Håndtering af herreløst skrot Drejebog for indsamling af herreløst skrot i by- og bygdezone, det åbne land og i havneområder Januar 2011 Udgivelsesdato : Januar 2011 Projekt : 30.6422.03 Udarbejdet : Iben Langgaard, Grontmij Carl Bro Kontrolleret : Mette Norengaard, Grontmij Carl Bro Godkendt : Iben Langgaard, Grontmij Carl Bro
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 HERRELØST SKROT I BY- OG BYGDEZONE 3 2.1 Lovgivning 3 2.2 Procedure for oprydning 3 2.2.1 Registrering 3 2.2.2 Fremlysning 4 2.2.3 Oprydning 5 2.2.4 Udskibning 6 3 HERRELØST SKROT I DET ÅBNE LAND 7 3.1 Lovgivning 7 4 HERRELØST SKROT I HAVNEOMRÅDER 8 4.1 Lovgivning 8 4.2 Procedure for oprydning 8 4.2.1 Påbud 8 4.2.2 Opkøb af skibe 8 4.2.3 Fremlysning 9 4.2.4 Ophugning af skibe 10
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 2 1 INDLEDNING I de fleste grønlandske byer og bygder er der løbende problemer med, at udtjente personbiler, snescootere, fiskeredskaber og andet affald ulovligt henstilles på offentlige arealer og dermed skæmmer bybilledet. Som oftest er det umuligt at identificere den oprindelige ejer og meddele påbud til vedkommende om, at fjerne de pågældende genstande. Det ender derfor typisk med, at den ansvarlige myndighed må foretage en oprydning af det herreløse skrot. Dette notat er skrevet som inspiration til de myndigheder, der ønsker at fjerne herreløst skrot, og kan anvendes som drejebog eller huskeliste i forbindelse med en oprydning. Proceduren afhænger af, om det herreløse skrot befinder sig i by- /bygdezone, åbent land eller et havneområde.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 3 2 HERRELØST SKROT I BY- OG BYGDEZONE 2.1 Lovgivning I henhold til Affaldsbekendtgørelsens 15 er det ikke tilladt at henstille eller henkaste nogen form for affald på privat eller offentligt område. Sker dette, kan den ansvarlige idømmes bøde. Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 16 har alle husejere, virksomheder, havne og institutioner pligt til jævnligt at rengøre ved og omkring deres ejendom i en afstand af 25 meter. Derimod er det kommunalbestyrelsens ansvar, at rengøre alle øvrige områder i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan påbyde en husejer at fjerne affald, der stammer fra vedkommendes ejendom. I mange tilfælde er det svært at identificere ejeren til det efterladte affald, som derfor må betragtes som herreløst. Herreløst affald eller skrot, som ligger inden for by- eller bygdezone, er som udgangspunkt et kommunalt affaldsproblem. Det fremgår af Miljøforordningens 35c, at Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelse af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelse af biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst minimum i 3 måneder. Kommunalbestyrelsen er pålagt et ansvar for at bortskaffe affald og kan endvidere opkræve gebyrer til at dække de faktiske omkostninger hertil, herunder sortering, indsamling og transport af affaldet. Se nærmere i den relevante lovgivning: o o Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 28 af 17. september 1993 om bortskaffelse af affald Miljøforordningen: Landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007 om ændring af landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet 2.2 Procedure for oprydning Inden en oprydning af henstillet jern- og metalskrot iværksættes, kan der gennemføres en frit lejde kampagne, hvor jernskrot kan afleveres gratis i en begrænset tidsperiode. Dette medfører erfaringsmæssigt, at en del af det henstillede skrot bliver fjernet frivilligt af ejerne. Oprydningen indledes med en registrering af genstandene, som herefter fremlyses i en periode. Hvis ejerne ikke melder sig i perioden, vil kommunen efterfølgende kunne indsamle og bortskaffe de henstillede genstande. 2.2.1 Registrering Henlagt skrot omfatter f.eks. udtjente køretøjer, trawlskovle, konstruktionsjern, tønder, tanke, fjernvarmerør, både og snescootere.