Stivgørende rygoperation



Relaterede dokumenter
Pladsskabende operation

Patientinformation. Diskusprolaps.

Patientinformation. Brystprotese.

Operation på hænder eller fødder

Operation på albue eller underarm

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Brystfjernelse hos mænd

Patientinformation. Ganglion. - Seneknude.

Patientinformation. Kuskefingre. - Dupuytren Kontraktur.

Ustabilt kravebensled

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - SLAP operation.

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom.

Patientinformation. Brystreduktion.

Overrevet styresene i skulder

Patientinformation. Navlebrok. - Hernia umbilicalis. Ambulatoriet

Patientinformation. Hammertå. - Krumme tæer (Digitus malleus)

Patientinformation. Brystløft. - Ptose.

Kikkertoperation af knæ

Fjernelse af knyst ved storetå

Patientinformation. Nedgroet negl.

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis.

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Patientinformation. Lyskebrok. - Hernie ingvinalis. Ambulatoriet

Patientinformation. Kuskefingre. - Dupuytren Kontraktur (Behandling med nåle)

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation.

Operation for forhudsforsnævring - Phimosis

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

- STABILISERENDE RYGOPERATION

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Operation for udstående ører / stritører

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Dagkirurgisk operation - Skulder

Kikkertundersøgelse af fodled / ankelled

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Operation for Karpaltunnelsyndrom

MPFL- rekonstruktion stabilisering af knæskallen

Patientinformation. Sterilisation. Ambulatoriet

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

STABILISERENDE RYGOPERATION

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

OPERATION VED PLATFOD

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

Operation med pandeløft. - information til patienter

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Urologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel

Jumpers Knee (Springer knæ)

Information om fjernelse af et stykke tyktarm

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Kunstig hofte (hoftealloplastik)

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Stivgørende operation i lænden. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 3.0

Operation for diskusprolaps i lænden

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Runners Knee (Løber knæ)

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Insitu Bypass operation

OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

DISKUSPROLAPS I LÆNDEN

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

1. Hvad er åreknuder? Medicin Behandlingsdagen Udskrivelse... 7

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for spinalstenose på et eller flere niveauer

Kikkertoperation af knæ

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Operation for vandbrok og sædbrok

Transkript:

Patientinformation Stivgørende rygoperation -instrumenteret dese og uinstrumenteret dese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1

Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om stivgørende rygoperation. Pjecen informerer dig om, hvad en stivgørende operation er, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operation, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold dem. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. 2

Information om operationen Stivgørende rygoperation En stivgørende operation i ryggen betyder, at der ilægges knoglemasse mellem to eller flere ryghvirvler. Der dannes således en stiv bro mellem hvirvlerne, og bevægeligheden mellem dem ophæves. En stivgørende operation i ryggen kan udføres på to forskellige måder. Ved den ene måde isættes der skinner og skruer (instrumenteret dese) for at forstærke den stivgørende operation. Ved den anden måde isættes der ikke skinner og skruer (uinstrumenteret dese), så du skal anvende et lændekorset om dagen i 3 måneder. Formålet med operationen Der er forskellige årsager til at udføre en stivgørende operation i ryggen. For eksempel hvis du har forskydning og ustabilitet mellem hvirvlerne eller knoglebrud. Der udføres måske først en pladsskabende operation, hvor der skabes en ustabilitet, som gøres stabil ved en stivgørende operation. Formålet er at stabilisere og stivgøre ryggen. Helbredet efter operationen 80 % af de opererede får betydelig færre smerter og oplever klar forbedring. 15 % har uforandrede symptomer, og 5 % oplever forværring efter operationen. Hvor stiv, din ryg bliver efter operationen, afhænger af hvor mange hvirvler, der bliver stivgjort. I de fleste tilfælde udføres den stivgørende operation mel- 3

