så er det måske noget for dig at gå til Minikonfirmand? Har du lyst til at have det sjovt? Høre noget mere fra Bibelen om håb, jalousi, bøn, tilgivelse og om Gud? Vi mødes i kirken og tænder lys, synger, taler sammen og hører fortællinger fra Bibelen. Vi hygger også med lidt at spise og drikke i sognehuset. Første gang er onsdag den 14. januar 2015 kl.14:45-16:00 i Gadstrup kirke og sognehus. Derefter mødes vi: onsdage 14:45-16:00 frem til Palmesøndag, søndag den 29. marts hvor vi holder afslutning i kirken kl.14:00. Minikonfirmander er et gratis tilbud for børn i 3. klasse og 4.klasse. Tilmelding til sognepræst, Malene Guassora, mg@km.dk / SMS: 22801414 Bøn i Syv Sognegård Det har længe været et ønske at tilbyde mulighed for fælles bøn og forbøn i Syv Sognegård. Du er velkommen til bøn både hvis du har lyst til at arbejde med bøn, hvis du gerne vil bede i et fællesskab med andre eller hvis du gerne vil gå i forbøn for andre eller selv ønsker at blive bedt for. Bønnen, der ledes af Birgit Merete Hansen, foregår i menighedsrådslokalet på følgende onsdage kl. 17:00-18:00: D. 21. januar, d. 4. marts, d. 25. marts Tag din nabo med der er suppe i Syv Sognegård! På et menighedsmøde var der et ønske om, at der i Syv Sognegård kunne afholdes suppeaftener. Det har nu taget fat på og indbyder derfor til de første aftener. Der vil blive serveret rygende varm suppe og godt hjemmebagt brød på følgende onsdage kl. 18:00-19:30: D. 21. januar, d. 4. marts, d. 25. marts Suppen koster 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn under 12 år. Betales på aftenen. Tilmelding til kordegnekontoret senest fredagen før kl. 11 enten på mail chpe@km.dk eller telefon 46 14 81 82 12

Sang- og salmesangsaftener i Syv Sognegård Alle kan deltage! Vi mødes ca. hver anden onsdag kl. 19:00, hvor vi begynder med at spise sammen, hvorefter vi synger fra kl. 19:45 til ca. kl. 21:00. I løbet af sangtimen kan deltagerne foreslå sange og salmer. Vi slutter aftenen med en kop kaffe med kage og er færdige ca. kl. 21:30. Af hensyn til bespisningen (á 30 kr.) skal alle, der ønsker at være med, tilmelde sig senest 3 dage før. Tilmeldingen sker på tlf. 46 19 36 01 eller til poulsoe42@gmail.com Ønsker man kun at deltage i sangen, møder man frem kl. 19:45. Dertil er tilmelding ikke nødvendig, men der betales 10 kr. for kaffen. Der synges på følgende datoer: Onsdag den 14. januar Onsdag den 28. januar Onsdag den 11. februar Onsdag den 25. februar Onsdag den 18. marts Onsdag den 8. april Onsdag den 22. april Onsdag den 6. maj (afslutning) Vel mødt til alle Karen Larsen, pianist og Poul Søe Nissen, forsanger 13

Veteranklubben Vi mødes én onsdag om måneden fra kl. 14:00-16:00 i Dåstrup Sognehus. For kaffe/te og kage betales 20 kr. Der kører liftbus fra Toftehøjen kl. 13:30. Kørsel skal bestilles hos kirkekontoret tlf. 46 14 81 82 senest dagen før kl. 11:00. Bemærk at tidspunktet for bestilling af kørsel, er ændret til senest kl. 11:00 dagen før! Onsdag d. 7. januar: Verner Jensen fortæller om Grønland Onsdag d. 4. februar: Vores borgmester Joy Mogensen fortæller om politiske sager i Roskilde byråd og giver et bud på fremtiden. Onsdag d. 4. marts: Laura Jensen (valgmenighedspræst i Osted) holder foredrag om N.F.S. Grundtvig. Onsdag d. 15. april: Toni Kjeldsen fortæller om: Herskab, bonde og husmand på Svenstrup gods 14

