KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts - April - Maj 2011 43. årg. Frydeligt med jubelkor Hilses vårens komme Svalen melder trindt om land: Frostens tid er omme! (DDS 721)
FORÅRSKONCERT I TORUP KIRKE ONSDAG DEN 11. M AJ KL. 19.30 MED LOUISE NEGRO & TERJE BØRSTAD Louise Negro og Terje Børstad er begge uddannet i klassisk guitar på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Her har de studeret ved Erling Møldrup, Karl Petersen og Frederik Munk-Larsen. De har endvidere fordybet sig yderligere ved studieophold i Barcelona og Malmø. Til sammen danner de ensemblet Duo Spirdo, og har spillet sammen i ti år. Både Louise og Terje optræder med jævne mellemrum med deres instrumenter, enten alene eller som duo. Koncerten i Torup kirke vil byde på et varieret repertoire, bestående af både solo- og duostykker for guitar. Blandt komponisterne vil vi finde bl.a. Bach, Scarlatti, Carulli og Tarrega. Efter koncerten byder vi på en lille forfriskning Hilsen Torup Menighedsråd. 2
FORÅRSMØDE I TORUP KIRKE TORSDAG DEN 24. MARTS KL. 19.30 Udkantsdanmark som badeland, svinefarm eller feriekoloni Ved Seminarielektor Bo Rasmussen I den aktuelle værdidebat mellem konservative og kulturradikale er det vigtigt ikke at stirre sig blind på fjendebilleder, men at have blik for konsekvenserne af de ideer, man tror på. Hvad skal forhindre, at Danmark i den globaliserede virkelighed bliver en uskøn blanding af badeland, svinefarm og feriekoloni? Alle er velkomne. Torup Meningsråd Foredraget forsøger at sætte ord på en politik, der både har historiske rødder, og som har et menneske- og natursyn, der er filosofisk holdbart. Under foredraget vises billeder af forskellige kunstnere med relation til emnet. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe i pausen. 3
PILGRIMSVANDRING I TORUP Søndag den 29. maj flytter vi gudstjenesten ud af kirken, - delvist og flytter os selv fra kirke til kirke. Vi skal på endnu en lille pilgrimsvandring, ganske vist går vi ikke så langt, men vi prøver at finde ind til nogle af de syv nøgler til pilgrimmens sjæl: Frihed, enkelthed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed. Vi mødes i Torup kirke kl. 13.30. Og derefter går vi ad markveje og skovstier til Sønder Vinge kirke, hvor vi slutter med en andagt. Derefter bliver vi kørt tilbage til Torup Kirke, hvor vi tager afsked med hinanden over et lille traktement. Ruten er på ca. 4 km. Og vi går ikke hurtigere end alle kan være med. Vi håber, at mange har lyst til at gå med og prøve en anderledes form for gudstjeneste fællesskab. Anna-Christine Elming 4
KONCERT og VARME HVEDER i Langå kirke og sognegård TORSDAG den 19. maj kl. 19.30. Dagen før St. Bededag er der koncert for orgel og tværfløjte i Langå kirke med domorganist Flemming Dreisig og fløjtenist Mogens Friis. Flemming Dreisig er uddannet organist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han bestod sin eksamen kun 19 år gammel. To år senere i 1972 blev han ansat i Maribo Domkirke som Danmarks yngste domorganist nogensinde. I 1983 blev han professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og virkede samtidig som organist ved Helligåndskirken i København. Flemming Dreisig har vundet adskillige priser og har omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker i Europa og USA. Han har medvirket i radio- og fjernsynsudsendelser og har indspillet flere cd er. I 2003 blev han ansat som domorganist ved Vor Frue Kirke i København, hvorfra morgenandagten dagligt transmitteres i radioen. Mogens Friis spiller tværfløjte og er uddannet fløjtenist ved studier