ÅRSRAPPORT RUNDETAARN



Relaterede dokumenter
ÅRSRAPPORT RUNDETAARN

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Festival kataloget 2013 er på gaden

Bestyrelsens beretning Generalforsamling Grønbechs Gård

NR - NAVN - BY - TID - ALD.-PRTAL-PLGRP.

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Godthåbsvej. Bilag 3. Skema over afsendere af høringssvar og omhandlede emner

RESULTAT FRA JAGTFELTSKYDNING I NORDSKOV PÅ FYNSHOVED LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER 2017

KORSØRLØBET Piger indtil 10 år

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

1 100 Sara Funch Mortensen pige 00:15:51 00:05:40 Hurtigste pige Patrich dreng 00:15:55 00:05:41 Hurtigste dreng

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Navn Billettype Vælg 7 kl. årgang

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

DELTAGERE / PARTICIPANTS

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Aarhus Brandvæsen, Januar Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

3 km damer. Vallø Lystrup Magleby skov 3 km. piger. Bøge skov

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

S a h l F riskole Kløservejen 3, Sahl 8850 Bjerringbro. Udvalg Sahl Friskole og Vores Børnehave 2014/2015. Udvalg fælles for skole og børnehave

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. Mobil: Tlf:

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Strandstævne Rømmø 25. august

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

Gruppe H4 (H60, H65) - [4, 3, 2, 1]

Herlufsholm Ok. FSK Orientering Helsingør SOK. FSK Orientering. FSK Orientering Amager Ok

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Strandstævne Rømmø 25. august. M1 Pulje 1 Bane 1-2. Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Bente Gemmer Kurt R.

Danskemesterskaber m riffel

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Faglig netværksgruppe Natur/teknik

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

Resultater. for Hanstholm løbet 2005

Referat. Kunstrådet. Den 29. januar 2013, kl. 09:00 holdt Kunstrådet ordinært møde i mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne.

ARTS & CRAFTS ASSOCIATION BORNHOLM

Søren Christensen Skov (f. 14 jun 1884) g. Marie Christensen (f. 23 Jan 19xx)

Hold A - Michael Jensen. Hold B - Kim Morton

Resultatliste - DGI Storstrømmen LDM Senior 15m 2014

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Diplom DELTAGER DISTANCE TID

Vinderliste for Lør- og Søndagsstævner Stævne: Række: Navn: Klub:

Klubben har siden sidst fået 5 aktive medlemmer og 1 passivt medlem. VMJK byder velkommen til:

John Christensen Jæger Kl. 08: Michael Linde Hey Jæger Kl. 08: Benny Trab Larsen Jæger Kl. 10: Jesper Maibom Jæger Kl.

Placering Totalt Startnummer Navn Kategori. Placering

ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS

Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

RESULTATER: HANSTHOLM LØBET

Fordeling af timer i Emdruphallen 2005/06

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

Veter an bedste m M30 M35 M40 M45 M50

Skydetider Kredsskydning i Køge-Herfølge d

Green Cities efterårskonference 2015

Piger Nr Navn Klub Runde 1 Runde 2 I alt 22 Emilie Toftgaard 00:15:32 00:08:59 00:24:31

Tilmeldte hold til skolecup 2012

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

FC Horsens Ternevej Horsens VAGTPLAN POKALCUP 2018 D.1./2. September.

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Vil du være en del af international ArtWeek?

20 års jubilæum

Matcher. Stilling. Gruppe H1


Resultat sæson

Kom videre med matematik på computer og smartboard - indskolingen

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Kongebro Fovslet Gyttegård Damgård Højen. 27. feb Klub Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Samlet. 14. nov 21. nov 15. dec 6.

Hansen Niels Kristian B1 (Bh) Lind-Holm Stefan B1 (Bh) Henriksen Lise B1 (Bh) Nielsen Jesper Riis B1 (Bh)

3. Ægteparturnering den 29. august SUM Placering. 1. Ægteparturnering den 19. april. 2. Ægteparturnering den 7. juni. Navn Judith & Harry Jensen

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

RESULTATLISTE FOR Byskyttestævne 2009

Resultatliste - TKL Julestævne 2014

STARTLISTE Skoven - Sletten

Resultatliste 15m stævne Brande

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Ørnehøj Herreklub A-gruppen 28. juli 2016 Se dine slag på de enkelte huller på side 4

Alternativ markedsføring

Deltagerliste. Hold Nr. Dalby 2 Jannik - Max - Alex. 1 Orla Kjær - Ivan Larsen - Steen Truelsen

RESULTATLISTE DDSøstjylland-LDM50m-2012

RESULTATLISTE Svinninge 15 meter jubilæums stævne

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Regionsmesterskab 2016 Krolf

Ringe Sø Marathon Halvmarathon

Fra Rådet: Rune Gade, Jette Gejl, Sanne Kofod Olsen, Erik Bach, John Frandsen og Camilla Christensen, Jan Thielke og Rikke Juellund

Resultstlisten fra: Dobbelt Geværterrænskydning i Hevring

Jægerspris Badminton Klub. Jægerspris Badminton Klub Møllevej Jægerspris

30/ kl. 13 Resultat A - B= 13/15 MD Hold A Reserve Hold B Reserve 1. Sæt 2. Sæt 3. Sæt Vinder