lem to eller tre hvirvler. En rask ryg kan normalt bøjes, så man med stående strakte ben kan nå gulvet med fingrene. Efter en stivgørende operation mellem to hvirvler kan man nå til ca.10 cm over gulvet, og efter en operation mellem tre hvirvler kan man nå ca. 20 cm over gulvet. I begge tilfælde forudsætter det, at helingen bliver god. Risiko ved operationen Risiko for komplikationer findes ved alle indgreb - også rygoperationer. Risiko for sårinfektion er 3 % og forebygges med antibiotika. Risiko for stor blødning er 1-2 %, blodprop i benet 0,5 % - modvirkes med en anden medicin - og nerveskade 2-3 %. En mulig nerveskade kan vise sig som føleforstyrrelser, muskellammelser, nervesmerter eller forstyrret seksual-funktion. Skade på rygmarvshinden forekommer i 7 % af tilfældene, som ofte kræver et døgns sengeleje efter operationen. I 0,5 % af tilfældene kan skaden føre til udsivning af rygmarvsvæske, som vil kræve en ny operation og efterfølgende sengeleje i 1-3 døgn. 4

Før din operation Forberedelse til operationen Vær opmærksom på faste- og medicinregler. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Medicin Hold pause med din blodfortyndende medicin - f.eks. Marevan, Magnyl eller Marcoumar - inden operationen. Dette aftales med narkoselægen. Se det skema over din medicin, som du fik udleveret til forundersøgelsen. Tag ikke gigtpræparat som smertestillende - f.eks. Brufen, Ipren eller Arthotec - 5 dage inden operationen. Husk at oplyse os om din vanlige smertestillende medicin, da vi har brug for disse i forbindelse med smertebehandlingen efter operationen. Kost og motion Du bør holde op med at ryge 6 uger inden, så du kan opnå god og hurtig heling. Få sund og nærende kost, især med proteiner. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele Du bør have gang i maven, fordi operation, sengeleje og stærk smertestil lende kan være med til at sætte maven i stå. Jo bedre kondition og muskelfunktion du har, jo lettere går genoptræningen. Pårørende Sørg for at have nogle pårørende hos dig, når du kommer hjem. I begyndelsen kan du have brug for hjælp til at handle, huslige gøremål og personlig hygiejne. Såfremt du mener at have brug for hjemmehjælp, må du selv prøve at arrangere dette. Du kan have brug for at låne hjælpemidler, f.eks. toiletforhøjer eller badebænk - under indlæggelsen finder du og fysioterapeuten ud af, hvilke hjælpemidler du kan have brug for at låne. Vi bestiller dem, men du skal på forhånd selv få afklaret, hvem der kan hente dem på dit nærmeste sygehus - aftal dette evt. med dine pårørende. 5

Kort tid før operationen Kontakt os 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifler eller bumser i det område, der skal opereres. 6

På din operationsdag På operationsdagen Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres, ind i creme. Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Vi gør dig opmærksom på, at der kan komme ventetid inden operationen. Når du møder, skal du klæde dig om til hospitalstøj. Du får forebyggende smertestillende. Inden operationen taler du med den læge, der skal operere dig. Operationsområdet bliver vasket af med et desinficerende middel. Efter operationen vil lægen informere om resultatet af din operation, inden du indlægges eller udskrives. Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 2 timer. Dette er dog individuelt. 7

Efter din operation Indlæggelsestiden er gennemsnitlig 4 dage. Du må ligge på ryggen eller siden, alt efter hvad der føles bedst, de første par dage efter din operation. En god hvilestilling kan være: Din indlæggelse Du skal bære et lændekorset, hvis du er opereret uinstrumenteret, dvs. uden hvirvlerne fikseres med skinne og skruer. Lændekorsettet skal du anvende om dagen i 3 måneder, når du bevæger dig. Du må tage det af, når du går i bad. Du skal lære at tage korsettet af og på, og det skal måske tilpasses flere gange dagligt, så det støtter det rigtige sted. Du vil få hjælp til at komme ud af sengen de første par gange. Du skal op at gå kortere ture og afprøve trapper. Du vil måske have brug for en høj gangvogn de første gange, da vægtbæring på armene aflaster ryggen. Du får instruktion i at bevæge dig så korrekt som muligt, fordi de næste 3 måneder er vigtigt for, at din ryg kan hele i en god stilling. Du må tage bad så snart, du kan stå eller sidde under bruseren, hvor du får et vandskyende plaster over såret. Du kan udskrives, når du kan klare toiletbesøg, af-, påklædning og selv flytte dig som før indlæggelsen. Inden din udskrivelse Du får et aftrapningsskema med hjem, som du skal følge. Du aftaler med personalet, hvordan såret skal behandles, og om du har tråde/ clips, der skal fjernes Vær opmærksom på infektionstegn - rødme, ømhed hævelse - ved såret. Infektion kræver behandling. Yderste plaster kan fjernes på 3.dagen, hvis der ikke er sivning fra såret. Steristips bliver siddende på såret 2-3uger - er de til den tid ikke selv faldet af - kan du selv fjerne dem. 8

