Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke svendebrev. Fra 1829 blev papir fremstillet maskinelt. Første gang vi møder Johann Gotlob Mundus var ved Folketællingen (FT) 1801 i Roskilde Købstad, Skt. Ibs, hvor han var svend hos Papiirfabriquer Johan Conrad Bohnacher(Bohnaker). Han står da opført som: Johan Muntus, 30 år, ugift, Tjenestefolk, Svend Indtil 1831 fandtes der kun en papirmølle i Roskilde; nemlig Maglekilde Papirfabrik, der blev grundlagt i 1737 af Ole Pedersen Schiøtt, som ejede møllen indtil 1783, hvor den blev overtaget af Christopher Giessing med Christian Møller som papirmager. Christian Møller er ikke at finde hverken i FT 1787 eller 1801, hvorimod Johan Conrad Bohnacher, står opført i begge FT som Papiirfabriquer, det må derfor antages, at Bohnacher var ansat af Christopher Giessing indtil 1809, hvor Maglekilde blev overtaget af Johan Conrad Bonacher, som solgte møllen i slutningen af 1810 til et interessentskab af 5 jødiske københavnerfabrikanter. Den 29. januar fik de privilegium på at drive papirfabrikken. Fabrikken blev moderniseret omkring 1815. Bohnacher dør den 9-1-1817 i Roskilde, 80 år gammel.
Johann Gotlob Mundus gifter sig den18-5-1806 i Garnisons Kirke i København med Wiwicke Schwadahl. Det må formodes, at de allerede på dette tidspunkt boede i Søllerød, da deres første barn kommer til verdenen allerede efter 3 måneder og ved dåben, står Johann opført som Papirsvend på Nymølle. I tiden til 1814 får de 4 børn og deres første fødte pigen Christiane dør 8 år gammel. Ved alle fødsler og ved Christianes død står Nymølle angivet som opholdssted. I 1816 får de deres sidste barn, sønnen Johan Christian og her står Johann opført som Papirmagersvend på Ørholm. Nymølle blev opført i 1643 som våbensmedje og var i de følgende år både kobbermølle og jern- og stålfabrik, indtil den i 1794 blev købt af Henry Nelthropp og Johan Joseph Harris, der begge var englændere og som omstillede produktionen til fremstilling af papir. Nymølle Papirfabrik Her var der på det tidspunkt kun én papirfabrik, nemlig Strandmøllen ved Mølleåens udmunding i Øresund. De fik lov at starte en konkurrerende virksomhed ved Ørholm og Nymølle. De byggede i de næste 10 år seks papirværksteder omkring to vandmøller i Ørholm og to vandmøller i Nymølle. Indtil 1822 havde Ørholm - Nymølle den største og mest moderne papirfabrikation i Danmark. I 1837 gik J.B. Nelthorpp imidlertid fallit og med forskellige ejere gik det op og ned indtil 1854 hvor foretagendet blev overtaget af J.C. Drewsen og sønner, som allerede ejede Strandmøllen. Efter en brand i 1855 opførtes de nuværende bygninger og i 1917 lukkede Nymølle.
Ørholm Papirfabrik Ved at følge de tre sønner i lægdsrullerne, ses det i Hovedrullen fra København 1818, at sønnerne er flyttet med faderen til Roskilde, Lægd 57G105-106-107 og at faderen arbejder på Roskilde Papirfabrik. De findes så i Hovedrullen fra Roskilde 1824 og her står at læse, at de er flyttet med faderen til Roskilde i 1816. Her er også nævnt, at de (sønnerne) er udslettede efter 7, da faderen er Frie Mand efter Bevis. Det vides ikke hvor længe faderen har arbejdet på Roskilde Papirfabrik, men han dør og bliver begravet i Roskilde i september 1826. Vibeke bliver ligeledes i Roskilde til sin død i 1847. Der var 3 sønner i ægteskabet. Nr. 1: Carl Gotlob Mundus bliver som nævnt konfirmeret i 1822 i Roskilde. Nr. 2: Conrad Engelbrecht Mundus bliver konfirmeret i Roskilde i 1827. Nr. 3: Johan Christian Mundus bliver konfirmeret i Roskilde i 1830. Nr. 1: Carl Gotlob Mundus; Jeg har ikke kunnet finde yderligere på ham. Nr. 2: Conrad Engelbrecht Mundus; Ham kan jeg ikke finde i FT 1834, men han bliver viet i Roskilde Domkirke den 31.12.1840 til Caroline Olsdatter. Her er forloverne: Papirmager Enig og