Gadstrup og Syv sognes strikkeklubber Gadstrup strikkeklub: Vi mødes i Gadstrup præstegård, indgangen til kirkekontoret. Vi strikker følgende torsdage kl. 14:00-16:00: 15. januar, 29. januar, 12. februar, 26, februar og 12. marts. Kontaktperson Aase Frisch Petersen tlf. 30 68 92 28. Syv strikkeklub: Vi mødes i Syv sognegård. Vi strikker følgende torsdag fra kl. 14:00-16:00. 15. januar, 29. januar, 12. februar, 26, februar og 12. marts. Kontaktperson er Birte Sångren tlf. 23 37 03 58 Vel mødt til nye damer, der har lyst til at være med Lys og mørk mennesker der mødes Søndag d. 23.november fik vi i Syv Sognegård besøg af Mette og Alex Bjergbæk Clausen, som til daglig bor og arbejder i Sierra Leone. De indledte dagen med en dansk gudstjeneste, men med Afrikanske indslag, og fortalte så om deres liv og hverdag i det lille afrikanske land, der på alle måder har taget deres hjerter. Alex og Mette er udsendt af Mission Afrika og deres arbejde består dels i lokalt sundhedsarbejde og dels i genopbygningen af det lokale kirkeliv i Sierra Leone, hvilket bringer dem ud i små landsbyer i de fjerneste dele af Sierra Leones regnskove. 15

Grunden til at Sierra Leone har særlig brug for hjælp, er den lange og opslidende borgerkrig 1991 2002 hvor mange mennesker mistede livet og endnu flere troen og håbet på fremtiden. Nødhjælps- og udviklingsorganisationer har siden hjulpet med at genopbygge landet og politikere og erhvervsledere har prøvet at få hjulene i gang. Men én ting er at få samfundet i gang, en anden ting er hvordan man får mennesker -med så mange ar på sjælen - til igen at tro på livet og på fremtiden. Troen på fremtiden og håbet er et grundvilkår, som er nødvendig for enhver positiv udvikling og her har de kristne kirker i landet lagt et enormt arbejde. Kirkernes dybe forankring i lokalsamfundet gør dem til effektive redskaber for forandring. Kirkernes tilstedeværelse i selv små landsbyer er med til at skabe værdifuld stabilitet. Konflikter bliver ofte håndteret i opløbet, inden de når at eskalere. Mette og Alex er begge uddannede som præster her i Danmark og har brugt de sidste år på at uddanne de lokale til at kunne arbejde i og for kirkerne, for på dem måde at skabe håb og fremtid for landet. En fremtid som for kort tid siden endelig så lys ud, men som nu igen er formørket pga. ebola. Den dødelige sygdom som, så mange sygdomme tidligere, især hærger slumkvarterene hvor hygiejnen er værst. Mette og Alex har undervist og fortalt utallige gange om, hvordan man bruger mundbind og afspritter sine hænder, for at undgå ebolaen. Men alle er bange. Man tør knapt gå på gaden og flere gange har den lokale regering lavet lockdown af hele hovedstaden, i et forsøg på at stoppe smitten men uden held. Der smittes i øjeblikket flere end nogensinde før og situationen er ude af kontrol. Den kollekt der indsamles i vores kirker i den kommende tid, vil bl.a. gå til at hjælpe Mette og Alex med uddannelse af kristne mennesker i Sierra Leone. Mette og Alex fortsætter deres arbejde i regnskoven, således vil vi også fortsætte med at hjælpe dem, ved at samle penge ind til deres uddannelsesprojekt; Teologisk Førstehjælp i månederne der kommer. Billede af foredrag i Syv Sognegård 16