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 4 Første skridt er, at danne sig et overblik over mængden af det herreløse skrot. Der foretages en registrering, hvor de enkelte emner lokaliseres, beskrives og fotograferes. Desuden noteres forhold, som evt. kan medvirke til at identificere ejeren og forhold som kan besværliggøre håndteringen af de enkelte emner i forbindelse med oprydningen. Af hensyn til den efterfølgende fremlysning af genstandene, bør der ved samme lejlighed sættes en tydelig (eventuelt farvet) lamineret seddel på genstanden, med oplysning om, at den betragtes som affald og at ejeren efterlyses. På denne måde gøres det helt tydeligt for den enkelte skrotejer, at hans ejendom er i myndighedernes søgelys og erfaringen er, at dette som oftest får ejeren til at reagere. Samtidig sender det tydelige opslag på bilvrag og lignende et signal til andre borgere om, at forvaltningen dels ikke accepterer henstillet skrot og dels gør noget aktivt for at fjerne dette. Der bør ikke foretages markering af det henstillede skrot med f.eks. spraymaling, da dette vil kunne betragtes som hærværk, som eventuelle ejere vil være berettiget til at klage over. 2.2.2 Fremlysning Kommunen må ikke indsamle og bortskaffe biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande før de har været fremlyst i minimum 3 måneder. Fremlysningen foretages ved, at kommunen offentligt annoncerer (f.eks. i den lokale avis og på kommunens hjemmeside), at den har til hensigt at bortskaffe formodet herreløse genstande. Der kan evt. suppleres med opslag på egnede steder. Følgende er et eksempel på en fremlysning af ejere til køretøjer, joller mv. Fremlysningen er foretaget af Qeqqata Kommunia for Sisimiut by i sommeren 2010.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 5 Qeqqata Kommunia s hjemmeside den 7. juli 2010 Fremlysning af formodet ejerløse biler, joller og diverse Qeqqata Kommunia har foretaget en registrering af muligvis skrotbare biler, joller og diverse i Sisimiut by. Med henvisning til landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 og ændring af landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007, 35c, kan kommunen bortskaffe genstande når de har været fremlyst i 3 måneder. Fremlysningsperioden starter på datoen, hvor denne annonce offentliggøres. Fremlysningen foregår ved, at der er lagt en mappe frem i forkontoret hos Området for Teknik og Miljø. I mappen er fotos og oplysninger om de fremlyste ting. Folk kan møde op i forkontoret og gennemse mappen. Genkender man sine ting på et foto, kan man skrive sig på som ejer. Forkontorets åbningstid er mandag, tirsdag og fredag fra 10.00 14.00, torsdag fra 10.00 17.00. Efter 3 måneder forbeholder kommunen sig ret til at fjerne de fremlyste genstande, uden erstatning for evt. tidligere ejer. Mød op og kig i mappen, måske er det din jolle eller bil, der er fremlyst. Hvis du ikke reagerer, så mister du den. I fremlysningen kan kommunen henvise til, at en liste over de omfattede genstande kan ses ved fremmøde på forvaltningen. På baggrund af den gennemførte registrering laves en liste over de omfattede genstande til brug herfor. Såfremt der kun er tale om enkelte genstande, kan fremlysningen eventuelt indeholde en beskrivelse og/eller et billede af disse. De enkelte ejere kan f.eks. reagere ved, at sende en arealansøgning eller komme med en forklaring om, at genstanden er under reparation. Erfaringen er, at hvis kommunen tilbyder at bortkøre og skrotte genstanden gratis, accepterer ejeren som oftest dette. 2.2.3 Oprydning Når de registrerede genstande har været fremlyst i 3 måneder og ingen har gjort krav på dem, kan kommunen påbegynde oprydningen. Kommunen kan enten selv foretage indsamlingen af det herreløse skrot eller lade en privat entreprenør stå for opgaven. Hvis indsamlingen foretages af en privat entreprenør kan kommunen gennemføre en fælles besigtigelse, hvor de omfattede genstande udpeges. Større emner som f.eks. entreprenørmaskiner og trawlskovle kan eventuelt neddeles på stedet inden den videre transport.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 6 Hvis de indsamlede genstande ønskes placeret på dumpen skal den nærmere placering afklares inden indsamlingen påbegyndes, herunder også eventuel særskilt placering af køretøjer til miljøbehandling. Kommunen kan dog også vælge at udskibe jernog metalskrottet direkte. I tilfælde, hvor der ikke er ejers godkendelse til at indsamle og destruere en genstand, anbefales det at henstille genstanden på en særlig depotplads i mindst 1 år. Hvis en ejer melder sig i den periode, hvor genstanden er henstillet på depotpladsen, kan han kræve at få genstanden flyttet til et nyt sted med arealtildeling, men han kan ikke kræve erstatning. Der bør tages billeder af genstanden både før og efter flytningen, med henblik på at dokumentere tilstanden og eventuelle skader. