ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Att.: Akademichef Jørgen Esbensen Sendt pr. e-mail: je@srts.dk Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. december 2008 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, og 15 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Ekpertpanelet har vurderet, at der er behov for uddannelsen, men at der er så væsentlige svagheder i uddannelsens mål for læringsudbytte, at uddannelsen ikke lever op til kriteriet herom. Det fremhæves, at målene inden for emneområdet ernæring og sundhed dels ikke er begrundet i analysen af arbejdsmarkedets behov, og dels ikke er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens niveau for erhvervsakademiuddannelser. Akkrediteringsrådet 16. december 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Trine Jensen Telefon 3392 6909 Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. 08-046828 Dok nr. 766946 Side 1/2 Akkrediteringsrådets er enig i relevansen af eksperternes overvejelser, men finder imidlertid, at ekspertpanelet tillægger de negative aspekter i det omtalte emneområde, som i forhold til den samlede uddannelse må betegnes et mindre område (10 ECTS-points ud af uddannelsens 120 ECTS points), for stor vægt. Samlet set er det Akkrediteringsrådets vurdering, at uddannelsen lever op til kriterium 2 om mål for læringsudbyttet. De øvrige krav til uddannelsen vurderes ligeledes opfyldt, og det er på den baggrund, at uddannelsen akkrediteres positivt. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes.
Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2
Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-516/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2008
Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Danmarks Evalueringsinstitut November 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Indhold 1 Indledning 5 2 Præsentation af uddannelsen 7 3 Indstilling 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 10
1 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til en ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Det siger bekendtgørelsen Det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. at: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Den faglige vurdering En akkreditering af en uddannelse er en vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om hvorvidt uddannelsen lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for uddannelsers relevans og kva- Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 5
litet som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Slagteriskolen i Roskildes ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud som uddannelsesinstitutionen har fået tilsendt, findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA s hjemmeside. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af et panel af eksterne eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder (se afsnittet nedenfor). Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for evaluering af videregående uddannelse. De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som panelet kan foretage deres vurdering på baggrund af. Ekspertpanelet har gennemgået og vurderet ansøgningsmaterialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Ekspertpanelet har efterlyst eventuelt materiale som ud fra en formel betragtning blev vurderet at mangle i ansøgningen, og ansøgeren har haft mulighed for at indsende supplerende dokumentation. Ansøgeren har desuden haft mulighed for at kommentere faktuelle fejl i rapporten inden rapportens færdiggørelse. EVA ved evalueringskonsulent Kirstine Westh Jensen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Eksterne eksperter Ekspertpanelets medlemmer er: Dora Grauballe Zeidler, radiograf, projektradiograf ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital Mariane Furbo, cand.brom. samt ernærings- og husholdningsøkonom, fødevarechef i Bryggeriforeningen Kirsten Palmvang, cand.scient.soc., klinisk diætist og ernærings- og husholdningsøkonom, lektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium Anne Marie Beck, klinisk diætist, cand.brom. og ph.d., seniorforsker ved Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Ekspertpanelet er sammensat så eksperterne tilsammen har viden om og erfaring med: Samfundsvidenskabelig metode Kortlægning og analyse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Fagområdets arbejdsmarkedsbehov Det pågældende uddannelsesområde Pædagogisk/uddannelsesmæssig viden og erfaring. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 6