BDO Coast 2 Coast MTB 85 KM Deltager

KLubmesterskab huls spillere

KLubmesterskab huls spillere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet

10.000m mænd Navn: Resultat År: m kvinder Navn: Resultat År:

Opdateret venteliste Seniorklubben pr NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og adresse

HOLE IN ONE. Hul. Navn

Transkript:

ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 2012 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN

RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

INDHOLD 02 04 06 07 08 09 10 14 16 21 24 26 30 31 Forord Fakta om Rundetaarn Besøgstal Økonomi IT & kommunikation Vedligeholdelse & forbedringer PR & markedsføring Observatoriet Udstillinger Koncerter Aktiviteter Andre begivenheder i Rundetaarn 2012 Engagement udenfor tårnet Ansatte i 2012 Forside og bagside: Rundetaarns nye billetluge 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN

FORORD Året 2012 havde vi i Rundetaarn regnet med skulle være konsolideringens år. Hvad var mere nærliggende efter et rekordår som 2011? Men sådan skulle det ikke være. Der kom endnu flere besøgende i 2012, og vi var så heldige at få flere arrangementer af meget forskellig slags. Alt i alt har vi haft et særdeles aktivt og begivenhedsrigt år. Tårnets personale alene kan ikke tage æren for besøgstallets stigning. Der er klare tegn på, at økonomisk krise er proportional med øgede kulturelle aktiviteter, og mange andre kulturinstitutioner har også oplevet fremgang. Men ikke alle. Interessen for Rundetaarn er i fortsat stigning. Rundetaarn i sig selv skal have sin del af æren, men også det, der foregår i tårnet, har betydning. Ombygningerne, som vi gennemførte i 2006-2008, har tilføjet nye oplevelser. Vi har fornyet vores hjemmeside, opgraderet vores sociale medier og meget mere. Det signalerer, at vi ikke er en gammel træt bygning, men en aktivt, levende og engageret institution. Vi har mange spændende udstillinger, koncerter og arrangementer, som nyder stor opmærksomhed. Popularitet kan kaste endnu flere arrangementer af sig - men vi tager bestemt ikke alle arrangementer ind. Vi har faktisk tilladt os at sige nej til en del i det forløbne år. Dels fordi vi nåede grænsen for, hvad vi kunne overkomme, men også fordi der var forespørgsler om en del arrangementer, som vi skønnede ikke var forenelige med tårnets ånd. Store dyre events af kommerciel art med medfølgende reklameindslag vurderes meget nøje. Det kunne være fristende at give lods og tage imod store beløb fra firmaer, som ønskede at benytte Rundetaarn til deres event og som reklamesøjle. Men vi er i den heldige situation, at vi har råd til at sige nej. Det kan vi kun tillade os, da vi er en 100 procent selvfinansieret institution uden krav fra en ejerkreds, der vil have udbytte af en investering. Rundetaarn skal bevare sin ånd og sin tiltrækning for alle mennesker. Jesper Vang Hansen Direktør 02 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

Er der grænser for, hvor mange og hvor meget man kan proppe ind i et gammelt rundt tårn fra 1642? Åbenbart ikke i forhold til besøgende! 2012 blev et nyt publikumsrekordår. I betragtning af at Købmagergade i det meste af 2012 lignede en byggeplads, så synes jeg, at det er lidt af en bedrift med endnu en rekord. Vi er meget glade for, at det gamle tårn i befolkningens øjne stadig er et sted, man bare skal besøge. Tårnet drives helt og holdent af entreindtægten. Tårnet får ikke som mange mennesker ellers tror nogen form for statsstøtte. Derfor er det her på sin plads at sige tak til de fonde, der vælger at støtte udstillerne økonomisk, så de kan gennemføre deres udstilling her i tårnet. 2012 var også året, hvor de anderledes arrangementer fik et rigtig godt fodfæste. De arrangementer er noget, vi vil bygge videre på inden for de rammer, tårnet kan, men også vil tilbyde. I tårnet er der aldrig en stille dag på kontoret. Det ved om nogen tårnets medarbejdere. De viser som altid et stort engagement. Vi er meget glade for den store indsats, I dagligt lægger for dagen for at gøre et besøg til en god oplevelse for de folk, der kommer i tårnet. Det skal I have tak for. Vi tager hul på 2013 fulde af optimisme. Vi har ikke grund til andet. Lene Ruby Formand for Rundetaarns bestyrelse 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 03