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor en ejer henvender sig efter genstanden er flyttet, og forlanger erstatning for diverse påståede skader. Hvis ingen ejer har meldt sig i løbet af det år, hvor genstanden har været opbevaret på depotpladsen, er der sandsynligvis ingen ejer og genstanden kan derfor destrueres. Det er igen vigtigt, at sørge for fotodokumentation af genstanden, inden den endelige destruktion. Brugen af en depotplads giver på den ene side kommunen en ekstra omkostning til flytning, men mindsker på den anden side risikoen for erstatningssager f.eks. i tilfælde af, at der er restgæld i en destrueret genstand. Sådanne sager er administrativt meget tunge og politisk upopulære. 2.2.4 Udskibning Jern- og metalskrot kan udskibes som miljøgods i 20 OT containere og afsættes til oparbejdning i Danmark. Fra bestilling af containere hos RAL går ca. 14 dage før afskibning fra Danmark og hertil skal lægges sejltiden til den aktuelle havn. Containerne er til rådighed i 5 dage, hvorefter der skal betales tillægspris. Skrottet sorteres i containerne efter, om der er tale om rent svært jern eller urent jern, herunder miljøbehandlede personbiler. Afhængig af placeringen, mængden og typen af genstande, kan jern- og metalskrottet enten samles midlertidigt på dumpen eller transporteres direkte til udskibning. For nærmere beskrivelse henvises til notatet Evaluering af pilotprojekt vedr. sortering, behandling og udskibning af jern- og metalskrot fra Sisimiut og Maniitsoq.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 7 3 HERRELØST SKROT I DET ÅBNE LAND 3.1 Lovgivning Det er praksis, at de enkelte kommuner udarbejder regler for affaldshåndteringen inden for by- og bygdezoner. De kommunale affaldsregulativer, som beskriver ordninger for indsamling og anvisning af affald, gælder derimod ikke for det åbne land. Ifølge Miljøforordningens 35b kan landsstyret (Naalakkersuisut) fastsætte regler om, at kommunen skal anvise bortskaffelsesmuligheder for affald i det åbne land. Selvstyret har endnu ikke fastsat sådanne regler for affald i det åbne land. Hvis borgere eller kommuner skal pålægges en forpligtelse, kræver det sikker hjemmel i lov. Det er derfor tvivlsomt, om kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt er forpligtet til at anvise bortskaffelsesmuligheder i det åbne land. Så længe Selvstyret ikke har udnyttet hjemlen i Miljøforordningen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at anvise bortskaffelsesmuligheder i det åbne land, må forpligtelsen i overensstemmelse med tidligere praksis hvile på den centrale myndighed, dvs. Grønlands Selvstyre. Hvis en kommune ønsker at foretage oprydning i det åbne land, kan dette kun ske efter aftale og i nærmere dialog med Selvstyret. Se nærmere i den relevante lovgivning: o Miljøforordningen: Landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007 om ændring af landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 8 4 HERRELØST SKROT I HAVNEOMRÅDER 4.1 Lovgivning Herreløst skrot beliggende inden for havnemyndighedernes driftsområder betragtes som havnemyndighedernes problem. Der vil typisk være tale om kondemnable skibe samt eventuelt udstyr relateret hertil. I grønlandske havne gælder Havnereglementet. Havnereglementet regulerer alle ordinære forhold af betydning for havnens daglige drift. Ifølge Havnereglementets 17 kan havnemyndigheden stille krav om, at oplagte, efterladte, sunkne eller strandede skibe eller vrag samt disses udstyr eller tilbehør og andet efterladt gods og materiel fjernes inden for rimelig tid. Efterkommes dette påbud ikke, kan havnemyndigheden selv gennemføre fjernelsen ved en selvhjælpshandling. Havnereglementet indeholder tillige hjemmel til, at havnemyndigheden midlertidigt kan flytte et kondemnabelt skib til en anden lokalitet eller igangsætte en bortskaffelse af det kondemnable skib og bagefter sende regningen til ejeren. Den lokale funktionelle havnemyndighed udøves efter delegation fra Grønlands Selvstyre, som har det overordnede ansvar for havnemyndigheden. Kan havnemyndigheden ikke finde frem til skibets ejer bærer Grønlands Selvstyre i sidste ende de økonomiske omkostninger til bortskaffelse af kondemnable skibe i havneområderne. Se nærmere i den relevante lovgivning: o Havnereglementet: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2000 om havnereglement 4.2 Procedure for oprydning 4.2.1 Påbud Hvis ejeren af et kondemnabelt skib eller andre henstillede genstande er kendt, har havnemyndigheden med hjemmel i Havnereglementets 17 mulighed for at pålægge ejeren at fjerne og for egen regning bortskaffe genstanden fra havnen. Et sådant påbud bør indeholde anvisning og vilkår om, hvortil og hvordan genstanden skal bortskaffes. Såfremt havnemyndighedens påbud ikke efterkommes, kan havnemyndigheden efter endnu en meddelt frist foranledige genstandene fjernet og solgt for ejerens regning. Forinden salg finder sted, skal havnen så vidt muligt give ejeren besked. 