hos Kgl. Kapelmusicus Verner Nicolet og fra Hochschule für Musik "Franz Liszt" i Weimar hos prof. Johannes Walter, hvor han blev diplomfløjtenist med udmærkelsen Tonkünstler i 1977. Mogens Friis har virket i flere skandinaviske symfoniorkestre og siden 1984 som solist og kammermusiker. Han underviser elever i fløjtespil og giver mange koncerter rundt om i landet. I 1984 tog han initiativ til Herregårdsmuseet Selsø Slots Sommerkoncerter, som han har ledet gennem 28 sæsoner, hvor han spiller sammen med kendte solister fra ind- og udland. Ved koncerten i Langå kirke kan man høre musik af Händel, Vivaldi, Bach, Carl Nielsen m.fl. Efter koncerten indbydes alle til hyggeligt samvær med fællessang og varme hveder i sognegården. Alle er velkomne! FRI ÉNTRE 5
TILLYKKE Benedikte Aas Smedemark og Lærke Elming To piger fra Langå-Torup kirkekor har bestået optagelsesprøven og er dermed kommet ind i FUKs landskor ( Folkekirkens UngdomsKor). Benedikte og Lærke har i flere år været tilknyttet Langå-Torup kirkekor, og vi kan alle kun glæde os over, at to af vore dygtige sangere nu er blevet optaget i FUKs landskor. Landskoret, der blev dannet i 2003, er et ligestemmigt og velsyngende kor på ca. 45 medlemmer, alle mellem 12 og 20 år. Sangerne kommer fra hele Danmark og mødes og øver 5-6 weekender om året og en uge i sommerferien. Landskoret er et tilbud til de sangere, der ønsker størrer og flere spændende udfordringer. Koret dirigeres af Phillip Faber og giver koncerter både i ind- og udland. Anette Nørgaard Jungild 6
PIZZA og GOSPEL PIGEKORET synger i Gerning kirke søndag den 13. marts og i Langå kirke torsdag den 17. marts. Siden midt i januar har vores organist oprettet et pigekor, der er for piger fra 7. klasse og opefter. 10 piger synger med i koret og øver nogle søndage efter gudstjenesten. Alle øvegangene starter med hyggeligt samvær og pizza inden der i 2 timer øves på forskellige gospelsange. De fleste sange synges tostemmigt og sangglæden lyser ud af pigerne. Pigekoret slutter torsdag den 17. marts, hvor de kan høres i Langå kirke til Åben korprøve. Inden koret skal synge i Langå kirke, tager de til Gerning kirke søndag den 13. marts, hvor de skal medvirke ved en aftenssangsgudstjeneste kl. 20.30. Programmet er engelsk og består af: Go down, Moses, Go tell it on the mountain, Amazing grace, Swinging a- long, Oh, Freedom og This little light of mine. Alle er hjertelig velkomne til at komme og høre pigerne synge, både i Gerning kirke og i Langå kirke. Anette Nørgaard Jungild 7
Konfirmationer I år har vi 35 konfirmander i Langå-Torup, som skal konfirmeres på følgende dage: 15 konfirmander den 1. maj i Langå Kirke 20 konfirmander den 8. maj i Langå Kirke. Vi glæder os til tre festlige dage i kirkerne, med glade konfirmander og stolte forældre, og ønsker, at alle må få en uforglemmelig dag. 2012 er der konfirmationer på følgende datoerne: Den nuværende 6.a konfirmeres den 6. maj i Langå kirke Den nuværende 6.b konfirmeres den 13. maj i Langå kirke. Konfirmander fra Torup, konfirmeres den 4. maj i Torup Kirke. Gudstjenester på onsdage på henholdsvis Byparken kl. 14 & Kildevang, kl. 14.30. Uge Sted Præst Dato 11 Byparken Laila Hansen 16. marts 2011 12 Kildevang Laila Hansen 23. marts 2011 14 Byparken G. Christensen 6. april 2011 Altergang 15 Kildevang G. Christensen 13. april 2011 Altergang 17 Byparken A.-C. Elming 27. april 2011 18 Kildevang A.-C. Elming 4. maj 2011 20 Byparken Laila Hansen 18. Maj 2011 Altergang 21 Kildevang Laila Hansen 25. Maj 2011 8