FAKTA OM RUNDETAARN Rundetaarn er en selvstændig kulturinstitution, der ikke modtager økonomisk støtte fra stat eller kommune. Rundetaarn er en del af Trinitatis Kirke og ledes af en bestyrelse bestående af fem medlemmer. Trinitatis Sogns Menighedsråd vælger tre, og Københavns Stiftsøvrighed vælger to medlemmer, hvoraf den ene vælges efter indstilling fra Nationalmuseet. Den daglige ledelse varetages af direktøren. Bestyrelsen består af fem medlemmer. De tre, valgt af Trinitatis Kirkes Menighedsråd, var i 2012 Lene Ruby (formand), Nanna Kamp Frelsen og kirkeværge Søren Frølunde. Dernæst direktør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet og Karin Lorentzen, valgt af Stiftsøvrigheden. Direktør Jesper Vang Hansen er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelsen har holdt fem møder i 2012, hvor alle overordnede spørgsmål om drift, økonomi og aktiviteter er behandlet. Det overordnede økonomiske tilsyn føres af Københavns Stiftsøvrighed. Rundetaarns regnskaber revideres af revisionsfirmaet PWC ved Stine Grothen. PERSONALE OG DEN DAGLIGE DRIFT Rundetaarns faste stab består af ni ansatte, som hver især varetager en vigtig del af organisationen med hver sin funktion. Dertil kommer assistenter, der er studerende på forskellige studieretninger, samt en gruppe amatørastronomer, der passer Observatoriet. I alt har der i 2012 været 49 på lønningslisten Direktør Jesper Vang Hansen har, foruden den overordnede ledelse, ansvaret for tårnets økonomi og budgetstyring. Han er koordinator på koncertområdet og har den overordnede kontakt til tår- nets udstillere. Han er desuden systemansvarlig for IT-serveren, som er fælles for fire arbejdssteder: Rundetaarn, kirkens administration, kirke og studentermenighed. I årets løb har han produceret en række YouTube-film om udstillingerne og særarrangementerne. Jeanette Bursche leder den daglige administration og de timeansatte medarbejdere - herunder vagtplanlægningen og det interne kommunikationsmedie Taarnnettet. Hun forestår lønregnskaberne og er regnskabsansvarlig for den daglige omsætning. Irina Lauritzen står for sær- og firmaarrangementer samt tårnets egne store arrangementer Valentinsaften, Loppemarked og Halloween. Udstillingernes opbygning har tårnets håndværker Jeppe Sørensen ansvaret for. Henrik Greve er ansvarlig for tårnets drift og vedligeholdelse. Jeppe og Henrik supplerer hinanden med de meget varierede opgaver, der er påkrævet for at få materiel, installationer og maskiner til at fungere. Observator og webmaster Erling Poulsen har ansvar for observatoriet og dets drift og står for omvisninger i tårnet. Derudover er han den tekniske ansvarlige for Rundetaarns hjemmeside og er webredaktør på alle sider vedrørende observatoriet. Lotte Ladegaard Zeuthen er ansvarlig for PR og markedsføring af tårnet, dets udstillinger og særarrangementer. Desuden er Lotte webredaktør af hjemmesiden, Facebook og ansvarlig for nyhedsbrevene. 04 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

Rasmus Kvist er tårnets grafiker og assisterer hovedsagelig Lotte Zeuthen. Siri Charluck varetager styringen og driften af tårnets butik, café og topkiosk. Hun er også ansvarlig for lagerstyringen. Siri har desuden fungeret som stedfortræder for Jeanette Bursche, der har været på barsel i 2012. Hver tirsdag holdes stabsmøde, hvor aktuelle problemer og kommende arrangementer gennemgås. Tårnets personalegruppe består endvidere af en stor gruppe timeansatte studentermedhjælpere, som varetager billetsalg, reception og butikssalg. De timeansatte assisterer desuden også ved opsætning af nye udstillinger samt ved afvikling af særarrangementer og koncerter. En gang om måneden holdes møde med de timeansatte, hvor den kommende måneds vagtplan fastlægges. Observatoriets åbning i vinterhalvåret, samt enkelte søndage over sommeren, passes af en gruppe amatørastronomer, hvoraf mange har været tilknyttet i årevis. nuværende og tidligere ansatte sammen til en festlig aften på toppen. I oktober holdt den fastansatte stab et halvårsmøde som opfølgning på året, der gik, samt forberedelse til det kommende års mange aktiviteter. Disse møder afholdes gerne to gange årligt, da de giver anledning til at drøfte større projekter og opgaver, som staben skal samarbejde omkring. Dette møde havde især fokus på næste års udstillinger, som forventes at bringe rigtig mange aktiviteter til tårnet. Herunder en udstilling udviklet af stabsgruppen selv om Købmagergades liv og levned i anledningen af gadens 40 år som gågade. Mødet afsluttedes med en god frokost, som også skulle markere direktørens 60års fødselsdag. I november samledes personalegruppen af studentermedhjælpere og stab desuden om en intern rundvisning ved tårnets observator Erling Poulsen. Megen viden om tårnets historie skal hver dag formidles til de nysgerrige turister, og det er derfor relevant at hele personalegruppen er i stand til at give et kvalificeret svar på tiltale. Personalegruppens interne kommunikation sker via intranetsiden Taarn-net. Her samles alle informationer om tårnets forhold med debatforum, afstemninger, mødereferater, vagtplaner, aktuel løn m.m. Alle væsentlige oplysninger kan hentes af alle, når og hvor som helst, bare man er i nærheden af en computer. I 2012 havde personalet flere anledninger til at samles og markere mærkedage: Hvert år fejrer vi internt tårnets fødselsdag den 7. juli efter lukketid på platformen. I 2012 var det 375 år siden grundstenen til Rundetaarn blev nedlagt, og den runde dag bragte mange 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 05