Fabriksmester Hansen. Ved FT 1840 er han Papirmagersvend på Clara Mølle i Roskilde, som da er ejet af Jacob Ludvig Culmsee. (Se nedenstående Folketælling) Roskilde, Sømme, Roskilde Købstad, Clara Mølle, -, 258, FT-1840, C8187 Sophie Wilhelmine Culmsee Navn: Alder: Civilstand: Erhverv: 15 Ugift Peter Christian Culmsee 13 Ugift Clare Marie Kulmsee 9 Ugift Regine Sophie Culmsee 9 Ugift Jacob Ludvig Culmsee 7 Ugift Conrad Mondus 28 Ugift Papirmagersvend Christian Mondus 22 Ugift Papirmagersvend Peter Gjelstrup 26 Ugift Møllersvend Georg Darre 21 Ugift Lærlinge Carl Johan Melgaard 15 Ugift Lærlinge Sankt Clara Mølle hørte oprindeligt under Sankt Clara Nonnekloster. Den blev i 1561 overtaget af Københavns Universitet og var da en kornmølle, men i 1831 fik den daværende fæster, møller Lars Jensen Kongelig bevilling til at udvide møllen, så der kunne drives en papirmølle. I de første år var papirfremstillingen nærmest en bibeskæftigelse og foregik kun om sommeren. I 1838 overgik ejerskabet til Jacob Ludvig Culmsee og efter nogle turbulente år blev møllen i 1871 overtaget af Jens Christian Westberg og det var ham, der omdannede møllen til en egentlig papirfabrik. Sankt Clara
Ved folketællingen i 1845 finder vi Køge Købstad, Uden for Nørre Port 299: Conrad Engelbrecht Mundus, 33 år, gift, Papirmagermester Caroline Olsen, 27 år, gift, hans kone Lise Caroline Mundus, 4 år, ugift, deres barn Christian Mandus, 29 år, ugift, Papirmagersvend Georg Darre, 26 år, ugift, Papirmagersvend De arbejdede alle på dette tidspunkt for F.L. Culmsee. Ved folketællingen i 1850 findes de stadig på samme adresse. Conrad Engelbrecht Mundus står nu nævnte som Mester på Papirmøllen Johan Christian Mundus er blevet gift, og stadigvæk Papirmagersvend Johan Georg Darre, stadig ugift og Papirmagersvend. Papirfabrikken Valdemarshåb F.L. Culmsee fik den 10-2-1844 bevilling til at drive Papirfabrikken Valdemarshåb ved Ølby Å. I slutningen af 1840 erne anskaffede han de to første dampmaskiner til Køge og i 1852 en Papirmaskine (1 af 5 i hele Danmark), i 1857 fremstilledes forskellige pap- og papirtyper af klude, der blev afsat fortrinsvis til Hamborg, Lübeck og Kiel. Culmsee gik fallit i 1854, men fabrikken fortsatte under skiftende ejere og beskæftigede i 1857: 59 arbejdere, i 1864: 80.arbejdere. I 1865 blev produktionen omlagt til træmasse-papir. Stormfloden 1872 beskadigede anlægget betydeligt, men først en storbrand i 1875 ødelagde fabrikken endegyldigt.
Conrad og Caroline får 5 børn i tiden i Køge og har nu i alt 7 børn. Deres 8. barn bliver født den 7-3-1854 og døbt i Tikøb Kirke. Ved dåben står Conrad Engelbrecht anført som Fabriksbestyrer og de bor i Bøtterup. Ved FT 1860 er Conrad Fabriksmester på Havreholm Papirfabrik. Stedet Havreholm er ikke særlig kendt. Det er en lille landsby, der ligger ca. 4 km sydvest for Hornbæk tæt på Gurre Å. Det er denne placering, der gør, at Havreholm tidligt udmærker sig som industriby. Gurre Å har drevet flere vandmøller og i 1842 oprettedes en vand- og dampdrevet papirfabrik i Havreholm, der senere i Culmsee-familiens eje blev ganske kendt. Stedet ejedes i starten ikke af Culmsee, men fra 1840 var Frederik Leopold Culmsee direktør. Senere blevet Havreholm købt af Valdemar Culmsee, der gjorde sit til, at Havreholm blev kendt, da han i 1872 lod opføre sin prangende privatbolig, der hurtigt blev kendt som Slottet. Havreholm Mølle opført ca. 1855
Slottet som det ser ud i dag. Ved folketællingen i 1870 er familien flyttet til Asminderød. Conrad står opført som Pensionist og er 58 år. Conrad dør den 18-9-1870 58 år gammel og bliver begravet på Asminderød kirkegård. (Det yngste barn er da 13 år.) Ingen af hans sønner kommer til at arbejde med fremstilling af papir, men det ældste barn, datteren Lise Caroline bliver i 1862 viet til William Manly, der er maskinfører på Havreholm. William arbejder på Havreholm Papirfabrik til sin død i 1886. Nr. 3: Johan Christian Mundus er som 17årig i tjeneste hos Møller Lars Jensen i Møllestræde, Roskilde. Se ovenfor under Sankt Clara Mølle. Han arbejder senere ved FT i 1840 sammen med sin broder hos Culmsee på Clara Mølle i Roskilde og rejser med broderen til Køge, hvor han også arbejder som papirmagersvend på Valdemarshåb papirfabrik for Culmsee. Johan bliver viet i Køge, hvor han også får sine børn. Ved FT 1860 bor de stadig Udenfor Nørreport 299 og Johan står opført som Fabriksarbejder Han bliver modsat broderen i Køge til sin død i 1864, hvor han kun er 49 år gammel. Her er stillingen angivet som Papirmagersvend. Ingen af hans børn kommer til at arbejde med fremstilling af papir.