Dit forløb efter udskrivelsen Transport Du kan sidde som passager i en bil, når du skal hjem efter udskrivelsen. Læn sædet lidt tilbage, fordi det giver en god siddestilling, da du ikke bøjer over 90 grader i hofterne. Måske med støtte i lænden af pude. Du kan sidde opret uden at bøje i lænden og uden at læne ryglænet tilbage, hvis sædet er højt. Hold pause undervejs hver ½ time, hvis du skal køre langt. Du bør begrænse kørsel i bil, bus og tog de første 4 uger. Du kan føre bil igen efter 6 uger, når du kan dreje dig og holde øje med trafikken, og når du ikke længere tager smertestillende medicin. Smerter Du har sårsmerter i begyndelsen. Du vil få smertebehandling eventuelt via et kateter i ryggen. Der kan også forekomme smerter, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Disse tabletter giver en optimal smertebehandling, en bedre sårheling og mindsker irritationen i dit operationssår. Du kan tage Oxynorm eller Oxycontin (et kunstigt morfinmiddel), hvis du ikke er smertefri på ovenstående midler. Du skal aftrappe den stærke smertemedicin i løbet af den 1 måned - se dit aftrapningsskema. Du må ikke tage gigtmiddel i 6 måneder efter din operation på grund af helingen. Kost og bevægelser Undgå pludselige bevægelser, kraftige bøjninger, tunge løft og vrid i ryggen i 3 måneder. Du må tage bad med steristips på efter 3 dage. Få sund og nærende kost efter operationen. Specielt er det vigtigt, at du får rigeligt med proteiner de første 6 uger efter din operation. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør ikke ryge 6 uger efter operationen, så du kan opnå god og hurtig heling. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele. Du skal hellere ligge og gå end at sidde og stå. Det betyder, at du skal være mere oppe end at ligge i løbet af en dag. 9

Der kan ikke sættes bestemte grænser for din aktivitet, da aktivitetsniveau afhænger af, hvor aktiv eller inaktiv du har været før operationen i forhold til at dyrke sport eller arbejde. Alt dette har betydning for, hvor hurtigt du når op på dit normale aktivitetsniveau efter operationen. Fælles for alle er dog, at jo stærkere benmuskler man har, jo mere har man at aflaste ryggen med - på denne måde går det hurtigere. På alle niveauer skal du lære at lytte til din krop. Symptomerne på overbelastning er, hvis har du ondt i ryggen, benene eller bliver træt henover lænden og ikke kan finde ro i kroppen. I tilfælde af overbelastning så tænk tilbage på, om du har lavet for meget af noget, og lav om på det. Du kan få flere smerter, hvis du overvurderer dig selv, og du vil blive irriteret over, at helingen går for langsomt. Du kan være træt i lang tid, da din krop er i en ophelingsproces. De første uger vil du kunne mærke sårsmerter. Det er vigtigt, at du holder dig fysisk og psykisk i gang, da det er smertedæmpende. Husk også, at den irriterede nerve stadig kan forårsage bensmerter, og du kan føle dig stiv i ryggen om morgenen. Tråde Såret kan være syet med selvopløsende tråde. Er det ikke det, skal de fjernes ved egen læge 12-14 dage efter din operation. At sidde generelt Sid kun ½ time ad gangen de første 6 uger, da trykket i din ryg stiger ved at sidde. Specielt hvis du runder i ryggen, når sædet er lavt og dybt. Sid på en skråkile og med pude i ryggen - og sid gerne lidt højt som f.eks. på en gammeldags otiumstol. Bemærk godt efter, hvornår du bliver træt i lænden, og dernæst skift stilling eller rejs dig op. 10