BESØGSTAL For andet år i træk blev det et rekordår med 446.293 gæster i Rundetaarn - 24.000 flere end sidste år! Der har været et stigende besøg siden 2006: Besøgstallet for perioden 2010, 2011 og 2012: Der har været stigninger i alle måneder, dog mest i forårets måneder. I 5 måneder har Rundetaarn haft et rekordbesøg. En nærmere analyse afslører, at det er det voksne publikum (16 år og derover), der er steget. Børn fra 0-15 år er det samme som i 2011. Fordelingen mellem børn og voksne er nu på henholdsvis 24 % og 76 %. Siden 2006 er voksenbesøget steget fra 70,5 %. Vi kan derimod ikke sige, om det er det danske eller det udenlandske publikum, der tæller mest i besøgstilvæksten. Tidligere undersøgelser viser, at der er en ligelig fordeling mellem det danske og udenlandske besøg. Mit gæt er, at der er fremgang over hele linjen, men med en lille overvægt blandt de uden- 06 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

landske gæster. Antagelsen bygges på det stigende antal besøg på Copenhagen Card, der fortrinsvis er udenlandske brugere. Antallet af gæster med Copenhagen Card var i 2012 i alt 29.317 personer, hvilket er 6,6 % af det totale besøg eller 0,7 % mere end 2011. Tidligere har vi sagt, at vejret spiller ind mht. besøgstallet. Med det øgede aktivitetsniveau spiller vejret en mindre rolle jo flere målbevidste besøgende vi får. Ekstremt vejr har betydning, men over en længere periode med skiftende vejrlig udjævnes forskellene. ØKONOMI Rundetaarns økonomi hviler 100 procent på indtægter fra tårnets brugere, primært fra tårnets gæster, der betaler entré ved indgangen. Desuden har Rundetaarn større eller mindre indtægter fra udstillere, koncertarrangører, firmaer, der lejer sig ind i mødelokalerne, fra butikken og caféen. Tårnet skal bære alle udgifter til egne aktiviteter, lønninger, vedligeholdelse og nyindretninger. Det fine besøgstal for 2012 afspejles direkte i økonomien. Selv om der har været særdeles udgiftstunge vedligeholdelsesopgaver, kan Rundetaarn præstere et overskud på 275.000 kr. Overskuddet henlægges til reservekapital til senere store vedligeholdelsesopgaver eller til tider, hvor besøget ikke når det forventede mål. Årets indtægter: Årets udgifter: 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 07

Entreindtægterne er vokset mere end ½ mio. kr. i 2012, men også indtægterne fra kiosk, cafe og firmaarrangementer er vokset. De finansielle indtægter stammer primært fra en kapital, der forvaltes af Københavns Stiftsmidler. Indtægterne herfra indgår i en bunden kapital, der ved årets slutning udgør 4 mio. kr. Udgifterne til løn, administration og drift er faldet fra 2011 til 2012, hvilket skyldes bogføring af feriepengeforpligtelser til fastansatte i regnskabsåret 2011, samt at der i 2012 ingen udgifter var til ekstraordinære projekter og egne udstillinger. Stigning i vedligeholdelsesudgifterne skyldes primært den nye billetluge, men også de ekstra vedligeholdelsesarbejder, der blev gennemført i 2012. Cafe, butik og firmaarrangementer udgør 17,5 % af Rundetaarns samlede indtægter, som indgår i den momspligtige regnskabsdel. Følgelig er således 17,5 % af den fælles administrations-, vedligeholdelses og driftsudgift udgiftsført i dette regnskab. Øvrige indtægter er momsfrie, hvilket bevirker, at for de tilsvarende 82,5 % af fællesudgifterne er momsbelagte, som en udgift for Rundetaarn. De fleste ressourcer går til udstillingssalens aktiviteter. Det er her, de fleste lønkroner er bundet. Udstillingernes omkostninger er svære at gøre op, men sikkert er det, at det gebyr, som pålægges udstillerne på 25.000 kr., kun dækker en lille del af udgifterne. Observatoriets drift giver underskud, men da det er Rundetaarns oprindelige formål, skal vi leve med denne skævhed. Derimod tilstræbes at udgifter og indtægter til koncerter, café, butik og firmaarrangementer hviler i sig selv, hvilket de gør i 2012. For alle aktiviteter gælder det, at man ikke kan værdisætte præstige, opmærksomhed og reklameværdi for de forskellige aktiviteter, men på den lange bane er disse aktiviteter vigtige for fremtiden. Foruden egne aktiviteter, har Rundetaarn været vært for 7 udstillinger og 30 koncerter, som ikke indgår ikke i Rundetaarns regnskaber. De er selvstændige arrangementer, som har en ekstern finansiering med støtte fra fonde, sponsor eller andre. IT & KOMMUNIKATION Tårnets (og kirkens) server bliver udskiftet hver fjerde år. Dette skete den 5. og 6. januar, hvilket bevirkede, at Rundetaarn blev nødt til at holde helt lukket. Med serverens udskiftning blev styresystem opgraderet til Small Business Server 2011, og vores regnskabssystem blev opgraderet fra C5 ordinær til Microsoft Dynamics C5. IT-teknologien er avanceret og fortræffelig, men udskiftninger sker aldrig uden følgeproblemer. Dette hændte også for Rundetaarn. Først i slutningen af måneden kom alt på plads. 08 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012 Modsatte side: Sålbænkene i Rundetaarns vinduer udskiftes