4.2.2 Opkøb af skibe Da eksisterende kondemnable skibe ofte er opgivet og efterladt for år tilbage af personer eller firmaer, som på et tidspunkt pga. en uoverskuelig økonomi har måttet give op (hvad enten formålet var at sejle med gods, passagerer eller fiskeri), vil det almindeligvis ikke være realistisk, at ejeren har midler til at fjerne og bortskaffe et kondemnabelt skib. Disse skibe kan, såfremt ejeren accepterer dette, købes af havnemyndigheden for et symbolsk beløb (f.eks. 1 kr.) og efterfølgende bortskaffes for myndighedens regning.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 9 4.2.3 Fremlysning I de tilfælde, hvor ejerskabet til et kondemnabelt skib ikke kan identificeres, bør myndigheden, inden skibet fjernes og bortskaffes, sikre sig mod et sagsanlæg fra den ejer eller panthaver, der pludselig vedkender sit ejerskab i håb om en erstatning for det mistede fartøj. Ejeren af større skibe kan eventuelt fremlyses i Statstidende, og samtidigt kan det bekendtgøres, at såfremt ejeren ikke har anmeldt ejerskab til relevant myndighed inden f.eks. 8 uger, vil myndigheden for egen regning forestå håndtering og efterfølgende bortskaffelse af det konkrete skib. En anden fremgangsmåde, som f.eks. kan anvendes ved især mindre skibe, er at henstille/slæbe det kondemnable skib til en midlertidig opankringsplads for ejerløse skibe og samtidig fremlyse ejeren i de lokale medier. Hvis ejeren ikke henvender sig, inden den oplyste fastlagte tidsperiode udløber, kan den relevante myndighed forestå bortskaffelse af det pågældende skib. Følgende er et eksempel på en fremlysning af ejere til skibe mv. Fremlysningen er foretaget af Havnemyndigheden for Nuuk Havn i 2009.
Procedure for indsamling af herreløst skrot Side 10 4.2.4 Ophugning af skibe Lystbåde, joller og andre mindre fartøjer under 10 BRT i træ eller glasfiber er håndterbare på land, og nedbrydning heraf er relativ ukompliceret. Ophugning kan foregå ved, at fartøjet løftes på land og placeres på en egnet ophugningsplads. Selve nedbrydningen foretages ved brug af kædesav, mens håndteringen af større dele kan klares med almindeligt forekommende entreprenørmaskiner. Kondemnable skibe bør inden ophugning strippes for bestanddele, som kan udgøre en potentiel fare for det omgivende miljø eller medarbejdernes sundhed ved den efterfølgende ophugning. Dette omfatter bl.a. brændstoffer, olier, maskinelementer, elektrisk og elektronisk udstyr, isoleringsmaterialer, asbest og glas. Bortskaffelse af de enkelte affaldsfraktioner skal ske i henhold til gældende regulativer og anvisninger. Miljømyndigheden bør dog inden igangsætning af bortskaffelse af kondemnable skibe fastsætte detaljerede krav til opsamling, håndtering og bortskaffelse af de enkelte bestanddele. Såfremt skibsskroget indenfor de seneste 12 år er påført bundmaling indeholdende antibegroningsmidler som f.eks. TBT, skal der inden igangsætning af ophugning af kondemnable skibe tages stilling til, hvorledes skibsskroget skal bortskaffes. I forhold til arbejdsmiljø vil forekomst af asbest kræve særlige forholdsregler i forbindelse med stripning af skibet. Stripning af skibe kan, så vidt det er muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, foregå, uden at skibene landsættes. Arbejdet bør ske under ledelse af fagfolk, som dels sørger for den nødvendige sikkerhed for arbejderne om bord på skibet og dels sikrer, at skibet ikke synker eller kæntrer ved kaj. Selve ophugningen kan foretages på eksisterende bedding. I tilfælde af kapacitetsproblemer på beddingen kan ophugningen gennemføres i flere trin, hvor skibet kun nedbrydes delvist på beddingen, hvorefter den resterende del af ophugningen foregår andetsteds. Alternativt, eller hvis skibet er for stort til at benytte den eksisterende bedding, kan der etableres en plads på en egnet strand, hvor skibene kan ophales, og hvor ophugningen kan foregå. Der bør uanset valg af ophugningsplads sørges for kontrolleret afvanding fra pladsen til et egnet udløbssted, og evt. mulighed for opsamling af spildevand, hvis der vurderes at være fare for at det er forurenet. Nedbrydningen af skroget kan ske på konventionel vis ved hjælp af kædesave (træ og glasfiber) og skærebrændere (stål). Metoderne er temmelig arbejdskraftkrævende. Manuel neddeling vurderes at tage ca. 165 timer for et træ- eller stålskib på omkring 20 BRT.