2 Præsentation af uddannelsen Ansøger(e): Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Ansøgt titel, dansk: Ansøgt titel, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen Vejle Tekniske Akademi Holstebro Tekniske Skole Dalum UddannelsesCenter Ernæringsteknolog AP Degree Programme in Nutrition and Technology AP Graduate in Nutrition and Technology Erhvervsakademiuddannelse, Det tekniske område Formålet med erhvervsakademiuddannelsen til ernæringsteknolog er at kvalificere den uddannede til at være leder af mindre køkkener eller mellemleder i større køkkener hvor der fremstilles ernæringsrigtig og hygiejnisk forsvarlig kost af høj kulinarisk kvalitet til børn, unge, voksne og ældre samt personer med specielle behov. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 2 studenterårsværk svarende til 120 ECTS-point. Beskrivelse af uddannelsens elementer: Uddannelsen består af en obligatorisk del der har et omfang svarende til 30 ECTS-point, og en uddannelsesretning svarende til 90 ECTS-point. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Metodik der skal kvalificere den studerende til at planlægge, gennemføre, dokumentere og formidle små projekter og forløb. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. 2) Grundlæggende faglige kompetencer inden for kemi, mikrobiologi, måleteknik og sikkerhed samt introduktion til uddannelsesretningerne procesteknolog, fødevareteknolog, mejeriteknolog og ernæringsteknolog. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Uddannelsesretningen, der er bunden, bygger på den obligatoriske del og består af specialeforløb, et praktikforløb og det afsluttende eksamensprojekt. Specialeforløbet har et omfang svarende til 63 ECTS-point og består af: Produktions- og fødevareteknologi som indeholder emnerne råvarer, tilberedning, sensorisk kvalitet, målgruppeforventninger, optimering og lovgivning Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 7
Kvalitets- og miljøstyring som indeholder emnerne kvalitets- og miljøstyringssystemer, certificering og kvalitetssikring, arbejdsmiljø og miljørigtig produktion Ernæring og sundhed som indeholder emnerne kostpolitik, menuplanlægning og anvendelse af næringsstofanbefalinger Fødevaresikkerhed som indeholder emnerne planlægning af produktion, risici, HACCP, egenkontrol og lovgivning Ledelse som indeholder emnerne den personlige lederstil, ledelsesteorier og deres praksisformer, lederskab, kommunikation og konflikthåndtering, individuel og organisatorisk læring, projektledelse, strategisk ledelse Administration og økonomi som indeholder emnerne organisation, personaleadministration, praktik og uddannelsesansvar, budget og regnskab, indkøb, statistik, markedsføring, logistik. Praktik svarende til 15 ECTS-point gennemføres i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder. Gennem det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende dokumentere evne til på analytisk og metodisk grundlag at bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsen og uddannelsesretningens formål. Projektet har et omfang svarende til 12 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Institutionerne vil ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis. Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Dele af uddannelsesretningen kan eventuelt gennemføres på en udenlandsk uddannelsesinstitution. De konstituerende elementer er madlavning, ernæring, ledelse og administration. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsesudkastet som er vedlagt som bilag 1. Adgangskrav: Følgende uddannelser* giver adgang til uddannelsen: 1) En studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (2-årig hf) eller højere handelseksamen (hhx) og kemi på C-niveau 2) Højere teknisk eksamen (htx) 3) En relevant erhvervsuddannelse og kemi og engelsk på C-niveau 4) Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Adgangskravene skal være i overensstemmelse med kravene på de øvrige uddannelsesretninger. i relation til den eksisterende model for adgangsbekendtgørelse. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 8
3 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har modtaget en ansøgning om akkreditering af en ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi med henblik på en akkrediteringsvurdering. Ansøgningen er indsendt af Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen i samarbejde med Vejle Tekniske Akademi, Holstebro Tekniske Skole og Dalum UddannelsesCenter. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af et panel af eksterne eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. På baggrund af eksperternes vurdering indstiller EVA erhvervsakademiuddannelsen inden for ernæringsteknologi til afslag på akkreditering. Et flertal af eksperterne i panelet vurderer at et af de tre kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser, ikke er opfyldt. Ekspertpanelet baserer sin vurdering på følgende overvejelser: Ansøger har sandsynliggjort og dokumenteret at der er et behov for en erhvervsakademiuddannelse med fokus på køkkendrift og -ledelse. Ansøger har dog ikke vist en tilstrækkelig klar kobling mellem det afdækkede behov og indholdet af den nye uddannelse. Der er dermed elementer af uddannelsen som ikke afspejler det afdækkede behov. Samtidig vurderes disse elementer at være for ambitiøse i forhold til kvalifikationsrammens krav til erhvervsakademiniveauet. Det trækker således væsentligt ned i vurderingen at uddannelsens elementer og emneområder ikke i tilstrækkeligt omfang er fokuseret mod de emneområder som i højere grad er relevante, jf. det kompetencebehov som fremgår af dokumentationen, samt at elementer af uddannelsen ikke er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens krav til uddannelser på erhvervsakademiniveau. Ansøger har dog vist at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte fordelt på viden, færdigheder og kompetencer overordnet set er relevante og afspejler det i kriterium 1 viste kompetencebehov. Derudover har ansøger redegjort for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 9