VEDLIGEHOLDELSE & FORBEDRINGER Januar er den mest stille måned med færrest antal gæster, derfor er det også måneden for indvendige vedligeholdelser. Malerhuset Steen Nielsen sørgede for kalkning i Sneglegangen, og i salen blev loftet malet, og væggene blev limfarvet, hvor det var nødvendigt. Rengøringsrum, toiletter og entréen til salen og træværk blev malet. Alt i alt en lidt større omgang end normalt, også fordi der var ekstraordinære arbejder som følge af vandskader fra den voldsomme regn den 2. juli 2011 - og fra frostsprængninger. Vintrene 2009 og 2010 var særdeles kolde, og den var hård ved ringerloftets ventilation og klimastyringsanlæg. Depotrum og loftet i de underliggende kontorer blev ramt hele to gange af ledningssprængninger. Som følge heraf blev det besluttet at bygge et stort skab omkring anlægget på Ringerloftet. Tømrerfirmaet N.A. Nielsen færdiggjorde arbejdet på fire dage i slutningen af måneden og nåede at færdiggøre den beskyttende skal, inden frosten satte ind for alvor. Uheldigvis skete en fejl med en termostat, således at el-sikringen af varmerørene ikke fungerede. Atter vandgennemtrængning til underetagen, men denne gang heldigvis i arbejdstiden, således at skaderne blev minimale! Vores arkitekt Søren Munk Mikkelsen står bag tårnets helt nye og moderne billetluge til afløsning af den gamle fra 1986. Opgaven blev udført med firmaet Bruno Hansen Furniture A/S i Sorø som hovedentreprenør. Opgaven var speciel, da alle linjer var skæve og skulle tilpasses på stedet. Selve opstillingen af lugen begyndte medio februar og varede 13 dage. Tilretninger tog længere tid. Først omkring medio februar var billetlugen 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 09

klar til at blive taget i brug. I næsten en måned måtte vi sætte vores lid til, at tårnets gæster gik op og betalte entréen i Bibliotekssalen, hvor vi havde indrettet en midlertidig billettering. Billetlugen har over tusind små LED-kilder, som reguleres automatisk efter behov. Denne tekniske finesse blev først implementeret i juni måned, hvormed billetlugen hermed kunne erklæres for færdig. I løbet af 2011 havde vi fire falske brandalarmer og dermed unødige udrykninger af brandvæsenet. I februar lod vi firmaet Siemens udskifte samtlige branddetektorer i tårn og kirke. En kostelig affære, der dog ikke løste problemet. I 2013 må brandcentralen udskiftes til ny teknologi for at spare Brandvæsenet for unødvendige ture i Rundetaarn. Det er straks sjovere, at brandmændene kommer frivilligt på øvelse i Rundetaarn med iltmasker og beskyttelsesbriller! Bibliotekssalens kontor og møderum blev i februar forsynet med nye LED-armaturer samt nye hæve sænkeborde. Med det stigende antal firma- og særarrangementer havde vi tilbagevendende problemer med lydsystemet i Bibliotekssalen. Det skulle opsættes hver gang, det skulle bruges. I september fik vi løst problemet. Henrik Hansen fra firmaet Absolut Gruppen udtænkte og opsatte faste højttalere og et godt funktionelt lydsystem, der nemt lader sig betjene af alle, uanset teknisk kunnen. I oktober/november sørgede Murerfirmaet Watson for, at alle tårnets sålbænke blev oppudset, en opgave der tog otte arbejdsdage for to mand og to dyre lifte. Liften fra mureropgaven kom på ekstraarbejde, da tårnets flagstang blev udskiftet med en glasfiberstang. På den gamle flagstang var der konstateret råd, og vi frygtede, den ikke længere kunne holde i kraftig blæsevejr. I 2013 skal det gamle sikkerhedsgitter males, og derfor måtte smeden udskifte jernbånd, der var angrebet af rust. I hele gitterets længde blev stabiliseringsbåndet udskiftet med et i rustfrit stål, der blev skruet på de gamle gitterstager. Arbejdet var planlagt til 2013, men opgaven blev udført før tid. Købmagergades renovering spærrede for indgangen ved flere lejligheder, men omkring juni var det færdigt, og adgangsforholdene er forbedrede, således at man nu uhindret kan køre ind med for eksempel kørestol eller tårnets elbil. Opførelsen af Rundetaarns nye billetluge 10 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