Sognegården onsdag den 16. marts 2011 kl. 14.00 Mr. BT - nyhedsjægeren. Carl Erik Lundgaard alias Mr. B.T. er den danske nyhedsreporter, der i årene 1958-98 har været tættest på verdens brændepunkter. Han vil øse af sine erfaringer, oplevelser, følelser og billeder fra et heftigt liv. Langå sogn: Døbte: Kirkelige handlinger Mille Grøn Madsen, døbt den 16.01.2011 Zakarias Halgaard, døbt den 30.01.2011 Gertrud Noes Olesen, døbt den 06.02.2011 Naja Rosenkvist Vinther, dødt den 06.02.2011 Døde: Martin Clemmensen, død den 28.11.2010 Karen Margrethe Pedersen, død den 05.12.2010 Else Søvsø Pedersen, død den 09.12.2010 Gerda Christiansen, død den 25.01.2011 Boye Rye Rasmussen, død den 02.02.2011 Erik Olsen, død den 06.02.2011 Solveig Gaba, død den 07.02.2011 9
Kirketur den 25. maj 2011 kl. 13.00 til Sødring Kirke. I år skal vi se noget gammelt! Nu har vi flere år i træk kørt efter nybyggede eller nyrestaurerede kirker, og det har også været spændende. Men i år bliver udflugtsmålet KALKMALERIERNE I SØDRING KIRKE. De er fra 1491 og er karakteristiske ved de feminine ansigter, den fine farve på de nøgne lemmer og stjerner i baggrunder, der får de buede hvælvinger til at virke flade. Sognepræst Uffe Klausen guider os igennem motiverne. Kaffen indtager vi et rart sted i nærheden. Venligst skriv på deltagerkuponen, hvis der ønskes sukkerfrit brød til kaffen. Mødetid og sted: Kirkens P-plads kl. 12.50. Forventet hjemkomst: Ca. 17.30 Pris: 60 kr., som betales på selve dagen. Tilmelding: På telefon 8646 1094 eller ved at aflevere kuponen i våbenhuset senest den 15. maj. Kirketur til Sødring den 25. maj 2011 kl. 13.00 Navn Adr.: Antal: 10
LANGÅ MENIGHEDSRÅD Formand: Tove Pedersen Kildedalen 7 8870 Langå Tlf.: 86 46 12 80 Kirkeværge: Ernst Nielsen Søvej 23B 8870 Langå Tlf.: 86 46 18 42 Kasserer: Verkant. Langå kirkegård: Kirkegårdskontoret: Ulstrupvej 30 Tlf.: 86 46 20 38 Træffes på kontoret ml. 12-13 Mandag fri Organist: Anette Jungild Vibevej 13 8850 Bjerringbro Tlf.: 86468787. Privat: 86686860 Mandag fri Kirkebladet udgives af: Langå & Torup Menighedsråd Ansvarshavende: Anna-Christine Elming Sekretær: Sanne Koue Tryk: Bjerringbro Grafiske Hus TORUP MENIGHEDSRÅD Formand: Jens Peter Krog Hollerupvej 2, Torup 8860 Ulstrup Tlf.: 86 46 31 38 Kirkeværge: Ulla Fjordvald Ulstrupvej 56, Torup 8860 Ulstrup Tlf.: 86 46 38 36 Kasserer: ------------ Graver: Tove Nielsen Sdr. Vingevej 7, Torup 8860 Ulstrup Træffes torsdag ml. kl. 12-13 på tlf.: 86 46 48 02 el. privat på tlf.: 86 46 42 63. Organist: Se Langå Sognepræst: Anna-Christine Elming Gydevej 1, 8870 Langå Tlf.: 86 46 10 94 Træffes som regel ml. kl.11.30-12.30 Sognepræstens ugentlige fridag er MANDAG. Ferie: Fra d. 26.3. 01.04.2011, begge dage incl. Fri den 08-10.04. & 14.-15.05.2011 Embedet passes da af sognepræsten i Øster Velling, Tlf.: 86 46 70 08. 11
Gudstjenester Dato Langå Kirke Torup Kirke 17. marts Torsdag åben korprøve 16.30 ingen 20. marts 2. s. i fasten 9.00 10.30 27. marts 3. s. i fasten Laila Hansen 9.00 ingen 3. april Midfaste 10.30 9.00 10. april Maria Bed. Laila Hansen 9.00 ingen 17. april Palmesøndag 10.30 ingen 21. april Skærtorsdag 10.30 19.30 22. april Langfredag 10.30 ingen 24. april Påskedag 10.30 ingen 25. april 2. påskedag ingen 10.30 1.maj 1. s.e. påske konfirmation 10.00 ingen 8. maj 2. s. e. påske konfirmation 10.00 ingen 15. maj 3.s.e.påske Laila Hansen 9.00 ingen 20. maj Bededag ingen 10.30 22. maj 4. s. e. påske 10.30 ingen 29. maj 5. s. e. påske 10.30 pilgrimsvandr. 13.30 2. juni Kr. H. F. dag 10.30 ingen 5. juni 6. s.e.påske A.K.Dam 9.00 ingen 12. juni Pinse 10.30 ingen 13. juni 2. pinsedag ingen 10.30 19. juni Trinitatis 10.30 ingen