4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøger har fremlagt analyser og dokumentation der viser at der over de næste 10-15 år vil ske en betydelig afgang af økonomaer og køkkenledere fra arbejdsmarkedet. Ansøger har derudover sandsynliggjort at der i fremtiden både i den private og i den offentlige sektor vil være et specifikt behov på arbejdsmarkedet for mellemledere i større køkkener og ledere af mindre køkkener som modsvar til denne afgang fra arbejdsmarkedet. Afdækningen er baseret på undersøgelser af kompetencebehovet i offentlige og private institutionskøkkener. Ansøgeren har også redegjort for hvilke funktioner der vil være behov for at uddannelsens dimittender løser, herunder at arbejdsopgaverne vil være relateret til drift og ledelse af større og mindre køkkener. Ekspertpanelet finder dog at det er en svaghed i dokumentationsmaterialet at aftagerne kun i mindre antal har været direkte involveret i afdækningen af kompetencebehovene og udviklingen af uddannelsen. Der har været drøftelser i ekspertpanelet om behovet for uddannelsen. Det skyldes at det fremgår af redegørelsen at der i 2007 var en ledighed på ca. 15 procent for professionsbacheloruddannelserne i ernæring og sundhed som er beslægtede uddannelser. Hvis erhvervsakademiuddannelsen til ernæringsteknolog som navnet måske kan antyde ligger tæt op ad profilen for professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, er det mere tvivlsomt om der er behov for erhvervsakademiuddannelsen. Samlet set er ekspertpanelet kommet frem til at der er et behov for en erhvervsakademiuddannelse med fokus på køkkendrift og -ledelse, da ansøger i sin redegørelse har sandsynliggjort at der på disse områder er et konkret behov på arbejdsmarkedet. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 10
Dokumentation: ansøgningens felt 1.1-1.6 samt supplerende redegørelse og følgende bilag: Bilag 1: Analyse af uddannelsesbehov og kompetenceprofiler for uddannelsen til procesteknolog Bilag 3: Udvalg om fremtidens erhvervsrettede videregående uddannelser på fødevareområdet, Undervisningsministeriet, maj 2007 Bilag 4: Anbefalinger vedrørende procesteknologuddannelsen, Akademiuddannelsesudvalget for Laboratorie, Proces og Levnedsmiddel, november 2006. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 11
Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen. 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøger har redegjort for målene for læringsudbytte for hele uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at disse mål for læringsudbytte fordelt på viden, færdigheder og kompetencer overordnet set er relevante og afspejler det i kriterium 1 viste anførte kompetencebehov. I forhold til målene for de enkelte elementer vurderer ekspertpanelet at visse mål, særligt de der falder inden for emneområdet ernæring og sundhed, er for ambitiøse når man ser på den vægtning emneområdet har i forhold til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte (10 ECTS-point ud af 120), og når man ser på de behov der er afdækket under kriterium 1. Når man ser specifikt på disse mål for læringsudbytte, vurderer ekspertpanelet at de også er for ambitiøse i forhold til kvalifikationsrammens krav til erhvervsakademiniveauet. Det trækker ned i vurderingen at uddannelsens elementer og emneområder ikke i tilstrækkeligt omfang er fokuseret mod de emneområder som i højere grad er relevante, jf. det kompetencebehov som fremgår af dokumentationen til kriterium 1, herunder køkkenledelse og -drift samt forståelse for alle led i produktionskæden. Ekspertpanelet finder altså at der er en diskrepans imellem de mål for læringsudbytte der er fastsat for de enkelte emneområder, særligt ernæring og sundhed, og det afdækkede kompetencebehov samt kvalifikationsrammens krav til uddannelser på erhvervsakademiniveau. Derfor vurderer et flertal af eksperterne alt i alt at kriteriet ikke er opfyldt. Dokumentation: ansøgningens felt 2.1 og 2.2 samt supplerende redegørelse og følgende bilag: Bilag 2: Bekendtgørelsesudkast for erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 12
Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens tilrettelæggelse er hensigtsmæssig. Ansøger har redegjort for at adgangskravene vil følge de adgangskrav der gælder for andre procesteknologuddannelser. Ansøger har anført at placeringen af praktikken vil være op til det enkelte udbudssted. Endelig har ansøger redegjort for hvordan praktik, afgangsprojekt eller valgmoduler på uddannelsen kan gennemføres i udlandet. Dokumentation: ansøgningens felt 3.1, 3.3 og 3.4. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi 13