PR & MARKEDSFØRING RUNDETAARN.DK I maj måned blev Rundetaarns nye hjemmeside lanceret med et design, der lufter tårnets mange arrangementer allerede på forsiden. Her formidler vi også små korte historier, der fortæller om sjove ting og sager fra tårnets samling. Der er også blevet plads til at vise aktuelle videoer, som Jesper Vang Hansen producerer til tårnets YouTube-kanal. Hjemmesidens design skal afspejle et tårn, som både rummer nutiden og noget af al den historie, der gemmer sig bag de tykke mure. Der er stadig flest besøg på siderne om astronomi, men blandt de dansktalende er der også mange, som kigger på vores kalender med kommende arrangementer i tårnet. Antallet af besøgende, som tilgår rundetaarn.dk fra smartphones og tablets, er vokset med 119 procent i løber af året, og derfor er det perfekt, at hjemmesiden kan tilpasse sig flere forskellige platforme med responsive design. RUNDETAARN PÅ FACEBOOK Fra rundetaarn.dk er der også link til tårnets Facebookside, hvor vi både fortæller om tårnets arrangementer og uploader fotos fra dagligdagen i tårnet. Strategisk er det en platform, som vi bruger til den mere uformelle formidling. Vi skriver både på dansk og engelsk, da vi har en del udenlandske fans, som vi ønsker at fastholde, så de kan sprede kendskabet til tårnet i udlandet og medvirke til den virale markedsføring af tårnet. Facebooks statistikker viser, at det er fotos af udsigten og lignende, der er mest populære på siden. Debatmødet med Torre Nørretranders og Søren Hermansen d. 28. februar i Rundetaarns bibliotekssal var et præmieeksempel på, hvad de sociale medier kan betyde for markedsføringen af et arrangement. Mødet trak fulde huse, men der var ikke blevet brugt en eneste annoncekrone på arrangementet. Derimod havde både Rundetaarn og arrangørerne annonceret mødet på deres facebooksider og linket til Rundetaarns billetbutik, hvor man kunne købe billet til arrangementet. Det fungerede perfekt, og størstedelen af billetterne blev solgt via den digitale butik. I januar 2012 havde siden 557 venner, d. 25.januar 2013 var vi oppe på 810, hvoraf den største procentdel kommer fra Danmark/København og er kvinder mellem 25 og 44 år. VIDEOKONKURRENCE 2012 Hen over sommeren arrangerede vi en videokonkurrence på tårnets Facebook side. Klog af skade fra konkurrencen i 2010, som blev kørt på YouTube, købte vi et konkurrence modul på Facebook, hvor det ikke er muligt at snyde med stemmerne. Det smarte er, at det kun er administrator, som kan se, hvor mange stemmer hver video har fået, og at modulet registrerer din stemme, så det kun er muligt at stemme en gang. Der blev indsendt links til fem videoer ikke meget - I 2010 var der 12 videoer med i konkurrencen. Videokonkurrencen blev vundet af The Round Tower like no other. Formålet med konkurrencen var at få mere trafik på Facebook og at udbrede kendskabet til Rundetaarn. I de to måneder konkurrencen kørte, fortæller statistikken på Facebook os, at antallet af nye fans på vores side steg mere end normalt, set på en tre måneders periode, og at den samlede rækkevidde på ugebasis steg i perioden om- 11 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN

kring afgørelsen først i september. Det vil med andre ord sige, at opslagene vedrørende konkurrencen har vakt opsigt på Facebook, og at det sandsynligvis har medvirket til at generere flere fans på siden. Når konkurrencevideoerne bliver uploadet på YouTube, fungerer de også som en reklamesøjle for tårnet. En af videoerne fra konkurrencen 2010 er for eksempel blevet set af mere end 3000. Se vinderen her: http://youtu.be/pdxh8cphgdy Rundetaarn står model til lidt af hvert. I august blev vi udsat for en bass flash: En gruppe musikere bar deres kontrabasser hele vejen op til udsigtsplatformen og spillede Tre små kinesere som en lille reklame for European biennial double bass convention BASS2012 COPENHAGEN FODBOLDFREESTYLE OG SÆBEKASSELØB Vi er altid glade for at lægge tårn til diverse optagelser til turist film og lignende, hvis vi kan se en markedsføringsfordel for tårnet. Og vi vil hellere end gerne medvirke i seriøse produktioner om Danmark og dets historie. Men vi siger ofte nej til firmaer, der ønsker at filme i forbindelse med markedsføring af et produkt, med mindre vi kan se en meget stor fordel i at medvirke. Det var tilfældet med Carlsberg Sport, der i februar fik tilladelse til at lave optagelser med Michael Toft til en konkurrence på Carlsberg Sport s facebookside, som på det tidspunkt havde over 92.163 fans. Vi siger heller ikke nej til sæbekasseløb, når afsenderen er DR s børnekanal Ramasjang. DR s filmhold optog løbet i Sneglegangen, hvor der var lagt høballer ud, så ingen kom til skade. 12 Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=4aowj5qbf1s RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