Computerarbejde Overhold ovennævnte sidderegler og skift stilling ofte. Cykle Du må cykle efter 3 måneder. Din balance skal være i orden, og en gammeldags damecykel giver dig bedre mulighed for at holde ryggen ret - hvor vægtbæring på armene aflaster ryggen - end en sporty cykel med lavt styr. Stavgang Du må begynde at gå med stave efter 1 uge. Gåture Gå ture både indenfor og udenfor. Start med at gå f.eks. 100 meter, og øg til 200 meter dagen efter osv.. Gå rankt og afslappet og sving med armene. Gå hellere flere små ture end en alt for lang tur. Læg dig og hvil en gang imellem. Hvor langt du kan gå, afhænger af det aktivitetsniveau, du var på, før du blev opereret. Træne i vand Du må gå i bassin efter 4-5 uger, når såret er helet. Start med at lave forskellige gangøvelser. Undgå buk og vrid i ryggen. Start med rygsvømning, når du begynder at svømme. Sex Der går typisk 2-4 uger, før det kan foregå uden smerter i ryg eller ben. Afprøv hvilke stillinger, der mindst giver dig ryggener. Huslige aktiviteter Undgå at bøje og vride i ryggen de første 6-12 uger. Løft max 5 kg. Fordel vægten lige i begge hænder, hvis du skal bære noget. Overhold gode rygvenlige bevægelser, når du laver blidere husligt arbejde, f.eks. skræller kartofler eller dækker bord. Du overbelaster din ryg, hvis du støvsuger, reder seng, ordner dine fødder i længere tid af gangen, bærer på noget uhåndterbart eller vasker gulv - vent med disse i 6-12 uger efter operationen. Havearbejde Du bør vente 3 måneder med f.eks. at grave have og klippe hæk. 11

Aktiviteter du må forsøge at lave efter 3-6 måneder Golf, zumba, jogging og løb. Brug gode løbesko med stødabsorberende såler og løb på blødt underlag. Træner du i et træningscenter, så gør det gerne i et center, hvor der er en fysioterapeut ansat. Vent evt. til du har været til kommunal genoptræning efter 3 måneder. Ridning, kontaktsport, skisport og trampolinspring 1 år efter din operation. Solbadning Vi anbefaler ikke direkte sol på arret det første år. Du kan evt. sætte et plaster over arret. Sygemelding Sygemelding kan variere mellem 2-4 måneder og afhænger meget af, hvilket arbejde du har. Øvelser Du skal lave de udleverede øvelser derhjemme 2 dage efter, du er udskrevet. Du kan naturligvis mærke, når du laver øvelserne. Du skal dog helst ikke få stærke og jagende smerter, når du har udført dem. Det er vigtigt, at du får god fornemmelse af og kontrol over dit muskelkorset. Vi sender en genoptræningsplan til din kommune, der informerer om at starte din genoptræning 3 måneder efter din rygoperation. Hører du ikke fra din kommune 2 uger efter din udskrivelse, så kontakt dem - på det nummer, der står på genoptræningsplanen under kontakt til kommune. Kontrol (Instrumenteret dese) Det aftales individuelt ved udskrivelsen, men oftest foregår kontrol på denne måde: Efter 3 måneder med røntgenkontrol og hos rygkirurg Efter 1 år med røntgenkontrol og måling af livskvalitetsskema 12

Kontrol (Uinstrumenteret dese) Det aftales individuelt ved udskrivelsen, men oftest foregår kontrol på denne måde: Efter 3 måneder kontrol hos rygkirurg Efter 1 år kontrol hos læge Henvendelse, hvis der opstår problemer Har du problemer med: Blødning Hævelse Smerter - hvis den anbefalede medicin ikke kan dæmpe dine smerter Infektion - ved rødme, hævelse og varme samt evt. feber skal du henvende dig til egen læge, lægevagten eller skadestuen. Du får udleveret en kopi af din journal, som du skal medbringe. Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til en sygeplejerske på telefon 7690 8350 mellem kl. 9.00-15.00. 13

Notater 14

15

Friklinikken, Region Syddanmark Agerbølvej 2B, 7323 Give Telefon 7690 8350 Mail: friklinikken@rsyd.dk Scan koden og besøg vores hjemmeside - her finder du mere information. Friklinikken RSD, rev. oktober 2013 812942 16