HOLGER BECH NIELSEN, IB MICHAEL OG BILLE AUGUST Den 15. januar sendte Radio 24syv (Kendt/Ukendt) en time lang udsendelse med fysiker Holger Bech Nielsen og forfatteren Ib Michael, der debatterede og filosoferede udi astrofysik og alt muligt andet i Observatoriet. Som barn tog Ib Michael med onkel Rudolf til observatoriet i Rundetårn i København og så for første gang i sit liv månen og jupiter gennem et kikkertøje. Siden da har han været dybt fascineret af universet, Niels Bohr og ikke mindst højenergifysiker Holger Bech Nielsen, som han har bygget en romanfigur op omkring, skriver Radio 24syv i præsentationen af programmet. Og det er jo en fantastisk historie, som støtter op om markedsføringen af tårnet som andet og meget mere end et udkigstårn. Vi er også glade, når film og tv-folk henvender sig for producere mere traditionelle indslag om tårnet, hvor det netop er udsigten, der spiller en rolle. Bille August var for eksempel forbi med et filmhold, der skulle bruge nogle skud ud over den gamle bydel til en film om skagensmaleren Marie Krøyer, og Produktionsskolen i Nordsjælland havde også brug for den gode udsigt til en film om København. HVEM BESØGER TÅRNET VALENTINSAFTEN? Det har selvfølgelig også en stor betydning, at tårnets egne arrangementer tiltrækker sig mediernes opmærksomhed. Det var tilfældet med udstillingen Spor af lys, der både er blevet anmeldt og filmet til programmet Smagsdommerne, og Valentinsaften, som fik stor opmærksomhed i dagspressen, radio og TV. I forbindelse med Valentinsaften uddelte vi spørgeskemaer til gæsterne, der gav os følgende oplysninger: Det ser ud som om, arrangementet tiltrækker voksne gæster i alle aldre. 52 procent af respondenterne var i aldersgruppen 20-30 år, 26 procent var 41-50 år. Noget tyder også på, at vi holder, hvad vi lover, når vi markedsfører arrangementet som romantisk, og at det er en god idé at krydre oplevelsen med stjernekig i Observatoriet. Konceptet fungerer efter hensigten. Når vi udsender pressemeddelelse på Valentinsaften, skal vi sende bredt ud, da målgruppen er bred, og det derfor er meget forskelligt, hvor de søger og ser informationer om arrangementet. Det viser spørgeskemaerne med al tydelighed. Det er også vigtigt med markedsføring i tårnet og via plakaterne ude i byen. De unge er alle førstegangsbrugere, hvorimod flere af de ældre har været her før. Så tekst og billede skal både appellere til traditionen og førstegangsbesøget, når vi markedsfører arrangementet. KØB BILLET TIL RUNDETAARN PÅ TIVOLI HOTEL I 2011 inviterede vi concierges fra Les Clef s d Or ind til en omvisning i tårnet. Det var en stor succes, og via small talk med receptionisterne blev vi klogere på, hvordan vi i højere grad kan kommunikere til turisterne ude på hotellerne. I 2012 indgik vi et samarbejde med visitboxtours.dk, der promoverer og sælger billetter til seværdigheder i København direkte ude på byens hoteller. Udover at det nu er muligt at købe billet til tårnet ved skranken i hotellets reception, er vi også repræsenteret på en ipad skærm og et bykort i forbindelse med salget, og, vigtigst af alt, receptionisterne bliver mindet om tårnets eksistens, når de anbefaler attraktioner til deres gæster. Vi har dog kun solgt fem billetter via visitboxtours i 2012, men vi går ud fra, at salgstallet vil stige markant i 2013. 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 13

Venuspassagen Foto: AP 14 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

OBSER- VATORIET I 2012 har Observatoriet haft åbent 39 aftener fra 19-22 og syv sommersøndage fra 13-16. Der var to særåbninger: Kulturnatten 12. oktober og Venuspassagen d. 6. juni, årets astronomiske begivenhed. Her var Observatoriet bemandet fra kl. 4.00 til 7.00, og der kom over hundrede besøgende. Ud over en flot solopgang over Sverige kunne gæsterne følge planetens vej over solskiven. Næste Venuspassage kan ses fra Rundetaarn i 2125. Udover Observatoriets faste åbningstider sommer og vinter, bliver stedet også vist frem i forbindelse med observator Erling Poulsens omvisninger, som han tilpasser målgruppen, der kan være alt lige fra børnehavebørn til kemiingeniører. Og selvom vejret ikke er til stjernekig, er der altid noget spændende at fortælle om Europas ældste fungerende observatorium. Der var 73 skolehold og 26 voksengrupper på besøg i Observatoriet i 2012. Derudover havde Erling Poulsen 21 omvisninger i forbindelse med firmaarrangementer. Arrangementskoordinator Irina Lauritzen har sammensat forskellige pakker, der udover leje af lokale og bespisning, også kan indeholde en skattejagt i tårnet eller et glas champagne og stjernekig i Observatoriet. Begge arrangementspakker er meget populære, og firmaerne er glade for at kunne supplere deres møder med lidt kulturelt input. 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 15

UDSTILLINGER Bestyrelsen har i løbet af året taget stilling til 25 ansøgninger og valgte ni ud til udstilling i 2012. Der er flest ansøgninger indenfor kunst og kunsthåndværk, men vi tilstræber at sammensætte udstillingsprogrammet så varieret som muligt. Rundetaarns opgave er at yde den bedst mulige støtte for udstillerne i form af hjælp ved planlægningen, opstilling, markedsføring med mere. Udstillingsgebyret på 25.000 kr. betales af udstiller til Rundetaarn og kompenserer på denne måde for en del af tårnets udstillingsudgifter. Næsten alle udstillere søger støtte fra fonde og sponsorer, og det er en glæde, at udstillingerne, trods krise i samfundet, støttes rundhåndet af en række fonde. Det hænder, at udstillere, af økonomiske årsager, må opgive at gennemføre deres udstillingsprojekt, og det skete også i 2012, hvor en planlagt udstilling blev aflyst og en anden udsat til følgende år. Så det endte med, at Bibliotekssalen viste syv udstillinger med i alt 95 deltagende kunstnere. Alle var arrangeret af kunstnerne selv eller i samarbejde med en lokal organisation. Spor af Lys 16 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012

SPOR AF LYS 28. januar 11. marts Tekstiludstilling med videoinstallationer af væver Grethe Sørensen og fotograf Bo Hovgaard. Udstillingens meget store vægtæpper var fremstillet med digital jacquardvævningsteknik. Der blev udgivet et katalog - Spor af Lys - med forord af Vibeke Vestby. Åbningstale ved direktør for Danmarks Designmuseum Anne Louise Sommer. Udstillingen blev præsenteret af DR2 - Smagsdommerne d. 23. februar 2012 Udstillingen blev støttet af Augustinus Fonden, Dalhoff Larsens Fond, Danish Craft, Nationalbankens Jubilæumsfond, Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Tage Vanggaard og Hustrus Fond. Deltagere: Grethe Sørensen og Bo Hovgaard. UNDER EN SORT SOL 24. marts 13. maj 2012 Destination Sydvestjylland arrangerede en kunstudstilling med 18 kunstnere fra kommunerne Varde, Fanø, Esbjerg, Vejen og Tønder. Stedets turistorganisationer benyttede lejligheden til at præsentere landsdelens attraktioner og seværdigheder. I 1½ måned blev Rundetaarn et vindue ud til Vadehavsområdets kunst- og kulturliv. Udstillingens kurator var kunsthistoriker Lone Schloo Erhardsen. Udstillingen blev åbnet af HKH Prins Joachim. I løbet af udstillingsperioden blev der afholdt forskellige arrangementer: 24. marts var aftenen reserveret til Det elektroniske musikkollektiv SBED.MAP.KFV. DV.AJKH, der bød på elektronisk musik. Kollektivet udstillede desuden en lydinstallation, der hed Lydens Legeme. 28. april: Lyrigrafologier i form af musik og digte inspireret af Vestjysk natur ved Kristian Nøhr og Per Ottesen. 5. maj blev publikum budt på smagsprøver fra Sønderjylland af Johanne s i Tønder. 9. maj stod Varde museum for et pressearrangement med Bjarke Ingels tegnestue, der præsenterede et projekt til et nyt museum i Blåvand. Udstillingen blev støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. Der blev udgivet et katalog -Under en sort sol - med tekst af Lone Schloo Erhardsen. Kataloget blev også udgivet på engelsk. Deltagere: Lis Andersen, Pernille Bejer, Anette Bendixen, Cecilie Bendixen, Lars Bollerslev, Sten Børsting, Else Pia Martinsen Erz, Adam Gabriel, Bibi Hansen, Jørn Houborg, Hanne Knudsdatter, Niels Kongsbak, Margit Enggaard Poulsen, Kate Skjerning, Jørgen Printz Steinicke, Ole Videbæk, Lars Waldemar og Kirsten Winther Johannsen. 2012 ÅRSRAPPORT RUNDETAARN 17

MIKROKOMETISKE UNDERSØGELSER 19. maj 1. juli En udstilling med billedkunstner Hellen Lassen og keramiker Helle Hove. Foruden malerier på væggene vistes håndmalede bøger og skriftruller, porcelæn og et tolv meter langt sandtæppe, der blev skabt i løbet af udstillingsperioden. Udstillingen blev støttet af Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond samt Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Deltagere: Hellen Lassen og Helle Hove HAVET 7. juli 26. august Sammenslutningen ACAB s 10-års jubilæumsudstilling med 47 kunstnere og kunsthåndværkere fra Bornholm. Udstillingen satte fokus på det bornholmske kunsthåndværk i dag. I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et 152 siders katalog - Kunsthåndværk på nethinden - med forord af Bodil Busk Laursen. Udstillingen blev støttet af: LAG-Bornholm/Det Europæiske Fællesskab/Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bornholms Vækstforum, Bornholms Brand, Toyota-Fonden, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond, Sparekassen Bornholms Fond, Beck Pack Systems A/S, Bornholms Tidendes Fond, Hasle Refractories A/S, Færgen og Bornholmerbussen. Udstillingskoordinator: Ditte Marie Lund assisteret af Siri Hindkjaer Buric. Deltagere: Ann-Charlotte Ohlsson, Anne Mette Hjortshøj, Anne Stougaard, Bodil Brandt, Charlotte Thorup, Ejnar Paulsen, Else Linde, Eva Brandt, Gerd Hiort Petersen, Hans Munck Andersen, Heidi Bach Hentze, Helle Lund-Hansen, Helle Vilsen Hutchinson, Jesper Nielsen, Karina Bautz Jensen, Kumiko Kimbara Asti, Lene Fensholt, Lenny Goldenberg, Louise Kragh Hansen, Melon Warnes, Pernille Stougaard, Peter Hiort Petersen, Rikard Palmquist, Simon Lund Koefoed, Vibeke Berland, Annelise Kofoed- Hansen, Annette Pihl Nielsen, Bente Hammer, Karen Dam, Kattarina Yxhufvud, Lone Bedsted, Susanne Glerup Lov, Timmi Kromann, Bjørn Thurmann, Hans-Henning Pedersen, Tyge Axel Holm, Elinor Andersson, Elsebeth Belgsting, Maibritt Jønsson & Pete Hunner, Pernille Bastrup, Pernille Bülow, Svend Holst-Pedersen, Kaori Juzu, Nina Schrøder, Per Suntum, Evelyn Noval, Henrik Vensild, Lise Elvang. 18 RUNDETAARN ÅRSRAPPORT 2012